• skilsmissefamilien

FORKASTET: at gøre obstruktion strafbart

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at gøre obstruktion i forældremyndigheds- og samværssager strafbart.



Beslutningsforslaget kan læses her.



Anden-behandling i Folketinget (12. maj 2022):


I dag blev beslutningsforslaget anden-behandlet i Folketinget.


Og som ventet blev det forkastet:


11 stemte for (DF, LA og folketingsmedlemmer uden for grupperne), mens 66 stemte imod (S, SF, RV, EL, KF, FG, ALT og folketingsmedlemmer uden for grupperne) – og desuden stemte V hverken for eller imod.



Betænkning (5. maj 2022):


Social- og Ældreudvalget udsendte i dag sin betænkning.


Her fremgik det, at et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved anden og sidste behandling; at et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved anden og sidste behandling; og at et andet mindretal i udvalget (V) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved anden og sidste behandling.


Betænkningen kan læses i sin helhed på denne side:



Spørgsmål og svar (11. april 2022):


I forbindelse med sagen har Karina Adsbøl (uden for partierne) stillet flere skriftlige spørgsmål, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) efterfølgende har besvaret.


Spørgsmålene er de følgende:

  • Anerkender ministeren, at forældrefremmedgørelse forekommer i sager ved Familieretshuset?

  • Er ministeren enig i, at udsigt til mærkbare konsekvenser, kan virke forebyggende på forældre, og derved være med til at nedbringe antallet af samværschikanesager?

  • Vil ministeren kommentere og oversende den retspraksis, som ministeren ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget henviste til som begrundelse for, at der ikke er behov for strafhjemmel i familieretlige sager, herunder forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at spørgsmålet reguleres gennem retspraksis frem for gennem en specifik lovhjemmel vedrørende samværssager?

  • Mener ministeren, at det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag?

  • Vil ministeren tage initiativer til ændringer af forældreansvarsloven, der anerkender problemerne med samværschikane?

  • Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af problemet, herunder hvor mange børn, der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane?


Svarene fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremgår af denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.



Første-behandling i Folketinget (15. marts 2022):


I dag blev sagen første-behandlet i Folketinget.


Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler. For at se alle taler i fuld længde, henvises til denne side.


Sagen blev afslutningsvis henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.



Social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet):


”Jeg er bare helt indledningsvis her nødt til at sige, er det jo altså ikke er Familieretshuset eller familieretten, der skaber de meget konfliktfyldte og dybt, dybt ulykkelige sager; det er forældrene selv. Jeg har meget svært ved at se, hvilket incitament systemet skulle have for at belønne forældre, der chikanerer. Derfor er det i mine øjne også en helt forkert præmis at lægge ned over et system, hvis primære formål jo er at varetage hensynet til barnet ved at tilbyde konflikthåndtering, så forældrene selv kan finde en løsning alle de gange, det er muligt, og ved at træffe en klar afgørelse, når det er det, der skal til. Systemet skal selvfølgelig sætte ind over for chikane, og det gør systemet også allerede i dag, bl.a. ved at kunne fratage en chikanerende forælder forældremyndigheden”.


”Selv om der så er tilfælde, hvor det ikke handler om bekymring, men om en forælder, der siger noget om den anden forælder kun for at chikanere, vil det heller ikke være ligetil at stemple sådan en udtalelse som strafbar, hvis vi går ind i den juridiske diskussion. Skal man kunne straffes, skal man have det nødvendige forsæt, og det vil sige, at forælderen bevidst fremsætter en påstand, som forælderen ved er usand. Den tydelighed er der ofte ikke i forældreansvarssagerne, hvilket også retspraksis bekræfter, altså at udtalelser, som forældre fremsætter under en forældreansvarssag, ikke kan betragtes isoleret, men skal ses i et større perspektiv”.


”Det er også vigtigt at fremhæve, at forældrene har en række retssikkerhedsgarantier. Familieretshuset er bl.a. forpligtet til at høre forældrene om oplysninger, som fremsættes i sagen, og som kan få betydning for sagens afgørelse. Dermed har forældrene mulighed for at gøre opmærksom på og korrigere eventuelle urigtige oplysninger i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling. Dertil kommer, som jeg nævnte før, at forældrene i familieretten taler under strafansvar, og som forslagsstillerne også selv peger på, er det også i dag muligt at anlægge en injuriesag, hvis man føler, at ens ære er krænket. Der er dog meget sparsom retspraksis for injuriesager på det her område, og det er nok rigtigt, at få forældre har kræfterne til at gå den vej. Men jeg må også bare sige, at jeg har svært ved at se, at en straffesag vil gøre det meget nemmere at stille forældre til ansvar for deres udtalelser, end det gør sig gældende med en injuriesag”.


Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):


”Jeg har simpelt hen fået så mange henvendelser fra mødre, som er oprigtig bekymrede for, om de skal miste kontakten til deres børn; mødre, som har oplevet psykisk vold og fysisk vold, og som har været pressede. Og jeg tror, at den samlede diskussion, som jeg også oplever at det her beslutningsforslag retter sig imod, er spørgsmålet om, hvad vi gør der, hvor forældre helt åbenlyst ikke er enige og deres perspektiv er meget forskelligt og de faktisk ønsker, at den anden ikke skal lykkes – altså hvor forældre faktisk sidder og kigger på deres børn og kigger på hinanden i et håb om, at det mislykkes, og derfor griber til ting, som de måske ikke ville have gjort, hvis de havde kunnet. Altså, hvis man spolede sit liv 10 år frem og kiggede tilbage på det, man stillede op over for hinanden og stillede op over for børnene, så tror jeg, man ville tænke: Havde jeg kunnet handle anderledes, så ville jeg have gjort det”.


Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre):


”Det skærer i mit hjerte, at uskyldige børn bliver klemt – og det er helt og aldeles urimeligt – mellem forældrenes kontroverser og opdigtede historier, alt imens familien bliver splittet. Det kan og må ikke stå på længere. Det har jeg sagt her fra talerstolen adskillige gange før. Derfor hilser vi i Venstre intentionen bag beslutningsforslaget velkommen, for vi er enige i, at vi skal have en lovgivning, der netop sætter barnet først. Men samtidig er vi usikre på, om det her beslutningsforslag så er den rigtige løsning, og det skyldes flere ting”.


Ina Strøjer-Schmidt (Socialistisk Folkeparti):


”Vi har sympati for forslagets intention, men det er ikke den rette vej at gå. Det har alleredeprocessuel skadevirkning i dag, hvis en part prøver at obstruere en sag i det familieretlige system. Desuden mener vi, det vil være konfliktoptrappende, hvis der ved siden af en sag i Familieretshuset skulle køre en straffesag i et andet system. Derudover vil ventetiden i sagsbehandlingen formentlig igen stige yderligere, hvis Familieretshuset også skulle inddrages i straffesager. I stedet bør der gøres brug af virkemidler, der allerede er til stede, f.eks. tvangsbøder, når aftaler brydes, og så skal der sættes tidligere ind i forhold til at støtte samarbejdet mellem forældrene”.


Christina Thorholm (Radikale Venstre):


”Familieretshuset er etableret for at skabe bedre rammer til at understøtte forældrene og barnet i processen. Vi ved, at der er for mange sager om chikane og grundløse postulater, og disse sager skal vi håndtere bedre for at skabe de bedste rammer for samværet og barnets tilknytning og trivsel, også senere i livet. Sagerne skal undersøges grundigt, da man ikke taler under strafansvar i Familieretshuset”.


”Radikale Venstre mener, at svaret ligger i de faglige vurderinger af forældrenes forældreevne og grundige undersøgelser af de udsagn, som forældrene kommer med. Familieretshuset har flere værktøjer til at undersøge sagens sammenhæng: børnefaglige undersøgelser, undersøgelse af forældrekompetencer, midlertidige samværsafgørelser, kontaktbevarende samvær, overvåget samvær og tvangsfuldbyrdelse. Det fremgår af høringen om det familieretslige system, at flere af disse værktøjer ikke bruges i tilstrækkeligt omfang”.


Pernille Skipper (Enhedslisten):


”Jeg har været socialordfører for Enhedslisten i en hel del år efterhånden, og noget af det værste ved det er sagerne omkring skilsmisser, som ender i en hårdknude. Det er de der mails i indbakken fra ofte en mor, der siger, at barnet bliver slået af faren; jeg tør ikke udlevere til samvær. Det er mails fra fædrene, der siger, at jeg bliver anklaget for vold. Jeg har aldrig gjort det, jeg kan ikke se mit barn. Og man har ikke en jordisk chance som politiker og udenforstående for at afgøre, hvad det er, der er rigtigt og forkert. Det eneste, man bare ved, er, at den her situation er skadelig for børn. Uanset om anklagerne om vold er rigtige og der ikke bliver lyttet til dem, eller om anklagerne om vold er noget, der bliver sagt for at forhindre samvær, så er det en fuldstændig forfærdelig situation for børn. De højkonflikter, der ender på den der måde, skader det børn at være i”.


”Altså, jeg har ikke noget problem med ordet forældrefremmedgørelse, men jeg har dog et problem med sådan en historiefortælling om, at det skulle være noget, der gennemsyrer systemet. Det er det ikke. Det mener jeg ikke det er. Jeg mener ikke, at vi har et system, som tager side i forhold til den af de to forældre, der udøver forældrefremmedgørelse over for den anden”.


Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti):


”I Det Konservative Folkeparti har vi altid fokus rettet på barnets tarv, trivsel og udvikling. Der er ingen tvivl om, at det er utrolig hårdt og opslidende for alle involverede, når der er et højt konfliktniveau i forældremyndighedssager og samværssager, og der samtidig fremsættes urigtige påstande om modparten for at fremme egen sag. Vi anerkender problemet, og derfor er vi også positive over for hensigten med beslutningsforslaget her. Vi savner dog bl.a. at få uddybet finansieringen bag forslaget, samt hvordan det skal forstås, når der i beslutningsforslaget skrives »påstande, som i sin form kan nærme sig injurierende udtalelser«, og hvordan det øgede pres på domstolene, som forslaget her vil medføre, skal løses. Endelig har vi også andre spørgsmål i forhold til beslutningsforslaget her, som vi så vil tage op i udvalgsbehandlingen”.



Mette Hjermind Dencker (Dansk Folkeparti):


”Nogle gange er man nødt til at afbryde et samvær, mens den ene forælders forældreevne bliver undersøgt. I den tid er børn og forældre fra hinanden, og det kan vise sig at være baseret på en usand påstand fra en anden part. Og den slags er i dag ganske gratis og konsekvensfrit, og det er noget af det, vi skal gøre op med. Men så er spørgsmålet bare, hvad en usand påstand er. Hvis barnet nu kommer hjem og siger til sin mor, at vedkommende er blevet låst inde på værelset i weekenden, bliver moren naturligvis bekymret og giver videre til Familieretshuset, at hun er enormt utryg ved at sende sit barn på samvær, når hun får at vide, at barnet bliver låst inde. Er det noget, der kan bevises? Nej, det er det ikke, for det foregår i det private hjem. Gør det til en usand påstand? Ikke nødvendigvis. Når det så er sagt, er samværschikane desværre noget, som der er rigtig mange eksempler på”.


Mette Thiessen (Nye Borgerlige):


”… vi kan simpelt hen ikke være bekendt at have et både dysfunktionelt og langsomt system, hvor den ene forælder, typisk bopælsforælderen, kan afskære den anden forælder fra at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på. I sådanne tilfælde sker der tit det, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder i så lang tid, at Familieretten lægger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selv om bopælsforælderen har udført samværschikane. Med andre ord kan man med det nuværende system med samværschikane igennem det lange, lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende. Sådan skal det simpelt hen ikke være. Retssikkerhed og retfærdighed er bydende nødvendigt, for det handler om familielivet, og det er det dyrebareste, vi har. Det må ikke gå i stykker på grund af et ineffektivt og uretfærdigt system, og jeg og Nye Borgerlige kæmper videre for at sikre retfærdighed og retssikkerhed i det familieretslige system, og vi har flere beslutningsforslag på vej for at sikre netop dette. Derfor støtter vi selvfølgelig også dette forslag, der vil gøre op med den praksis, at man ustraffet kan lyve i Familieretshuset”.


Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti):


”Forældrefremmedgørelse er jo netop også, som jeg tidligere har været inde på, noget, vi oplever i de her sager. Det er klart, at myndighederne aldrig må sidde alvorlige anklager overhørige, hvis der opstår mistanke om, at et barn har udsat været for overgreb eller vold. Så er det naturligvis afgørende, at det skal undersøges. Derfor oprettede vi jo også børnehusene, som skal benyttes i sager om overgreb mod børn eller unge fra 0-17 år, hvis man har viden om eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb. Og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, er det jo lovpligtigt for en kommune at benytte børnehusene, som netop skal være et led i den børnefaglige undersøgelse. Vi skal selvfølgelig beskytte børn, det kan ingen være uenige i. Men samtidig er det altså forkert at belønne en forælder, der for at fremme sin egen sag kommer med falske påstande, ved at tildele dem den fulde forældremyndighed eller ved at afskære den anden forælder fra samværet. Så er der noget galt i systemet…”.




Skriftlig fremsættelse (18. januar 2022):


Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF) (alle fra Dansk Folkeparti):

”Vi får ofte henvendelser fra borgere, der oplever, at den ene forælder som led i sagen fremsætter falske påstande om den anden forælder f.eks. for at trække samværssager i langdrag eller for at opnå en bedre position i forældremyndighedssagen. Det er ødelæggende for den forælder, der på et falskt grundlag sættes i dårligt lys og derfor risikerer at miste retten til at se sit barn. Ofte har det ydermere den virkning, at den obstruerende forælder knyttes endnu nærmere til barnet, hvilket til tider stiller denne forældre bedre i samværs- eller forældremyndighedssagen”.


”Derfor skal regeringen dels sørge for, at det i forældremyndigheds- og samværssager gøres strafbart at fremsætte usande udtalelser om den anden forælder, dels sikre, at sådanne strafbare udtalelser medfører processuel skadevirkning under en verserende forældremyndigheds- eller samværssag. Straffen for at fremsætte usande påstande om den anden forælder skal være mærkbar, og det kan f.eks. være en bøde af en ikke uvæsentlig størrelse”.



Om beslutningsforslaget


Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. januar 2022 af 6 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti, nemlig Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Kristian Thulesen Dahl, Marie Krarup, Morten Messerschmidt og Peter Skaarup.


Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.


Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

229 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle