Regeringens lovprogram 2020-21

Regeringen har fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår. I denne artikel sættes der fokus på de lovforslag, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

I dag åbnede Folketinget til en ny politisk sæson, og regeringen offentliggjorde derfor sit lovprogram for det nye folketingsår. Det indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremlægge i løbet af folketingsåret.

I denne artikel får du et overblik over de sager, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” fremover løbende følger alle lovforslag nævnt herunder på siden ”Aktuelle sager”.

Forlængelse af det midlertidige børnetilskud

Lovforslaget har til formål at forlænge det midlertidige børnetilskud fra 1. juli 2021 indtil 31. december 2021, indtil et nyt ydelsessystem er trådt i kraft. Det midlertidige børnetilskud blev indført pr. 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft til den 1. august 2019 som opfølgning på aftalen om mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra september 2019.

Sagen hører under beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Styrket indsats mod stalking

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking. Lovforslaget forventes i den forbindelse at udmønte flere initiativer fra regeringens kommende udspil mod stalking.

Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (S).

Digital post til begge forældre om fælles barn

Formålet med lovforslaget er at sikre, at begge forældremyndighedsindehavere modtager digital post fra det offentlige om forhold vedrørende fælles barn. Dermed sikres ligestilling mellem forældre, når det gælder modtagelse af digital post om fælles barn. Ændringen vil træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning.

Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra folketingsåret 2019-20.

Sagen hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S).

Deling af børne- og ungeydelsen ("børnechecken")

Formålet med lovforslaget er som udgangspunkt at lade børne- og ungeydelsen udbetale med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne og at individualisere indkomstaftrapningen, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold, samt som udgangspunkt at ligedele den supplerende grønne check. Lovforslaget udmønter sidste del af aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018. Endvidere foreslås en overgangsordning for delte familier således, at den forælder, der hidtil har modtaget børne- og ungeydelse, som udgangspunkt fortsat kan få udbetalt den fulde ydelse, når de nye regler træder i kraft.

Sagen hører under skatteminister Morten Bødskov (S).

Terror kan koste kontakten til barnet

Formålet med lovforslaget er at sikre beskyttelsen af børn i familieretlige sager ved at indføre en formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, ikke mod den anden forælders protest kan have forældremyndighed m.v. over barnet.

Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra folketingsåret 2019-20.

Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Styrket indsats mod negativ social kontrol

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod negativ social kontrol. Det foreslås med lovforslaget at indsætte en eksplicit henvisning til negativ social kontrol i straffelovens bestemmelse om psykisk vold, ligesom det foreslås at præcisere, at bestemmelsen bl.a. omfatter negativ social kontrol i form af fastholdelse i et ægteskab ved hjælp af religiøse skilsmissekontrakter mv., herunder for så vidt angår medvirken. Endvidere foreslås det at forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen og udvisningsreglerne for at fastholde en person i et ægteskab med tvang. Herudover foreslås det at indføre mulighed for at inddrage eller nægte at forlænge et pas til en mindreårig, hvis der er grund til at antage, at barnet skal giftes eller vies religiøst i udlandet. Desuden vil sprogkravet til religiøse forkyndere, der søger om forlængelse af deres opholdstilladelse, blive skærpet.

Sagen hører under udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Kvindekrisecentre

Der påtænkes ændringer, der tydeliggør målgruppe for, formål med og ansvarsfordeling mellem tilbud og kommuner under og efter ophold på §§ 109 og 110. Derudover påtænkes det at udvide målgruppen for udslusningsboliger til at omfatte kvinder på kvindekrisecentre efter § 109 og gøre ordningen mere fleksibel. Samtidig påtænkes det at sikre, at kommunens huslejetilskud til udslusningsboliger ikke modregnes forsørgelsesydelser. Lovforslaget er en del af regeringens indsats for at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet af hjemløse samt opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.

Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

VEDTAGET: digital post til begge forældre

Folketinget har VEDTAGET, at begge forældre med del i forældremyndigheden som udgangspunkt skal modtage digital post om barnet. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Seneste opdatering (16. marts 2021 - tredjebehandling i Folketinget samt afsluttende afstemning):

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget med en afsluttende afstemning - som endte med en vedtagelse.

94 stemte for, 0 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.

