• skilsmissefamilien

Spørgsmål om psykisk vold og forældre-fremmedgørelse

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har besvaret en række spørgsmål om bl.a. psykisk vold og forældre-fremmedgørelse.



I øjeblikket er Folketinget ved at behandle beslutningsforslaget om ”at gøre det strafbart at obstruere for forældremyndigheds- og samværssager og om at tillægge uhensigtsmæssig adfærd i familieretlige sager processuel skadevirkning”, stillet af bl.a. Karina Adsbøl (uden for partierne).


Dén sag kan følges via denne artikel, der løbende bliver opdateret.


Den 16. marts stillede Karina Adsbøl i dén forbindelse en række skriftlige spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) i forskellige sammenhænge. Ministerens svar kom den 7. april.


I denne artikel fremgår både spørgsmålene samt ministerens svar til hvert af dem. Det skal bemærkes, at spørgsmålene har specifikke numre i forhold til Folketingets system, og at denne systematik fastholdes i denne artikel.


De 6 spørgsmål følger her og svarene derunder:

  • Spørgsmål 1: anerkender ministeren, at forældrefremmedgørelse forekommer i sager ved Familieretshuset?

  • Spørgsmål 2: er ministeren enig i, at udsigt til mærkbare konsekvenser, kan virke forebyggende på forældre, og derved være med til at nedbringe antallet af samværschikanesager?

  • Spørgsmål 3: vil ministeren kommentere og oversende den retspraksis, som ministeren ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget henviste til som begrundelse for, at der ikke er behov for strafhjemmel i familieretlige sager, herunder forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at spørgsmålet reguleres gennem retspraksis frem for gennem en specifik lovhjemmel vedrørende samværssager?

  • Spørgsmål 4: mener ministeren, at det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag?

  • Spørgsmål 5: vil ministeren tage initiativer til ændringer af forældreansvarsloven, der anerkender problemerne med samværschikane?

  • Spørgsmål 6: vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af problemet, herunder hvor mange børn, der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane?




Spørgsmål 1: forældre-fremmedgørelse


Spørgsmålet lød:

”Anerkender ministeren, at forældrefremmedgørelse forekommer i sager ved Familieretshuset?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”Størstedelen af forældre, der går fra hinanden, finder selv en løsning for deres børn, og børnene bevarer en god kontakt til begge forældre. De forældre, der har brug for systemets hjælp, har mulighed for at tage imod forskellige konflikthåndteringstilbud i Familieretshuset, og det betyder heldigvis, at en stor del af dem selv formår at indgå en aftale om fx samvær.

Desværre findes der også forældre, som systemet ikke kan hjælpe, og hvor der derfor er behov for en afgørelse. Jeg anerkender, at konflikten i en relativt lille del af sagerne kan være så voldsom, at den ene forælder risikerer at miste kontakten med barnet.

Samarbejdschikane med det formål at holde barnet fra den anden forælder uden grund er helt uacceptabelt. Lovgivningen og systemet sætter da også ind over for chikane, og i sidste ende kan den chikanerende forælder risikere at miste forældremyndigheden over barnet”.



Spørgsmål 2: konsekvenser forebyggende i forhold til samværschikane


Spørgsmålet lød:

”Er ministeren enig i, at udsigt til mærkbare konsekvenser, kan virke forebyggende på forældre, og derved være med til at nedbringe antallet af samværschikanesager?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”Lovgivningen og systemet imødegår allerede samarbejdschikane, og det kan derfor have mærkbare konsekvenser at udøve chikane.

Udsigten til tvangsbøder, evt. afhentning af barnet, og at man i sidste ende kan miste forældremyndigheden vil givetvis for nogle forældre have en præventiv virkning”.



Spørgsmål 3: behov for strafhjemmel i familieretlige sager


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren kommentere og oversende den retspraksis, som ministeren ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget henviste til som begrundelse for, at der ikke er behov for strafhjemmel i familieretlige sager, herunder forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at spørgsmålet reguleres gennem retspraksis frem for gennem en specifik lovhjemmel vedrørende samværssager?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”Jeg henviser til min tale ved 1. behandlingen af forslaget den 15. marts 2022.

Jeg præciserer, at regeringens afvisning af beslutningsforslaget – som det også kom til udtryk under 1. behandlingen – primært er begrundet i, at sagerne er komplekse, og at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad der er på spil pga. forældrenes følelsesmæssige engagement. Hvis en udtalelse skal være strafbar, skal der være det nødvendige fortsæt – forælderen skal fremsætte en bevidst urigtig påstand med en vis alvor, og i forældreansvarssagerne er der ofte ikke denne tydelighed.

Hertil kommer, at Familieretshuset ikke ukritisk lægger oplysninger fra den ene forælder til grund, og at forældrene er sikret en række retsgarantier, fx retten til at blive hørt, og at de ved domstolene afgiver forklaring under strafansvar.

Muligheden for at anlægge en injuriesag, hvis man føler, at ens ære er krænket, er fremhævet i beslutningsforslaget, og som jeg nævnte under 1. behandlingen, er der meget sparsom trykt retspraksis på injuriesager på det her område.

