top of page

Nyheder

Hvilke konkrete former for adfærd ser man typisk fra forældre, der udøver forældre-fremmedgørelse af barnet eller den anden forælder? ”Skilsmissefamilien” har samlet en liste.


Modelfoto


I de seneste år har forældre-fremmedgørelse (herefter FFG) været i fokus herhjemme. Det vil sige processen, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.


Fænomenet har været omdiskuteret i faglige kredse og også inden for internationale retssystemer. Det har blandt andet fået enkelte interessenter til at hævde, at påstande om FFG blot er et forsøg (typisk fra fædre) på at dreje fokus fra dén vold, som de selv udøver mod barnet eller den anden forælder – og samtidig stillet spørgsmålstegn ved, om FFG overhovedet kan finde sted.


Denne debat har fjernet fokus fra, at mange ramte forældre har observeret konkrete former for adfærd fra udøvende forældre, rettet mod barnet eller den anden forælder; og at barnet som et resultat af denne adfærd påvirkes og eventuelt også vender sig mod den ramte forælder.


I praksis er der således stor underbygning af, at den forældre-fremmedgørende adfærd er faktuel.

 


”Skilsmissefamilien” har samlet en række eksempler på denne forældre-fremmedgørende adfærd, som internationale organisationer har peget på er typiske i sagerne. Listens 70 punkter er inddelt i en række temaer, hvor der for hvert af dem er nævnt en stribe konkrete former for forældre-fremmedgørende adfærd.


Nogle eksempler kan komme til udtryk på anden vis end som beskrevet, ligesom nogle eksempler optræder under forskellige temaer herunder, fordi de har forskellige forståelser og virkning. Og så er det ikke en udtømmende liste…


Det skal naturligvis understreges på det kraftigste, at listen ikke skal betragtes som hjælp til en forælder, der faktisk ønsker at bruge den imod den anden forælder eller barnet.

 

Der er udelukkende tale om, at personer kan vurdere, om de selv eller barnet er udsat for forældre-fremmedgørende adfærd.

 



Forælderens tilgang til den ramte forælder


  • Forælderen kommer med nedværdigende kommentarer om den anden forælder

  • Forælderen er modvillig mod positive udtalelser fra andre om den anden forælder

  • Forælderen nægter at bruge navnet på den anden forælder

  • Forælderen henviser til den anden forælder med nedsættende betegnelser

  • Forælderen er modvillig i.f.t. at anerkende, at den anden forælder er i stand til at tage sig af barnet 

 


Bagvaskelse af den ramte forælder


  • Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed, misbrug af barnet osv. uden tilstrækkelig eller nogen dokumentation

  • Forælderen henviser til muligheden for, at forælderen er farlig osv., uden faktisk at fremsætte påstanden

  • Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed osv. tæt på eller i forbindelse med juridiske begivenheder som et retsmøde, samværsændringer osv.

  • Forælderen betragter uskyldige situationer som farlige, f.eks. hvis barnet sidder på faderens skød

  • Barnets modvilje mod at se den ramte forælder bruges som ”bevis” på den anden forælders forseelser

 

 

Involvering i barnets tid med den ramte forælder


  • Forælderen hindrer, at barnet kan bruge tid sammen med den anden forælder

  • Forælderen lægger alternative, foretrukne aktiviteter på tidspunkter, hvor barnet skulle være hos den målrettede forælder

  • Forælderen kontakter (uden reel grund) barnet, mens barnet er hos den anden forælder

  • Forælderen udleverer ikke barnet til samvær eller anden kontakt

  • Forælderen henter barnet fra skolen, selv om barnet skulle være hos den anden forælder

  • Forælderen lægger barnets aftaler med læge, tandlæge og lignende på tidspunkter, hvor barnet skulle have været hos den anden forælder

 

 

Udelukkelse af den ramte forælder fra barnets liv


  • Forælderen undlader at videregive gaver, kort eller breve til barnet fra den anden forælder

  • Forælderen gør det vanskeligt eller umuligt for den anden forælder at opretholde kontakten til barnet via telefon eller lignende

  • Forælderen undlader bevidst at nævne den anden forælder, når vedkommende taler med barnet eller omkring barnet

  • Forælderen insisterer på, at barnet kalder vedkommendes nye partner ”far” eller ”mor”, selv når forholdet er meget nyt