Det vedtagne lovforslag medfører en ny § 4a i "Lov om ligestilling af kvinder og mænd":

"§ 4a: Offentlige myndigheder m.v. skal, når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, sende den digitale post til dem begge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af forældremyndigheden eller hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene indehaver af forældremyndigheden.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for ligestilling fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne sagstyper og offentlige myndigheder m.v.

Loven vil forventeligt træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning, formodentlig i november 2021, hvor myndighederne i forvejen skal tilpasse deres underliggende it-systemer.

Tidligere opdatering (9. marts 2021 - sagen andenbehandlet i Folketinget):

I dag blev lovforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Der var ikke stillet ændringsforslag. Der var heller ingen, der ønskede at udtale sig – og sagen skulle heller ikke tilbage til udvalget.

Derfor blev sagen sendt videre til tredjebehandling, som efter planen sker om en uge, nemlig tirsdag den 16. marts 2021.

Tidligere opdatering (1. december 2020 - sagen førstebehandlet i Folketinget):

I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget, og der blev udtrykt opbakning til lovforslaget fra alle ordførere.

Herunder følger korte uddrag fra de kommentarer, som ordførerne gav under førstebehandlingen,

Lars Aslan Rasmussen (Socialdemokratiet):

”Vi ser med glæde på, at der nu bliver indført fælles digital post til begge forældre – der kan være enkelte undtagelser, hvor det kun er den ene part, der får det – men det er et rigtig godt skridt i forhold til ligestillingen”.

Fatma Øktem (Venstre):

”I 2020 kan vi ikke leve med, at der bliver sendt et signal om, at mødre er de primære forældre og fædre sekundære”.

Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti):

”Er man lige meget forælder, uanset om man er far eller mor? Det er man selvfølgelig, og derfor er det utroligt, at vi stadig i 2020 har den mærkværdige situation, at det kun er den ene forælder, der får post, når det drejer sig om barnet, efter en skilsmisse”.

Samira Nawa (Radikale Venstre):

”Der er sket en stor udvikling i forældrerollen igennem de senere år, hvor fædre i dag involveres i langt højere grad end tidligere i deres børns hverdag og i deres børns trivsel – og heldigvis for det! For sådan skal det naturligvis være i moderne og ligestillede samfund”.

Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti):

”I 2020 skal far selvfølgelig også inddrages på lige fod med mor, når det vedrører barnets liv, behov og trivsel, og meddelelser om barnet i forhold til daginstitution, skole, sundhed skal selvfølgelig sendes til begge med forældremyndigheden. Det er for mig helt indlysende. Men – for der er også et men, og det er også det, vi kan læse i høringssvarene – der kan være undtagelser, og derfor støtter SF også de her undtagelsesbestemmelser, man har fået lavet”.

Birgitte Bergmann (Det Konservative Folkeparti):

”Jeg mener, det er vigtigt for et godt samarbejde mellem forældrene, at de føler sig lige meget værd, og et godt samarbejde er vigtigt for barnets trivsel”.

Lars Boje Mathiesen (Ny Borgerlige):

”Et positivt lovforslag!”

Ole Birk Olsen (Liberal Alliance):

”Det her er ét eksempel på, at vi i juraen har en forskelsbehandling af mænd og kvinder, der går ud over mænd, og nu gør vi så op med det. På et tidspunkt kan vi måske gøre op med de andre ting i juraen, som diskriminerer mænd, men det her er et første skridt”.

Minister for ligestilling Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet)

”Derudover vil jeg også gerne takke for de mange indlæg, som har udtrykt både varm og helhjertet opbakning til det her lovforslag”.

”Jeg er opmærksom på, at vi skal tage hånd om de familier, der er i en situation, hvor særlige hensyn gør sig gældende, og hvor det vil kunne skabe unødig uro om barnet, hvis meddelelser om barnet sendes til begge forældremyndighedsindehavere. Derfor fremgår det også af lovforslaget, at det skal være muligt kun at sende meddelelse til én forældremyndighedsindehaver, hvis eksempelvis barnets bedste tilsiger det”.

Der blev udtrykt støtte til lovforslaget fra Lars Aslan Rasmussen (Socialdemokratiet), Fatma Øktem (Venstre), Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti), Samira Nawa (Radikale Venstre), Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti), Birgitte Bergmann (Det Konservative Folkeparti), Lars Boje Mathiesen (Ny Borgerlige), Ole Birk Olsen (Liberal Alliance) og minister for ligestilling Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet).

Sagen blev afslutningsvis videresendt til Ligestillingsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Tidligere opdatering (15. oktober 2020 - høringssvar):

Lovforslaget har været fremsat før og i dén forbindelse været i høring. Disse høringssvar indgår derfor også i dette lovforslag, og herunder får du en kort beskrivelse af de enkelte høringssvar.

Dansk Kvindesamfund

”Dansk Kvindesamfund mener, at digital post med meddelelser om et barns forhold, som er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, som udgangspunkt bør sendes til begge, så længe det ikke er til ugunst for barnet”.

”Dansk Kvindesamfund mener, at det er særdeles vigtigt at have for øje i sager, hvor der er partnervold, og den ene part, oftest kvinden, er taget på krisecenter, i relation til f.eks. samlivsophør og skilsmisse. Her kan digital post bruges til at opspore hendes opholdssted, for eksempel når det medfølgende barn indskrives midlertidigt i nærmeste daginstitution eller skole”.

Danske Regioner

”Danske Regioner er enige i, at vi skal øge ligestillingen mellem forældre, og i højere grad gøre det muligt for begge forældre at varetage det ansvar, som man har som forældremyndigheds-indehaver. Vi kan derfor tilslutte os, at Digital Post som udgangspunkt bør sendes til forældremyndigheds-indehavere”.

Desuden fremhæves A) ”Myndighedens forpligtelse når post er stilet til en mindreårig”, B) ”Forudsætning om et retvisende og opdateret CPR-register, C) ”Økonomiske konsekvenser for regionerne” og D) ”Mulighed og forpligtelse til at gøre undtagelser”.

HK

”HK hilser forslaget, som har til formål at sikre et mere ligestillet forældreskab, velkomment”.

Institut for Menneskerettigheder

”Instituttet finder lovforslaget positivt, da det har til formål at sikre, at begge forældremyndigheds-indehavere modtager digital post om fælles børn, således at et mere ligeværdigt samarbejde om de fælles børn understøttes”.

Desuden fremhæves A) behov for afklaringen af hvilke myndigheder, der har forpligtelsen til at sikre digital post, B) ”Vejledning om særlige hensyn” og C) ”Klageadgang”.

KL

”KL er indforstået med intentionerne i lovforslaget, men finder, at der er er en række udfordringer forbundet med at realisere lovforslaget, som ikke er adresseret i høringsmaterialet” – og nævner i denne sammenhæng A) at CPR-registret ikke er retvisende, B) at nogle personer ikke har et CPR-nummer, c) behov for skelnen mellem denne lov og sektorlovgivninger, D) udfordringer med sårbare børn og unge, der bor uden for hjemmet og E) at kommunerne vil skulle tilpasse deres egne brevdannende systemer.

Kvinderådet

”Det er Kvinderådets vurdering, at digital post med meddelelse om et barns forhold, som er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet som udgangspunkt bør sendes til begge”.

”Kvinderådet støtter, at forpligtelsen ikke skal omfatte situationer, hvor særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden forældremyndigheds-indehaver eller hensyn i anden lovgivning taler for alene at sende posten til den ene forældremyndigheds-indehaver”.

Lederne

”Lederne foreslår derudover, at princippet om digital post til begge forældre også bør udvides til at omfatte generel kommunikation vedrørende børn samt digital post, inden barnet er født fra offentlige myndigheder og myndighedspersoner, såsom sundhedspersonale, jordemødre, læger, sundhedsplejersker mm”.

Ligebehandlingsnævnet

”Ligebehandlingsnævnet har i flere tilfælde fastslået, at den offentlige myndigheds praksis var i strid med ligestillingslovens § 2”. Her henvises som eksempel til en sag, hvor ”faderen ikke modtog meddelelser fra kommunens sundhedspleje om sit barn, da meddelelserne automatisk kun blev sendt til barnets mor”.

Forhandlingsfællesskabet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Tidligere opdatering (8. oktober 2020 - lovforslaget fremsag):

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), har i dag fremsat lovforslaget, som du kommer til ved at trykke her.

Bemærk, at der er tale om en genfremsættelse af et næsten enslydende lovforslag fra seneste folketingsår.

Bemærk også, at sagen er sat på dagsorden til førstebehandling i Folketinget den 3. november 2020.

