Skal vi se skilsmissen i et nyt lys?

Podcast med forfatter, der netop har udgivet skilsmisse-bog, om ikke at se skilsmisse som en dommedags-fortælling.

I maj måned skrev ”Skilsmissefamilien” om en ny skilsmisse-relateret bog: ”Ulige uger” af forfatter, kulturjournalist og kritiker Ditte Giese.

Og nu har DR netop sendt en podcast i serien ”Genstart”, hvor Anna Ingrisch er i dialog med Ditte Giese.

Her går de dybere ind i skilsmisse-situationens sorg og smerte, som Ditte Giese selv oplevede det for ni år siden.

Blandt andet peger hun på, at der skal gøres mere for at forebygge skilsmisse, og hvordan man hjælper det skilsmissetruede par gennem situationen.

Hun gør grundlæggende op med ”dommedagsfortællingen om den altødelæggende og triste skilsmisse”. Men hun har omvendt også erfaret, at der kan komme gode ting ud af bruddet.

Derfor er hendes budskab, om vi i virkeligheden skal se skilsmissen i et nyt lys.

"At komme videre til næste fase i skilsmissen"

Ditte Giese siger blandt andet:

”Dén her retorik, der er omkring skilsmisserne, dén bliver jeg træt af, fordi… Jeg kender ikke nogen, der er gået for tidligt fra hinanden. Dét gør jeg bare ikke. Jeg synes virkelig, at folk kæmper i mange år, og på ét eller andet tidspunkt, så må det være okay at sige: lad os blive nogle rigtig fede deleforældre i stedet”.

Og videre: ”Jeg havde lyst til at komme videre til næste fase i skilsmissen, fordi jeg kunne godt fornemme, at der var noget godt ude på den anden side af vreden og chokket og sorgen, som jeg jo havde været meget intenst i det første år. Og så tænkte jeg: der er ingen ritualer for dét her – det er ikke noget, vi taler om – det er sådan noget folk hvisker om: ”Nej, Ditte er blevet skilt” eller sådan. At så måtte jeg finde på mine egne ritualer. Og dét var så dét, jeg gjorde, med en virkelig tosset fest”.

Her finder du programmet

Anna Ingrisch er vært, og programmet varer cirka 25 minutter. Du kommer til programmet ved at følge dette link.

Familieretten afsiger dom imod Familieretshuset

​Familieretshusets praksis omkring dokumentation for samvær i forbindelse med børne- og ungeydelsen er stoppet af Familieretten.

Sidste år vedtog Folketinget, at børne- og ungeydelsen fra 1. januar i år (og under en række forudsætninger) skulle deles mellem begge forældre. Der er dog mulighed for at ændre udbetalingen, hvis forældrene over for Udbetaling Danmark kan dokumentere, hvordan barnets samvær er fordelt.

Her har Familieretshuset så indført en praksis, hvor de har truffet afgørelse om dokumentation for samværet til brug for den ændrede udbetaling.

Og det er dén, som Familieretten i en nylig sag har sat en stopper for.

I en artikel om situationen skriver Familieretshuset, at dommen ”ophæver afgørelse om dokumentation for samvær alene til brug for ændring af udbetaling af børne- og ungeydelsen”.

Og ikke nok med dét: Familieretten har angiveligt samtidig ”henvist til, at Familieretshuset ikke har mulighed for at træffe disse afgørelser”.

Familieretshuset skriver videre, at de derfor har ændret praksis, så de ”ikke længere træffer afgørelser, der alene dokumenterer samværet til brug for ændring af udbetalingen”.

Det bliver derfor fremadrettet Udbetaling Danmark, man skal kontakte, hvis man (på baggrund af en afgørelse, som Familieretshuset har truffet) ønsker at ændre delingen og udbetalingen af børne- og ungeydelsen.

Om at "nægte en mor sommerferie-samvær med sine børn"

​Et svar fra social- og ældreministeren sætter fokus på, hvordan afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, samt at Familieretshuset har ansvaret for at oplyse sagen.

Kort før, vi gik ind i juli måned, besvarede social- og ældreminister Astrid Krag (S) et spørgsmål om samvær i sommerferien, om manglende børnesamtale og manglende høring af den ene forælder.

Det skriftlige spørgsmål blev stillet af Karina Adsbøl (uden for partierne) den 27. juni og lød således:

”Vil ministeren oplyse, om man kan nægte en mor sommerferiesamvær med sine børn, udelukkende fordi faren hævder, at børnene er usikre på, om de vil holde ferie hos moren, og hvor børnene ikke har været til en børnesamtale, og hvor moren ikke er blevet hørt?”

Og allerede den 30. juni kom svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag – her bragt i sin helhed:

”Afgørelser om sommerferiesamvær træffes – som alle afgørelser efter forældreansvarsloven – ud fra, hvad der er bedst for barnet. Der er tale om en konkret vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn ud fra sagens omstændigheder.

Familieretshusets behandling af sagerne er underlagt officialmaksimen. Det betyder, at Familieretshuset har ansvar for at oplyse sagerne, så det sikres, at afgørelserne træffes på et fyldestgørende grundlag. Det er Familieretshuset, der tilrettelægger sagsoplysningen, herunder beslutter, om der evt. skal afholdes en børnesamtale. Det fremgår af forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal belyses. Dette kan ske på forskellig vis, fx ved en børnesamtale eller ved forældrenes oplysninger. Det kan således besluttes, at barnet ikke skal inddrages direkte i sagen, hvis det enten må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.

Sagsbehandlingen er i øvrigt reguleret af forvaltningsretten og omfatter en række processuelle garantier, bl.a. retten til at komme med bemærkninger til oplysninger i sagen (kontradiktion). Oplysninger modtaget fra en af forældrene, som den anden ikke har kendskab til, og som er af betydning for sagens afgørelse, vil som følge af forvaltningslovens regler om partshøring blive forelagt den anden forælder til bemærkninger.

Jeg ved, at Familieretshuset har fokus på at tilrettelægge behandlingen af sager om sommerferiesamvær sådan, at der kan træffes en afgørelse inden sommerferiesamværet skal gennemføres, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at der søges så sent op mod det planlagte samvær, at det ikke er muligt at behandle sagen”.

Bedst for barnet og oplysning af sagen

Det er især vigtigt at bemærke, at Astrid Krag starter med det juridiske udgangspunkt, der ligger i sager på det familieretlige område: nemlig at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Dét vil typisk basere sig på en eksisterende aftale forældrene imellem om samvær eller angivelsen heraf i en resolution. Alternativt vil Familieretshuset kunne løfte en sag for at afklare situationen og evt. træffe afgørelse om samværet, evt. videresende sagen til Familieretten.

Og her peger Astrid Krag netop på, at Familieretshuset har ansvaret for at ”oplyse sagerne, så det sikres, at afgørelserne træffes på et fyldestgørende grundlag”.

En påstand om eksempelvis børns stillingtagen til en ferie vil således skulle afklares, selv om det dog ikke er givet, at børn inddrages direkte gennem en børnesamtale.

Men oplysningen af sagen er central, fordi det er herigennem, at sagens faktuelle omstændigheder bliver fremlagt – og efterfølgende inddraget i dén afgørelse, sagen udmøntes i. Det er derfor særdeles vigtigt som part i sagen, at man fastholder oplysningen af sagen og dermed myndighedspersonernes ansvar for at basere sagen på viden.