FORKASTET: ambulant behandling for voldsudøvere

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudøvere. Denne artikel beskriver sagen fra start til slut.

Lovforslaget kan læses her.

Seneste opdatering (4. maj 2021 - andenbehandling og afstemning i Folketinget):

I dag blev beslutningsforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og derfor gik sagen direkte til afstemning.

Her stemte 2 for, 93 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod

Dermed er beslutningsforslaget ikke vedtaget og således forkastet.

Tidligere opdatering (6. april 2021 - førstebehandling i Folketinget):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Førstebehandlingen bar selvfølgelig præg af den forudgående behandling af det beslægtede beslutningsforslag om ”ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn”, som du kan læse om på denne side.

Det blev således også her nævnt, at forslagsstillerne ikke havde peget på en finansiering, og at der kunne være udfordringer ved at sætte området på finansloven.

Førstebehandlingen blev afsluttet med, at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, foreslog, at beslutningsforslaget skulle henvises til Social- og Ældreudvalget – og dét blev vedtaget.

Herunder følger nogle af kommentarerne fra de politiske ordførere:

Social- og ældreminister Astrid Krag (S):

”Med beslutningsforslaget her fortsætter vi jo i virkeligheden den diskussion, som vi lige har haft så godt. Nu er fokus så drejet over på en sikring af retten til ambulant behandling for voldsudøverne, og det hænger jo tæt sammen med det beslutningsforslag om ambulant behandling til de voldsudsatte, som vi lige har behandlet”.

”Vi har fra denne regerings side en ambition om at styrke voldsområdet” (…). ”Så styrker vi, som vi har talt om tidligere, med reserven og aftalen om reserven for 2021-2024 også den tidlige forebyggende indsats mod vold i nære relationer. For vi har afsat penge til få videreudviklet den interventionsmodel, som forslagsstillerne jo også skriver om i deres beslutningsforslag, og det er et samarbejde mellem rådgivningstilbud, kommune og politi, som både henvender sig til de voldsudsatte, men også til voldsudøverne”.

”Så helt i tråd med det, som vi diskuterede i forbindelse med indsatsen for de voldsudsatte, vil jeg bare sige meget klart til forslagsstillerne, at regeringen til fulde deler intentionerne om, at vi her skal være ambitiøse. Men ligesom med det tidligere beslutningsforslag kan vi ikke støtte forslaget her. For der er jo ikke anvist nogen finansiering”.

Camilla Fabricius (S):

”Når man lever i et voldeligt forhold, er der jo også en på den anden side, som udøver volden, og det er det, som det her beslutningsforslag tager sit afsæt i”.

Maja Torp (V):

”I Venstre er vi også her grundlæggende enige med forslagsstillerne om, at der kan gøres mere på det her område. Det er vigtigt, at vi som samfund sætter ind og tilbyder behandling til dem, der tidligere har udøvet vold i familier. På den måde kan man jo være med til at minimere risikoen for gentagelser af den voldelige adfærd; risikoen for, at den adfærd gives videre fra generation til generation”.

”Ifølge forslagsstillerne skal finansieringen udgøre en fast bevilling på finansloven fra 2022, og igen her har vi i Venstre ikke endnu taget stilling til, hvad vi vil prioritere i finansloven”.

”Jeg er meget enig (red.: med Sikandar Siddique) i, at det er vigtigt også at kigge på voldsudøveren. For det er jo helt rigtigt, at den samme voldsudøver kan sende flere kvinder på krisecenter. Den samme voldsudøver bliver jo ved med at have samme problem med sin adfærd, hvis ikke der bliver ydet noget hjælp til vedkommende. Derfor er det rigtig, rigtig vigtigt i forhold til at bryde den sociale arv, at vi også får kigget på den, der udøver volden”.

Mette Hjermind Dencker (DF):

”En tidlig forebyggende indsats mod vold i nære relationer kan reducere konsekvenserne af volden og sikre, at voldsudsatte og voldsudøvere får den rette hjælp og støtte til et liv uden vold. I Lev Uden Vold bidrager de med generel viden om de forskellige former for vold til fagpersoner, der kan møde voldsudsatte, voldsudøvere eller pårørende i deres daglige arbejde. Hele 74 pct. af de ca. 1.700 voldsudøvere, der har gennemført behandling i Dialog mod Vold, er selv vokset op i et hjem med vold. Hvis vi skal bryde det negative mønster, er det nødvendigt at sætte ind i forhold til den voldelige adfærd. Forudsætningen for at bekæmpe negativ social arv og sikre børn en barndom fri for vold er at stoppe volden der, hvor den starter – hos udøveren”.

Kathrine Olldag (RV):

”Jeg synes jo egentlig, at der i hvert fald fra min side ligesom er sagt det, der skulle siges i første omgang. Så her i anden runde vil jeg koncentrere mig om det, som jeg egentlig havde fået med i byen, nemlig en hilsen fra Henrik Vinther, som er ordfører på området. Igen takker vi for forslaget, for den anden side af voldshandlingen er jo nøjagtig lige så vigtig at få kigget på og behandlet, som det er se det fra ofrenes perspektiv. For vold ødelægger liv, både for dem, som bliver udsat for volden, for dem, som er vidner til og må leve i vold, og for dem, som udøver volden”.

Pernille Skipper (EL):

”Der er for stor en tendens til, at man i den politiske debat og i Folketingssalen diskuterer voldsudøverne eller dem, der begår en eller anden form for kriminalitet for den sags skyld, som nogle, der kan straffes eller trues med straf til at holde op med det, og en tendens til udelukkende at fokusere på ofrene. Men hvis vi vil volden til livs, bliver vi nødt til at gå lidt mere voksent til værks på en eller anden måde, og det betyder jo, at vi skal behandle mennesker, der begår vold, og hjælpe dem til at slippe volden”.

Trine Torp (S):

”At bryde med vold og at få bugt med volden kræver indsatser, både for voldsudsatte og for voldsudøveren og for vidner til vold, som jo ofte er børnene. Og jeg tror faktisk ikke, vi kan lykkes med at komme volden til livs, hvis vi ikke satser på alle tre dele. Og det er også blevet sagt af flere ordførere, men jeg vil bare tilkendegive, at vores arbejde i SF med voldsområdet slutter ikke med de her aftaler”.

Sikandar Siddique (UFG):

”Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Mens det selvfølgelig er afgørende med tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun stoppe volden ved også at lave målrettede indsatser for voldsudøveren, for vi skal stoppe volden der, hvor den starter”.

”Men samtidig viser undersøgelser, at der, hvis vi skal nedbringe antallet af børn fra voldsudsatte familier, der selv bliver udøvere eller bliver udsat for vold i voksenlivet, er brug for en systematisk opsporing og tidlig indsats, og netop det understreger i den grad aktualiteten i vores forslag her i dag. Derfor mener vi i Frie Grønne, at ligesom de voldsudsattes ret til ambulant behandling skal forankres i lovgivningen, skal voldsudøvernes ret til ambulant behandling også forankres i lovgivningen. For ved at gøre det vil vi nå langt flere, end vi gør i dag, og det er afgørende”.

Tidligere opdatering (29. marts 2021 - opdatering):

Beslutningsforslaget er sat på Folketingets dagsorden til første-behandling den 6. april 2021.

Beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

Det fremgår af den skriftlige beskrivelse af beslutningsforslaget: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voksne, som har udsat andre for vold eller trusler om vold i relation til familie- eller samlivsforhold”.

​Herunder følger uddrag af bemærkningerne til beslutningsforslaget:

”Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsættes for fysisk vold i nære relationer årligt, mens dobbelt så mange udsættes for psykisk vold. (”Vold og seksuelle krænkelser”, 2018, ”Partnervold – kommunernes praksis og indsats”, Lev Uden Vold, 2019)”.

”Mens det er afgørende med ambulante og forebyggende tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun skabe langsigtet nedbringelse af volden ved at skabe målrettede indsatser for voldsudøveren”.

”Den lange venteliste betyder, at ventetiden på at komme i behandling for øjeblikket er på omkring 2 år i København og 6 måneder i Aarhus og Odense. De mange, der venter på behandling, repræsenterer mennesker, der har et erkendt problem i form af en voldelig adfærd, og som er motiveret til at ændre dette”.

”Forslagsstillerne (Frie Grønne) mener, at retten til ambulant behandling skal skrives ind i serviceloven som en selvstændig paragraf”.

Sådan behandles beslutningsforslaget i Folketinget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

FORKASTET: ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn. Denne artikel beskriver sagen fra start til slut.

Lovforslaget kan læses her.

Seneste opdatering (4. maj - andenbehandling og afstemning i Folketinget):

I dag blev beslutningsforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og derfor gik sagen direkte til afstemning.

Her stemte 2 for, 93 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod

Dermed er beslutningsforslaget ikke vedtaget og således forkastet.

Tidligere opdatering (6. april 2021 - førstebehandling i Folketinget):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Her sagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) blandt andet, at regeringen til fulde deler ”forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet” – men at de alligevel ikke kan støtte forslaget i sin foreliggende form: ”Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne”.

Den manglende finansiering blev også påpeget af andre ordførere.

Desuden påpegede Pernille Skipper (EL), at vold i hjemmet ”i rigtig høj grad” er ”en kønnet problematik, som rammer kvinder” – og at ”vi bliver nødt til at behandle den som sådan”.

Førstebehandlingen blev afsluttet med, at fjerde næstformand, Trine Torp, foreslog, at beslutningsforslaget skulle henvises til Social- og Ældreudvalget – og dét blev vedtaget.

Herunder følger nogle af kommentarerne fra de politiske ordførere:

Social- og ældreminister Astrid Krag (S):

”Med beslutningsforslaget her ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er en bred optagethed af voldsområdet på tværs af partierne her i Folketinget. Det er et område, som vi i regeringen er helt enig i skal have en høj prioritet, og som vi derfor også allerede i vores første finanslov gav et markant løft”.

”Vi deler fra regeringens side til fulde forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet, men alligevel kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her. Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne, både den meget store aftale, vi sammen indgik om finansloven for 2020, og senest den aftale, vi lavede om reserven, før jul. Jeg tror, aftalerne kommer til at gøre en stor forskel, vi kommer til at følge implementeringen tæt og har altså løftet den ambulante indsats mere, end hvad jeg i hvert fald kan huske, er sket hidtil i vores kære land her”.

”Men vi kommer til at følge det her område, og jeg vil gerne sige meget klart også fra talerstolen her i dag, at vi ikke er færdige, og jeg synes, at forslagsstillerne har fokus på nogle af de helt rigtige steder, når de tager fat i den ambulante hjælp, når de beskæftiger sig så meget med interventionsmodellen, som vi nu skal have videreudviklet, så vi kan få den styrket i forhold til de erfaringer, man gjorde sig sidst, og også – og det kommer vi så til i den senere debat – få styrket det fokus, der er på voldsudøverne”.

Spørgsmål fra Sikandar Siddique (UFG): ”Hvis det viser sig – hvilket man allerede kan se – at det stadig ikke er nok, at selv om man har sat historisk mange penge af, har området været så underprioriteret, at det simpelt hen ikke er nok, og at der inden for den her valgperiode er behov for yderligere midler, hører jeg så ministeren sige, at man så godt kunne finde på at gennemføre sådan et forslag eller et forslag, der sikrer, at vi sørger for, at der ordentlig behandling, både ambulant behandling og alt sådan noget?”

Svar fra social- og ældreminister Astrid Krag (S): ”Nu skal jeg selvfølgelig ikke stå og foregribe behandlingen af det næste beslutningsforslag, men jeg mener, at vi som samfund skal have ambitioner om at komme volden langt mere grundlæggende til livs, end vi gør i dag, og derfor er der faktisk også i regeringens udspil »Børnene Først« fokus på de børn, der vokser op voldsramte hjem eller bliver fanget situationer, hvor der begås vold mod forældrene. Jeg vil meget gerne forpligte mig på, at det er noget, vi kommer til at have fokus på i alle de sammenhænge, hvor det giver mening”.

Maja Torp (V):

”Partnervold og vold i de nære relationer er et alvorligt samfundsproblem, som vi ikke kan vende det blinde øje til. Det har store konsekvenser for trivslen, for trygheden og den generelle sundhed, både for den, der bliver udsat for volden, og for de børn, som vokser op i voldsramte familier”.

”Volden er med andre ord ødelæggende for den person, der er udsat for det, og for den familie og de børn, som oplever det på nærmeste hold. I Venstre er vi dermed i udgangspunktet enige med forslagsstillerne i, at der kan gøres mere på det her område”.

”Det, vi synes i Venstre er vigtigt, er, at vi får kigget helhedsorienteret på området, og at vi ikke bare får lagt os fast på nogle nålestiksindsatser, så vi binder nogle midler i forvejen, men at vi får kigget hele vejen rundt på området”

Mette Hjermind Dencker (DF):

”Der skal ikke være forskel på, hvilken hjælp man kan få, på baggrund af køn” (…). ”… hvorfor ikke udvide den paragraf til også at inkludere mænd? Det handler om vold, og det handler om, at man skal have hjælp, uanset hvem man er, hvis man er udsat for vold”.

