Nyt samråd om samværschikane

Folketingets Social- og Ældreudvalg skal mødes med social- og ældreminiser Astrid Krag om en måned for at drøfte samværschikane. Her ser vi nærmere på de stillede spørgsmål.

I slutningen af den kommende måned, nærmere bestemt torsdag den 29. september, holder Folketingets Social- og Ældreudvalg et åbent samråd med social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Udgangspunktet er to spørgsmål, der er stillet af Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Mette Thiesen (NB).

”Med børnene som våben”

Det første spørgsmål lyder:

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til TV2-dokumentaren ”Med børnene som våben”, der blev vist d. 21. april 2022, herunder redegøre for, om ministeren anerkender problemstillingen om samværschikane og i givet fald redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at tage i brug for at komme problemet til livs og sikre begge forældres retsstilling?

TV2-dokumentaren ”Med børnene som våben” viste nogle af de udfordringer, som samværschikane og forældre-fremmedgørelse kan give i skilsmissesager. Og det vil selvfølgelig være fint at høre, hvordan ministeren med det overordnede politiske ansvar på området betragter dokumentaren og de sammenhænge, den berører.

Spørgsmålet peger desuden på, hvorvidt Astrid Krag ”anerkender problemstillingen om samværschikane”.

Dette har hun faktisk allerede tilkendegivet ved tidligere lejligheder.

For eksempel i forbindelse med lovforslaget om overvåget kontaktbevarende samvær og fasttrack-ordningen, der blev forkastet i juni måned. Her sagde hun blandt andet, at ”vi selvfølgelig ikke skal vende det blinde øje til chikane”. Men hun har også betonet, at det ikke er det familieretlige system, der er årsag til konflikterne, men derimod forældrene selv.

Der er derfor ikke sagt for meget i forhold til, om det familieretlige system faktisk skal involvere sig i disse sammenhænge. Og derfor bliver det selvfølgelig interessant, på baggrund af dette spørgsmål fra Marlene Ambo-Rasmussen og Mette Thiesen, om ministeren åbner op for nye initiativer eller ej.

”Sikre begge forældres retsstilling”

Men spørgsmålet rummer også en vinkling, som muligvis kan føre den gale vej.

Det gælder den afsluttende del om, at man skal ”sikre begge forældres retsstilling”. Dét er ikke det familieretlige systems funktion, og det kan undre, hvorfor dén vinkel er valgt. Det kan selvfølgelig handle om specifikke situationer, hvor en bopælsforælder ignorerer en dom og dermed barnets og samværsforælderens ret til samvær. I dén optik giver det mening. Men er det en almen betragtning om, at det familieretlige system har dette fokus, ligger der en udfordring i tilgangen.

Lovgivningen har længe haft hensynet til barnet (og ikke forældrene) som det klare udgangspunkt. Eksempelvis fremgår det af Forældreansvarslovens § 1, at det ”i alle forhold” skal være ”hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse”, der kommer ”i første række”.

Forældreskabet og dét at høre til en familie er sådan set faktorer, der spiller ind på vurderingen af barnets situation, for eksempel i forhold til barnets bopæl og samvær. Men fokus er ikke på at sikre forældrenes retsstillinger. Fokus ligger på at sikre dét, der er til barnets bedste.

Derfor er forældrenes retsstilling faktisk ikke særlig relevant i disse sammenhænge – hvis dét er intentionen. Og det vil givetvis være en sammenhæng, som Astrid Krag vil fremhæve.

Barnets tarv

Til gengæld er der mere ræson i det andet spørgsmål fra Marlene Ambo-Rasmussen og Mette Thiesen. Dette lyder:

”Vil ministeren oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at sikre barnets tarv og ret til samvær med begge forældre i samværssager?”

Dog er udfordringen lidt den samme, at retten til samvær grundlæggende også skal holdes op imod, om samværet i praksis faktisk er til barnets bedste. Her har tidligere lovforslag mere peget på dét at sikre samværet – mens responsen fra ikke kun Astrid Krag, men også andre folketingspolitikere, har været, at der netop skal være mulighed for at nedsætte eller suspendere samværet, såfremt samværet vurderes ikke at være til barnets bedste.

Og de to tilgange (henholdsvis at sikre og at suspendere samværet) har tidligere så at sige udlignet hinanden uden at tage dét videre skridt, som dette spørgsmål i hvert fald rummer muligheden for at gøre:

For hvor er grænsen mellem de to hensyn? Hvornår skal myndighederne gribe ind og beskytte barnet?

Det er et hamrende svært spørgsmål at besvare, men det er forholdsvis klart, at der på dette punkt er udfordringer. Det gælder eksempelvis sager, hvor påstande tages for pålydende uden at være faktuelle / reelle, og sager, som ikke belyses korrekt eller fyldestgørende.

Det er derfor ikke kun spørgsmålet, om det er til barnets bedste at gennemføre samværet – men også, hvorvidt myndighederne gør det rigtige, når de suspenderer samværet. Det vil givetvis kræve enkeltsager at vurdere, hvad det rigtige i den konkrete sag vil være. Men samrådet vil kunne rejse drøftelsen og dermed belyse gennemsigtigheden i forhold til, hvordan spørgsmålet skal afklares i praksis.

Samrådet finder som nævnt sted torsdag den 29. september, og ”Skilsmissefamilien” følger selvfølgelig sagen.

Andet afsnit af dokumentar om vold og skilsmisse

I aften sender DR andet afsnit af en dokumentar med fokus på skilsmisser i islamiske ægteskaber.

(Modelfoto - ikke fra dokumentaren).

