• skilsmissefamilien

Undersøgelse af skilsmissebørn og samtalegrupper

Skilsmissebørn har flere steder mulighed for at deltage i en samtalegruppe for at tale om deres liv med skilsmissen. Ny dansk undersøgelse forholder sig til, hvordan børnene skaber mening i deres deltagelse i samtalegrupperne.



Model-foto.


En ny dansk undersøgelse har beskæftiget sig med samtalegrupper for børn med skilte forældre, og nu er en artikel om undersøgelsen blevet bragt i ”BARN, vol. 39 nr. 2-3 2021”, der udgives af norske ”BARN Forskning om barn og barndom i norden”. Artiklen er på siderne 105-120.


Undersøgelsens forholdsvis lange titel er ””Det er sjovt, hvor forskellige man er, selvom man er ens med sin skilsmisse” – En undersøgelse af børns oplevelser med samtalegrupper for skilsmissebørn”.


Forskeren Pernelle Rose, der står bag undersøgelsen, forholder sig grundlæggende til barnets egen forestillingsverden om dét at være ”skilsmisse-barn”. En opfattelse og italesættelse, som allerede fra rapportens titel giver anledning til visse overvejelser – fordi der i ordet ”skilsmissebørn” ligger en værdisætning, som muligvis påvirker barnets opfattelse af sig selv og andres opfattelse af vedkommende.


Pernelle Rose uddyber i rapporten: ”I overskriften har jeg valgt at bruge betegnelsen skilsmissebørn, da det er dén, jeg møder i forskningen samt i mit empiriske materiale. Dog anvender jeg i selve artiklen betegnelsen børn med skilte forældre, da jeg gerne vil vise, at de først og fremmest er børn – og at skilsmissen ikke er en egenskab ved barnet, men snarere en livsomstændighed barnet lever med”.


Og det er netop her, fokus ligger: hvorvidt skilsmissegruppen lukker sig omkring egne forventninger til dét at være skilsmissebarn – eller om det enkelte barn faktisk får plads med sin egen forskellighed.



”Børnenes forskellige måder at tale om deres liv med skilsmissen”


I sin indledning beskriver Pernelle Rose sin undersøgelse og konklusioner således:


”I denne artikel undersøger jeg børn med skilte forældres erfaringer med at deltage i en samtalegruppe. Jeg kigger nærmere på variationerne i børnenes forskellige måder at tale om deres liv med skilsmissen.


Gennem et etnografisk inspireret feltstudie, der bygger på 23 børneinterviews samt seks måneders observationer i fire samtalegrupper på Sjælland i Danmark, udforsker jeg, hvordan børn i skilsmisse skaber mening i deres deltagelse i samtalegrupperne. Herunder, hvordan børns forskelligheder bliver opfattet af de professionelle, og på hvilke måder der skabes mulighed for at udfordre de dominerende forståelser af, hvad det vil sige at leve et hverdagsliv med skilsmisse.


I artiklen træder det tydeligt frem, at børns generelle skilsmisseoplevelser varierer bredt og får forskellige implikationer for deres deltagelsesmuligheder”.



"Fra private følelser til sociale fænomener"


I diskussionen rejser Pernelle Rose flere interessante pointer. Her er det eksempelvis spørgsmålet om, hvordan private følelser bæres af samtalegruppen:


”Forestillingen om, at det er godt for børnene at dele svære følelser fra deres private familiesfære med andre børn samt skolens professionelle, bliver materialiseret og institutionaliseret, når der skabes et rum uden for familien, hvor de skal opmuntres til at tale om disse oplevelser. Dermed bliver private følelser til sociale fænomener (ud fra hensigten om, at det er lindrende). Her skal børnene bekende deres følelsesliv og give det ord på bestemte måder, hvormed det bliver et gruppeanlæggende og en gruppeidentitet: ”Vi er skilsmissebørn”, ”vi har en klump”.


Det viser sig dog ret forskelligt, hvordan børnene faktisk har det med at dele (svære) følelser med hinanden (som Josefine), og stor variation i, hvor svært de tilsyneladende har det. Mathilde afstår f.eks. fra at dele dét, hun synes er vanskeligst, hvilket også ses blandt andre børn. Spørgsmålet er også, om der er plads til børnenes forskellige følelser og erfaringer, især når de går på tværs af forventningen, som Smilla, der er glad og har det godt? Er der plads til f.eks. antisociale og tabuiserede følelser som had, jalousi eller mere sammensatte følelser?”


Undersøgelsen og artiklen er forholdsvis ”tung” læsning på grund af sit teoretiske grundlag, når der dykkes ned i Moscovicis ”social repræsentation” og tilhørende hegemoniske, emanciperede og polemiske repræsentations-typer. Men det opvejes af de metodiske, analyserende og diskuterende afsnit – og med sit indblik i barnets skilsmisse-oplevelser giver undersøgelsen og artiklen grundlag for mange vigtige refleksioner.



Om forskeren


Det er danske Pernelle Rose, der står bag undersøgelsen.


Hun er ph.d. i pædagogisk psykologi og ekstern lektor på Aarhus Universitet/DPU.


Pernelle Rose har forsket i børns perspektiver på skilsmisse og professionelle indsatser som samtalegrupper for børn med skilte forældre i skoleregi. Denne artikel (””Det er sjovt, hvor forskellige man er, selvom man er ens med sin skilsmisse” – En undersøgelse af børns oplevelser med samtalegrupper for skilsmissebørn”) er en del af dette forskningsprojekt.


Desuden har hun deltaget i interviews om bl.a. samtalegrupper, og hun har sin egen hjemmeside med mulighed for bl.a. familie- og individuel terapi.

47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle