Følg den politiske dialog mellem Karina Adsbøl og Astrid Krag om kontaktbevarende samvær.
Kontaktbevarende samvær har grundlæggende til hensigt at sikre kontakten mellem forælder og barn.
Du kan læse mere om kontaktbevarende samvær i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.
Siden maj måned har Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti) stillet social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet) en række spørgsmål om kontaktbevarende samvær, som fremgår af denne artikel.
Spørgsmålene har i Folketingets system fået numrene 687, 794, 797 og 864, hvilket fastholdes i artiklen.
Herunder følger de fire skriftlige spørgsmål, som Karina Adsbøl har stillet, samt de svar, som Astrid Krag har givet.
Spørgsmål 687: reglerne i forbindelse med Familieretshusets opgave med at sikre kontaktbevarende samvær
Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 31. maj 2021, lyder:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Nina Espenhein vedr. en familiesag, jf. SOU alm. del - bilag 294 (fortroligt), herunder redegøre for reglerne ifm. familieretshusets opgave med at sikre kontaktbevarende samvær ved behandling af komplekse sager?”
Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 22. juni 2021, lyder:
”Jeg håber, spørgeren har forståelse for, at jeg ikke kan kommentere på konkrete partstvister om samvær. Mere generelt om reglerne kan jeg oplyse, at det fremgår af forældreansvarsloven, at hvis et barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Samværet fastsættes som et standardiseret samvær afhængigt af barnets alder. Muligheden for at fastsætte det kontaktbevarende samvær finder alene anvendelse i de situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og hvor der ikke er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Der kan således være tilfælde, hvor det vurderes, at der af hensyn til barnet ikke kan fastsættes kontaktbevarende samvær. Komplekse sager – de såkaldte ”§ 7-sager” – er forældreansvarssager, hvor der er risikofaktorer som fx vold, misbrug og psykisk sygdom. Familieretshuset udreder sagerne, før de sendes til afgørelse i familieretten, og kan træffe en midlertidig afgørelse om samvær. Finder Familieretshuset, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke er opfyldte, træffer Familieretshuset afgørelse om afslag på midlertidigt kontaktbevarende samvær. I 2020 traf Familieretshuset ca. 2.000 afgørelser om kontaktbevarende samvær. Ud af disse afgørelser er der givet afslag i 36 pct. En afvisning af at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær er ikke til hinder for, at der senere hen kan fastsættes midlertidigt samvær på almindelig vis, herunder også som overvåget samvær, hvis hensynet til barnet nødvendiggør det. Familieretshusets afgørelser om midlertidigt samvær kan indbringes for familieretten til prøvelse”.
Spørgsmål 794: oplysning om mulighed for at søge samt antal afvisninger
Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 20. august 2021, lyder:
”Vil ministeren oplyse, om en forælder automatisk bliver oplyst om mulighed for kontaktbevarende samvær af Familieretshuset i de tilfælde, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse om en samværsaftale? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor mange samværsforældre, der får afvist en anmodning om kontaktbevarende samvær?
Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 14. september 2021, lyder:
”Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Formålet med midlertidigt kontaktbevarende samvær er at sikre, at et barn ikke mister kontakten til en forælder uden grund. Efter forældreansvarsbekendtgørelsens § 8 skal Familieretshuset træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven, medmindre den, der anmoder om samvær, meddeler Familieretshuset, at midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke ønskes fastsat, eller der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Familieretshuset. Familieretshuset har oplyst, at samværsforælderen – i sager, hvor Familieretshuset bliver opmærksom på, at et samvær mellem samværsforælder og barnet er afbrudt – bliver orienteret om muligheden for kontaktbevarende samvær. I situationer, hvor der utvivlsomt ikke vil blive fastsat kontaktbevarende samvær, selv om samværet er afbrudt, vil Familieretshuset dog undlade vejledning for ikke at skabe en uberettiget forventning hos forælderen. Familieretshuset oplyser, at det er tilfældet i situationer, der klart falder uden for anvendelsesområdet for kontaktbevarende samvær, fx hvor samværet har været afbrudt i en længere periode eller, hvor politiet har rejst tiltale mod samværsforælderen for vold mv. mod barnet. Om antallet af afvisninger af ansøgning om kontaktbevarende samvær har Familieretshuset oplyst følgende:
Antallet af afgørelser om kontaktbevarende samvær, herunder afslag (1. halvår 2021).