Lovforslag

Lovforslaget handler om en tilføjelse til "Lov om ligestilling af mænd og kvinder". Det er en ny § 4a, der lyder således:

"§ 4a: Offentlige myndigheder m.v. skal, når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, sende den digitale post til dem begge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2: Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af forældremyndigheden eller hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene indehaver af forældremyndighedsen.

Stk. 3: Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne myndigheder, selskaber, institutioner, foreninger, sagstyper m.v.".

Herunder følger uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

"Udbredelsen af digital post har aktualiseret og tydeliggjort problemstillingen om de situationer, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver modtager meddelelser om et barn, da forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt ikke har adgang til hinandens digitale post".

"Når den digitale post om fælles børn alene sendes til mødre, sender den offentlige myndighed et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er hovedansvarlige for fælles børn".

"Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i ligestillingsloven, der forpligter offentlige myndigheder m.v. til, når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over et barn, at sende til dem begge".

"Det foreslås dog, at denne forpligtelse ikke finder anvendelse, hvis særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af forældremyndigheden eller hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sendeposten til den ene indehaver af forældremyndigheden".

Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Mogens Jensen), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

​

VEDTAGET: styrket indsats mod negativ social kontrol

Regeringen har vedtaget et lovforslag om en styrket indsats mod negativ social kontrol. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Seneste opdatering (9. marts 2021 - tredjebehandling i Folketinget):

Seneste opdatering (9. marts 2021 – tredjebehandling i Folketinget):

Punktet var i forbindelse med andenbehandlingen blevet delt i to.

Første del handlede om den nye § 260 (se næste afsnit).

95 stemte på lovforslaget: 93 stemte for, 0 stemte imod og 2 stemte hverken for eller imod.

Dermed er lovforslaget vedtaget med ikrafttræden den 15. marts 2021.

Anden del handlede om justeringer af flygtningeloven i samme sammenhæng (se næste afsnit).

94 stemte på lovforslaget: 78 stemte for, 16 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.

Dermed er lovforslaget vedtaget med ikrafttræden den 15. marts 2021.

Tidligere opdatering (2. marts 2021 - andenbehandling i Folketinget):

Sagen blev i dag andenbehandlet i Folketinget.

Der var stillet ændringsforslag til lovforslaget, som blev vedtaget: dels blev det oprindelige lovforslag teknisk delt i to, og dels blev lovens ikrafttræden ændret fra den 1. marts 2021 til den 15. marts 2021.

Første del handlede fortrinsvis om en ny § 260 a i Straffeloven om religiøse vielser. Den lyder:

”Den, som forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

Og videre i stk. 2: ”På samme måde straffes den, som lader sit barn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold, og den, som efter at være fyldt 18 år frivilligt indgår i en religiøs vielse uden borgerliggyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år”.

Anden del består hovedsagelig af justeringer af flygtningeloven, hvorved der ikke kan gennemføres en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold mod eget ønske eller ved tvang.

Formanden sendte efterfølgende sagen videre til tredjebehandling i Folketinget, som efter planen sker den 9. marts 2021, med efterfølgende afstemning.

Tidligere opdatering (23. februar 2021 - tidsplan):

Lovforslaget bliver efter planen videre behandlet således:

• 2. behandling planlagt til 2. marts 2021

• 3. behandling planlagt til 9. marts 2021

Tidligere opdatering (2. februar 2021 - betænkning fra udvalg):

Udlændinge- og Integrationsudvalget har udgivet sin betænkning, som kan læses ved at følge dette link.

Der var enkelte ændringsforslag:

"Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om ændring af straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. samles i et lovforslag sammen med de forslag om ændring af udlændingeloven, der vedrører nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, skærpelse af indvandringsprøvens sprogprøve, udvidelse af adgangen til at inddrage en opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. samt ligestilling af bl.a. voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og er i en inddragelsessituation. Forslagene om ændring af udlændingeloven, der vedrører skærpelse af udvisningsreglerne og skærpelse af karensperioden ved familiesammenføring med børn, foreslås samlet i et andet lovforslag".

Desuden forslås det, at "lovens ikrafttræden udskydes fra den 1. marts 2021 til den 15. marts 2021".

Tidligere opdatering (21. december 2020 - førstebehandling i Folketinget):

I dag blev sagen førstebehandlet i Folketinget.

Herunder følger enkelte udsagn fra de politiske ordførere.