  • Forælderen opfordrer barnet til at kalde den anden forælder ved sidstnævntes fornavn i stedet for ”far” eller ”mor” (eller andre titler, barnet normalvis bruger)

  • Forælderen forhindrer barnet i at tilbringe tid sammen med den anden forælders udvidede familie

 

 

Informations-portvagt


  • Forælderen undlader at informere den anden forælder om vigtige begivenheder for barnet, som den anden forælder kunne deltage i (f.eks. aktiviteter i skolen, i forbindelse med fritidsaktivitet eller lignende)

  • Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets lægebesøg eller om forhold vedrørende barnets helbred

  • Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets samtaler med f.eks. psykolog

  • Forælderen begrænser den information, der gives til professionelle, der arbejder med barnet, f.eks. psykolog

  • Forælderen undlader at give den anden forælder oplysninger om barnets præstationer i skolen

  • Forælderen tilbageholder information fra den anden forælder om, at barnet når udviklingsmæssige milepæle


 

Afhøring af det fremmedgjorte barn


  • Når barnet vender tilbage fra samvær / kontakt med den anden forælder, vil den første forælder gerne vide detaljeret, hvad der skete hos den anden forælder

  • Forælderen spørger barnet om den tid, det bruger sammen med den anden forælder, på trods af forbud fra f.eks. myndighederne mod at gøre dette

  • Det er din opfattelse, at barnet føler sig presset til at give information til den spørgende forælder

  • Barnet har en tendens til at ændre sin historie om en forælder til en mere negativ version, efter pres fra den fremmedgørende forælder

  • Barnet undgår eller ønsker at undgå kontakt til den ramte forælder for at undgå at skulle udspørges af den fremmedgørende forælder

 

 

Skade på den positive forbindelse mellem barnet og den ramte forælder


Forælderen fortæller barnet 1) negative ting om den anden forælder, 2) at den anden forælder har en ny familie og ikke vil have barnet, 3) at den anden forælder aldrig ville have dem, 4) at den anden forælder har for travlt til dem, 5) at den anden forælder (hvis vedkommende ikke har betalt børnebidrag) er ligeglad med barnet eller 6) at den anden forælder var utilfreds med graviditeten / ønskede at afslutte graviditeten / ikke støttede under graviditeten og lignende

 

 

Upassende afsløring om den ramte forælder


  • Forælderen informerer barnet om negative begivenheder i forholdet, som ikke havde noget med barnet at gøre, eller som fandt sted før barnet blev født

  • Forælderen viser barnet retsdokumenter eller lignende og fortæller om indholdet i dem for at forstærke det negative syn på den anden forælder

  • Forælderen balancerer ikke negative kommentarer om den ramte forælder med positive kommentarer (er overvejende negativ)

  • Forælderen filtrerer ikke sine udsagn om den ramte forælder, når vedkommende er omkring barnet

  • Forælderen videregiver oplysninger om den ramte forælder til barnet som et middel til at styrke alliancen mellem sig selv og barnet

 

 

Tilskyndelse til, at barnet vender sig mod den ramte forælder


  • Forælderen fortæller barnet, at det ikke behøver at adlyde den anden forælder og evt. dennes nye partner

  • Barnet er kompatibelt med andre mennesker, men ikke den ramte forælder

  • Forælderen klager over, at den ramte forælder stiller krav til barnet – krav, som ellers er normale fra forælder til børn (f.eks. at lave lektier, rydde op osv.)

  • Forælderen får den anden forælders regler for barnet til at virke urimelige for barnet

  • Forælderen belønner barnet for manglende overholdelse af den ramte forældres regler

 

 

Fremtvinger loyalitet til den fremmedgørende forælder


  • Forælderen presser barnet til at tage vedkommendes parti i konflikten mellem forældrene

  • Forælderen insisterer på, at barnet fortæller andre, at det støtter denne forælder

  • Forælderen gør det klart for barnet, at positive følelser for begge forældre ikke vil blive tolereret

  • Forælderen gør det klart, at der vil være negative konsekvenser for ikke at være loyal over for den fremmedgørende forælder

  • Forælderen skaber muligheder for, at barnet kan udtrykke sin loyalitet over for denne forælder

  • Forælderen har en forventning om, at barnet vil være loyalt mod sig

 

 

Opmuntrer til en usund alliance


  • Forælderen taler om barnet, som om de er venner i stedet for at have et forældre-barn-forhold

  • Forælderen opmuntrer aktivt barnet til at være afhængig af sig

  • Forælderen opmuntrer barnet til at tro, at det ikke kan fungere uden dem

  • Forælderen planlægger sammen med barnet mod den anden forælder

  • Forælderen opfordrer barnet til at lyve for at støtte vedkommendes synspunkt

  • Forælderen taler kun om at have brug for barnet for at gøre barnet glad

 

 

Følelsesmæssig manipulation


  • Forælderen trækker sig eller truer med at trække kærlighed og hengivenhed tilbage, hvis barnet er uenigt i vedkommendes syn på den anden forælder, hvis barnet opfører sig på en måde vedkommende anser for at være illoyalt eller hvis barnet beder om at se den anden forælder

  • Forælderen udtrykker utilfredshed eller bliver vred, hvis barnet nævner eller taler om den anden forælder

  • Forælderen truer med at forlade barnet, hvis det udtrykker et ønske om at se den anden forælder

 

 

Udnyttelse af andre


  • Forælderen giver (misvisende) informationer om den anden forælder til f.eks. myndighederne

  • Forælderen involverer politi, krisecenter eller lignende under påskud af, at den anden forælder er farlig – på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

  • Forælderen bruger retssystemet til at straffe den anden forælder

  • Forælderen søger rådgivning til barnet for at understøtte vedkommendes opfattelse af, at barnet ikke skal bruge tid sammen med den anden forælder

  • Forælderen informerer barnets skole om den trussel, den anden forælder repræsenterer mod barnet på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

  • Forælderen søger støtte til sin påstand om seksuelle overgreb eller familievold rettet mod barnet på trods af, at der ikke er bevis eller indicier for, at den anden forælder har misbrugt barnet seksuelt eller udøvet vold i familien

Danmarks Statistik har udsendt sin statistik over vielser og skilsmisser i 2024.




Hvert år udsender Danmarks Statistik en række data for skilsmisseområdet – og den nyeste udgave, der omhandler 2024, er netop udkommet.


Her er flere interessante tal og sammenhænge:

 

  • I 2024 blev 32.861 par gift. Det er en pæn stigning i forhold til sidste år, hvor 31.582 par blev gift.


  • Ser man på vielser blandt danskere over 60 år, er der sket en stor stigning sammenlignet med for 10 år siden. I 2014 blev 2.818 personer over 60 år gift, som i 2024 er vokset hele 76 % til 4.963 personer. Det samlede antal vielser i samme periode er steget 16 %.


  • Ser man på skilsmisser, har tallene været på samme niveau siden 2021. I 2024 blev 12.856 par skilt. Statistikkerne viser også, at andelen af personer, der bliver skilt, falder med alderen: blandt de 20-29-årige var det 27 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2024 – og dét er på baggrund af, at 12 ud af 1.000 gifte par på tværs af aldersgrupperne blev skilt samme år.



  • Statistikkerne viser også, at lørdag den 24. august var dén dag, hvor flest par blev gift – hele 1.602 par, svarende til 5% af alle vielser i 2024. Og august er samtidig dén måned, hvor flest par blev gift (6.192 par), efterfulgt af juni måned (4.329 par) – med januar som dén måned, hvor færrest blev gift (1.999 par).



  • Og endelig har Danmarks Statistik fundet tallene for de kirkelige vielser. Her viser det sig, at vielser foretaget af kirken er faldet fra 34 % i 2012 til 24 % i 2024. I Lolland Kommune blev 43 % af alle deres vielser foretaget i folkekirken, mens de kirkelige vielser i både Ishøj Kommune og Glostrup Kommune var på et omfang af blot 13 %.

 


Du kommer direkte til artiklen hos Danmarks Statistik ved at følge dette eksterne link.

Familieretshuset har netop udsendt sin resultatplan 2025.



​Hvert år udsender Familieretshuset en resultatplan, der indeholder resultaterne fra foregående år samt de fremadrettede målsætninger.


Den indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Familieretshuset.


Resultatplanen giver både viden om driften og dermed også mulighed for at justere indsatsen, så målsætningerne nås – eksempelvis i forhold til sagsbehandlings- og ventetider samt borgertilfredshed.

