Regeringen har fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår. I denne artikel sættes der fokus på de lovforslag, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.
I dag åbnede Folketinget til en ny politisk sæson, og regeringen offentliggjorde derfor sit lovprogram for det nye folketingsår. Det indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremlægge i løbet af folketingsåret.
I denne artikel får du et overblik over de sager, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.
Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” fremover løbende følger alle lovforslag nævnt herunder på siden ”Aktuelle sager”.
Forlængelse af det midlertidige børnetilskud
Lovforslaget har til formål at forlænge det midlertidige børnetilskud fra 1. juli 2021 indtil 31. december 2021, indtil et nyt ydelsessystem er trådt i kraft. Det midlertidige børnetilskud blev indført pr. 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft til den 1. august 2019 som opfølgning på aftalen om mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra september 2019.
Sagen hører under beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Styrket indsats mod stalking
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking. Lovforslaget forventes i den forbindelse at udmønte flere initiativer fra regeringens kommende udspil mod stalking.
Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (S).
Digital post til begge forældre om fælles barn
Formålet med lovforslaget er at sikre, at begge forældremyndighedsindehavere modtager digital post fra det offentlige om forhold vedrørende fælles barn. Dermed sikres ligestilling mellem forældre, når det gælder modtagelse af digital post om fælles barn. Ændringen vil træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning.
Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra folketingsåret 2019-20.
Sagen hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S).
Deling af børne- og ungeydelsen ("børnechecken")
Formålet med lovforslaget er som udgangspunkt at lade børne- og ungeydelsen udbetale med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne og at individualisere indkomstaftrapningen, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold, samt som udgangspunkt at ligedele den supplerende grønne check. Lovforslaget udmønter sidste del af aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018. Endvidere foreslås en overgangsordning for delte familier således, at den forælder, der hidtil har modtaget børne- og ungeydelse, som udgangspunkt fortsat kan få udbetalt den fulde ydelse, når de nye regler træder i kraft.
Sagen hører under skatteminister Morten Bødskov (S).
Terror kan koste kontakten til barnet
Formålet med lovforslaget er at sikre beskyttelsen af børn i familieretlige sager ved at indføre en formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, ikke mod den anden forælders protest kan have forældremyndighed m.v. over barnet.
Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra folketingsåret 2019-20.
Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Styrket indsats mod negativ social kontrol
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod negativ social kontrol. Det foreslås med lovforslaget at indsætte en eksplicit henvisning til negativ social kontrol i straffelovens bestemmelse om psykisk vold, ligesom det foreslås at præcisere, at bestemmelsen bl.a. omfatter negativ social kontrol i form af fastholdelse i et ægteskab ved hjælp af religiøse skilsmissekontrakter mv., herunder for så vidt angår medvirken. Endvidere foreslås det at forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen og udvisningsreglerne for at fastholde en person i et ægteskab med tvang. Herudover foreslås det at indføre mulighed for at inddrage eller nægte at forlænge et pas til en mindreårig, hvis der er grund til at antage, at barnet skal giftes eller vies religiøst i udlandet. Desuden vil sprogkravet til religiøse forkyndere, der søger om forlængelse af deres opholdstilladelse, blive skærpet.
Sagen hører under udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Kvindekrisecentre
Der påtænkes ændringer, der tydeliggør målgruppe for, formål med og ansvarsfordeling mellem tilbud og kommuner under og efter ophold på §§ 109 og 110. Derudover påtænkes det at udvide målgruppen for udslusningsboliger til at omfatte kvinder på kvindekrisecentre efter § 109 og gøre ordningen mere fleksibel. Samtidig påtænkes det at sikre, at kommunens huslejetilskud til udslusningsboliger ikke modregnes forsørgelsesydelser. Lovforslaget er en del af regeringens indsats for at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet af hjemløse samt opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.
Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).