FORKASTET: at gøre obstruktion strafbart

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at gøre obstruktion i forældremyndigheds- og samværssager strafbart.

Beslutningsforslaget kan læses her.

Anden-behandling i Folketinget (12. maj 2022):

I dag blev beslutningsforslaget anden-behandlet i Folketinget.

Og som ventet blev det forkastet:

11 stemte for (DF, LA og folketingsmedlemmer uden for grupperne), mens 66 stemte imod (S, SF, RV, EL, KF, FG, ALT og folketingsmedlemmer uden for grupperne) – og desuden stemte V hverken for eller imod.

Betænkning (5. maj 2022):

Social- og Ældreudvalget udsendte i dag sin betænkning.

Her fremgik det, at et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved anden og sidste behandling; at et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved anden og sidste behandling; og at et andet mindretal i udvalget (V) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved anden og sidste behandling.

Betænkningen kan læses i sin helhed på denne side:

Spørgsmål og svar (11. april 2022):

I forbindelse med sagen har Karina Adsbøl (uden for partierne) stillet flere skriftlige spørgsmål, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) efterfølgende har besvaret.

Spørgsmålene er de følgende:

• Anerkender ministeren, at forældrefremmedgørelse forekommer i sager ved Familieretshuset?

• Er ministeren enig i, at udsigt til mærkbare konsekvenser, kan virke forebyggende på forældre, og derved være med til at nedbringe antallet af samværschikanesager?

• Vil ministeren kommentere og oversende den retspraksis, som ministeren ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget henviste til som begrundelse for, at der ikke er behov for strafhjemmel i familieretlige sager, herunder forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at spørgsmålet reguleres gennem retspraksis frem for gennem en specifik lovhjemmel vedrørende samværssager?

• Mener ministeren, at det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag?

• Vil ministeren tage initiativer til ændringer af forældreansvarsloven, der anerkender problemerne med samværschikane?

• Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af problemet, herunder hvor mange børn, der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane?

Svarene fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremgår af denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.

Første-behandling i Folketinget (15. marts 2022):

I dag blev sagen første-behandlet i Folketinget.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler. For at se alle taler i fuld længde, henvises til denne side.

Sagen blev afslutningsvis henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.

Social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet):

”Jeg er bare helt indledningsvis her nødt til at sige, er det jo altså ikke er Familieretshuset eller familieretten, der skaber de meget konfliktfyldte og dybt, dybt ulykkelige sager; det er forældrene selv. Jeg har meget svært ved at se, hvilket incitament systemet skulle have for at belønne forældre, der chikanerer. Derfor er det i mine øjne også en helt forkert præmis at lægge ned over et system, hvis primære formål jo er at varetage hensynet til barnet ved at tilbyde konflikthåndtering, så forældrene selv kan finde en løsning alle de gange, det er muligt, og ved at træffe en klar afgørelse, når det er det, der skal til. Systemet skal selvfølgelig sætte ind over for chikane, og det gør systemet også allerede i dag, bl.a. ved at kunne fratage en chikanerende forælder forældremyndigheden”.

”Selv om der så er tilfælde, hvor det ikke handler om bekymring, men om en forælder, der siger noget om den anden forælder kun for at chikanere, vil det heller ikke være ligetil at stemple sådan en udtalelse som strafbar, hvis vi går ind i den juridiske diskussion. Skal man kunne straffes, skal man have det nødvendige forsæt, og det vil sige, at forælderen bevidst fremsætter en påstand, som forælderen ved er usand. Den tydelighed er der ofte ikke i forældreansvarssagerne, hvilket også retspraksis bekræfter, altså at udtalelser, som forældre fremsætter under en forældreansvarssag, ikke kan betragtes isoleret, men skal ses i et større perspektiv”.

”Det er også vigtigt at fremhæve, at forældrene har en række retssikkerhedsgarantier. Familieretshuset er bl.a. forpligtet til at høre forældrene om oplysninger, som fremsættes i sagen, og som kan få betydning for sagens afgørelse. Dermed har forældrene mulighed for at gøre opmærksom på og korrigere eventuelle urigtige oplysninger i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling. Dertil kommer, som jeg nævnte før, at forældrene i familieretten taler under strafansvar, og som forslagsstillerne også selv peger på, er det også i dag muligt at anlægge en injuriesag, hvis man føler, at ens ære er krænket. Der er dog meget sparsom retspraksis for injuriesager på det her område, og det er nok rigtigt, at få forældre har kræfterne til at gå den vej. Men jeg må også bare sige, at jeg har svært ved at se, at en straffesag vil gøre det meget nemmere at stille forældre til ansvar for deres udtalelser, end det gør sig gældende med en injuriesag”.

Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):

”Jeg har simpelt hen fået så mange henvendelser fra mødre, som er oprigtig bekymrede for, om de skal miste kontakten til deres børn; mødre, som har oplevet psykisk vold og fysisk vold, og som har været pressede. Og jeg tror, at den samlede diskussion, som jeg også oplever at det her beslutningsforslag retter sig imod, er spørgsmålet om, hvad vi gør der, hvor forældre helt åbenlyst ikke er enige og deres perspektiv er meget forskelligt og de faktisk ønsker, at den anden ikke skal lykkes – altså hvor forældre faktisk sidder og kigger på deres børn og kigger på hinanden i et håb om, at det mislykkes, og derfor griber til ting, som de måske ikke ville have gjort, hvis de havde kunnet. Altså, hvis man spolede sit liv 10 år frem og kiggede tilbage på det, man stillede op over for hinanden og stillede op over for børnene, så tror jeg, man ville tænke: Havde jeg kunnet handle anderledes, så ville jeg have gjort det”.

Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre):

”Det skærer i mit hjerte, at uskyldige børn bliver klemt – og det er helt og aldeles urimeligt – mellem forældrenes kontroverser og opdigtede historier, alt imens familien bliver splittet. Det kan og må ikke stå på længere. Det har jeg sagt her fra talerstolen adskillige gange før. Derfor hilser vi i Venstre intentionen bag beslutningsforslaget velkommen, for vi er enige i, at vi skal have en lovgivning, der netop sætter barnet først. Men samtidig er vi usikre på, om det her beslutningsforslag så er den rigtige løsning, og det skyldes flere ting”.

Ina Strøjer-Schmidt (Socialistisk Folkeparti):

”Vi har sympati for forslagets intention, men det er ikke den rette vej at gå. Det har alleredeprocessuel skadevirkning i dag, hvis en part prøver at obstruere en sag i det familieretlige system. Desuden mener vi, det vil være konfliktoptrappende, hvis der ved siden af en sag i Familieretshuset skulle køre en straffesag i et andet system. Derudover vil ventetiden i sagsbehandlingen formentlig igen stige yderligere, hvis Familieretshuset også skulle inddrages i straffesager. I stedet bør der gøres brug af virkemidler, der allerede er til stede, f.eks. tvangsbøder, når aftaler brydes, og så skal der sættes tidligere ind i forhold til at støtte samarbejdet mellem forældrene”.

Christina Thorholm (Radikale Venstre):

”Familieretshuset er etableret for at skabe bedre rammer til at understøtte forældrene og barnet i processen. Vi ved, at der er for mange sager om chikane og grundløse postulater, og disse sager skal vi håndtere bedre for at skabe de bedste rammer for samværet og barnets tilknytning og trivsel, også senere i livet. Sagerne skal undersøges grundigt, da man ikke taler under strafansvar i Familieretshuset”.

”Radikale Venstre mener, at svaret ligger i de faglige vurderinger af forældrenes forældreevne og grundige undersøgelser af de udsagn, som forældrene kommer med. Familieretshuset har flere værktøjer til at undersøge sagens sammenhæng: børnefaglige undersøgelser, undersøgelse af forældrekompetencer, midlertidige samværsafgørelser, kontaktbevarende samvær, overvåget samvær og tvangsfuldbyrdelse. Det fremgår af høringen om det familieretslige system, at flere af disse værktøjer ikke bruges i tilstrækkeligt omfang”.

Pernille Skipper (Enhedslisten):

”Jeg har været socialordfører for Enhedslisten i en hel del år efterhånden, og noget af det værste ved det er sagerne omkring skilsmisser, som ender i en hårdknude. Det er de der mails i indbakken fra ofte en mor, der siger, at barnet bliver slået af faren; jeg tør ikke udlevere til samvær. Det er mails fra fædrene, der siger, at jeg bliver anklaget for vold. Jeg har aldrig gjort det, jeg kan ikke se mit barn. Og man har ikke en jordisk chance som politiker og udenforstående for at afgøre, hvad det er, der er rigtigt og forkert. Det eneste, man bare ved, er, at den her situation er skadelig for børn. Uanset om anklagerne om vold er rigtige og der ikke bliver lyttet til dem, eller om anklagerne om vold er noget, der bliver sagt for at forhindre samvær, så er det en fuldstændig forfærdelig situation for børn. De højkonflikter, der ender på den der måde, skader det børn at være i”.

”Altså, jeg har ikke noget problem med ordet forældrefremmedgørelse, men jeg har dog et problem med sådan en historiefortælling om, at det skulle være noget, der gennemsyrer systemet. Det er det ikke. Det mener jeg ikke det er. Jeg mener ikke, at vi har et system, som tager side i forhold til den af de to forældre, der udøver forældrefremmedgørelse over for den anden”.

Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti):

”I Det Konservative Folkeparti har vi altid fokus rettet på barnets tarv, trivsel og udvikling. Der er ingen tvivl om, at det er utrolig hårdt og opslidende for alle involverede, når der er et højt konfliktniveau i forældremyndighedssager og samværssager, og der samtidig fremsættes urigtige påstande om modparten for at fremme egen sag. Vi anerkender problemet, og derfor er vi også positive over for hensigten med beslutningsforslaget her. Vi savner dog bl.a. at få uddybet finansieringen bag forslaget, samt hvordan det skal forstås, når der i beslutningsforslaget skrives »påstande, som i sin form kan nærme sig injurierende udtalelser«, og hvordan det øgede pres på domstolene, som forslaget her vil medføre, skal løses. Endelig har vi også andre spørgsmål i forhold til beslutningsforslaget her, som vi så vil tage op i udvalgsbehandlingen”.

Mette Hjermind Dencker (Dansk Folkeparti):

”Nogle gange er man nødt til at afbryde et samvær, mens den ene forælders forældreevne bliver undersøgt. I den tid er børn og forældre fra hinanden, og det kan vise sig at være baseret på en usand påstand fra en anden part. Og den slags er i dag ganske gratis og konsekvensfrit, og det er noget af det, vi skal gøre op med. Men så er spørgsmålet bare, hvad en usand påstand er. Hvis barnet nu kommer hjem og siger til sin mor, at vedkommende er blevet låst inde på værelset i weekenden, bliver moren naturligvis bekymret og giver videre til Familieretshuset, at hun er enormt utryg ved at sende sit barn på samvær, når hun får at vide, at barnet bliver låst inde. Er det noget, der kan bevises? Nej, det er det ikke, for det foregår i det private hjem. Gør det til en usand påstand? Ikke nødvendigvis. Når det så er sagt, er samværschikane desværre noget, som der er rigtig mange eksempler på”.

Mette Thiessen (Nye Borgerlige):

”… vi kan simpelt hen ikke være bekendt at have et både dysfunktionelt og langsomt system, hvor den ene forælder, typisk bopælsforælderen, kan afskære den anden forælder fra at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på. I sådanne tilfælde sker der tit det, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder i så lang tid, at Familieretten lægger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selv om bopælsforælderen har udført samværschikane. Med andre ord kan man med det nuværende system med samværschikane igennem det lange, lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende. Sådan skal det simpelt hen ikke være. Retssikkerhed og retfærdighed er bydende nødvendigt, for det handler om familielivet, og det er det dyrebareste, vi har. Det må ikke gå i stykker på grund af et ineffektivt og uretfærdigt system, og jeg og Nye Borgerlige kæmper videre for at sikre retfærdighed og retssikkerhed i det familieretslige system, og vi har flere beslutningsforslag på vej for at sikre netop dette. Derfor støtter vi selvfølgelig også dette forslag, der vil gøre op med den praksis, at man ustraffet kan lyve i Familieretshuset”.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti):

”Forældrefremmedgørelse er jo netop også, som jeg tidligere har været inde på, noget, vi oplever i de her sager. Det er klart, at myndighederne aldrig må sidde alvorlige anklager overhørige, hvis der opstår mistanke om, at et barn har udsat været for overgreb eller vold. Så er det naturligvis afgørende, at det skal undersøges. Derfor oprettede vi jo også børnehusene, som skal benyttes i sager om overgreb mod børn eller unge fra 0-17 år, hvis man har viden om eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb. Og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, er det jo lovpligtigt for en kommune at benytte børnehusene, som netop skal være et led i den børnefaglige undersøgelse. Vi skal selvfølgelig beskytte børn, det kan ingen være uenige i. Men samtidig er det altså forkert at belønne en forælder, der for at fremme sin egen sag kommer med falske påstande, ved at tildele dem den fulde forældremyndighed eller ved at afskære den anden forælder fra samværet. Så er der noget galt i systemet…”.

Skriftlig fremsættelse (18. januar 2022):

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF) (alle fra Dansk Folkeparti):

”Vi får ofte henvendelser fra borgere, der oplever, at den ene forælder som led i sagen fremsætter falske påstande om den anden forælder f.eks. for at trække samværssager i langdrag eller for at opnå en bedre position i forældremyndighedssagen. Det er ødelæggende for den forælder, der på et falskt grundlag sættes i dårligt lys og derfor risikerer at miste retten til at se sit barn. Ofte har det ydermere den virkning, at den obstruerende forælder knyttes endnu nærmere til barnet, hvilket til tider stiller denne forældre bedre i samværs- eller forældremyndighedssagen”.