Vedhæftet (red.: via dette link) er de domme, som det efter en umiddelbar søgning har været muligt at finde frem til. Retspraksis bekræfter, at udtalelser, som forældre fremsætter under en forældreansvarssag, ikke kan betragtes isoleret, men skal ses i det større perspektiv”.



Spørgsmål 4: samværschikane som psykisk vold


Spørgsmålet lød:

”Mener ministeren, at det kan være omfattet af bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold at udøve samværschikane i en familieretlig sag?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”Jeg har bedt Justitsministeriet om at bidrage til besvarelsen, idet straffeloven hører til under Justitsministeriets ressort.

Justitsministeriet har oplyst følgende:

Det følger af straffelovens § 243, at den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Om personkredsen fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at det ved vurderingen af, om en person er nært knyttet til forurettedes husstand, bl.a. vil kunne indgå, om gerningspersonen har eller tidligere har haft folkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om der er et afhængighedsforhold mellem gerningspersonen og forurettede, om gerningspersonen og forurettede er beslægtede, samt om gerningspersonen jævnligt kommer i forurettedes hjem. Det fremgår desuden, at opregningen ikke er udtømmende, og at det i forhold til psykisk vold, som også kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom telefon, sms, gps-sporing, sociale medier mv., tillige være relevant at se på, om gerningspersonen og forurettede jævnligt har kontakt via digitale tjenester. Endelig fremgår det, at bestemmelsen finder anvendelse på gerningspersoner, som tidligere har tilhørt eller været nært knyttet til forurettedes husstand. Det vil omfatte gerningspersoner, som tidligere har været del af husstanden eller i øvrigt har haft en sådan nær tilknytning til husstanden, f.eks. en ekskæreste, som er flyttet fra husstanden, eller et familiemedlem, som ikke længere jævnligt kommer i forurettedes hjem.


Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der foreligger en vis forbindelse mellem den psykiske vold og gerningspersonens tilknytning til husstanden. F.eks. vil krænkelser, som begynder, mens forurettede og gerningspersonen bor sammen, og som fortsætter, efter at gerningspersonen ikke længere er del af husstanden, og krænkelser, som begynder i forbindelse med en ophævelse af samlivet, have tilstrækkelig sammenhæng.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en adfærd, som er foretaget ”gentagne gange over en periode”. Det betyder, at der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 139 som fremsat, s. 10. Adfærden skal udgøre et handlingsmønster, som den forurettede er underlagt, og vil ofte være præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode. Periodens længde afhænger af en samlet konkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at bestemmelsen finder anvendelse. Det tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til forurettede børn og unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan karakter, at de – selv over en kort periode – er egnet til at skade barnets eller den unges udvikling eller selvopfattelse.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter derudover, at forurettede objektivt set udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”, og at adfærden er egnet til ”utilbørligt at styre den anden”. Ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder på grund af frygt for nye krænkelser, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 139 som fremsat, s. 11. Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær sammenhæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en periode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede.

Hvorvidt samværschikane i en familieretlig sag kan udgøre psykisk vold efter straffelovens § 243, vil således bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder hvorvidt chikanen har den fornødne karakter, intensitet og varighed og/eller udgør et led i en sådan adfærd”.



Spørgsmål 5: samværschikane og ændringer af Forældreansvarsloven


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren tage initiativer til ændringer af forældreansvarsloven, der anerkender problemerne med samværschikane?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”Jeg henviser til, at jeg ved flere lejligheder, herunder to samråd (SOU alm – samrådsspørgsmål AE og samrådsspørgsmål AG), 1. behandlingen af dette beslutningsforslag og 1. behandlingen af B 269 samt en lukket spørgetime i udvalget, har redegjort for, at lovgivningen og systemet allerede imødegår samarbejdschikane. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for yderligere initiativer”.



Spørgsmål 6: mistet kontakt


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af omfanget af problemet, herunder hvor mange børn, der har mistet kontakten til en forælder på grund af samværschikane?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag:

”En omfangsundersøgelse, som der i spørgsmålet lægges op til, vil i givet fald skulle foretages i forhold til både Familieretshusets og familieretternes afgørelser, idet det er retten, der træffer endelig afgørelse i § 7-sagerne.

Der findes ikke statistik over begrundelserne for domstolenes afgørelser i forældreansvarssager.

I forhold til Familieretshuset kan jeg oplyse, at der ikke her sker en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag vurderingen i de konkrete sager. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets afgørelser og dermed et betydeligt ressourcetræk. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at bede Familieretshuset om at gennemgå samtlige sager, da der altid vil være tale om en konkret vurdering.

Til anskueliggørelse af omfanget af afgørelser om suspension/ophævelse i Familieretshuset kan jeg henvise til min besvarelse af hhv. SOU alm. del spørgsmål 45 og 250 (red.: spørgsmål 45 og spørgsmål 250). Som det fremgår ovenfor er den nærmere årsag for disse afgørelser dog ikke registreret”.

54 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle