Så meget stiger børnebidraget fra nytår

Det er netop blevet offentliggjort, hvor meget børnebidraget stiger fra nytår.

Mange satser og tilskud stiger hvert nytår for at følge nogenlunde med inflationen. Og derfor følger mange også de stigende takster for at sikre, at man enten betaler eller får det rette beløb.

Én af de mest centrale satser børnebidraget, som mange samværsforældre betaler til bopælsforælderen for at løfte forpligtelsen til at sørge for deres barn. I år har dén ligget på kr. 1.500 pr. barn pr. måned.

Fra den 1. januar 2024 stiger den til kr. 1.548 pr. barn pr. måned. Børnebidraget består dels af et grundbeløb på kr. 1.370 og et tillæg på kr. 178, der så giver de 1.548 kroner.

Mange forældre skal selv sørge for at justere betalingerne, hvis de f.eks. selv overfører beløbet til bopælsforælderen hver måned.

På denne side kan du læse meget mere om børnebidraget – og du kan også stille spørgsmål til emnet i ”Skilsmissefamilien”´s Facebook-gruppe.

Ny aftale om midler til bl.a. socialområdet

En ny politisk aftale til en værdi af knap en milliard kroner sikrer midler til bl.a. ungekrisecentre samt hjælp til voldsudsatte mænd og deres børn.

Her til eftermiddag har regeringen og en lang række støttepartier indgået en aftale ”om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027”.

Aftalepartierne har fordelt de 885 millioner kroner mellem en lang række indsatser. Blandt andet med 100 millioner kroner til handicapområdet (herunder en uddannelsespulje på det specialiserede socialområde), 80 millioner kroner til styrket behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom samt 125 millioner kroner til styrket indsats på demensområdet.

Også midler til det familieretlige system

Det familieretlige system er også omfattet af aftalen.

For eksempel er der afsat 93 millioner kroner til ”videre understøttelse af forsøget med ungekrisecentret samt sænkelse af aldersgrænsen ved overnatning i Joannahuset”.

Der er også afsat 8,9 millioner kroner til ”Pulje til etablering af et ungekrisecenter i Vestdanmark”. Der er her tale om ”en ansøgningspulje, som skal støtte et forsøg med etablering og drift af et ungekrisecenter i Vestdanmark drevet af en privat eller frivillig organisation”.

Desuden er der som del en handlingsplan for mænds og drenges ligestilling afsat 3 millioner kroner til en ansøgningspulje ”til aktiviteter for kommende fædre og fædre på barsel i særligt udsatte positioner”, for eksempel sygdom, misbrug, arbejdsløshed eller fødselsdepression – hvor det ikke helt fremgår, om skilsmisse er omfattet heraf.

Og så er der afsat midler til hjælp til voldsudsatte mænd og deres børn:

”Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,9 mio. kr. til at forlænge Lev Uden Volds forsøgsordning med psykologbehandling til voldsudsatte mænd og deres børn. Med finansloven for 2023 er der fra medio 2024 afsat midler til en ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd. Den nuværende forsøgsordning, hvor Lev Uden Vold tilbyder psykologhjælp til voldsudsatte mænd og deres børn, løber til og med 2023. Der afsættes derfor midler til at sikre, at voldsudsatte mænd og deres børn fortsat kan få gratis psykologhjælp svarende til voldsudsatte kvinder, indtil de får en lovsikret ret hertil fra medio 2024”.

Ministeren: aftalen gør en forskel

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtaler via ministeriet:

”Med denne aftale gør vi en forskel for nogle af de borgere, der har allermest brug for hjælp og støtte fra vores fællesskab. Aftalen betyder blandt andet, at vi kan yde en større hjælp til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb og styrke uddannelsesniveauet for fagpersonale, der arbejder med personer med handicap. Det glæder mig meget, at der er opbakning blandt alle Folketingets partier til at prioritere så vigtige områder”.

Aftalen er indgået af regeringen og støttepartierne Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Du kan læse hele aftalen ved at følge dette link.