For en uge siden sendte DR første afsnit af dokumentar-serien ”Vold og kontrol bag sløret”, der handler om den nye forening ”Søstre mod vold og kontrol” og én af kvinderne bag foreningen, Kefa Abu Ras.

Du kan læse en artikel om det første afsnit ved at følge dette link.

"I massiv modvind"

I aften sender DR det andet afsnit i serien, som har fået titlen ”I massiv modvind”.

DR beskriver afsnittet således:

”Foreningen har fået vind i sejlene, og de mange frivillige danner nu et stærkt fællesskab. Men pludselig truer anklager, om bl.a. dokumentfalsk på de sociale medier, foreningens eksistens. Samtidig tikker råb om hjælp stadig ind på Messenger. Blandt andet fra en kvinde på krisecenter, der har desperat brug for Kefas hjælp”.

Du kommer til DR´s egen side om dokumentaren ved at trykke her.

Det skal bemærkes, at begge afsnit af dokumentaren ”Vold og kontrol bag sløret” ligger på DR´s hjemmeside og kan derfor ses med det samme.

Interview med Kefa Abu Ras

Du kan læse et interview med Kefa Abu Ras i denne artikel fra Femina i torsdags. Her fortæller hun blandt andet om sin baggrund og hendes indsats for at sikre kvinders rettigheder, herunder at sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund ikke lider under negativ social kontrol.

Hun har selv på nærmeste hold oplevet udfordringerne ved skilsmisse i islamiske kredse. Hendes egen søster i Jordan levede således i et voldeligt ægteskab og ønskede at blive skilt, men det krævede, at søsteren afleverede sin seks måneder gamle baby til eksmanden.

Dokumentar om kontroversiel forening

I aften sætter DR fokus på skilsmisser i islamiske ægteskaber – og en ny forening, der vil hjælpe kvinderne ud af negativ social kontrol.

(Modelfoto - ikke fra dokumentaren).

De fleste skilsmisser herhjemme håndteres forholdsvis hensigtsmæssigt, men en del ender med uenigheder, konflikter og lignende. Det ses ikke kun blandt etniske danskere, men også personer med anden etnisk baggrund. Her kan normerne sætte andre grænser for såvel ægteskabet som skilsmissen – men nu vil en nystartet forening (med fokus på kvinders situation) gøre noget ved de grænser.

Foreningen hedder ”Søstre mod vold og kontrol”, og i aften kan du se en DR-dokumentar om dem og deres indsats.

Fokus på kvinders valg og fællesskaber

Foreningen beskriver sig selv således på deres hjemmeside:

”I ”Søstre mod vold og kontrol” kæmper vi for alle kvinders ret til at leve et frit, selvstændigt og meningsfuldt liv - og frem for alt et liv uden negativ social kontrol og vold. Vi giver stafetten videre til de kvinder, det hele handler om. Fordi vi har en stærk tro på, at revolutionen skal starte nedefra, og fordi vi tror på, at styrken til at skabe forandringen findes i kvinderne selv.

Vi tror på, at viden og stærke fællesskaber er de vigtigste våben i frihedskampen. Vi arbejder for at få viden om demokrati, rettigheder, ligestilling og seksualitet til at leve og vokse blandt kvinder, der oplever negativ social kontrol og vold.

Og vi arbejder for at give kvinderne styrken til at omsætte denne viden til ufravigelige krav om personlig frihed. Friheden til at vælge sin egen vej i livet. Friheden til at vælge sin egen påklædning, uddannelse, job, religion, partner og seksualitet. Fordi menneskerettigheder gælder for alle.

I ”Søstre mod vold og kontrol” bliver ”jeg” til ”os”. Søstersolidariteten er vores stærkeste kort, og vi dyrker og plejer de stærke fællesskaber. Fællesskaber der rækker ud, giver mod, støtter og styrker, når man skal finde en ny vej i livet. Og fællesskaber der fremfor alt fungerer på tværs af etnicitet, alder, seksualitet, kultur og sociale skel. Fordi vi tror på, at det er umuligt at integrere, hvis vi isolerer. Og fordi vi tror på, at integrationen sker begge veje - vi kan lære noget af hinanden”.

"Vil gøre op med normerne..."

I aften tager DR hul på dokumentarserien ”Vold og kontrol bag sløret”, som DR selv beskriver således:

”Udstødelse af familien, betaling af store pengebeløb og krav om at give afkald på deres børn. Det kan være prisen for at blive skilt for nogle af de kvinder i Danmark, der lever i islamiske ægteskaber. Men i en lille ny forening i Odense spirer et oprør. Her har en gruppe kvinder dannet et netværk af frivillige, som vil gøre op med normerne i en kultur, hvor manden har ultimativt ejerskab over kvinden. Vi følger foreningen, når de forsøger at hjælpe kvinder, som lige nu lever i konstant frygt for deres mænd eller eksmænd, der nægter at sætte dem fri".

Første afsnit, der sendes i aften kl. 21.25, hedder ”Sammen er vi stærkere” og beskrives af DR således:

”Foreningen "Søstre mod vold og kontrol" er helt nystartet og kontroversiel. Den vil hjælpe andre kvinder ud af negativ social kontrol. Nu forsøger foreningen at uddanne de frivillige til at støtte kvinderne, der ofte udsættes for både krav og trusler. Kefa bliver kontaktet af "Sarah", hvis eksmand nægter hende islamisk skilsmisse, medmindre hun betaler et større pengebeløb”.

Du kommer til DR´s egen side om dokumentaren ved at trykke her.