Ny undersøgelse: barnets stemme ved samlivsbrud

En ny norsk undersøgelse afdækker børn som ”kompetente og meningsbærende aktører", der har holdninger til forskellige sider af deres livssituation, når forældrene går fra hinanden.

Den norske undersøgelse afdækker, at børn generelt har klare meninger knyttet til forældrenes samlivsbrud i en række sammenhænge.

Undersøgelsen er udgivet af ”BARN Forskning om barn og barndom i norden” og bragt i ”BARN, vol. 39, nr. 4 (2021)” den 20. december 2021 på siderne 45-59 – du kommer til undersøgelsen ved at følge dette link.

Forskergruppen bag undersøgelsen består af Dina Helene Sunde (psykolog med særlig interesse for børn og unges mentale helbred samt barnets stemme og rettigheder), Linda Larsen (ph.d. i kognitiv videnskab med særlig interesse for i børns udvikling, læring og psykiske helbred samt læring i skolen) samt Maren Sand Helland (psykolog, ph.d. og forsker).

Forholdsvis klare meninger hos børnene

Undersøgelsen involverede 503 børn mellem 7 og 15 år, der havde besvaret en række spørgsmål til undersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen var, at børn generelt har klare meninger omkring flere aspekter ved deres egen livssituation efter forældrene var gået fra hinanden.

For eksempel svarede en stor del af børnene forholdsvis klart på flere spørgsmål, som de gerne så blev gældende for dem – herunder ”At jeg kan se mine venner både når jeg er hos mor og far” (91,2 %), ”At jeg kan fortsætte på den samme skole” (86,6 %) og ”At jeg kan gå til de aktiviteter, jeg holder af, uanset hvem jeg er hos” (87,3 %).

Her inddelte forskerne svarene i 5 kategorier og hvor betydningsfulde disse var for det enkelte barn: ”Bostedsordning” (som er den norske betegnelse: om barnet fandt det vigtigt at bo hos mor, far eller ligeligt hos begge), ”Åbenhed” (at tale med forældrene og vise følelser), ”Kontinuitet” (fastholde sin hverdag), ”Forældresamarbejde” (f.eks. at forældre deltager sammen omkring jul) og ”Rammer” (f.eks. at samme regler gælder i begge hjem).

Undersøgelsen viste, at ældre børn i større grad havde klare meninger om ”medbestemmelse” og ”åbenhed”, mens yngre børn i større grad havde klare meninger om ”bostedsordning” og ”forældresamarbejde”.

Bør indtænke barnets perspektiv

Undersøgelsens konklusion lyder:

”Børnene ser ud til at tage stilling som aktive aktører ved, at de i høj grad har klare meninger. Især alder ser ud til at have betydning for, om børnene har klare meninger eller ej. Konflikter hænger i lille grad sammen med børns meninger, og i dét omfang, de gør dét, kan de både hænge sammen med klare og mindre klare meninger hos børnene. Den veletablerede betydning af konflikt på forskellige udfald hos børn virker dermed i mindre grad at kunne forklare, hvorvidt børn, som oplever forældrekonflikt med samlivsbrud, har klare meninger om egen livssituation. Egenskaber ved barnet og familien ser derimod ud til at have større betydning end forventet”.

Desuden peger forskerne på vigtigheden af at indtænke barnets perspektiv, så dette både kan komme til udtryk og at der tages hensyn hertil.

Studiet er finansieret af ”Barne., ungdoms og familiedirektoratet” og Norges Forskningsråd.

Derfor skal kun nogle forældre dele børne- og ungeydelsen

Skatteministeren svarer på, hvorfor kun nogle forældre skal dele børne- og ungeydelsen mellem sig, mens andre ikke skal.

I morgen er det præcis ét år siden, at Folketinget vedtog lovforslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen med 96 stemmer for og 0 imod. Fra 1. januar 2022 vil forældre skulle dele ydelsen mellem sig, hvis de har deleordning (7/7 eller 8/6) samt fælles forældremyndighed – og det gælder i øvrigt også par, der fortsat bor sammen.

Du kan læse mere om sagen i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.