Forskere langer ud efter folketingspolitiker

To forskere har skrevet et kritisk læserbrev om ”forældre-fremmedgørelse” – og om Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i øjeblikket gang i forhandlinger med Folketingets øvrige partier, og det omfatter angiveligt også temaet ”forældre-fremmedgørelse”: det vil kort sagt sige dén proces, hvor den ene forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Begrebet er imidlertid genstand for drøftelser, hvor dens modstandere er kritiske over for fremsatte forklaringsmodeller – og blandt andet WHO opfordrer til ikke at tillægge det retslig betydning.

Og i morges udkom så et læserbrev, bragt i Altinget under en sprogligt tvivlsom (men ikke desto mindre knivskarp) overskrift rettet mod Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti: ”Dit blinde fokus pseudo-begreber er med til at underminere børnenes perspektiv”.

"Manipulation" og "hjernevaskede"

Men først lidt baggrund. Mette Thiesen har længe deltaget i debatterne om Familieretshuset og også forældre-fremmedgørelse. Den 20. marts i år skrev hun i Altinget blandt andet om sidstnævnte:

”Forældrefremmedgørelse handler nemlig i bund og grund ikke om barnet. Det handler om magten og om at bruge barnet som våben for at afskære den anden forælder fra barnets liv. Det er helt grundlæggende manipulation af barnet, for at barnet skal vælge side”.

Og videre: ”Problemet er også tit i sager som disse, at de fremmedgørende forældre opnår deres børns totale tillid på grund af den gentagende manipulation. Barnet ender med at indtage den fremmedgørende forælders holdninger og gentager både specifikke ordvalg, men også handlinger. Børnene bliver kort sagt hjernevaskede”.

Og det er givetvis betragtninger som disse, der har fået postdoc Sarah Alminde og professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, Hanne Warming, til at skrive dagens læserbrev – selv om det konkret henviser til et læserbrev i Altinget for knap to uger siden, som Mette Thiesen skrev om at få forældre-fremmedgørelse indskrevet i lovgivningen.

”Børnenes perspektiv”

Alminde og Warming slår i deres læserbrev indledningsvis fast, hvad deres fokus er: ”Det perspektiv, vi her ønsker at bringe ind i debatten, er børnenes”.

Og dét, påpeger de, er svært i lyset af forældre-fremmedgørelse: ”Et blindt fokus på 'forældrefremmedgørelse' og forestillingen om, at børnene er udsat for problematisk manipulation, udgør en hindring for at lytte til børnene og med empati og omsorg forstå deres livssituation, ønsker og behov”.

De påpeger i denne sammenhæng, at der ”ikke er videnskabeligt belæg for at hævde, at børns afvisning af samvær med en forælder alene er et udtryk for, at den anden forælder påvirker barnet”.

Samtidig påpeger Alminde og Warming det problematiske i at tillægge barnet en opfattelse eller tilgang, det ikke nødvendigvis har: ”Det store fokus på forældrefremmedgørelse i den offentlige debat betyder også at børn, der ikke afviser samvær, men blot ønsker noget andet end en af forældrene, gøres til genstand for manipulationsmistanke”.

Og det er derfor deres ”klare overbevisning”, at ”forældrefremmedgørelses-begrebet bidrager til, at børns perspektiver forstås ind i en snæver og uhensigtsmæssig diskurs, og at børns perspektiver og rettigheder til deltagelse, omsorg og beskyttelse undermineres”.

Anerkender at konflikt-adfærd finder sted, men…

Alminde og Warming understreger, at børn og familier fanget i skilsmisse-konflikter "naturligvis skal hjælpes". Og de anerkender samtidig, at der i skilsmisse-konflikter kan finde uhensigtsmæssig adfærd sted, herunder manipulation.

Men de mener ikke, at et ”blindt fokus på populære pseudo-begreber” skal stå i vejen for barnets ret til at blive lyttet til og taget alvorligt.

Du kan læse hele læserbrevet, der blev sendt i Altinget den 23. oktober 2023, via dette eksterne link.