”Derfor skal regeringen dels sørge for, at det i forældremyndigheds- og samværssager gøres strafbart at fremsætte usande udtalelser om den anden forælder, dels sikre, at sådanne strafbare udtalelser medfører processuel skadevirkning under en verserende forældremyndigheds- eller samværssag. Straffen for at fremsætte usande påstande om den anden forælder skal være mærkbar, og det kan f.eks. være en bøde af en ikke uvæsentlig størrelse”.

Om beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. januar 2022 af 6 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti, nemlig Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Kristian Thulesen Dahl, Marie Krarup, Morten Messerschmidt og Peter Skaarup.

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

FORKASTET: flytning af §7-sager fra Familieretshuset til Familieretten

Forslaget om at flytte §7-sagerne direkte i Familieretten er blevet FORKASTET. Denne artikel beskriver sagen fra start til slut.

Beslutningsforslaget kan læses her.

Seneste opdatering (3. februar 2022): andenbehandling i Folketinget

Tidligere i dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget, og det førte til, at forslaget blev forkastet.

Det skete med stemmerne 36 for (V, DF, NB og LA), 68 imod (S, SF, RV, EL, KF, FG og ALT) og 0 stemte hverken for eller imod.

Tidligere opdatering (7. december 2021): førstebehandling i Folketinge

I dag blev sagen førstebehandlet i Folketinget.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S), Socialdemokratiet, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti støttede ikke op om lovforslaget. Desuden ønskede flere partier yderligere afklaringer, herunder af økonomisk karakter.

Herunder følger uddrag af de kommentarer, de politiske ordførere gav under førstebehandlingen.

For selve dialogen kan du se denne i fuld længde på Folketingets hjemmeside via dette link.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S):

”Når jeg læser forslaget og i øvrigt lytter til debatten om Familieretshuset, er det, som om der er en vis tvivl om, hvad en § 7-sag egentlig er. Af forslaget fremgår det således – og jeg citerer: ”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende regeringsperiode at fremsætte den nødvendige lovgivning, så oplysning og afgørelse af § 7-sager, såkaldte højkonfliktsager, flyttes fra Familieretshuset til familieretten”. Jeg er nødt til at sige, at det altså ikke er retvisende at kalde § 7-sagerne for højkonfliktsager. § 7-sager er komplekse sager og ikke højkonfliktsager. Og det er altså ikke bare ordkløveri”.

”… regeringen kan ikke støtte forslaget, og det kan vi ikke af tre grunde.

Den første og primære grund ligger netop i karakteren af § 7-sagerne, altså at der er tale om komplekse sager, hvor familien er udfordret af alvorlige risikofaktorer. Jeg er derfor langtfra sikker på, at domstolsbehandling af disse sager bør stå alene. Umiddelbart giver det rigtig god mening, at et enigt Folketing med aftalen om reformen kom frem til, at de her sager skal udredes tværfagligt i Familieretshuset, før de sendes til afgørelse i retten.

(…)

Den anden grund til, at vi ikke kan støtte forslaget, er, at reformen kun har virket i lidt over 2 år, og at dens første levetid på grund af den underfinansiering, systemet var født med, har været præget af meget lange ventetider og derfor ikke er fuldt implementeret endnu. Jeg synes, at det er meget svært at argumentere for en grundlæggende ændring af en reform, som et enigt Folketing bakkede op om, uden at vi har noget mere viden om fordele og ulemper ved det nye system.

(…)

Den tredje grund til, at vi ikke kan støtte forslaget, er, at det vil indebære en meget omfattende omstilling i både Familieretshuset og domstolene”.

”Justitsministeriet har tilkendegivet, at en grundlæggende ændring i opgaven bør afdækkes grundigt, og så oplyses det i øvrigt, at Domstolsstyrelsen anser de pålæg, der følger med beslutningsforslaget, som uforenelige med domstolenes uafhængighed”.

”Når de voksne, der skal beskytte barnet og sørge for, at det kommer så godt igennem en skilsmisse som muligt, enten ikke lever op til det ansvar og er i konflikt eller i øvrigt ikke har ressourcerne til at passe på barnet, så er det systemets opgave at træde til og støtte barnet bedst muligt. Det kræver, at der også er voksne omkring barnet, der ikke kun fokuserer på jura og på afgørelser, men som formår at lytte og være en støtte i alt det svære”.

Camilla Fabricius (S):

”Men der er ingen ventetider eller sagsbehandlingstider, der bliver kortere af, at man vil vende systemet på hovedet, når det handler om højkonfliktsager. Tværtimod har det den modsatte effekt, for det kommer nemlig til at gå ud over børnene, og det kommer til at gå ud over forældrene, og det er ikke den rigtige vej at gå. Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte op om beslutningsforslaget”.

”Med indførelsen af Familieretshuset fik vi simpelt hen et nyt system, som vægter hensynet til barnets trivsel rigtig højt. Det var også noget af det, ministeren var så skarp at pointere, nemlig det her med, at det er hele intentionen, at her skaber vi et system, der tager hensyn til, at børnene kommer ud af skilsmissen på den bedst mulige måde”.

