top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Ny forskning: børn som "moralske aktører" i familien

Et nyt forskningsprojekt skal kigge nærmere på de forventninger, som børn har til at være barn i en familie i dag.




Det nye projekt skal grundlæggende sætte fokus på børn som moralske aktører og dermed hvordan børn handler i forhold til, hvad de opfatter som rigtigt og forkert i en familiekontekst.

 

Projektet ledes af VIVE-forsker, antropolog og ph.d. i sociologi Sofie Henze-Pedersen. Hun har fået en bevilling på lidt over tre millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet i Danmarks Frie Forskningsfond.

 

Sofie Henze-Pedersen forklarer:


”Familien er et sted, hvor familiemedlemmers moralske identiteter er på spil, hvilket de seneste år særligt er blevet belyst med fokus på, hvad det vil sige at være en ”god forælder" og skabe en ”god barndom" for sit barn, mens børn er blevet opfattet som passive aktører under forældrenes moralske ansvar”.

 

Projektet vil have fokus på forskellige typer af familier og herunder familier i opbrud. Dette vil give et indblik i, hvordan børn navigerer og forhandler deres familierelationer – og dermed give viden, der eksempelvis kan bruges, når børn er involveret i sager med de sociale myndigheder.

 

Du kan læse mere om projektet på denne side.


 

Om Inge Lehmann-programmet


Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-bevilling gives til ansøgere med potentiale for forskning og forskningsledelse på højt internationalt niveau. Inge Lehmann-programmet er en del af den politiske aftale af den 28. februar 2023 om fordeling af forskningsreserven i 2023. Det fremgår af aftalen, at formålet med det særlige Inge Lehmann-program er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind.

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page