Stalking: ny roman og ny forskning

I dag udkommer en ny roman om stalking. Og for nylig udkom ny forskning i emnet, der sætter stalkingofre i kategori med flygtninge og torturofre.

Egentlig skulle denne artikel kun handle om den nye roman ”Lad der blive mørke”, der handler om stalking.

Men for blot et par uger siden blev ny forskning om stalking udsendt. Derfor er begge dele med i artiklen.

Det skal dog understreges, at der ikke er anden sammenhæng mellem den nye roman og forskningen end emnet og at de udkommer nogenlunde samtidig.

Ny roman om stalking

Vi starter med romanen ”Lad der blive mørke” af Pia Resen Brønnum, der udkommer i dag. Den handler om en kvindelig forfatter, der bliver offer for stalking.

Bogen udgives af Forlaget Mellemgaard, der beskriver bogen således:

”Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse. Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt.

Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld. Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende?

Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham?

Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum. Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?”.

Om forfatteren

Pia Resen Brønnum (født i 1960) er fra Gl. Holte. Hun er uddannet psykoterapeut og har arbejdet i knap to årtier i Danmarks Radio og siden som studievært og producer på en lokalradio. Hun debuterede i 2006 og har bl.a. skrevet krimitrilogien med reporteren Sabrina Fanø. Thrilleren ”Lad der blive mørke” er hendes ottende roman.

Ny forskning om stalking

I slutningen af november måned udkom en undersøgelse, der forholdt sig til konsekvenserne af stalking. Og den viste blandt andet, at mange stalkingudsatte viser symptomer på PTSD, depression og angst, der svarer til dét, man ser hos flygtninge og torturofre.

Undersøgelsen er lavet af ”Dansk Stalking Center” og ”Videnscenter for Psykotraumatologi” på Syddansk Universitet (Didde Hauch og Ask Elklit).

Dansk Stalking Center beskriver undersøgelsens hovedpunkter:

”I undersøgelsen indikerer næsten 80% af de udsatte symptomer, der antyder tilstedeværelsen af en diagnostiserbar lidelse som PTSD, depression eller angst.

Et bemærkelsesværdigt fund er desuden, at de udsatte, der havde været udsat for forfølgelse som et led i stalkingen, oplever de højeste symptomniveauer. Resultaterne viser, at forfølgelsesadfærd i sig selv har den største effekt på symptomer som PTSD, angst og somatisering.

Dette antyder, at den vedvarende frygt og vagtsomhed, som stalkingen medfører, kan have en betydelig negativ indvirkning på de udsattes psykologiske og sociale funktionsevne”.

Og videre:

”Interessant nok viser resultaterne også, at udsatte, der bliver stalket af en ekspartner eller anden tidligere intim relation, oplever højere niveauer af posttraumatiske symptomer og generel lavere psykisk sundhed sammenlignet med udsatte, hvor udøveren af stalking er en bekendt eller fremmed”.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen har haft som fokus at identificere specifikke psykologiske konsekvenser og deres sammenhæng med forskellige stalkingadfærdstyper. Undersøgelsen bygger på 591 udsatte, der søgte hjælp fra Dansk Stalking Center i perioden 2015-2020.

Du kan via dette link komme direkte til forskningsartiklen, som blev udgivet af Didde Hauch og Ask Elklit.

Også DR har udsendt en artikel om den nye forskning. Den kommer du til ved at følge dette link.

Ny forskning: børn som "moralske aktører" i familien

Et nyt forskningsprojekt skal kigge nærmere på de forventninger, som børn har til at være barn i en familie i dag.

Det nye projekt skal grundlæggende sætte fokus på børn som moralske aktører og dermed hvordan børn handler i forhold til, hvad de opfatter som rigtigt og forkert i en familiekontekst.

Projektet ledes af VIVE-forsker, antropolog og ph.d. i sociologi Sofie Henze-Pedersen. Hun har fået en bevilling på lidt over tre millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet i Danmarks Frie Forskningsfond.

Sofie Henze-Pedersen forklarer:

”Familien er et sted, hvor familiemedlemmers moralske identiteter er på spil, hvilket de seneste år særligt er blevet belyst med fokus på, hvad det vil sige at være en ”god forælder" og skabe en ”god barndom" for sit barn, mens børn er blevet opfattet som passive aktører under forældrenes moralske ansvar”.

Projektet vil have fokus på forskellige typer af familier og herunder familier i opbrud. Dette vil give et indblik i, hvordan børn navigerer og forhandler deres familierelationer – og dermed give viden, der eksempelvis kan bruges, når børn er involveret i sager med de sociale myndigheder.

Du kan læse mere om projektet på denne side.

Om Inge Lehmann-programmet

Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-bevilling gives til ansøgere med potentiale for forskning og forskningsledelse på højt internationalt niveau. Inge Lehmann-programmet er en del af den politiske aftale af den 28. februar 2023 om fordeling af forskningsreserven i 2023. Det fremgår af aftalen, at formålet med det særlige Inge Lehmann-program er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind.