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

”Vi er desværre nødt til at erkende, at vi på trods af de bedste intentioner simpelt hen ikke ramte hovedet på sømmet, når det kommer til håndteringen af § 7-sagerne. § 7-sagerne viste sig jo at fylde meget mere i Familieretshuset, end man forestillede sig, og det betyder, at vi i dag står med alt for lange sagsbehandlingstider, ja, for nogle forældre går der over et halvt år, før de overhovedet når første møde i Familieretshuset. Og så er det muligt, at sagerne er komplekse og alvorlige, men det er uacceptabelt”.

”Derfor anerkender Venstre også, at selv om det nye familieretlige system kan fungere, kan vi ikke bare se til, mens det på nogle ret alvorlige og afgørende punkter ikke fungerer på nuværende tidspunkt. Desuden lytter vi også til de mange fagpersoner, som anbefaler at sende sagerne direkte videre til familieretten. Derfor bakker Venstre også op om forslaget, og vi har selv adskillige gange ønsket, at vi netop skulle kigge på muligheden for at sende § 7-sagerne direkte videre til familieretten”.

Ina Strøjer-Schmidt (SF):

”… det er bl.a. problematisk, at nogle sager bliver forberedt i Familieretshuset, og når de så når familieretten, skal sagerne nærmest behandles forfra, fordi behandlingstiden er så lang, at der derfor er brug for en ny vurdering af forældrenes og barnets situation. Der bør dog laves en analyse af konsekvenserne af dette forslag. Så vi ser frem til den videre drøftelse”.

Christina Thorholm (RV):

”Vi mener, at det er for tidligt at tilskrive reformen den mindskede tilfredshed, da der har været ganske store udfordringer i form af et langt større antal komplekse sager, end der var taget højde for. Der har været for få ressourcer til at afholde møder om de komplekse sager, hvilket har medført en lang ventetid. En egentlig vurdering af reformens betydning for forældrenes tilfredshed og børnene trivsel må derfor efter vores mening vente til det kommende år, hvor der formentlig vil være bedre overensstemmelse mellem ressourcer og behov”.

”Vi ser forslaget om flytning af § 7-sagerne fra Familieretshuset til familieretten som et forslag til at imødegå den utilfredshed, der er med Familieretshuset, men vi vil afvente behandlingen, og så vil vi bede ministeren om at komme med forslag til håndtering af § 7-sagerne”.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

”Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at den lange sagsbehandlingstid er kritisabelt og uholdbart for familierne, og derfor er Det Konservative Folkeparti også med i den aftale, der blev indgået sidste år, om at lave en midlertidig løsning og en reducering af implementeringen i en periode for at nedbringe ventetiderne i Familieretshuset. Samtidig blev der også indlagt en evaluering af Familieretshuset. Derfor er det også svært for os i dag at støtte beslutningsforslaget her, da vi mangler at se resultatet af vores aftale fra sidste år og evalueringen af Familieretshuset. (…) Forslaget her kommer en postgang for tidligt i forhold til vores aftale og evaluering af Familieretshuset. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget”.

Spørgsmål fra Mette Thiessen til Brigitte Klintskov Jerkel:

”Man kunne også vende det om og spørge, om det ikke kunne være rigtig smart, hvis man startede med, at der faldt en afgørelse om, at det eksempelvis skulle være en 7-7-ordning – bare for at tage et eksempel – så man sikrede, at der lå en afgørelse fra domstolene om, at barnet skulle se begge sine forældre”.

Svar fra Brigitte Klintskov Jerkel til Mette Thiessen:

”Det er lige præcis netop derfor, at det er svært for mig at stå her og svare på, om en 7-7-ordning er den rigtige, eller hvilken ordning der er den rigtige. Det er jo meget individuelt fra sag til sag, fra familie til familie og fra barn til barn, hvad der er det mest hensigtsmæssige at gøre. Det kan jeg jo ikke stå her fra talerstolen i Folketinget og afgøre. Det er vel det, der skal være en del af det arbejde, der pågår”.

Bent Bøgsted (DF):

”I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det skal kunne betale sig for en forælder at komme med påstande eller usandheder om den anden forælder. Vi mener også, at der skal slås ned på forældrefremmedgørelse. Et barn har som udgangspunkt ret til begge sine forældre, og så er jeg helt med på, at der kan være nogle sager, hvor barnet har bedst af ikke at se den ene part, f.eks. ved vold eller overgreb. Men det er trods alt de færreste sager, der omhandler dette”.

”I Dansk Folkeparti ønsker vi at finde løsninger og gerne sammen med et flertal i Folketinget, men vi kan støtte beslutningsforslaget”.

Mette Thiesen (NB):

”Problemet er, at sagsbehandlingen i Familieretshuset tager op til 2 år, hvor bopælsforælderen i mellemtiden kan afskære den anden forælder fra at se barnet. Det har den konsekvens, at familieretten selv skal starte sagen forfra og behandle den på ny, og i al den tid, der går, har den ene forælder ikke haft samvær med barnet.

Endnu mere absurd bliver det, når familieretten skal træffe en afgørelse, for her vil familieretten lægge vægt på, at barnet i den lange sagsbehandlingsperiode har opnået en større tilknytning til bopælsforælderen. Det sker, på trods af at tilknytningen jo kan være et resultat af samværschikane fra netop bopælsforælderens side. Så bopælsforælderen, der altså har haft barnet i sagsbehandlingsperioden, kan i sådanne tilfælde blive belønnet for at have udøvet samværschikane. Eller bopælsforælderen kan slet og ret blot blive belønnet ved, at sagen tager flere år, hvor den ene forælder ikke har samvær med barnet. Det er et absurd mareridt for at sige det mildt”.

Skriftlig fremsættelse (28. oktober 2021):

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”):

”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende regeringsperiode at fremsætte den nødvendige lovgivning, så oplysning og afgørelse af § 7-sager, såkaldte højkonfliktsager, flyttes fra Familiehuset til familieretten under Danmarks Domstole, der samtidig tilføres de frigivne ressourcer og kompetencer og den frigivne specialisering”.

”De familieretlige forløb om forældreansvar, samvær, skilsmisse, børnebidrag m.v. starter alle i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), hvis opgave det også er at oplyse sagerne. Hvis Familieretshuset ikke kan afgøre sagen, eller hvis en part vælger at klage over Familieretshusets afgørelse i en sag, sendes sagen videre til familieretten under Danmarks Domstole”. ”Da Familieretshusets sagsbehandlingstider i almindelighed er genstand for kritik og afgørelserne principielt skal behandles forfra i familieretten henset til Familieretshusets sagsbehandlingstider, savner det fornuft at fastholde behandlingen af højkonfliktsager i Familieretshuset”.

”Det er efter forslagsstillernes mening ikke nødvendigt at vente til efter en eventuel lovændring med at flytte § 7-sager fra Familieretshuset, der under alle omstændigheder ikke har kompetence til at træffe afgørelser og allerede hviler på en forudsætning om, at sagerne i sidste ende afgøres af familieretten. Familieretshuslovens § 32 fastslår allerede, at en § 7-sag skal indbringes for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst og der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne”.

”Forslagsstillerne bemærker, at støtte til forslaget hverken skal ses som en tilkendegivelse af støtte til eller modstand mod Familieretshuset i sin helhed. Det afgørende er, at et unødigt og tidsforlægende led i behandlingen af højkonfliktsager udgår”.

”Finansieringen skal derfor bero på de ikke ubetydelige midler, der frigøres, når Familieretshusets kompetence til at behandle højkonfliktsager overgår til familieretten”.

Om beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. oktober 2021 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

VEDTAGET: styrket indsats mod stalking

Lovforslaget om at styrke indsatsen mod stalking er VEDTAGET. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Sidste opdatering (14. december 2021): tredjebehandling i Folketinget

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.

Under den afsluttende afstemning stemte 99 for, 0 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.

Dermed er lovforslaget VEDTAGET og træder i kraft den 1. januar 2022.

Tidligere opdatering (7. december 2021): andenbehandling i Folketinget

I dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget.

Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og sagen går derfor til afstemning på næste tirsdag den 14. december 2021.

Tidligere opdatering (primo november 2021): tidsplan

Under førstebehandlingen den 26. oktober 2021 blev sagen henvist til Retsudvalget.

Efter planen skal sagen andenbehandles i Folketinget tirsdag den 7. december 2021 og tredjebehandles (med afsluttende afstemning) tirsdag den 14. december 2021.

Tidligere opdatering (ultimo oktober 2021): høringssvar

Der er kommet en række høringssvar fra flere interessenter, som samlet af dette link.

Der er således indkommet høringssvar fra ”Dialog mod vold”, ””Joan-Søstrene”, ”Institut for menneskerettigheder”, ”Dansk psykolog forening”, ”Advokatsamfundet”, ”Retspolitisk forening”, ”Dansk stalking center”, ”Det kriminal-præventive råd”, ”Danske advokater”, ”Digitalt ansvar”, ”Mødrehjælpen”, ”Landsforeningen af forsvarsadvokater”, ”Everyday Sexism Project Danmark”, ”Hjælp voldsofre”, ”Domstolsstyrelsen”, ”Dansk kvindesamfunds krisecentre”, ”Kvinderådet” og ”Lev uden vold”.

