VIVE har udsendt sin fjerde rapport om forældres oplevelser af de familieretlige myndigheder.
VIVE (”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd”) har i dag udsendt sin fjerde rapport om de familieretlige myndigheder.
Rapporten er udarbejdet af chefanalytiker Karen Margrethe Dahl med assistance fra studentermedhjælper Sylvester Grünberger Tønnesen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, der er indsamlet i perioden 2019-2022, sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset samt registerdata fra Danmarks Statistik.
Rapportens formål
Rapporten giver en karakteristik af forældre, der er i kontakt med det familieretlige system, og viser udviklingen i den familieretlige sagsbehandling, forældres tilfredshed med det familieretlige system samt udviklingen i forældresamarbejde og børns og forældres trivsel fra 2019 til 2022.
Den bidrager samtidig til at afklare, om dén reform, som det familieretlige område har gennemgået siden det nye familieretlige systems opstart i april 2019, har medført forbedringer i ikke-samboende forældres oplevelse af at kunne få hjælp til deres forældresamarbejde og hverdagsliv med børnene.
Rapporten undersøger også, om der er sket forbedringer af trivslen hos børn og forældre, der er i kontakt med de familieretlige myndigheder.
Og endelig skal rapporten give en karakteristik af de familier, der møder det familieretlige system – sammenlignet med andre børnefamilier, der ikke er i kontakt med det familieretlige system.
Hovedresultater
Rapporten indeholder en række hovedafsnit, hvor en del af resultaterne fremhæves herunder:
Ét af hovedafsnittene handler om forældre og børn, der henvender sig til Familieretshuset. Her viser rapporten, at 4 ud af 10 (41 %) ikke-samboende familier er i kontakt med Familieretshuset. 22 % havde haft et egentligt mødeforløb i § 6-familiemæglings- eller § 7-familieudredningssporet.
Desuden viser rapporten, at ”forældre, der i 2022 var til § 6- og § 7-møder i Familieretshuset, har færre socioøkonomiske ressourcer end andre ikke-samboende forældre og har i højere grad haft psykiske helbredsproblemer før den nuværende sag i Familieretshuset”.
Et andet hovedafsnit handler om udviklingen i sagsbehandling og forældrenes tilfredshed. Her angiver rapporten, at flere børn inddrages i deres egen sag: ”I 2019 blev 24 % af de 6-17-årige børn således inddraget direkte i deres sagsforløb, mens det samme gjorde sig gældende for 50 % i 2022”.
Samtidig er der stigende forældretilfredshed med inddragelsen: ” Blandt forældre, hvis sag blev behandlet i Statsforvaltningen i 2018, var 18 % således enige i, at deres barn var blevet passende inddraget – i 2022 gjaldt det for 32 %”. Dog fremgår det også, at 4 ud af 10 forældre fortsat er uenige i, at deres børn er blevet passende inddraget.
Videre angav 4 ud af 10 forældre, at medarbejderne forstod begge forældres perspektiv på sagen – men det fremgik også, at: ”Flertallet af forældrene oplever hverken, at forløbet i Familieretshuset og evt. familieretten har medført et bedre forældresamarbejde, mere forståelse for børnene eller et bedre hverdagsliv for børnene”.
Et tredje hovedafsnit handler om forældres tilfredshed. Her fremhæver rapporten, at forældrenes tilfredshed afhænger af position og situation: ”samværsforældre er langt mindre tilfredse med sagsbehandlingen og udbyttet af denne end bopælsforældre”.
Og videre: ”Forskellen på samværsforældre og bopælsforældre træder frem i næsten alle analyser. Det viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem forældrene i systemet, dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen sammen med barnet meget forskelligt”.
Desuden viser rapporten, at forældre, der møder flere myndigheder, er mindst tilfredse: ”I sager, hvor familien kun har mødt Familieretshuset, er 23 % således enige i, at forløbet i Familieretshuset har forbedret forældresamarbejdet – mod 7 % af dem, der har mødt både Familieretshuset, familieretten og kommunen”.
Et fjerde hovedafsnit handler om konflikt, samarbejde og trivsel. Her viser undersøgelsen ”begrænset udvikling i forældrenes konfliktniveau og samarbejde samt i børns og forældres trivsel i løbet af undersøgelsesperioden”. Der havde i perioden 2019 til 2021 været en lille forbedring i børnenes trivsel, der i 2022 var reduceret igen – og i forhold til forældrenes trivsel var der omvendt en mindre forværring over hele perioden.
Desuden fremgår det, at der i undersøgelsesperioden ”ikke (var) sket nogen udvikling i forældrenes konfliktniveau og forældresamarbejde”, og der er således et ”vedvarende højt konfliktniveau, hvor 6 ud af 10 forældre fortsat angiver, at deres konfliktniveau er højt, meget højt eller ekstremt højt efter sagsbehandlingen i det familieretlige system”.
Comments