Ny politisk aftale med fokus på skilsmissefamilien

Regeringen og alle Folketingets partier har indgået en aftale på det familieretlige område med fokus på barnets bedste, når forældrene er i konflikt.

Tidligere i dag udsendte social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en pressemeddelelse om en ny aftale, der sætter fokus på skilsmissebørns situation, når forældrene er i konflikt.

Med aftalen afsættes 129,5 millioner kroner til at forbedre indsatsen til familierne – som det beskrives i pressemeddelelsen: ”Lange ventetider på børnesagkyndige undersøgelser skal nedbringes, og Familieretshusets indsatser til børnene skal styrkes, bl.a. så overvåget samvær, børnegrupper og børnesamtaler kan gennemføres i barnets nærmiljø”.

Desuden understreges det, at ”hensynet til det enkelte barn som altid er omdrejningspunktet. Det gælder både, når kontakten til begge forældre skal sikres, og når barnet skal skærmes mod reel risiko for dets trivsel, fx pga. vold”.

Fokus er fortsat på ”barnets bedste”.

Samtidig skal der ”arbejdes forebyggende, så chikane spottes så tidligt som muligt, og konflikter ikke eskalerer”. Og ”det tydeliggøres i loven, at chikane har en konsekvens, og at det særligt gælder i de situationer, hvor chikanen betyder, at den ene forælder fremstår som en fremmed for barnet, og kontakten afbrydes uden grund”.

Forældrefremmedgørelse

Desuden fremhæves betegnelsen ”forældrefremmedgørelse” en del gange – som det fremgår af aftaleteksten: ”Aftalepartierne definerer forældrefremmedgørelse som en forælders bevidste brug og manipulation af barnet i forhold til den anden forælder med det sigte, at den anden forælder mister kontakt med barnet. Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem og skærme barnet mod forældrenes konflikter”.

Altså lidt en sammenblanding af de hidtidige sager om samværsvægring (hvor f.eks. kontakten mellem barn og forælder brydes ved suspenderet samvær) og det nye begreb forældrefremmedgørelse (der rækker ud over handlingerne i sig selv og mere handler om manipulation af barnet, som er forholdsvis omstridt).

Der ligger dermed en intention bag udøvelsen af forældrefremmedgørelse, og dét kan meget vel skabe samme udfordring, som det har været situationen i sager om falske påstande om f.eks. vold – nemlig at påvise netop dén sammenhæng og altså her, at forældrefremmedgørelse er en bevidst handling med en intention om at bryde kontakten mellem barn og den anden forælder.

Her peger aftaleteksten i øvrigt på, at ”regeringen forpligter sig til at indkalde aftalepartierne til en gennemgang af lovforslaget vedrørende forældrefremmedgørelse, før lovforslaget sendes i offentlig høring”.

"Fokus på barnets bedste og barnets trivsel i brudsituationer"

Uddrag fra aftaleteksten, som fremgår af denne side:

"Partierne ønsker med aftalen at fastholde den familieretlige reforms fokus på barnets bedste og barnets trivsel i brudsituationer og fortsætte arbejdet med forbedringer set fra barnets perspektiv".

"Aftalen skal således styrke barnets ret til begge forældre og understrege forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter. Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem. Derfor skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag stoppes og i de mest udtalte tilfælde, hvor dette er til barnets bedste, have en konsekvens for den forælder, der med vedvarende grundløs chikane forhindrer barnets kontakt med den anden forælder".

"Det er vigtigt, at barnet ikke mister tilknytning til den ene forælder under behandlingen af en sag, medmindre der er en børnefaglig begrundelse for at bryde kontakten. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et kontaktbevarende samvær kan fastsættes, skal Familieretshuset sideløbende iværksætte sagsbehandling med henblik på hurtigst muligt at træffe en midlertidig afgørelse om samvær, og denne afgørelse skal træffes hurtigst muligt og senest inden 4 måneder efter modtagelse af ansøgningen".

"Det er afgørende for partierne, at der så tidligt som muligt sættes ind over for samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, hvilket bl.a. betyder, at der er behov for at stille skarpt på chikanerende forældre. Derfor øges og udbygges anvendelsen af de sagkyndige erklæringer med aftalen.

Som et forebyggende initiativ udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af disse sager, som sætter medarbejderne i stand til at afdække problematikkerne og balancere kompleksiteten med afsæt i barnets perspektiv. Guidelinen udarbejdes af børnesagkyndige psykologer med de nødvendige kompetencer i forhold til forståelse af barnets samlede situation. Formålet er at højne fagligheden og hurtigere kunne afdække, hvorfor der er modstand mod samvær for på den måde at kunne arbejde med familien, inden situationen bliver mere kompleks og fastlåst og sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder".