Ny bog om at overvinde en personlig krise

9 mænd fortæller Claus Elgaard om deres personlige kollaps – og hvordan de fik vendt nedturen til livslyst.

På onsdag udkommer bogen ”Kollaps”, skrevet af den erfarne journalist samt radio- og TV-vært Claus Elgaard.

I den fortæller 10 mænd (herunder Claus Elgaard selv) om dét personlige kollaps, de hver især oplevede, men også om vejen gennem krisen og ud på den anden side. Blandt dem politiker og tidligere minister Manu Sareen, kokken Thomas Herman og tidligere fodboldspiller Jonathan Richter (der mistede det ene ben efter et lynnedslag).

Bogen beskrives således på bogens hjemmeside hos forlaget:

”10 mænd, der er vant til at vinde Michelinstjerner, tv-priser, verdensmesterskaber, hæder og ære, fortæller om deres kollaps, deres største personlige krise, og hvordan de fik vendt nedturen til livslyst. For selvom udsigten fra kulkælderen var nærmest sort og uoverskuelig, så var der nogen eller noget, der gjorde, at de fandt nøglen til livet igen.

Claus Elgaard, der selv har stået i lort til halsen og fundet en vej videre, taler med ni andre mænd om de vendepunkter, der har været afgørende for dem. Vendepunkter, der gjorde, at derouten ikke fortsatte og blev slutningen på livet, men i stedet gav plads til forandring og gradvist fik dem tilbage på sporet af et liv med nye perspektiver og en anderledes mental styrke.

Med disse åbne og ærlige fortællinger fra mænd, danskerne kender fra både deres storhed og fald, får læseren et sjældent, ærligt indblik i deres mest sårbare øjeblikke, hvor alt styrter sammen, men også i det, der giver dem håb og styrke til at rejse sig igen. 10 mænd, der tør sætte ord på.

Vi kan alle sammen kollapse af forskellige årsager. De medvirkende i bogen kollapser på grund af: anklager, dom, skilsmisse, ADHD, PTSD, fyring, ulykke, forventningspres, angst og for meget på tallerkenen”.

”Kollaps” udkommer på onsdag den 25. oktober og kan blandt andet købes signeret via Klynggard Forlag til kr. 249 + fragt.

Bemærk også, at forlaget den 3. til 5. november deltager på Bogforum i Bella Center, stand C3-042.

Om forfatteren

60-årige Claus Elgaard har været engageret indenfor radio og TV i mange år, herunder som vært for TV2 Sporten. Desuden har han skrevet et portræt af den tyrkisk-danske bokser Hasan Al (”Jeg gjorde det – den hårde vej” fra 1999) samt en selvbiografi (”Med livet som indsats – en ludoman taler ud” fra 2010).

Han er desuden bror til radio- og TV-vært Puk Elgaard.

Regeringens lovprogram 2023-24

Regeringen har fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår, 2023-24. I denne artikel sættes der fokus på de lovforslag, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

I dag åbnede Folketinget til en ny politisk sæson, og regeringen offentliggjorde derfor sit lovprogram for det nye folketingsår. Det indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremlægge i løbet af folketingsåret.

I denne artikel får du et overblik over de sager, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder. Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” fremover løbende følger lovforslagene nævnt herunder på siden ”Aktuelle sager”.

Du finder regeringens samlede lovprogram for folketings-året 2023-24 på denne side.

Ligestilling af krisecentertilbud til mænd

Lovforslaget beskrives således i lovprogrammet:

”Lovforslaget har til formål at sikre en ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte kvinder og mænd. Med lovforslaget sikres mænd udsat for vold i nære relationer adgang til krisecentre og de dertilhørende rettigheder svarende til den hjælp, som kvinder har ret til efter servicelovens § 109. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023 og på regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra juni 2023”.

Det forventes, at lovforslaget opstartes i 2024.

Selvstændig bestemmelse om psykisk vold (for Grønland)

Lovforslaget beskrives således i lovprogrammet:

”Formålet med lovforslaget er at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i den grønlandske kriminallov. Med lovforslaget bliver det afspejlet, at psykisk vold i nære relationer kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold bør være lige så kriminelt som vold i øvrigt”.

Det forventes, at lovforslaget opstartes i 2023.

Ventet punkt udeladt

Det var ventet, at social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ville fremsætte et lovforslag om at indskrive forældre-fremmedgørelse i lovgivningen. Dette skete imidlertid ikke.

”Skilsmissefamilien” vil også følge ministeren i denne sammenhæng og særligt, hvis emnet rejses på anden vis.

Ny rapport om forældres oplevelser

VIVE har udsendt sin fjerde rapport om forældres oplevelser af de familieretlige myndigheder.

VIVE (”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd”) har i dag udsendt sin fjerde rapport om de familieretlige myndigheder.

Rapporten er udarbejdet af chefanalytiker Karen Margrethe Dahl med assistance fra studentermedhjælper Sylvester Grünberger Tønnesen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, der er indsamlet i perioden 2019-2022, sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset samt registerdata fra Danmarks Statistik.

Rapportens formål

Rapporten giver en karakteristik af forældre, der er i kontakt med det familieretlige system, og viser udviklingen i den familieretlige sagsbehandling, forældres tilfredshed med det familieretlige system samt udviklingen i forældresamarbejde og børns og forældres trivsel fra 2019 til 2022.

Den bidrager samtidig til at afklare, om dén reform, som det familieretlige område har gennemgået siden det nye familieretlige systems opstart i april 2019, har medført forbedringer i ikke-samboende forældres oplevelse af at kunne få hjælp til deres forældresamarbejde og hverdagsliv med børnene.

Rapporten undersøger også, om der er sket forbedringer af trivslen hos børn og forældre, der er i kontakt med de familieretlige myndigheder.

Og endelig skal rapporten give en karakteristik af de familier, der møder det familieretlige system – sammenlignet med andre børnefamilier, der ikke er i kontakt med det familieretlige system.

Hovedresultater

Rapporten indeholder en række hovedafsnit, hvor en del af resultaterne fremhæves herunder:

Ét af hovedafsnittene handler om forældre og børn, der henvender sig til Familieretshuset. Her viser rapporten, at 4 ud af 10 (41 %) ikke-samboende familier er i kontakt med Familieretshuset. 22 % havde haft et egentligt mødeforløb i § 6-familiemæglings- eller § 7-familieudredningssporet.

Desuden viser rapporten, at ”forældre, der i 2022 var til § 6- og § 7-møder i Familieretshuset, har færre socioøkonomiske ressourcer end andre ikke-samboende forældre og har i højere grad haft psykiske helbredsproblemer før den nuværende sag i Familieretshuset”.

Et andet hovedafsnit handler om udviklingen i sagsbehandling og forældrenes tilfredshed. Her angiver rapporten, at flere børn inddrages i deres egen sag: ”I 2019 blev 24 % af de 6-17-årige børn således inddraget direkte i deres sagsforløb, mens det samme gjorde sig gældende for 50 % i 2022”.

Samtidig er der stigende forældretilfredshed med inddragelsen: ” Blandt forældre, hvis sag blev behandlet i Statsforvaltningen i 2018, var 18 % således enige i, at deres barn var blevet passende inddraget – i 2022 gjaldt det for 32 %”. Dog fremgår det også, at 4 ud af 10 forældre fortsat er uenige i, at deres børn er blevet passende inddraget.

Videre angav 4 ud af 10 forældre, at medarbejderne forstod begge forældres perspektiv på sagen – men det fremgik også, at: ”Flertallet af forældrene oplever hverken, at forløbet i Familieretshuset og evt. familieretten har medført et bedre forældresamarbejde, mere forståelse for børnene eller et bedre hverdagsliv for børnene”.

Et tredje hovedafsnit handler om forældres tilfredshed. Her fremhæver rapporten, at forældrenes tilfredshed afhænger af position og situation: ”samværsforældre er langt mindre tilfredse med sagsbehandlingen og udbyttet af denne end bopælsforældre”.

Og videre: ”Forskellen på samværsforældre og bopælsforældre træder frem i næsten alle analyser. Det viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem forældrene i systemet, dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen sammen med barnet meget forskelligt”.

Desuden viser rapporten, at forældre, der møder flere myndigheder, er mindst tilfredse: ”I sager, hvor familien kun har mødt Familieretshuset, er 23 % således enige i, at forløbet i Familieretshuset har forbedret forældresamarbejdet – mod 7 % af dem, der har mødt både Familieretshuset, familieretten og kommunen”.

Et fjerde hovedafsnit handler om konflikt, samarbejde og trivsel. Her viser undersøgelsen ”begrænset udvikling i forældrenes konfliktniveau og samarbejde samt i børns og forældres trivsel i løbet af undersøgelsesperioden”. Der havde i perioden 2019 til 2021 været en lille forbedring i børnenes trivsel, der i 2022 var reduceret igen – og i forhold til forældrenes trivsel var der omvendt en mindre forværring over hele perioden.

Desuden fremgår det, at der i undersøgelsesperioden ”ikke (var) sket nogen udvikling i forældrenes konfliktniveau og forældresamarbejde”, og der er således et ”vedvarende højt konfliktniveau, hvor 6 ud af 10 forældre fortsat angiver, at deres konfliktniveau er højt, meget højt eller ekstremt højt efter sagsbehandlingen i det familieretlige system”.