• skilsmissefamilien

Astrid Krag: "Kvindekrisecentrene spiller en uvurderlig rolle"

Social- og ældreministeren forholder sig til artikel om, at nogle kvindekrisecentre tilsyneladende ikke har det rette fokus.



Tilbage i midten af oktober måned udsendte Weekendavisen artiklen ”En god forretning”, skrevet af Magnus Boding Hansen.


Den handler om kvindekrisecentrene, som er vokset i antal: fra 47 i 2017 til 80 i dag. Og den tegner et billede af et område, hvor en broget skare af interessenter åbner centre, men tilsyneladende med tvivlsomme kompetencer eller faglighed.


For eksempel udtaler Viborgs borgmester og formand for KL´s socialudvalg, Ulrik Wilbek: ”Nogle har fået øje på området som ét, hvor man kan lave en god forretning. Normalt er det nogle, der er optændt af den gode ild, som står bag. Nu er det nogle, vi ikke kender. Man bliver bare lidt bekymret. De indskrevne står i en utrolig sårbar situation. Det samme gør vi som samfund, fordi vi – forståeligt – har vist krisecentrene så stor en tillid, at vi kan snydes”.



Spørgsmål til ministeren


I kølvandet på artiklen stillede folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) den 15. november et skriftligt spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S).


Det lød ganske kort, om ministeren ville kommentere på netop denne artikel.



Svar fra ministeren


Og den 29. november kom svaret fra ministeren.


Det gengives i sin fulde længde herunder.


”Som jeg også har tilkendegivet i selve artiklen, er de beskrevne forhold særdeles kritisable. Kvinder, som tager ophold på kvindekrisecentre, står i en utrolig svær situation, og deres liv er præget af kaos, afmagt og fortvivlelse. De har valgt at flygte fra volden og søge tilflugt på et kvindekrisecenter. Disse kvinder skal vi som samfund kunne tage hånd om og hjælpe. Kvindekrisecentrene spiller en uvurderlig rolle i kampen mod vold i nære relationer, og det er helt afgørende, at de lever op til deres vigtige rolle. Jeg har en klar forventning om, at socialtilsynet fører skarpt tilsyn med, om kvaliteten på krisecentrene er, som den skal være, og griber ind, hvis der er forhold, som ikke er acceptable. Jeg er i den forbindelse glad for, at vi i regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har indgået Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud i april 2021. Aftalen udmøntes bl.a. med lovforslaget L 64, som jeg har fremsat den 10. november 2021. Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe forudsætningen for et mere ensartet, koordineret og effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i sociale tilbud, og at der gribes ind over for tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene. Regeringen har ønsket og ønsker fortsat at sætte en stopper for, at private kommercielle sociale tilbud kan trække store summer ud til ejerkredsen, da det er offentlige velfærdskroner, som er tiltænkt udsatte borgere. Den model regeringen spillede ud med kunne der desværre ikke findes et politisk flertal for. I stedet styrker vi med aftalen socialtilsynets økonomiske tilsyn med private og offentlige tilbud og sikrer bedre gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Derudover vil vi som en del af aftalen om at styrke socialtilsynet følge udviklingen i det samlede tilbudsbillede herunder i udviklingen i tilbuddenes anvendelse af eventuelle overskud, omfanget af udbetaling af udbytte og udviklingen i evt. formueophobning i tilbuddene”.

23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle