Folketingets Social- og Ældreudvalg skal mødes med social- og ældreminiser Astrid Krag om en måned for at drøfte samværschikane. Her ser vi nærmere på de stillede spørgsmål.
I slutningen af den kommende måned, nærmere bestemt torsdag den 29. september, holder Folketingets Social- og Ældreudvalg et åbent samråd med social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Udgangspunktet er to spørgsmål, der er stillet af Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Mette Thiesen (NB).
”Med børnene som våben”
Det første spørgsmål lyder:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til TV2-dokumentaren ”Med børnene som våben”, der blev vist d. 21. april 2022, herunder redegøre for, om ministeren anerkender problemstillingen om samværschikane og i givet fald redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at tage i brug for at komme problemet til livs og sikre begge forældres retsstilling?
TV2-dokumentaren ”Med børnene som våben” viste nogle af de udfordringer, som samværschikane og forældre-fremmedgørelse kan give i skilsmissesager. Og det vil selvfølgelig være fint at høre, hvordan ministeren med det overordnede politiske ansvar på området betragter dokumentaren og de sammenhænge, den berører.
Spørgsmålet peger desuden på, hvorvidt Astrid Krag ”anerkender problemstillingen om samværschikane”.
Dette har hun faktisk allerede tilkendegivet ved tidligere lejligheder.
For eksempel i forbindelse med lovforslaget om overvåget kontaktbevarende samvær og fasttrack-ordningen, der blev forkastet i juni måned. Her sagde hun blandt andet, at ”vi selvfølgelig ikke skal vende det blinde øje til chikane”. Men hun har også betonet, at det ikke er det familieretlige system, der er årsag til konflikterne, men derimod forældrene selv.
Der er derfor ikke sagt for meget i forhold til, om det familieretlige system faktisk skal involvere sig i disse sammenhænge. Og derfor bliver det selvfølgelig interessant, på baggrund af dette spørgsmål fra Marlene Ambo-Rasmussen og Mette Thiesen, om ministeren åbner op for nye initiativer eller ej.
”Sikre begge forældres retsstilling”
Men spørgsmålet rummer også en vinkling, som muligvis kan føre den gale vej.
Det gælder den afsluttende del om, at man skal ”sikre begge forældres retsstilling”. Dét er ikke det familieretlige systems funktion, og det kan undre, hvorfor dén vinkel er valgt. Det kan selvfølgelig handle om specifikke situationer, hvor en bopælsforælder ignorerer en dom og dermed barnets og samværsforælderens ret til samvær. I dén optik giver det mening. Men er det en almen betragtning om, at det familieretlige system har dette fokus, ligger der en udfordring i tilgangen.
Lovgivningen har længe haft hensynet til barnet (og ikke forældrene) som det klare udgangspunkt. Eksempelvis fremgår det af Forældreansvarslovens § 1, at det ”i alle forhold” skal være ”hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse”, der kommer ”i første række”.
Forældreskabet og dét at høre til en familie er sådan set faktorer, der spiller ind på vurderingen af barnets situation, for eksempel i forhold til barnets bopæl og samvær. Men fokus er ikke på at sikre forældrenes retsstillinger. Fokus ligger på at sikre dét, der er til barnets bedste.
Derfor er forældrenes retsstilling faktisk ikke særlig relevant i disse sammenhænge – hvis dét er intentionen. Og det vil givetvis være en sammenhæng, som Astrid Krag vil fremhæve.
Barnets tarv
Til gengæld er der mere ræson i det andet spørgsmål fra Marlene Ambo-Rasmussen og Mette Thiesen. Dette lyder:
”Vil ministeren oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at sikre barnets tarv og ret til samvær med begge forældre i samværssager?”
Dog er udfordringen lidt den samme, at retten til samvær grundlæggende også skal holdes op imod, om samværet i praksis faktisk er til barnets bedste. Her har tidligere lovforslag mere peget på dét at sikre samværet – mens responsen fra ikke kun Astrid Krag, men også andre folketingspolitikere, har været, at der netop skal være mulighed for at nedsætte eller suspendere samværet, såfremt samværet vurderes ikke at være til barnets bedste.
Og de to tilgange (henholdsvis at sikre og at suspendere samværet) har tidligere så at sige udlignet hinanden uden at tage dét videre skridt, som dette spørgsmål i hvert fald rummer muligheden for at gøre:
For hvor er grænsen mellem de to hensyn? Hvornår skal myndighederne gribe ind og beskytte barnet?
Det er et hamrende svært spørgsmål at besvare, men det er forholdsvis klart, at der på dette punkt er udfordringer. Det gælder eksempelvis sager, hvor påstande tages for pålydende uden at være faktuelle / reelle, og sager, som ikke belyses korrekt eller fyldestgørende.
Det er derfor ikke kun spørgsmålet, om det er til barnets bedste at gennemføre samværet – men også, hvorvidt myndighederne gør det rigtige, når de suspenderer samværet. Det vil givetvis kræve enkeltsager at vurdere, hvad det rigtige i den konkrete sag vil være. Men samrådet vil kunne rejse drøftelsen og dermed belyse gennemsigtigheden i forhold til, hvordan spørgsmålet skal afklares i praksis.
Samrådet finder som nævnt sted torsdag den 29. september, og ”Skilsmissefamilien” følger selvfølgelig sagen.