Kathrine Olldag (RV):

”Vi er naturligvis også superglade for, at vi i 2020-finansloven har taget initiativ til en række ambulante foranstaltninger for ofre for vold. Vi er også rigtig glade for, som DF's ordfører også lige har fremhævet, en række foranstaltninger og initiativer mod æresrelateret vold, mod social kontrol og deslige, men det er også vigtigt for mig at fremhæve, når jeg står her i dag, at de her tilfælde af vold, der udøves, også udøves i ekstremt normale familier og i akademikerfamilier og også i andre familier. Mange af os, der sidder i Folketinget, har været udsat for enten social kontrol, social vold, psykisk vold, finansiel vold eller fysisk vold. Jeg har selv et ar i baghovedet efter en omgang, så for mig er det her et ekstremt vigtigt område”.

Pernille Skipper (EL):

”Jeg tror altså godt, vi kan bryste os af, at vi har taget nogle også meget store skridt, som ikke er set inden for de sidste mange år, på voldsområdet for at sikre noget, som selvfølgelig burde være fuldstændig basalt, nemlig at der er adgang til en krisecenterplads”.

”Så vil jeg også gerne understrege, at når vi taler om vold i hjemmet, så er det stadig væk i rigtig høj grad en kønnet problematik, som rammer kvinder. Det betyder ikke, at der ikke også er mænd, der udsættes for vold i hjemmet, men det er i høj grad en kønnet problematik, og vi bliver også nødt til at behandle den som sådan”.

”Men på grund af den manglende finansiering kan vi ikke stemme for forslaget. Men det betyder ikke, at vi ikke er enige i intentionen, og jeg vil såmænd give alle de tidligere partier – Radikale, Socialdemokraterne – som både har pralet og lovet, at vi ikke er færdige, ret”.

Sikandar Siddique (UFG):

”Ingen borgere i Danmark skal leve med vold eller have volden tæt inde på livet, hverken i hjemmet eller andre steder – længere er den ikke, i hvert fald ikke hvis det står til os i Frie Grønne. Derfor har vi som politikere en meget vigtig og langsigtet opgave foran os. Vi skal knække kurven og stoppe volden. Men udfordringerne er store og har det sidste års tid også været stigende, for den globale pandemi har efterladt mørke spor. Selv med de mørketal, der altid følger, når volden skal opgøres i statistikker og i tal, er eksperterne enige om, at volden er øget under pandemien”.

”Derfor foreslår Frie Grønne, at ret til ambulant behandling for voksne og deres medfølgende børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, skrives ind i serviceloven”.

Tidligere opdatering (29. marts 2021 - opdatering):

Beslutningsforslaget er sat på Folketingets dagsorden til første-behandling den 6. april 2021.

Beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

Det fremgår af den skriftlige beskrivelse af beslutningsforslaget: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voksne og deres eventuelle medfølgende børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold”.

​Herunder følger uddrag af bemærkningerne til beslutningsforslaget:

”Det skønnes, at ca. 38.000 kvinder og ca. 19.000 mænd udsættes for fysisk vold af deres partner årligt (”Vold og seksuelle krænkelser”, Statens Institut for Folkesundhed, 2018, side 8), mens psykisk vold er mere end dobbelt så udbredt”.

”De ambulante tilbud, der i dag findes, er finansieret midlertidigt af et kludetæppe af private og offentlige finansieringskilder, og den ambulante hjælp er delvis afhængig af den geografiske placering af udbyderne af behandlingen. Dertil melder udbyderne om lange ventelister på 3-5 måneder hos Mødrehjælpen og hos krisecentrene”,

”I implementeringen af retten til ambulant behandling ønskes et årligt behandlingsmål på 3.000 voldsramte personer og deres medfølgende børn”.

”Retten til hjælp skal kunne udmøntes i differentierede former for hjælp baseret på de voldsudsattes behov. De har alle brug for specialiseret socialfaglig rådgivning. Nogle har yderligere brug for forløb i gruppeterapi, og andre har brug for terapeutiske forløb med en psykolog for at træde væk fra volden og lægge den bag sig”.

”Behandlingstilbuddene til voldsudsatte skal rumme voksne og børn af alle køn og i alle landsdele”.