Lars Aslan Rasmussen (S):

"Med dette lovforslag foreslår vi bl.a., at negativ social kontrol skrives ind i straffelovens bestemmelse om psykisk vold. Derudover strammer vi grebet om imamer, der bidrager til den negative sociale kontrol, eksempelvis ved at udarbejde religiøse skilsmissekontrakter. Vi foreslår også at forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærper straffen for at fastholde en person i et tvangsægteskab indgået ved religiøs vielse. Dernæst vil vi gøre det muligt at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitimation, i tilfælde hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for at blive viet religiøst".

Mads Fuglede (V):

"Vi vil i Venstre ikke acceptere, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestilling er sat helt ud af spil – hvor mænd mener, at de er mere værd end kvinder; hvor ægtemænd, fædre og brødre tyranniserer kvinder og piger, og hvor kvinder umyndiggøres og fratages deres frihed. I Danmark har vi ligestilling, og vi skal selvfølgelig have lige muligheder".

Pia Kjærsgaard (DF):

"Mange af forslagene kan kun føres ud i livet og blive til virkelighed, hvis myndighederne ude lokalt er vågne og smider berøringsangsten og melder tilbage, hver gang de ser et tegn på negativ social kontrol. Der er ingen tvivl om, at man mange, mange steder godt er klar over, at det er helt galt".

Kristian Hegaard (RV):

"Den seneste tid har der bl.a. været fokus og opmærksomhed på skilsmissekontrakter, hvor en skilsmisse åbenbart kun må finde sted under visse situationer. Den går selvfølgelig ikke i et frit og lige demokratisk samfund".

"Derudover er vi også ret skeptiske over for de regler, der handler om udvisning og familiesammenføring, som er blevet blandet ind i det her. Det ser vi gerne være for sig, og det håber vi på at man kan finde en løsning for særskilt i den kommende lovproces, som vi i Radikale Venstre ønsker at bidrage konstruktivt til, fordi et opgør med negativ social kontrol er afgørende i et demokratisk samfund som Danmark".

Halime Oguz (SF):

"De føromtalte kvinder, deres døtre og døtrenes døtre skal vi tage hånd om. De har fået indprentet en forkvaklet opfattelse af deres rolle i forhold til manden, som lyder, at manden både må elske og slå dem, og at det er kvindens eget ansvar så vidt muligt at undgå at blive udsat for vold fra mandens side. Det er helt klart, at mange af disse kvinder lever en rædsom tilværelse, og den eneste trøst, de har at ty til, er at blive mere religiøse og håbe på en belønning efter døden. Med dette lovforslag skal vi give dem troen på et liv før døden".

Rosa Lund (EL):

"I Enhedslisten ønsker vi ikke, at nogen skal udsættes for negativ social kontrol. Vi er modstandere af tvang, og vi er sikre på, at vi med en stor forebyggende indsats kan arbejde målrettet imod den negative sociale kontrol, som alt for mange år unge desværre er udsat for. I Enhedslisten kan vi godt støtte præciseringen af straffelovsbestemmelsen, således at der ikke længere er tvivl om, at negativ social kontrol er at sidestille med andre former for psykisk vold. Om end det nok allerede er omfattet af bestemmelsen, synes vi, det er rigtig fornuftigt, at man nu sætter en stor, fed streg under det".

Marcus Knuth (KF):

"Indsatsen mod negativ social kontrol er noget, vi i Konservative går rigtig, rigtig meget op i. Det er ikke lang tid siden, vi havde udlændinge- og integrationsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren i fælles samråd på baggrund af en sag fra en af vores egne konservative byrådskandidater, Roya Moore, som har iransk baggrund, og som oplevede at blive ringet op af den iranske ambassade, der sagde, at for at hendes skilsmisse kunne blive anerkendt i Iran, skulle hun også lige et smut forbi Imam Ali-moskéen og have den godkendt der, og det er jo fuldstændig afsindigt".

Pernille Vermund (NB):

"Det her konkrete lovforslag handler jo om en række tiltag, som i bund og grund handler om islam, og som i bund og grund også handler om det islamiske ægteskab og den tvang, der er i islamiske forhold; muslimske kvinder, som fastholdes af islamiske regler i et samfund, hvor islamiske regler ikke har nogen gyldighed. Og jeg bliver nødt til at sige og påpege i dag, som jeg har sagt det mange gange før – og ministeren og ordførererne er sikkert ved at være trætte af mig efterhånden, når jeg nævner det – at når vi har en lovgivning, hvor vi anerkender islamiske trossamfund og giver dem privilegier, som bl.a. handler om, at de får ret til at vie ægtefolk, så må vi også forvente, at det islamiske ægteskab, nikkah, er en del af prisen, vi betaler. Så når vi med den ene hånd anerkender trossamfundene og giver dem det privilegie, at de gerne må vie ægtefolk islamisk, og så samtidig siger, at vi faktisk ikke vil acceptere de vilkår, der er i det islamiske ægteskab, så er der altså noget, der stritter i hver sin retning, og som jeg synes vi skal se på".