Tidligere opdatering (26. oktober 2021): førstebehandling i Folketinget

I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Og der var opbakning til lovforslaget fra de politiske ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti pegede dog på risikoen for, at den nye stalkingparagraf muligvis vil kunne misbruges i andre sammenhænge – at man ikke ”giver forældrene redskaber til at bekæmpe hinanden i en forældremyndigheds- eller en samværssag. For det er bestemt ikke det, der er hensigten med den her lovgivning”.

Hertil svarede justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet): ”Vi har dygtige folk ude i politikredsene, som skal og kan skelne mellem falske anmeldelser og tilfælde af stalking. Bevisførelsen skal jo selvfølgelig også løftes. Men hvis det ikke er tilstrækkeligt, så skal man også notere sig, at vi jo også er blevet enige om et nyt uddannelsestilbud, som skal klæde vores politifolk endnu bedre på til at håndtere sager om stalking. Det kan imødegå den kritik, som der er”.

Lovforslaget blev afslutningsvis henvist til Retsudvalget, der nu vil udarbejde en betænkning.

Her følger et uddrag af kommentarerne fra de politiske ordførere:

Kasper Sand Kjær (Socialdemokratiet)

”At blive udsat for stalking kan jo have enorme konsekvenser både for ens eget liv og for ens helbred, og det kan også alvorligt påvirke ikke kun ens egen hverdag, men også ens omgivelser: ens arbejdsplads og ens families og venners liv. Der er ingen tvivl om, at stalking er en alvorlig forbrydelse med store konsekvenser for den, det går ud over. Det er jo derfor, det er helt afgørende, at vi som samfund har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, ligesom det er fuldstændig afgørende, at vi står klar med den rette støtte til de personer, som bliver udsat for stalking”.

Preben Bang Henriksen (Venstre)

”Det her er et glimrende forslag, regeringen kommer med. Det styrker retsstillingen hos dem, der bliver ofre for stalking, en forbrydelse, vi nok har set alt for mildt på tidligere. Vi har i hvert fald haft bestemmelsen omkring stalking placeret i det, der hedder tilholdsloven, populært sagt, og nu bliver den altså rykket frem i straffeloven”.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti)

”I Dansk Folkeparti har vi jo i flere år arbejdet for, at stalking fik sin egen bestemmelse i straffeloven, og vi fremsatte også forslag til det for over 10 år siden, hvor vi forsøgte at pålægge den daværende regering at fremsætte et lovforslag om en særskilt bestemmelse om kriminalisering af stalking, og at der skulle indføres en definition af stalking. Nu er vi her så endelig 10 år efter i dag, og som man siger: Bedre sent end aldrig”.

”De fleste af høringssvarene er også utrolig positive. Dog beskrev Berlingske jo for nylig, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater mente, at loven ville kunne blive misbrugt i sager omkring forældremyndighed og samvær, og her vil jeg selvfølgelig også gerne have, at ministeren bekræfter, at det er noget, vi tager højde for, altså at det, hvis man på nogen som helst måde skulle kunne udnytte loven, så også er noget, ministeren vil holde øje med, og sikre, at man selvfølgelig ikke på den måde skal udnytte lovgivningen, og at det ikke er hensigten, at man – kan man sige – giver forældrene redskaber til at bekæmpe hinanden i en forældremyndigheds- eller en samværssag. For det er bestemt ikke det, der er hensigten med den her lovgivning”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti)

”Vi ved, at stalking er en sindssyg skadelig adfærd, og at den påvirker ofrene ekstremt meget. Ofrene er nødt til at ændre hverdagsrutiner, de er utrygge et langt stykke hen ad vejen, og i værste tilfælde risikerer de at ende som en social sag – nedbrudt af angst, ptsd, depression. Og en del af dem ryger ud af arbejdsmarkedet”.

”Det tog 12 år at nå hertil, men vi fandt vejen. Er kampen så slut? Det er den sikkert ikke, men vi har taget nogle væsentlige skridt sammen; vi har nedsat de særlige teams i politiforliget, som sætter fokus på forbrydelser i nære relationer – vold, voldtægt, stalking, æresrelaterede forbrydelser – som ikke tidligere har fået det fornødne fokus, og så det her forslag. Det synes jeg er godt, og det har været nødvendigt, for ingen skal føle sig utryg i sine nære relationer”.

Samira Nawa (Radikale Venstre)

”I dag er altså en rigtig stor og vigtig dag for ofrene for stalking, og det her lovforslag indeholder flere elementer, men det helt centrale er, at stalking nu bliver skrevet ind og får sin helt egen plads i straffeloven. I Radikale Venstre kan vi varmt anbefale lovforslaget”.

