Forældre er ”lidt mindre tilfredse” med, hvordan myndighederne behandler deres skilsmisse-sag.
Den 1. april 2019 blev Statsforvaltningen afløst af Familieretshuset. Der blev i dén forbindelse indført et screeningssystem, som inddeler familierne i forskellige typer, så de kan få en mere skræddersyet behandling – samt en særlig Børneenhed, der kan tilpasse indsatserne efter børnenes behov.
VIVE (”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd”) har undersøgt udviklingen 1 år efter reformen og udkommer derfor i dag med rapporten ”Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder”.
"Lidt mindre tilfredse"
I en følgeskrivelse til rapporten fremgår det, at: ”Undersøgelsen viser, at forældre er blevet lidt mindre tilfredse med, hvordan myndighederne behandler deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Det gælder især samværsforældre, der er den forælder, som barnet ikke bor hos. Reformens formål var desuden at hjælpe familierne til at håndtere samarbejdet og få en bedre hverdag. Men det er ifølge undersøgelsen ikke sket endnu”.
Undersøgelsen viser således dels, at 51 % forældre er ”helt uenige” i, at de har fået et bedre samarbejde efter forløbet gennem Familieretshuset (en stigning fra 41 % i en tidligere undersøgelse) – og dels angav 63 % af forældrene, at forløbet havde været for langt (en stigning fra 50 % i en tidligere undersøgelse).
Ifølge Politiken kalder social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) dette for ”tragisk” og ”ikke tilfredsstillende overhovedet”.
Hun siger i denne artikel fra Social- og Indenrigsministeriet: ”Vi skal nedbringe ventetiderne, og med de midler vi afsatte sidste år, er Familieretshuset i fuld gang med at oplære flere sagsbehandlere. Desuden har vi afskaffet refleksionsperioden på tre måneder, som interessenterne pegede på var med til at optrappe konflikter. Når vi om kort tid går i gang med forhandlingerne om finansloven for 2021, vil vi afsætte et trecifret millionbeløb til sagsbehandlingen i Familieretshuset. Det bliver et langt sejt træk, men jeg er overbevist om, at vi kan vende udviklingen i de kommende år”.
Undersøgelsen nævner, at der efter reformen ”har været problemer med relativt lange ventetider”, og at det ”formentlig er årsag til en del af utilfredsheden”.
Konfliktniveau samt inddragelse af børn
Senioranalytiker Karen Margrethe Vendelbo Dahl fra VIVE, der står bag undersøgelsen, udtaler i følgeskrivelsen: ”Efter reformen vurderer forældrene, at konfliktniveauet stadig er højt mellem dem, og at mange børn trives dårligt. Formålet med reformen var at sætte børnenes behov i fokus og øge deres trivsel i de sager, som ofte er meget svære og som handler om, at deres forældre har behov for bistand i forbindelse med, at forældrene er gået fra hinanden. Men her er reformen ifølge undersøgelsen ikke i mål”.
Desuden viser undersøgelsen, at børn bliver inddraget mere i sagerne, hvilket typisk sker i form af en børnesamtale med en børnesagkyndig medarbejder. ”Flere børn har været til en børnesamtale i Familieretshuset. 37 procent af de 7-18-årige børn blev inddraget i 2018. I 2019 gjaldt det 48 procent. Børnesamtalerne skal give børnene mulighed for at tale om deres tanker og følelser og fortælle, hvad de ønsker efter bruddet i samlivet, så her har evalueringen skabt en forandring, hvor flere børn bliver hørt”, siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl.
Undersøgelsen er den anden af i alt fire, der kigger på, hvordan det er gået med reformen af det familieretslige system.