Nogle mennesker har en personlighed, der afviger på forskellige måder fra det normale. Vi ser nærmere på personligheds-forstyrrelserne.
Dette er den anden artikel i ”Skilsmissefamilien”´s serie om personlighedsforstyrrelser. Den første beskrev menneskets personlighed helt overordnet, dvs. hos ”almindelige” mennesker. Og denne beskriver de ”syge” personligheder – nemlig personforstyrrelserne.
Intro: den charmerende psykopat
Man har længe vidst, at menneskers mentale tilstand kan variere ganske betragteligt. Og særligt i anden halvdel af 1900-tallet havde man også gjort sig mere kliniske erfaringer, så man kunne beskrive de forskellige sindslidelser i forhold til hinanden.
Men én sag fra 1970´erne, som mange psykologer siden har forsket indgående i, ændrede billedet. Manden, som sagen omhandlede, passede ikke ind i datidens opfattelse af, hvad en psykopat var.
Men psykopat – dét var han ifølge flere.
Én af de forskere, der har undersøgt mandens sag, er den amerikanske kliniske psykolog Thomas Wideger. Han beskriver manden som bedragerisk, manipulerende, følelsesløs, udnyttende og arrogant. Træk, der passer til beskrivelsen af psykopater. Og så havde han i øvrigt også dræbt mindst 30 personer…
Men samtidig havde manden en række positive træk: han var engageret, dygtig, velformuleret, intelligent, kompetent, betænksom, organiseret, frygtløs og flittig. Og så fremstod han charmerende og var en ganske tiltrækkende mand – og han var eftertragtet, selv under retssagen om hans bestialske drab.
Ted Bundy, som han hed, passede ikke rigtig på profilen for psykopati, som den var defineret dengang. Som Thomas Widiger udtrykker det, så manglede Bundy ”simpelthen de typiske træk ved den typiske psykopat”.
Omvendt led han samtidig af flere lidelser som nekrofili (seksuel tiltrækning til lig), parafili (seksuel drift forbundet med særlige objekter eller situationer) og sadisme (seksuel lyst og tilfredsstillelse ved at påføre sin seksuelle partner smerte og ydmygelse).
Kort sagt: hans træk var så omfattende og samtidig modsatrettede, at han nærmest fik sin egen mentale kasse over psykiske lidelser.
Og samtidig understregede tilstedeværelsen af de positive træk hos én af verdenshistoriens værste mennesker, at ondskaben ikke nødvendigvis var entydigt ond.
Siden dengang har psykologer haft mulighed for at systematisere de træk, som personer med forskellige psykiske lidelser indeholder og viser – både de allermest ekstreme sager som Ted Bundy, men også i forhold til andre psykiske diagnoser, lidelser og forstyrrelser.
Personlighedsforstyrrelse
En personlighed indeholder grundlæggende de træk, som gør os til unikke individer. Dette er beskrevet i ”Skilsmissefamilien”´s artikel om personligheden, som du kan læse her.
En personlighedsforstyrrelse er således, hvor individets personlighed afviger betydeligt fra det normale eller fra det forventede.
Det kan imidlertid være vanskeligt at afklare, om der er tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse. Mange har blot nogle få af de træk, som kan knyttes til specifikke forstyrrelser. Det betragtes derfor først som en forstyrrelse, når trækkene medfører dysfunktion og betydelige vanskeligheder for personen selv og i relationen til andre.
Personlighedsforstyrrelserne er forholdsvis udbredte. Det antages, at 6-10 % af befolkningen opfylder diagnosekriterierne til én eller flere af de specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur.
Diagnosticering af en personlighedsforstyrrelse
Ifølge sundhed.dk er der en række kriterier knyttet til diagnosticeringen af en personlighedsforstyrrelse:
Diagnosen er baseret på personens adfærd over tid og i forskellige situationer
Personen kan opfylde kriterierne for mere end én personlighedsforstyrrelse, herudover også misbrug
Personen skal opfylde de generelle kriterier for en forstyrret personlighedsstruktur og vil derefter defineres ud fra en af de forskellige subtyper
Hertil kommer en række generelle kriterier:
Vedvarende måder at tænke, føle og forholde sig på, som afviger mærkbart fra kultursammenhængen – et mønster, som er rigidt og gennemgående på tværs af sociale situationer
Dette mønster fører til subjektivt ubehag og svækket tilpasning i sociale, arbejdsmæssige og andre områder af livet
Mønstret er ikke en følgetilstand af andre psykiske forstyrrelser eller fysiologiske eller farmakologiske forhold
Herefter nævnes en række specielle kriterier i relation til en række personlighedsforstyrrelser, hvor denne artikel har udvalgt flere:
Paranoid personlighedsstruktur (mistænksomhed, mistillid, tolker handlinger fjendtlig eller foragtfuldt, følsomhed for krænkelser)
Narcissistisk personlighedsstruktur (udnyttelse af andre, storhedsforestillinger, selvoptagethed, manglende empati, devaluerende andre)
Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur (socialt ansvarsløs og normløs, udnyttende, impulsiv, hensynsløs, evt. kriminel)
Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur (dramatiserende, opmærksomhedssøgende, emotionelt labil, overfladiske følelser)
Emotionelt ustabil (af enten impulsiv eller borderline type) personlighedsstruktur (impulsiv, svingende og stærke affekter, selvdestruktiv, ustabile relationer)
Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur (frygt for afvisning, nærtagende, længsel efter at blive accepteret)
Dependent personlighedsstruktur (uselvstændig, overlader ansvaret til andre, hjælpeløshed, utryg uden en partner)
Og endelig skal det fremhæves, at sundhed.dk påpeger særlige forhold ved personens sygehistorie:
De problematiske personlighedstræk har været til stede fra barndom eller tidlig voksenalder
Personen har en historie med betydelige relationelle vanskeligheder (f.eks. hyppige brud, få forhold, utryghed, ensomhed), arbejdsforhold (upålidelighed, perfektionisme, skænderi og ufred, uselvstændighed) og andre sociale situationer
Personen søger læge enten på grund af tiltagende subjektivt ubehag i interpersonelle relationer eller på grund af pres fra nærtstående, som finder det vanskeligt at udholde personens adfærd
At indstille sig på den anden forælders personlighedsforstyrrelse
Det skal understreges, at denne artikel beskriver trækkene ved personlighedsforstyrrelserne helt overordnet, men at en egentlig diagnosticering skal foretages af en fagligt kompetent person, f.eks. en psykolog eller psykiater.
Det er intentionen med denne artikel at skabe et vis grundlag for at overveje, om de personer, man omgår, kan have en personlighedsforstyrrelse. Det vil jo ofte være afgørende viden, hvis man på forskellig vis skal interagere med vedkommende – at man er klar over, at tilstedeværelsen af en personlighedsforstyrrelse hos vedkommende betyder, at man ikke har en reel eller ”normal” interaktion.
For eksempel vil et møde i Familieretshuset grundlæggende have til hensigt at sikre barnets behov og bedste. Men har den anden forælder en personlighedsforstyrrelse, kan dette medføre, at vedkommende i stedet sætter andre hensyn forrest – for eksempel trangen til at påføre den anden forælder psykologisk skade.
I den næste artikel i ”Skilsmissefamilien”´s serie om personlighedsforstyrrelser forholder vi os til den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.