Jette Gottlieb (Enhedslisten)

”Som nævnt er der desværre nogle typer forbrydelser, som primært går ud over kvinder, og det er samtidig primært mænd, der begår de her forbrydelser. Stalking er en af dem, og vi ved fra organisationer, der arbejder på det her område, at den retlige beskyttelse af ofrene i årevis har været alt for dårlig. Den beskyttelse, vi i sjældne tilfælde har kunnet tilbyde, har langtfra været tilstrækkelig, især fordi muligheden for at håndhæve et tilhold og muligheden for at sanktionere overtrædelser har været meget begrænset. Derfor er det rigtig positivt, at vi selvstændigt kriminaliserer stalking i dag, og at der i loven er en vis definition af begrebet, så også digital stalking er omfattet”.

Britt Bager (Det Konservative Folkeparti)

”Jeg har glædet mig rigtig meget til at behandle det her forslag i dag, for det er et meget, meget vigtigt forslag. Der er så mange gode elementer i det her forslag. Mange af dem har flere af de tidligere talere allerede nævnt, og derfor vil jeg kun fremhæve nogle af de elementer, som vi i Det Konservative Folkeparti mener vi skal være særlig opmærksomme på i den kommende lovbehandling om en styrket indsats imod stalking”.

Justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet)

”Selvfølgelig finder den her bestemmelse anvendelse på præcis samme vilkår for mænd og kvinder. Og i den tekniske vurdering er det ikke afgørende, om det ene køn må forventes at være overrepræsenteret som forurettede eller ej. Men det ændrer jo ikke på, at den her regulering af stalking lægger sig op ad f.eks. reguleringen af samtykkebestemmelsen i forbindelse med voldtægt. Det er nogle af de flagskibe, som gør, at man kan sige, at her bliver der taget initiativer, som kan være af afgørende betydning dels for retsforfølgelsen, dels for opfattelsen af ligeværdet mellem mænd og kvinder. Det sender et signal om, hvad det er for en måde, som man kan og vil acceptere at omgås hinanden på. Så der er bestemt opmærksomhed på, at det her er et lovforslag, som i den grad vil være til hjælp for specielt kvinder, som er udsat for stalking”.

”Så blev der bl.a. fra Dansk Folkepartis ordfører spurgt til det her med, om der er en risiko for, at der vil blive foretaget falske anmeldelser, altså at det vil blive brugt til chikane den anden vej rundt osv. Vi har dygtige folk ude i politikredsene, som skal og kan skelne mellem falske anmeldelser og tilfælde af stalking. Bevisførelsen skal jo selvfølgelig også løftes. Men hvis det ikke er tilstrækkeligt, så skal man også notere sig, at vi jo også er blevet enige om et nyt uddannelsestilbud, som skal klæde vores politifolk endnu bedre på til at håndtere sager om stalking. Det kan imødegå den kritik, som der er”.

Lovforslaget blev afslutningsvis henvist til Retsudvalget, der nu vil udarbejde en betænkning.

Tidligere opdatering (5. oktober 2021): høringssvar

Der er kommet en lang række høringssvar til lovforslaget, herunder ”Dialog mod vold”, ”Institut for Menneskerettigheder”, ”Dansk Psykolog Forening”, ”Dansk Stalking Center”, ”Digitalt Ansvar”, ”Mødrehjælpen”, ”Landsforeningen af Forsvarsadvokater”, ”Hjælp Voldsofre”, ”Domstolsstyrelsen”, ”Dansk Kvindesamfunds Krisecentre”, ”Kvinderådet” og ”Lev uden vold”.

Du kan se de samlede høringssvar via dette link.

Tidligere opdatering (medio oktober 2021): sat på dagsorden

Lovforslaget er sat på dagsordenen til førstebehandling i Folketinget den 26. oktober 2021.

Lovforslag

Lovforslaget L 15 blev fremsat skriftligt den 6. oktober 2021 og handler samlet om en styrket indsats mod stalking, med 6 hovedpunkter:

• At der indsættes en særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven

• At forurettede i sager om stalking (ligesom f.eks. forurettede i sager om vold) skal have ret til at få beskikket en bistandsadvokat

• At forurettede efter anmodning skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens løsladelse og udgang

• At der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller én af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærmeste

• At der skal kunne ske varetægtsfængsling i form af en såkaldt retshåndhævelsesarrest, hvis der er særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af den foreslåede stalkingbestemmelse, og de øvrige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt

• At der indsættes en fire ugers klagefrist i tilholdsloven for at modvirke, at sager om overtrædelser af navnlig tilhold trækker i langdrag og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning

Lovforslaget indeholder blandt andet en ny § 242 i Straffeloven:

§ 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Hertil kommer andre mindre ændringer og justeringer, der fremgår af lovforslaget.

Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Nick Hækkerup), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.