Se ministerens svar om Familieretshusets tilgang til samarbejdschikane.
Mette Thiesen (NB) stillede den 29. september 2021 seks skriftlige spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) om emnet ”samarbejdschikane”.
I denne artikel kan du se 6 spørgsmål og de svar, som ministeren har givet til hvert af dem.
Det skal bemærkes, at spørgsmålene har nummer 902-907 i Folketingets system, og at denne systematik fastholdes i denne artikel.
Spørgsmål 902: statistik
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren redegøre for, om der er findes statistik over Familieretshusets undersøgelser af samarbejdschikane?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
”Familieretshuset har oplyst, at der ikke føres særskilt statistik over sager med samarbejdschikane”.
Spørgsmål 903: handling på påstande
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte bopæls- og/eller samværsforælderen undersøges nærmere i konkrete sager, jf. vejledning nr. 10064 af 20. december 2020 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afsnit 2.2. om, at ”Familieretshuset skal være særligt opmærksom på sager, hvor der foreligger samarbejdschikane, og skal hurtigt gribe ind over for samarbejdschikanen”. Vil ministeren i denne forbindelse også oplyse, hvor hurtigt Familieretshuset undersøger påstande om samarbejdschikane?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
"Familieretshuset har oplyst, at der ikke føres særskilt statistik over sager med samarbejdschikane og heller ikke over eventuelle undersøgelser i forbindelse med sagsbehandlingen af en sag med samarbejdschikane. I forhold til håndteringen af en påstand eller mistanke om samarbejdschikane har Familieretshuset videre oplyst, at Familieretshuset ved behandlingen af forældreansvarssager inddrager og undersøger relevante forhold i den konkrete sag. Det gælder også oplysninger om samarbejdschikane. Familieretshuset visiterer sagerne inden fem dage efter sagens modtagelse og iværksætter herefter de relevante sagsskridt. Disse sagsskridt tilrettelægges altid på baggrund af en konkret vurdering af den pågældende sag og oplysningerne i sagen. Det kan bl.a. være relevant at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, som har til formål at afklare, hvad årsagen er til samarbejdschikanen, herunder f.eks. hindringen af samværet. Det er vigtigt tidligt at få afdækket konfliktens kerne og herefter gennem Familieretshusets tilbud om konflikthåndtering og rådgivning at forsøge at få forældrene til at forstå barnets perspektiv, så årelange tovtrækkerier og konflikter omkring barnet undgås. Familieretshuset kan også beslutte at indhente en sagkyndig erklæring om den forælder, der udøver samarbejdschikane. Den sagkyndige erklæring skal under hensyn til det konkrete barns forhold fokusere på forælderens forudsætninger for at tage vare på barnet. En sagkyndig erklæring kan således på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen være med til at afklare, i hvilket omfang den pågældende forælder kan drage omsorg for barnet, herunder ved at samarbejde med den anden forælder om barnet. Samtidig kan indhentningen af en sagkyndig erklæring være en måde at skærme barnet mod inddragelse i sagen. Endelig er det afgørende, at Familieretshuset under behandlingen af en sag, hvor der er samarbejdschikane, har fokus på barnet og dets trivsel. Barnet kan under sagens forløb støttes gennem tilbuddene i Børneenheden, herunder kontaktpersonordningen”.
Spørgsmål 904: anvendelse af vejledning samt opmærksomhed på samarbejdschikane
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang vejledning nr. 10064 af 20. december 2020 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær anvendes i konkrete sager, og om Familieretshuset har pligt til at være særligt opmærksom på sager, hvor der foreligger samarbejdschikane?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
”Som det fremgår af forældreansvarsvejledningen skal Familieretshuset være særligt opmærksom på sager, hvor der foreligger samarbejdschikane. En vejledning er alene vejledende, og myndigheden er derfor ikke forpligtet til at bringe alle de sagsskridt, som vejledningen beskriver, i spil, ligesom der inden for rammerne af gældende lovgivning og god forvaltningsskik vil kunne bruges andre fremgangsmåder. Dette vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag, hvordan den bedst håndteres”.
Spørgsmål 905: indgriben ved samarbejdschikane samt antal
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren oplyse, om Familieretshuset iværksætter en hurtig indgriben i sager, når der opstår samarbejdschikane? Ministeren bedes ligeledes oplyse, i hvor mange tilfælde Familieretshuset, hvor en samværsforælder har anmodet om det, har undersøgt, om der foreligger samarbejdschikane fra en bopælsforælders side?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
”Familieretshuset har oplyst, at der ikke føres særskilt statistik over sager med samarbejdschikane og håndteringen af disse. Hvis samarbejdschikane eksempelvis har ført til, at barnets kontakt til en forælder er blevet afbrudt, kan Familieretshuset efter ansøgning træffe en midlertidig afgørelse, herunder afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær. I sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær træffer Familieretshuset som udgangspunkt afgørelse inden tre uger. Familieretshuset kan afvise at behandle en ansøgning om samvær, forældremyndighed og barnets bopæl. Det kan ske, når det vurderes, at der ikke er væsentligt forandrede forhold, siden sagen sidst blev behandlet, og hvis afvisningen vurderes at være bedst for barnet. Dermed kan barnet skærmes fra at blive inddraget i forældrenes konflikt, og der kan dæmmes op for, at den ene forælder på chikanøs vis gentagne gange og uden grund søger om ændringer. Familieretshuset har pligt til at vejlede forældrene og vejleder således konkret om muligheden for at søge om en midlertidig afgørelse, når det vurderes at være relevant. På samme måde vejleder Familieretshuset henholdsvis samværs- eller bopælsforælder om muligheden for at søge om hjælp til fuldbyrdelse af samvær eller bopæl (tilbagelevering efter samvær) hos familieretten, når det er relevant”.
Spørgsmål 906: Familieretshusets procedure
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren redegøre for hovedelementerne i vurderingen af, hvilke henvendelser der anses som værende ”uden rimelig grund”, herunder redegøre for Familieretshusets procedurer ved efterprøvelse af, om en henvendelse var rimelig eller urimelig, jf. vejledning nr. 10064 af 20. december 2020 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afsnit 2.2?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
”Spørgsmålet henviser til en passus i vejledningen, hvoraf det fremgår, at samarbejdschikane også kan komme til udtryk ved, at samværsforælderen hindrer forældrenes samarbejde ved vedvarende og uden rimelig grund at rette henvendelse til Familieretshuset, kommunen eller andre myndigheder med anmodninger eller anmeldelser mod den anden forælder el.lign., eller gennem uberettigede tilbageholdelser af barnet efter endt samvær og lign. at medvirke til, at forældrenes samarbejde lider skade på en sådan måde, at det går ud over barnet. I forbindelse med belysningen af en sag om samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl inddrager og undersøger Familieretshuset alle relevante forhold i den konkrete sag. Det gælder også oplysninger om samarbejdschikane. Familieretshuset kan afvise at behandle en ansøgning om samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl, når det vurderes, at der ikke er væsentligt forandrede forhold, siden sagen sidst blev behandlet, og hvis afvisningen vurderes at være bedst for barnet. Det gælder, uanset hvem af forældrene der ansøger om en ændring. Dermed kan barnet skærmes fra at blive inddraget i forældrenes konflikter, og der kan dæmmes op for samarbejdschikane i form af unødig procesførelse. Ved vurderingen af om en ansøgning skal afvises, kan det konkrete indhold af henvendelsen indgå som et moment blandt flere. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger fra en forælder om forhold hos den anden forælder, som allerede er belyst og håndteret i tidligere sagsbehandling. Også andre forhold kan indgå i vurderingen, såsom antallet af henvendelser set i forhold til tiden, siden sagen sidst blev behandlet. Hvis henvendelsen er chikanerende, nedsættende eller grov, eller der er oplysninger, der antyder, at barnet inddrages urimeligt i forældrenes konflikt, kan dette også indgå som et moment i det samlede skøn. Familieretshuset har en række frivillige konflikthåndterende tilbud til begge forældre. Familieretshuset kan bl.a. tilbyde børnesagkyndig rådgivning til begge forældre sammen eller til en forælder alene, afhængigt af hvad forældrene ønsker. Formålet med rådgivningen er, at forældrene får hjælp til at forstå og håndtere de usikkerheder eller udfordringer, de har i forhold til, hvordan de skal håndtere deres barns situation. Ved at forældrene får en mere konkret forståelse for barnets verden i en brudt familie, kan det forebygges, at usikkerheder vokser sig til konflikter. I forbindelse med at Familieretshuset afviser at behandle en ansøgning, tilbyder Familieretshuset altid børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling”.
Spørgsmål 907: sanktioner
Spørgsmålet lyder:
”Det fremgår af vejledning nr. 10064 af 20. december 2020 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afsnit 2.2, at Familieretshuset skal gribe hurtigt ind overfor samarbejdschikane, og at påvirkningen af barnet kan føre til, at Familieretshuset træffer midlertidig afgørelse om ophævelse af samværet. Hvilke sanktioner kan den forælder, der udøver samarbejdschikane modtage i Familieretshuset?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 27. oktober 2021:
”Familieretshusets opgave er at træffe afgørelse i uenighedssager mellem forældrene på baggrund af en ansøgning fra en af dem, og der er ikke herudover mulighed for at sanktionere en forælders adfærd. Forældrenes evne til at samarbejde omkring barnet er et vigtigt element i vurderingen af barnets bedste efter forældreansvarsloven og derfor et forhold, der kan tillægges betydelig vægt ved afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Samarbejdschikane kan således tillægges betydning ved en afgørelse og eksempelvis føre til, at barnets bopæl flyttes fra en chikanerende forælder til den anden forælder”.