Og selv om delingen reelt først gælder pr. 1. januar 2022, så er den første deadline faktisk allerede i spil: ovenstående omfatter nemlig par, der går fra hinanden EFTER den 19. oktober 2021. De par, der først derefter går fra hinanden, skal ikke dele ydelsen.

Dén omstændighed, at delingen dybest set afgøres af en dato, har ført til en vis undren ude i skilsmisseland. Og derfor var det også oplagt, at der blev stillet spørgsmålstegn ved det, hvilket Christina Thorholm (Radikale Venstre) gjorde.

Spørgsmål til ministeren

Dét spørgsmål, som Christina Thorholm stillede til skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet) den 16. november 2021, lød således:

”Den 1. januar 2022 træder Lov nr. 1944 af 15. december 2020 i kraft, hvormed børnepen­ge som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældre. For par der er skilt efter den 19. oktober 2021 og i fremtiden, vil børnepengene som hovedregel også blive delt ligeligt, medmindre der aftales andet, eller man kan dokumentere, at man mindst har barnet 9 ud af 14 dage. For forældre skilt før oktober 2021 og har fælles forældremyndighed, vil pengene fortsat bliver udbetalt til den forælder, der i forvejen modtager pengene. Forældre kan vælge at splitte ydelsen, men det kræver, at forældrene er enige og oplyser ændringen på borger.dk.

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lovændringen ikke fremadrettet gælder alle forældre med fælles forældremyndighed, herunder forældre som har en deleordning, og som er skilt før oktober 2021?”

Svaret fra ministeren

Den 3. december kom svaret fra skatteminister Morten Bødskov. Det bringes herunder i sin helhed:

”Den 1. januar 2022 træder de nye regler for udbetaling af børne- og ungeydelsen i kraft. Med de nye udbetalingsregler ligestilles forældre med fælles forældremyndighed, idet børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2022 som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver. Dette gælder, uanset om forældrene er samboende eller ej. De særlige overgangsregler, som omtales i spørgsmålet, har til formål at tilgodese, at familier, der er delt inden de nye regler træder i kraft, som udgangspunkt har indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver. Overgangsordningen gælder for de forældremyndigheds-indehavere, der ikke har været registreret på samme bopælsadresse i hele perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021. Den konkrete periode er fastsat af administrative hensyn. Hvis forældremyndigheds-indehaverne er omfattet af overgangsordningen, vil den ene forældremyndigheds-indehaver fortsætte med at modtage hele børne- og ungeydelsen. Forældremyndigheds-indehaverne kan dog aftale, at børne- og ungeydelsen skal ligedeles. Berettigelsen til den fulde børne- og ungeydelse efter overgangsordningen kan ophøre, f.eks. ved udrejse af landet eller ved at den anden forældremyndigheds-indehaver ved en samværsafgørelse eller et forlig dokumenterer, at barnet skal være i mindst 9 ud af 14 dage hos denne. I disse tilfælde vil forældremyndigheds-indehaverne ophøre med at være omfattet af overgangsordningen, og det vil ikke være muligt at komme tilbage på ordningen. Det har været et afgørende hensyn bag de nye udbetalingsregler, at de på samme tid understøtter familier, der kan løse uenigheder selv, og familier, hvor dette ikke er tilfældet. Ligedeling af børne- og ungeydelsen er en del af ”Aftale om ét samlet familieretligt system” fra marts 2018. Lovforslag om ligedelingen blev oprindeligt fremsat i 2019 (L 224 (2018-19)), men forslaget bortfaldt som følge af udskrivelsen af valget i 2019. I forbindelse med behandlingen af L 224 blev der fra flere sider udtrykt bekymring for, at de delte familier, der havde indrettet sig efter de gældende regler, skulle være omfattet af ligedelingen. På den baggrund blev det efter inddragelse af aftaleparterne besluttet, at det efterfølgende (gen)fremsatte lovforslag (L 31 (2020-21)) skulle indeholde den ovenfor beskrevne overgangsordning. L 31 blev den 10. december 2020 vedtaget enstemmigt af Folketinget”.

Har indrettet sig efter hidtidig praksis

Som skatteministeren forklarer, så er det hensynet til bopælsforælderens økonomi, der ligger til grund for beslutningen om, at de, der allerede får den fulde ydelse, ikke skal afgive halvdelen: formålet med overgangsreglerne var således ”at tilgodese, at familier, der er delt inden de nye regler træder i kraft, som udgangspunkt har indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver”.

