VEDTAGET: ligestilling af SU

Regeringen har VEDTAGET at ligestille forældres SU ved fødsel eller adoption. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

VEDTAGET (2. december 2021):

I dag blev sagen om ligestilling af SU vedtaget af Folketinget.

103 stemte for. Der var 0, der stemte imod, og ligeledes 0, der hverken stemte for eller imod.

Med lovforslaget omfordeles de ekstra måneder med SU, således at begge forældre hver får indtil 9 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Hver forælder vil kunne overføre op til 3 måneder af den ekstra SU til den anden forælder, hvis begge forældre er SU-berettigede. Enlige forsørgere vil kunne modtage indtil 12 måneders ekstra SU.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022 (dog enkelte dele først den 1. august 2022).

Det vedtagne lovforslag kan ses på denne side.

Tidligere opdatering (30. november 2021):

I dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget.

Der var ingen, der tog ordet, og derfor gik den videre til tredjebehandlingen (med afstemning) torsdag den 2. december 2021.

Lovforslaget ser således ud efter andenbehandlingen.

Tidligere opdatering (23. november 2021):

Uddannelses- og Forskningsudvalget har udsendt sin betænkning på baggrund af 3 udsendte bilag og 2 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren.

De to spørgsmål, der kan ses her, handler dels om, hvordan det forholder sig, hvis to studerende bliver forældre under uddannelsen – og dels om det bliver muligt at gå på barsel både under uddannelsen og igen, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.

Tidligere opdatering (15. november 2021):

Der er indkommet en række høringssvar, der fremgår af dette link.

Betænkningen fra Uddannelses- og Forskningsudvalget kommer efter planen den 23. november 2021.

Desuden er sagen sat på dagsorden til møde i Folketinget med andenbehandling den 30. november 2021 og tredjebehandling den 2. december 2021.

Tidligere opdatering (medio oktober 2021):

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 14. oktober 2021.

Herfra blev det henvist til udvalg, der nu vil udarbejde en betænkning.

Lovforslag

Lovforslaget L 32 blev fremsat skriftligt den 6. oktober 2021 og handler samlet om at ligestille forældre ved fødsel eller adoption:

Det fremgår af lovforslaget:

”Det foreslås, at begge forældre tildeles indtil 9 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Hver forælder vil kunne overføre op til 3 måneder af den ekstra SU til den anden forælder, hvis begge forældre er SU-berettigede. Enlige forsørgere vil kunne modtage indtil 12 måneders ekstra SU. Det foreslås desuden, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår der kan ses bort fra forældreindkomst ved fastsættelse af SU-støttebeløbet. Denne bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der kan ses bort fra forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet, indtil denne er fyldt 18 år, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den unge. Det foreslås videre at udvide kriminalforsorgens underretningspligt, så kriminalforsorgen forpligtes til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt”.

​Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Jesper Petersen), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

Regeringens lovprogram 2021-22.

Regeringen har fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår, 2021-22. I denne artikel sættes der fokus på de lovforslag, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

I dag åbnede Folketinget til en ny politisk sæson, og regeringen offentliggjorde derfor sit lovprogram for det nye folketingsår. Det indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremlægge i løbet af folketingsåret.

I denne artikel får du et overblik over de sager, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” fremover løbende følger alle lovforslag nævnt herunder på siden ”Aktuelle sager”.

Du finder regeringens samlede lovprogram for folketings-året 2021-22 på denne side.

Et "stille" år

Det skal bemærkes, at det fra et skilsmisse-perspektiv ligner et forholdsvis ”stille” år. I hvert fald er der ingen sager, der entydigt handler om skilsmisser – men dog flere sager, der kan have en relevans for skilsmisse-ramte, deres familie, deres børn og lignende. Og det er derfor de tilknyttede sager, der fylder mest, og dermed også disse sager, som ”Skilsmissefamilien” følger fremover (samt naturligvis eventuelle sager, der måtte komme til i løbet af året).