Alle afgørelser om kontaktbevarende samvær: 757
Heraf afslag: 325”
Spørgsmål 797: begrundet tvivl om samvær
Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 20. august 2021, lyder:
”Det er anført i pkt. 7.3.3 i Forældreansvarsvejledningen: ”Hvis det af en anmodning om, at der fastsættes samvær, fremgår, at der ikke er kontakt mellem barnet og ansøgeren, skal Familieretshuset, medmindre ansøgeren ikke ønsker dette, træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Dette gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt og inden tre uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, jf. § 29 a i forældreansvarsloven.” Vil ministeren oplyse, i hvor mange sager, der er begrundet tvivl om, hvorvidt samvær er bedst for barnet?”
Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 14. september 2021, lyder:
”Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 794, hvor jeg redegør for antallet af afslag på kontaktbevarende samvær. Det fremgår heraf, at der i 1. halvår 2021 er truffet 757 afgørelser om kontaktbevarende samvær, heraf 325 afslag. Kontaktbevarende samvær skal fastsættes hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær, medmindre der er begrundet tvivl om, om samvær er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4. Afslag, fordi der er begrundet tvivl om, om samværet er bedst for barnet, kan skyldes flere forskellige forhold. Fx at samværet har været afbrudt i en længere periode, at politiet har rejst tiltale mod samværsforælderen for vold mv. mod barnet, eller at sagen skal belyses nærmere, hvilket kræver længere tid end de 3 uger, der er fristen for at fastsætte samværet. Afslaget kan også være begrundet i, at der hidtil har været samvær i mindre omfang, end det samværsforælderen kan få med det kontaktbevarende samvær. Det kontaktbevarende samvær er således standardiseret, dvs. at det af bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. fremgår, hvor meget samvær, der skal fastsættes ud fra barnets alder. Fx at der for et barnet på 4-6 år fastsættes samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17. I Familieretshusets opgørelse af afslag ligger også afslag, fordi der er allerede er truffet en afgørelse om samvær, som kan fuldbyrdes af familieretten, men som ikke er fuldbyrdet”.
Spørgsmål 864: begrundelse for afslag på kontaktbevarende samvær
Spørgsmålet, der blev stillet af Karina Adsbøl den 13. september 2021, lyder:
”Vil ministeren redegøre for begrundelsen for, at familieretshuset i 2020 gav afslag i ca. 36 procent af sagerne, der omhandlede kontaktbevarende samvær? Svaret bedes være udførligt beskrevet.”
Svaret fra Astrid Krag, der blev givet den 1. oktober 2021, lyder:
Som det fremgår af mine tidligere besvarelse af SOU alm. del spm. 687, 794 og 797, så fastsættes der ikke kontaktbevarende samvær, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og afgørelserne skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Afslag på en ansøgning om kontaktbevarende samvær skyldes således, at der som minimum er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Der sker ikke en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag denne vurdering i de konkrete sager. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets afgørelser herom. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at bede Familieretshuset om at gennemgå samtlige sager, da der altid vil være tale om en konkret vurdering. Jeg har dog bedt Familieretshuset om at gennemgå ti tilfældigt udvalgte afgørelser af de i alt 325 afslag på kontaktbevarende samvær, som Familieretshuset gav i 1. halvår 2021, med henblik på at oplyse hovedårsagen bag, at der var begrundet tvivl om, at samvær ville være bedst for barnet.
Familieretshuset har oplyst følgende om disse ti sager:
Tabel: hovedårsagen bag afslag på kontaktbevarende samvær
Sag 1: Oplysninger fra barnet om vold under samvær
Sag 2: Stofmisbrug påvist ved urinprøve
Sag 3: Igangværende politiefterforskning om fysisk og psykisk vold
Sag 4: Underretning fra børnehave til kommune om, at samværsforælder opleves ustabil og skaber utryghed for barnet
Sag 5: Konstateret alkoholmisbrug samt påstand om fysisk og psykisk vold
Sag 6: Samværsforælder dømt for vold mod bopælsforælder samt påstand om stalking og hærværk
Sag 7: Barn har under børnesamtale oplyst, at samværsforælder slår
Sag 8: Hidtidigt samvær i langt mindre omfang end kontaktbevarende samvær samt oplysninger om vold
Sag 9: Bekymring fra SSP for, at barnet hos samværsforælder er i et miljø med stof- og alkoholmisbrug
Sag 10: Flere underretninger til kommunen om misbrug af stoffer og alkohol samt bekymring for vold i hjemmet
Som aftalt i forbindelse med udvalgets besøg i Familieretshuset den 17. september 2021 vil ministeriet udarbejde et overblik over en forælders muligheder for at opretholde kontakten til et barn, mens en ansøgning om kontakt til barnet behandles, enten via kontaktbevarende samvær eller ”almindeligt” midlertidigt samvær. Mulighederne vil også blive gennemgået på næste statusmøde om det familieretlige system".