Det har med andre ord drejet sig om, at bopælsforældre i hobetal ikke skal påføres gener ved, at politikerne indfører en ny håndtering – og dermed, at en overgangsordning som en streg i sandet har været at foretrække.

Alligevel er det forståeligt, hvis nogle samværsforældre har svært ved at acceptere, at det grundlæggende anerkendes, at ydelsen skal deles – men kun, hvis familien er brudt op på det ”rette” tidspunkt.

Kritikken har været forholdsvis afdæmpet både under lovbehandlingen og nu, hvor ordningen er ved at blive rullet ud – men det bliver interessant at følge udviklingen, hvilket ”Skilsmissefamilien” selvfølgelig gør.

Astrid Krag: "Kvindekrisecentrene spiller en uvurderlig rolle"

Social- og ældreministeren forholder sig til artikel om, at nogle kvindekrisecentre tilsyneladende ikke har det rette fokus.

Tilbage i midten af oktober måned udsendte Weekendavisen artiklen ”En god forretning”, skrevet af Magnus Boding Hansen.

Den handler om kvindekrisecentrene, som er vokset i antal: fra 47 i 2017 til 80 i dag. Og den tegner et billede af et område, hvor en broget skare af interessenter åbner centre, men tilsyneladende med tvivlsomme kompetencer eller faglighed.

For eksempel udtaler Viborgs borgmester og formand for KL´s socialudvalg, Ulrik Wilbek: ”Nogle har fået øje på området som ét, hvor man kan lave en god forretning. Normalt er det nogle, der er optændt af den gode ild, som står bag. Nu er det nogle, vi ikke kender. Man bliver bare lidt bekymret. De indskrevne står i en utrolig sårbar situation. Det samme gør vi som samfund, fordi vi – forståeligt – har vist krisecentrene så stor en tillid, at vi kan snydes”.

Spørgsmål til ministeren

I kølvandet på artiklen stillede folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) den 15. november et skriftligt spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Det lød ganske kort, om ministeren ville kommentere på netop denne artikel.

Svar fra ministeren

Og den 29. november kom svaret fra ministeren.

Det gengives i sin fulde længde herunder.

”Som jeg også har tilkendegivet i selve artiklen, er de beskrevne forhold særdeles kritisable. Kvinder, som tager ophold på kvindekrisecentre, står i en utrolig svær situation, og deres liv er præget af kaos, afmagt og fortvivlelse. De har valgt at flygte fra volden og søge tilflugt på et kvindekrisecenter. Disse kvinder skal vi som samfund kunne tage hånd om og hjælpe. Kvindekrisecentrene spiller en uvurderlig rolle i kampen mod vold i nære relationer, og det er helt afgørende, at de lever op til deres vigtige rolle. Jeg har en klar forventning om, at socialtilsynet fører skarpt tilsyn med, om kvaliteten på krisecentrene er, som den skal være, og griber ind, hvis der er forhold, som ikke er acceptable. Jeg er i den forbindelse glad for, at vi i regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har indgået Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud i april 2021. Aftalen udmøntes bl.a. med lovforslaget L 64, som jeg har fremsat den 10. november 2021. Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe forudsætningen for et mere ensartet, koordineret og effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i sociale tilbud, og at der gribes ind over for tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene. Regeringen har ønsket og ønsker fortsat at sætte en stopper for, at private kommercielle sociale tilbud kan trække store summer ud til ejerkredsen, da det er offentlige velfærdskroner, som er tiltænkt udsatte borgere. Den model regeringen spillede ud med kunne der desværre ikke findes et politisk flertal for. I stedet styrker vi med aftalen socialtilsynets økonomiske tilsyn med private og offentlige tilbud og sikrer bedre gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Derudover vil vi som en del af aftalen om at styrke socialtilsynet følge udviklingen i det samlede tilbudsbillede herunder i udviklingen i tilbuddenes anvendelse af eventuelle overskud, omfanget af udbetaling af udbytte og udviklingen i evt. formueophobning i tilbuddene”.