”Det foreslås, at der årligt afsættes 150 mio. kr. til initiativet. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet på årligt 3.000 personer med medfølgende børn”.

Sådan behandles beslutningsforslaget i Folketinget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

VEDTAGET: midlertidigt børnetilskud

Regeringen har vedtaget et lovforslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Lovforslaget kan læses her.

Seneste opdatering (20. april 2021 - tredjebehandling og afstemning i Folketinget):

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget, og som ventet gik sagen hurtigt videre til afstemning.

Og her blev lovforslaget vedtaget forholdsvis marginalt, med stemmerne 54 for, 41 imod og 0 hverken for eller imod.

Det var i øvrigt S, SF, RV, EL og UFG, der stemte for – mens V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Dermed forlænges det midlertidige børnetilskud, så det ikke ophører den 30. juni 2021, men derimod den 31. december 2021.

Tidligere opdatering (13. april 2021 - andenbehandling i Folketinget):

I dag blev sagen om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud” andenbehandlet i Folketinget.

Der var ingen politiske ordførere, der tog ordet, og derfor blev sagen videregivet til tredje-behandling med forventet efterfølgende afstemning.

Dén finder efter planen sted om en uge, nemlig tirsdag den 20. april 2021.

Tidligere opdatering (24. marts 2021 - betænkning fra Beskæftigelsesudvalget):

I dag udsendte Beskæftigelsesudvalget sin betænkning over lovforslaget.

Et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Alternativet) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Under politiske bemærkninger beskrives det, at Venstres medlemmer af udvalget ikke bakker op om lovforslaget med begrundelser.

Lovforslaget er sat på Folketingets dagsorden til anden-behandling den 13. april 2021 og tredje-behandling den 20. april 2021.

Tidligere opdatering (23. februar 2021 - førstebehandling i Folketinget):

I dag blev sagen om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud” førstebehandlet i Folketinget.

Her tog ordførerne ordet og forholdt sig til lovforslaget – og der var forholdsvis stor forskel på de enkelte ordføreres tilgange.

Afslutningsvis blev lovforslaget henvist til Beskæftigelsesudvalget, der inden længe vil komme med deres betænkning.

Herunder følger en række uddrag af de enkelte ordføreres kommentarer:

​Henrik Møller (Socialdemokratiet).

”Man kan sige, at det jo ikke er en ny sag – det er en sag, som står på skuldrene af noget, vi har behandlet tidligere. Fra Socialdemokratiets side indgik vi nemlig i 2019 i efteråret en aftale om et midlertidigt børnetilskud, der skulle afhjælpe problemerne med børnefattigdom. Det, man kan sige har været udgangspunktet her, er, at vi jo har nedsat en Ydelseskommission, som skal kigge på de ydelser, som vi fra det offentliges side i dag bidrager med og yder. Og der må man bare sige, at vi i forhold til den aftale, vi lavede i 2019, og den forlængelse, vi nu lægger op til, har den erkendelse, at der er nogle i det her samfund, der økonomisk er rigtig dårligt stillet, og det er ofte børnene, som bliver ofre i den sammenhæng, og det er det, som vi med det her midlertidige tilskud gerne vil gøre noget ved”.

Morten Dahlin (Venstre) med spørgsmål til Henrik Møller (Socialdemokratiet).

”Hvad tror ordføreren egentlig at de selvstændige, der kan se deres livsværk smuldre mellem hænderne på dem, står helt ude på afgrunden og kigger ned, og som er få dage væk fra betalingsstandsning eller konkurs, tænker, når Socialdemokratiets prioritet i den her periode er at hæve ydelserne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere? Hvad tror ordføreren de selvstændige derude tænker om det?”

Henrik Møller (Socialdemokratiet) med svar til Morten Dahlin (Venstre).

”Jeg tror, at de selvstændige generelt står i en svær situation, men det er jo også derfor, vi har prøvet at vedtage nogle af de her forskellige pakker, som både har skullet hjælpe vores erhvervsliv og skullet holde hånden under rigtig mange af de lønmodtagere, vi har i det her samfund. Der er jo tale om nogle ekstremt store milliardbeløb, vi fra statens side investerer for at komme ud af den her krise på den anden side. Her snakker vi om en gruppe af mennesker, der økonomisk lever for et meget, meget begrænset beløb, og der kan man sige, at der er det sådan set børnene, vi prøver at tage udgangspunkt i i forbindelse med det her ved at sige, at der vil vi gerne have, at der er et fornuftigt niveau i forhold til dem, indtil vi kommer med en betænkning fra Ydelseskommissionen”.

