top of page

Nyheder

En dreng har brug for skolekørsel, når han er hos begge skilsmisseforældre. Han kan også få den bevilget – men kun, når han er hos den ene forælder hver anden uge.


Modelfoto
Modelfoto

Aaron Steen Bjørn Jensen er en frisk 10-årig dreng. Han bor sammen med sin mor i det nordlige Aarhus, mens hans far bor cirka 12 kilometer længere nordpå.


Det er hos moderen, Aaron har sin folkeregisteradresse. Dermed er hun bopælsforælder og faderen samværsforælder. Samværsordningen hedder 7/7.

 

Efter sommerferien skal Aaron have Aarhus Kommunes hjælp til at komme i skole i Tilst (Aarhus Vest), både når han er hos moderen og faderen. Men skolekørsel kan kun bevilges fra barnets folkeregisteradresse, altså moderen. Aaron kan derfor ikke få kørsel til og fra faderens adresse.

 


Har konsekvenser


I artiklen fra TV2 Østjylland beskrives det, hvordan det har konsekvenser for skilsmissefamilien, at kørslen kan bevilges fra moderens adresse og ikke faderens – og at det heller ikke er en løsning at flytte bopælen til faderen.


For eksempel vil moderen miste sin ret til ekstra SU, mens faderen ikke selv kan transportere Aaron på grund af hans to halv-lillesøstre.

 


Folkeregister-adressen afgørende


Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), forklarer til TV2 Østjylland, hvad baggrunden for tilgangen er:

 

”Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle familier, som kan opleve udfordringer i hverdagen. Når det er sagt, så gælder det for mange velfærdsydelser i Danmark, at det er folkeregisteradressen, der tages udgangspunkt i, når der for eksempel bevilges kørsel. Sådan er det også i folkeskoleloven, og det er den lov, vi følger”.


Og videre:


”De nuværende regler for kørsel er vedtaget af et bredt flertal i byrådet som led i en besparelse, og fordi der var brug for at ensarte regler og praksis på området. Det betyder også, at det er byrådet, som skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i reglerne”.

 


Skolekørsel på den politiske dagsorden


Spørgsmålet om skolekørslen er flere gange blevet debatteret i byrådet.


I sin artikel har TV2 Østjylland flere kommentarer fra byrådsmedlem fra Moderaterne, Polly Bak Dutschke. Hun mener, at ordningen skal være langt mere smidig, så den kan tilpasse aarhusianernes hverdagsliv.

 
 
 

Det er krisecentret i Fredericia, der i dag fylder rundt og i dén anledning holder åbent hus.


ree

Der er ikke mange krisecentre for mænd i Danmark, men der er ét i Fredericia. Og i dag kan det fejre 30-års fødselsdag.


Der er åbent hus og reception i dag i centrets lokaler på Prinsessegade 81A i Fredericia. Her vil man have mulighed for at se faciliteterne og tale med ansatte og bestyrelsesmedlemmer.

 

Krisecentret åbnede den 1. juni 1995 under beskedne forhold. I dag er der 5 værelser, der alle er udstyret med TV og køleskab.


Den 1. januar i år overgik krisecentret til at være et botilbud efter Servicelovens §110, som også kaldes “herbergs-paragraffen”. Det betyder, at beboerens hjemkommune betaler en dagstakst for opholdet. Centret modtager desuden fortsat økonomisk støtte eller naturalier fra forskellige fonde og lokale virksomheder.

 


Flere former for hjælp og støtte


Centrets hjælp er stilet mod mænd i krise og inkluderer midlertidigt tag over hovedet i op til tre måneder med mulighed for samvær med beboerens børn. Desuden kan beboeren få rådgivning og vejledning, ligesom der er hjælp til kontakt med offentlige myndigheder.


Hjælpen omfatter også ansøgninger om diverse ydelser som kontanthjælp, indskudslån, boligstøtte samt hjælp til tandlæge- og psykologbesøg. Desuden kan man få hjælp af en bisidder ved møder med f.eks. jobcenter, Familieretshuset og lokalpsykiatrien.


Og så er der den direkte hjælp til at styrke den almene trivsel ved simpelthen at være tæt på andre. Der er således sociale og netværksskabende aktiviteter som udflugter og fællesspisninger, ligesom beboerne kan hygge og samtale over en kop kaffe eller spille guitar, spil eller lignende.

 


Se dokumentarfilmen om ”Krisecenter for mænd” i Fredericia


I september 2023 udsendte ”DanmarkC TV” en dokumentarfilm om krisecentret for mænd i Fredericia. Du kan se den herunder.

 



 
 
 
  • 9. jun.
  • 2 min læsning

En kvinde blev overbevist om, at manden var hende utro. Måden, hun fandt ud af det på, er temmelig opsigtsvækkende.


ree

En skilsmisse-sag fra Grækenland har trukket overskrifter i en lang række internationale medier.


Og dét er forståeligt, for den er som taget ud af en film med ”Olsen Banden”…


Vi skal bruge et krus, en kvinde med en alternativ tilgang, kaffegrums, lidt kunstig intelligens… og en frustreret eksmand…

 

Historien startede for nogle år siden, hvor kvinden opsøgte en astrolog. Det fremgår ikke, hvilke informationer hun fik. Men ifølge manden troede hun på dét, hun fik at vide, og hun indså først et år senere, at informationerne ikke var sande.

 

Men hun havde tydeligvis et behov for at undersøge manden gennem 12 år nærmere. I hvert fald gik hun til opgaven med en kombination af overtro og moderne værktøjer, der både er fascinerende og overvældende.

 


En gammel skik


Hun tog udgangspunkt den flere hundrede år gamle tilgang om at læse i genstande. Det hedder på dansk ”tasseografi”.


Tidligere var der en forholdsvis udbredt tro på, at kloge koner og andre kunne kigge på eksempelvis te-blade, der blev tilbage i koppen – og på denne baggrund uddrage en viden, som ellers var skjult for almindelige mennesker.


Kvinden fik fat i mandens kaffekrus, der havde rester af grums i sig. Hun kunne dog ikke selv læse nogle informationer frem, men her kom de moderne værktøjer ind i billedet.


Hun tog et billede ned i det grumsede krus og sendte dét og andre billeder af manden ind til en såkaldt ”AI-chatbot”. Det er et computerprogram baseret på kunstig intelligens, der på mange måder kan simulere et rigtigt menneskes refleksioner, ræsonnementer osv.


Det skal dog understreges, at teknologien til stadighed kritiseres, fordi der (endnu) ikke er tale om en helt pålidelig teknologisk tilgang.


Men kvinden troede på chatbotten, der fortalte hende, at manden faktisk attråede en kvinde og overvejede en affære. Og ikke nok med dét: den kunne også fortælle, at hans interesse var vendt mod en kvinde, hvis navn startede med bogstavet E.

 


Advokat kritiserer tilgangen


Manden fortalte sin side af historien i det græske morgen-TV-program ”To Proino”. Her forklarede han, at han egentlig bare grinede ad hustruens betragtninger. Men han måtte erkende, hun ikke så det på samme måde.


Hun sagde således til ham, at han skulle skride, fortalte deres to børn om skilsmissen og hyrede en advokat.

 

Hans advokat har efterfølgende anfægtet, at fortolkninger foretaget af kunstig intelligens kan indgå som bevis eller som grundlag for juridiske og emotionelle beslutninger.


Kvinden har dog fastholdt sin beslutning.

 

Historien blev bragt i slutningen af maj 2025 af bl.a. ”Daily Mail”, ”The Economic Times” og ”Euro Weekly Times”.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page