 


Værdigrundlag


Resultatplanen præciserer først Familieretshusets værdigrundlag:


  • Familieretshuset hjælper med at skabe ro, retning og tryghed i overgange og ændrede livssituationer

  • Med dialog og faglighed finder vi løsninger for den enkelte familie

  • Vi sætter den faglige barre højt og er med til at udvikle viden og værktøjer

  • Vi møder familierne med åbenhed og ordentlighed, og vi arbejder for at give en oplevelse af mening og sammenhæng

  • Vores ambition er, at Familieretshuset møder alle familier kompetent og respektfuldt

 


Strategiske pejlemærker


Desuden er der en række pejlemærker, som ”handler om den strategiske udvikling af Familieretshuset som samlet organisation”:


  • Borgeren i fokus: vi skaber sammenhængende borgeroplevelser med udgangspunkt i borgerens behov og forventninger

  • Medarbejdere og udvikling: Familieretshuset er et sted, hvor medarbejdere trives og udvikles – understøttet af nærværende ledelse

  • Struktur og overblik: vi har overblik over data og processer, således at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag

  • Retning og forventning: vi kender alle den fælles retning og vores individuelle succes-kriterier

  • I trit med omverdenen: vi efterlever vores omgivelsers forventning til vedvarende at være lovformelige, effektive og levere til rette serviceniveau

 


Resultatplan 2025


Nedenstående data er udvalgt fra "Familieretshusets resultatplan 2025":


Emne

Resultat 2023

Resultat 2024

Mål for 2025

Vedr. internationale ægteskaber: Prøvelsesenheden skal inden for fem dage enten give svar til borgeren eller bede om yderligere oplysninger i sagen

94

90

90

Vedr. børn og forældreansvar: Familieretlige sager skal visiteres senest fem hverdage efter modtagelse

98

92

85

Vedr. mødeindkaldelse: I § 6- og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal Familieretshuset senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen sende en mødeindkaldelse til parterne

74

84

85

Vedr. udpegning af kontaktperson: I sager omfattet af § 6 i forældreansvarsloven og i § 7-sager skal Børneenheden senest 7 hverdage efter visitationen af sagen udpege eller tilbyde en kontaktperson til barnet

93,5

87,6

85

Vedr. fremsendelse af handlingsplan: I § 7-sager skal der senest 7 hverdage eftervisitering være fremsendt en handlingsplan til forældrene

90,3

85,1

85

Vedr. kontakt til kommunerne: I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde efter §§ 29-31

97

97

85

Vedr. sager til familieretten: Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en af-gørelse for familieretten skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage genoptage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten

85,5

88,8

85

Vedr. oversendelse af § 6-sager til familie-retten: Ønsket om at forbedre forældrenes samarbejde gennem rådgivning, mægling og tilbud om samarbejdskurser bør afspejles i antallet af familiemæglingssager (§ 6-sager), som forliges i Familieretshuset og dermed hvor mange sager, som oversendes til familieretten

10,9

20

20



Andre udvalgte mål fra Familieretshusets resultatplan 2025:

 

  • Møder: Familieretshuset skal for møder holde sig under eller på servicemålet på 40 dage fra ansøgning til mødedato som gennemsnit i 2025


  • Forbedring af borgernes ventetid i telefonerne: Den gennemsnitlige ventetid på indkomne opkald til Borgerinformation er ved udgangen af 2025 på maksimalt 8 minutter som gennemsnit over året (opgøres ekskl. de borgere, der gør brug af call-back-funktionen). Det skal her bemærkes, at ventetiden i 2023 var på 5 minutter og 29 sekunder og i de tre første kvartaler af 2024 på 4 minutter og 49 sekunder.


  • Telefonisk kommunikation: i 2025 er i gennemsnit 80 pct. af dem, der ringer – og efterfølgende svarer på målingen i Borgerinformation – enten tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen


  • Mål om sygefravær: i 2025 skal Familieretshuset nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 4 pct. i forhold til Familieretshusets gennemsnit for den tilsvarende periode i året før (som var 13,9 dage)

 


Læs mere

 

Du finder Familieretshusets resultatplan ved at følge dette link, hvor du også finder tilhørende resultatplaner for alle år i perioden 2019-2025.



Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page