Morten Dahlin (Venstre).

”Jeg vil godt starte med sige, at Venstre ikke kommer til at støtte det her forslag, og det er, fordi vi helt grundlæggende mener, at der er flere, der skal bidrage til fællesskabet, og der er også flere med indvandrerbaggrund, der skal bidrage til fællesskabet”.

Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti).

”Dansk Folkeparti har fra starten sagt nej til det her forslag. Vi synes, det er noget miskmask, og at det er en mærkelig måde at gøre tingene på, hvor man siger, at børnefamilier, hvor forældrene er berørt af kontanthjælpsloftet eller modtager selvforsørgelses - og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal have måske i gennemsnit 2.000 kr. om måneden – det kommer selvfølgelig an på, hvor mange børn de har”.

Karsten Hønge (Socialistisk Folkeparti).

”Vi venter jo spændt på Ydelseskommissionens arbejde. SF vil rive kontanthjælpsloftet ned sammen med de andre fattigdomsydelser. Og der er altså god grund til at se på det samlede system af ydelser og på, hvordan de indbyrdes spiller sammen”.

Samira Nawa (Radikale Venstre).

”I Radikale Venstre er vi rigtig godt tilfredse med, at den her lov bliver forlænget”.

Victoria Velasquez (Enhedslisten).

”Hvis det stod til os i Enhedslisten, skulle vi være gået helt anderledes til værks. I stedet for at lappe på børnefattigdommen burde vi afskaffe fattigdomsydelserne. Det vil sige: Ned med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og de lave kontanthjælpssatser som uddannelseshjælp og integrationsydelse. AE-rådet har lavet beregninger på, hvad der sker, når børn lever bare et år i fattigdom. Det betyder også, at hvis vi bliver ved med at nøle, kan vi gange i de beregninger op”.

Naser Khader (Det Konservative Folkeparti).

”Det Konservative Folkepartis holdning er klar: Hvis man kan arbejde, skal man arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Jeg synes, at det her forslag trækker Danmark i en forkert retning – ikke nok med, at det er uretfærdigt over for de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde til en løn, der måske ikke er så høj, men man gør også børnene en bjørnetjeneste, for det er enormt vigtigt, at de kan se op til deres forældre, der står op hver morgen og tager på arbejde”.

Ole Birk Olesen (Liberal Alliance).

“Det er faktisk ikke bedre, at voksne mennesker er på kontanthjælp til 12.000 kr. om måneden, end at de er i arbejde til 15.000 kr. om måneden. Og jeg ved, at hvis man spørger venstrefløjen, vil den sige, at man ikke kan arbejde for 15.000 kr., at det er working poor. Men altså, hvis alternativet er, at man skal være på kontanthjælp til 12.000 kr., er det så bedre at være non-working poor end at være working poor? Hvorfor skulle det være bedre? Nej, de sociale problemer udfolder sig der, hvor der ikke er arbejde, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte den her forlængelse af det midlertidige børnetilskud, som har til formål at rulle hele den positive reformpolitik tilbage, som vi har ført igennem mange år, og som skal sørge for, at flere kommer i arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst”.

Skriftlig fremsættelse (10. februar 2021):

Lovforslaget handler om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud”.

I den skriftlige fremsættelse af lovforslaget (10. februar 2021) fremgår følgende (uddrag):

”Lovforslaget forlænger virkningsperioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere med 6 måneder til udgangen af 2021” (…) ”Det er intentionen, at det midlertidige børnetilskud skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft”.

”Det midlertidige børnetilskud er 100 pct. statsligt finansieret, og samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige merudgifter på ca. 143 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 128 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb” (…) ”Det forventes, at omkring 7.000 fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden på 6 måneder”.

I bemærkningerne til lovforslaget står desuden:

”Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021, idet det er intentionen, at det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det midlertidige børnetilskud ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. I 2021 udgør tilskuddet 717 kr. pr. måned pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser – det vil sige selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-modtagere, overgangsydelses-modtagere samt uddannelsesparate uddan‐nelseshjælps-modtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kr. månedligt. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen.

Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang”..

Sådan behandles sagen i Folketinget (primo februar 2021):

Sagen hører under beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister, hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.