Aktuelle sager

Herunder følger de sager, som "Skilsmissefamilien" følger fremover.

Barnets lov

Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme.

Reglerne skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem regeringen (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra maj 2021.

Sagen hører under social- og ældreministeriet og forventes opstartet i februar 2022.

Styrket indsats mod stalking

Lovforslaget, der har til formål at styrke indsatsen mod stalking, udmønter flere initiativer fra regeringens udspil mod stalking fra august 2021.

Sagen hører under justitsministeriet og forventes opstartet i oktober 2021.

Ligestilling i SU-systemet

Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i SU-systemet, så mænd og kvinder tildeles samme antal ekstra måneder med SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Lovforslaget vil derudover indeholde en række administrative ændringer, præciseringer og bemyndigelser.

Sagen hører under uddannelses- og forskningsministeren og forventes opstartet i oktober 2021.

Initiativer til beskyttelse af børn imod vold

Lovforslaget vil indeholde forslag om strafskærpelser for vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand, skærpelse af vandelskravet i reglerne om permanent opholdstilladelse, så flere straffelovsovertrædelser, bl.a. rettet mod børn, kommer til at føre til udelukkelse fra permanent opholdstilladelse, udvidelse af karensreglen for familiesammenføring med børn, rettet mod genopdragelsesrejser, og sanktioner i ydelsessystemet for personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer.

Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om tiltag, der skal beskytte børn fra indvandrerfamilier imod vold og negativ social kontrol mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance fra juni 2021.

Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere muligheden for at få ophævet en udvisningsdom og samtidig forhindre, at udlændinge på tålt ophold vil kunne genindtræde i et tidligere meddelt opholdsgrundlag, fordi deres udvisningsafgørelse ophæves. Endelig har lovforslaget til formål at indføre mulighed for fleksibel udbetaling af repatrierings- og hjemrejsestøtte.

Sagen hører under udlændinge- og integrationsministeren og forventes opstartet i januar 2022.

Medmoderskab og transpersoners forældreskab

Lovforslaget har til formål at forenkle registreringen af medmoderskab, at fastsætte transpersoners forældreskab i forhold til deres juridiske køn og at forenkle transpersoners adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet. Med forslaget udmøntes de familieretlige aspekter af regeringsudspillet ”Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” fra august 2020.

Sagen hører under social- og ældreministeriet og forventes opstartet i november 2021.

Følg den enkelte sag

De sager, der fremgår af denne artikel, vil løbende blive fulgt fremover. Det sker gennem de separate artikler, der er oprettet til hver af dem, og som fremgår under ”Aktuelle sager” – find dem på hjemmesidens forside.

Aktuel sag: politisk dialog om kontaktbevarende samvær

Følg den politiske dialog mellem Karina Adsbøl og Astrid Krag om kontaktbevarende samvær.

Kontaktbevarende samvær har grundlæggende til hensigt at sikre kontakten mellem forælder og barn.

Du kan læse mere om kontaktbevarende samvær i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.

Siden maj måned har Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti) stillet social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet) en række spørgsmål om kontaktbevarende samvær, som fremgår af denne artikel.

Spørgsmålene har i Folketingets system fået numrene 687, 794, 797 og 864, hvilket fastholdes i artiklen.

Herunder følger de fire skriftlige spørgsmål, som Karina Adsbøl har stillet, samt de svar, som Astrid Krag har givet.

Spørgsmål 687: reglerne i forbindelse med Familieretshusets opgave med at sikre kontaktbevarende samvær

Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 31. maj 2021, lyder:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Nina Espenhein vedr. en familiesag, jf. SOU alm. del - bilag 294 (fortroligt), herunder redegøre for reglerne ifm. familieretshusets opgave med at sikre kontaktbevarende samvær ved behandling af komplekse sager?”

Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 22. juni 2021, lyder:

”Jeg håber, spørgeren har forståelse for, at jeg ikke kan kommentere på konkrete partstvister om samvær. Mere generelt om reglerne kan jeg oplyse, at det fremgår af forældreansvarsloven, at hvis et barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Samværet fastsættes som et standardiseret samvær afhængigt af barnets alder. Muligheden for at fastsætte det kontaktbevarende samvær finder alene anvendelse i de situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og hvor der ikke er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Der kan således være tilfælde, hvor det vurderes, at der af hensyn til barnet ikke kan fastsættes kontaktbevarende samvær. Komplekse sager – de såkaldte ”§ 7-sager” – er forældreansvarssager, hvor der er risikofaktorer som fx vold, misbrug og psykisk sygdom. Familieretshuset udreder sagerne, før de sendes til afgørelse i familieretten, og kan træffe en midlertidig afgørelse om samvær. Finder Familieretshuset, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke er opfyldte, træffer Familieretshuset afgørelse om afslag på midlertidigt kontaktbevarende samvær. I 2020 traf Familieretshuset ca. 2.000 afgørelser om kontaktbevarende samvær. Ud af disse afgørelser er der givet afslag i 36 pct. En afvisning af at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær er ikke til hinder for, at der senere hen kan fastsættes midlertidigt samvær på almindelig vis, herunder også som overvåget samvær, hvis hensynet til barnet nødvendiggør det. Familieretshusets afgørelser om midlertidigt samvær kan indbringes for familieretten til prøvelse”.

Spørgsmål 794: oplysning om mulighed for at søge samt antal afvisninger

Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 20. august 2021, lyder:

”Vil ministeren oplyse, om en forælder automatisk bliver oplyst om mulighed for kontaktbevarende samvær af Familieretshuset i de tilfælde, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse om en samværsaftale? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor mange samværsforældre, der får afvist en anmodning om kontaktbevarende samvær?

Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 14. september 2021, lyder:

”Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Formålet med midlertidigt kontaktbevarende samvær er at sikre, at et barn ikke mister kontakten til en forælder uden grund. Efter forældreansvarsbekendtgørelsens § 8 skal Familieretshuset træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven, medmindre den, der anmoder om samvær, meddeler Familieretshuset, at midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke ønskes fastsat, eller der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Familieretshuset. Familieretshuset har oplyst, at samværsforælderen – i sager, hvor Familieretshuset bliver opmærksom på, at et samvær mellem samværsforælder og barnet er afbrudt – bliver orienteret om muligheden for kontaktbevarende samvær. I situationer, hvor der utvivlsomt ikke vil blive fastsat kontaktbevarende samvær, selv om samværet er afbrudt, vil Familieretshuset dog undlade vejledning for ikke at skabe en uberettiget forventning hos forælderen. Familieretshuset oplyser, at det er tilfældet i situationer, der klart falder uden for anvendelsesområdet for kontaktbevarende samvær, fx hvor samværet har været afbrudt i en længere periode eller, hvor politiet har rejst tiltale mod samværsforælderen for vold mv. mod barnet. Om antallet af afvisninger af ansøgning om kontaktbevarende samvær har Familieretshuset oplyst følgende:

Antallet af afgørelser om kontaktbevarende samvær, herunder afslag (1. halvår 2021).

Alle afgørelser om kontaktbevarende samvær: 757

Heraf afslag: 325”

Spørgsmål 797: begrundet tvivl om samvær

Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 20. august 2021, lyder:

”Det er anført i pkt. 7.3.3 i Forældreansvarsvejledningen: ”Hvis det af en anmodning om, at der fastsættes samvær, fremgår, at der ikke er kontakt mellem barnet og ansøgeren, skal Familieretshuset, medmindre ansøgeren ikke ønsker dette, træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Dette gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt og inden tre uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, jf. § 29 a i forældreansvarsloven.” Vil ministeren oplyse, i hvor mange sager, der er begrundet tvivl om, hvorvidt samvær er bedst for barnet?”

Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 14. september 2021, lyder:

”Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 794, hvor jeg redegør for antallet af afslag på kontaktbevarende samvær. Det fremgår heraf, at der i 1. halvår 2021 er truffet 757 afgørelser om kontaktbevarende samvær, heraf 325 afslag. Kontaktbevarende samvær skal fastsættes hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, medmindre der er begrundet tvivl om, om samvær er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4. Afslag, fordi der er begrundet tvivl om, om samværet er bedst for barnet, kan skyldes flere forskellige forhold. Fx at samværet har været afbrudt i en længere periode, at politiet har rejst tiltale mod samværsforælderen for vold mv. mod barnet, eller at sagen skal belyses nærmere, hvilket kræver længere tid end de 3 uger, der er fristen for at fastsætte samværet. Afslaget kan også være begrundet i, at der hidtil har været samvær i mindre omfang, end det samværsforælderen kan få med det kontaktbevarende samvær. Det kontaktbevarende samvær er således standardiseret, dvs. at det af bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. fremgår, hvor meget samvær, der skal fastsættes ud fra barnets alder. Fx at der for et barnet på 4-6 år fastsættes samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17. I Familieretshusets opgørelse af afslag ligger også afslag, fordi der er allerede er truffet en afgørelse om samvær, som kan fuldbyrdes af familieretten, men som ikke er fuldbyrdet”.

Spørgsmål 864: begrundelse for afslag på kontaktbevarende samvær

Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 13. september 2021, lyder:

”Vil ministeren redegøre for begrundelsen for, at familieretshuset i 2020 gav afslag i ca. 36 procent af sagerne, der omhandlede kontaktbevarende samvær? Svaret bedes være udførligt beskrevet.”

Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 1. oktober 2021, lyder:

Som det fremgår af mine tidligere besvarelse af SOU alm. del spm. 687, 794 og 797, så fastsættes der ikke kontaktbevarende samvær, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og afgørelserne skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Afslag på en ansøgning om kontaktbevarende samvær skyldes således, at der som minimum er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Der sker ikke en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag denne vurdering i de konkrete sager. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets afgørelser herom. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at bede Familieretshuset om at gennemgå samtlige sager, da der altid vil være tale om en konkret vurdering. Jeg har dog bedt Familieretshuset om at gennemgå ti tilfældigt udvalgte afgørelser af de i alt 325 afslag på kontaktbevarende samvær, som Familieretshuset gav i 1. halvår 2021, med henblik på at oplyse hovedårsagen bag, at der var begrundet tvivl om, at samvær ville være bedst for barnet.

Familieretshuset har oplyst følgende om disse ti sager:

Tabel: hovedårsagen bag afslag på kontaktbevarende samvær

• Sag 1: Oplysninger fra barnet om vold under samvær

• Sag 2: Stofmisbrug påvist ved urinprøve

• Sag 3: Igangværende politiefterforskning om fysisk og psykisk vold

• Sag 4: Underretning fra børnehave til kommune om, at samværsforælder opleves ustabil og skaber utryghed for barnet

• Sag 5: Konstateret alkoholmisbrug samt påstand om fysisk og psykisk vold

• Sag 6: Samværsforælder dømt for vold mod bopælsforælder samt påstand om stalking og hærværk

• Sag 7: Barn har under børnesamtale oplyst, at samværsforælder slår

• Sag 8: Hidtidigt samvær i langt mindre omfang end kontaktbevarende samvær samt oplysninger om vold

• Sag 9: Bekymring fra SSP for, at barnet hos samværsforælder er i et miljø med stof- og alkoholmisbrug

• Sag 10: Flere underretninger til kommunen om misbrug af stoffer og alkohol samt bekymring for vold i hjemmet

Som aftalt i forbindelse med udvalgets besøg i Familieretshuset den 17. september 2021 vil ministeriet udarbejde et overblik over en forælders muligheder for at opretholde kontakten til et barn, mens en ansøgning om kontakt til barnet behandles, enten via kontaktbevarende samvær eller ”almindeligt” midlertidigt samvær. Mulighederne vil også blive gennemgået på næste statusmøde om det familieretlige system".