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):

"Der er kvinder og mænd – men flest kvinder – i Danmark, der lever i ægteskaber og ægteskabslignende forhold, som reelt set er fængsler, og hvis de ønsker at frigøre sig, risikerer de at blive udsat for trusler og intimidering, og det er helt åbenlyst, at det skal stoppes. Vi skal selvfølgelig ikke på nogen måde lade et regelsæt, der er baseret på en gammeldags tankegang, stå over danske regler eller vores værdier. Regeringen vil derfor gøre meget mere for at dæmme op for alle hjørner af social kontrol, for vi skal ikke acceptere parallelsamfund, parallellovgivning, hvor man opdrager børn og undertrykker kvinder og tvinger dem ind i et ægteskab eller de ikke kan blive skilt".

Skriftlig fremsættelse (16. december 2020):

Her enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) stod for:

"Trods årtiers indsats er der fortsat integrationsproblemer i Danmark i form af manglende beskæftigelse, kriminalitet, ghettodannelse, negativ social kontrol og fremkomsten af parallelsamfund, hvor man forsøger at opretholde normer og værdisæt, som er meget, meget langt væk fra det, som skal kendetegne et frit og demokratisk samfund som det danske".

"Ægteskabet skal være et ligeværdigt valg mellem to mennesker. Ikke et fængsel, man lokkes ind i som mindreårig eller fastholdes i ved hjælp af religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter over".

"Regeringen finder i den forbindelse anledning til at præcisere, at udøvelse af negativ social kontrol gennem ægteskabs- og skilsmissekontrakter efter omstændighederne kan være strafbart efter bestemmelsen".

"Regeringen vil i den forbindelse gøre det muligt for myndighederne at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitimation i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for der at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, så forældrene ikke har mulighed for at sende barnet til udlandet".

Om sagen (7. november 2020 - om sagen):

Hen over sensommeren 2020 blev der i forskellige sammenhænge rettet fokus på religiøse ægteskaber og skilsmisse-kontrakter, der fastholdt muslimske kvinder i en uholdbar situation. Dette skrev ”Skilsmissefamilien” blandt andet om i denne artikel omhandlende en VIVE-rapport om at være fastlåst i et religiøst ægteskab og i denne artikel om problematiske skilsmisse-kontrakter i Odense, som boligministeren fandt ”fuldstændig forrykt og uacceptabelt”.

Siden har regeringen sendt et udkast til et nyt lovforslag i høring.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det blandt andet (med vores fremhævninger):

• ”Integration handler ikke kun om sprog og arbejde, men i mindst lige så høj grad om værdier og kulturelle barrierer. Danmark er et samfund, hvor vi selv bestemmer, f.eks. hvilken uddannelse vi vil tage, hvem vi vil være kæreste og giftes med, og om vi vil skilles. Det er derfor en hovedprioritet for regeringen at hjælpe dem, der udsættes for negativ social kontrol, i deres frihedskamp. Regeringen vil forhindre, at kvinder fastholdes i religiøse ægteskaber mod deres vilje og hjælpe kvinder, der gerne vil være en del af Danmark, men som bliver forhindret i det af deres familier og omgangskreds”.

• ”Ægteskabet skal være et ligeværdigt valg mellem to mennesker. Ikke et fængsel, man lokkes ind i som mindreårig eller fastholdes i ved hjælp af religiøse ægteskabs-og/eller skilsmissekontrakter. Regeringen vil derfor præcisere ordlyden af straffelovens bestemmelse om psykisk vold, så det klart signaleres, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestemmelsens beskyttelse”.

• "Regeringen vil endvidere forbyde religiøse vielser af mindreårige i Danmark, således at religiøse forkyndere eller andre personer, der står for en religiøs vielse eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold mellem mindreårige, skal kunne straffes”.

Høringsfristen er angivet til den 24. november 2020 med forventet ikrafttræden den 1. marts 2021.