Denne artikel giver en grundlæggende indføring i personligheden og herunder hvordan man kan afdække, om personen har en ”sund” personlighed.
Dette er den første artikel i en serie om personlighedsforstyrrelser – og hvad det kan betyde for et samlivsbrud eller en skilsmisse, hvis den ene part har en personlighedsforstyrrelse som eksempelvis narcissisme.
Men vi starter med at forholde os til personligheden i almindelighed, dvs. hos den raske eller sunde person.
Persontype-tests
Vi starter med en jobsamtale.
Ansøgeren vil meget gerne have jobbet og forsøger at vise sine gode sider, for det er selvfølgelig dem, der skal overbevise virksomheden om at ansætte ham. Udover at have de formelle ansøgningskriterier på plads sørger han derfor for den rette påklædning, fremtoning, kommunikation og væremåde i det hele taget.
For mange virksomheder vil de ting nok være vigtige, men deres fokus ligger et helt andet sted – nemlig om ansøgeren har den rette personlighed og de personlige egenskaber, som jobbet kræver.
Det gør sig især gældende ved jobs, der er særligt krævende, og hvor der derfor kræves særlige kompetencer.
Vil man f.eks. være flyveleder, der skal overvåge og dirigere lufttrafikken i en lufthavn, vil man blive mødt med enorme krav.
Naviair, der netop står for uddannelse af flyveledere, skriver eksempelvis: ”Det er et specielt job med et vigtigt ansvar, derfor leder vi efter særlige personlige kompetencer når vi rekrutterer. Det kan f.eks. være overblik, forudseenhed, samarbejde, multitasking, handlekraft og stresstolerance”.
Men hvordan afklarer man overhovedet, at man kan ”multitaske” og har høj ”stresstolerance”?
Måske har ansøgeren tidligere arbejdet med ting, hvor netop de kompetencer var relevante? Måske har ansøgeren ikke tidligere arbejdet med netop disse kompetencer, men har som soldat lavet noget, der minder om det? Eller hvad med moderen, der har planlagt og afviklet utallige børnefødselsdage, hvor samme kompetencer har været afgørende forudsætninger?
Det kan være en kompleks opgave at afdække en ansøgers kompetencer, og derfor vælger mange virksomheder også at benytte et konsulentfirma.
De lader ofte ansøgerne gennemgå en persontype-test, hvor ansøgeren skal besvare spørgsmål eller forholde sig til modsatrettede udfald. Det giver samlet en profil af ansøgerens personlighed.
For eksempel har Jobindex deres egen persontypetest på denne side, som du selv kan prøve. Her møder man en stribe emner, hvor man har to svarmuligheder: f.eks. ”Jeg kommer som regel altid til tiden og helst lidt før” kontra ”Jeg kommer som regel lige til tiden eller lidt senere end det aftalte tidspunkt”.
Bagefter får man en angivelse af, i hvilket omfang (dvs. målt i procent) man er ekstrovert (udadvendt) eller introvert (indadvendt), om man er ”tænkende” eller ”følende” og så videre. Og derefter følger en forklaring af dén personlighed, man har – og endda også en henvisning til kendte, der har samme type-profil som dig.
Personligheden er kompleks
Disse tests er ikke usædvanlige, og de er skabt på baggrund af stor forskning på området.
De nyere forskningsmæssige tilgange er IKKE, at vi kan reduceres til ”en type”, f.eks. at man er indadvendt eller udadvendt. Dét er personligheden simpelthen for kompleks til.
I stedet er det udgangspunktet, at vi indeholder mange typer i mindre eller større grad – og at vores personlighed derfor bliver en kombination af de forskellige træk.
Der findes flere tilgange til og modeller af, hvordan man så når frem til, hvad éns personlighed kan defineres som. Men ofte henvises til arbejdet af psykologerne Paul T. Costa Jr. og Robert R. McCrae, som har udviklet en model, der er bred anerkendelse af – men det skal understreges, at der er mange andre modeller.
Modellen af Costa og McCrae kaldes ”fem-faktor-modellen”.
Fem-faktor-modellen
Modellen består som nævnt af fem overordnede dimensioner. Og inden for hver af dem er der så flere mere konkrete personligheds-træk:
Det skal understreges, at de forskellige træk rummer såvel positive som negative sider – i vores illustration herover er det kun den positive version, der er taget med. For eksempel er trækket ”ærlig” under faktoren ”Venlighed” den positive version; den negative version er så, at personen er uærlig.
Firkantet sagt: jo mere positivt personens resultater er, jo mere sund er personen også.
Fem faktor-modellen i praksis
Nu vi har den konkrete ”Fem faktor model” i spil, så lad os se nærmere på endnu en konkret måde at bruge den på i praksis. Her er det ”Psykologerne Johansen og Kristoffersen”, der bruger en personligheds-test. Den består af 50 emner, hvor testpersonen skal svare, om vedkommende er enig eller uenig.
Det første emne lyder ”Jeg er festens midtpunkt”, hvor testpersonen så skal erklære sig enten ”Meget uenig”, ”Uenig”, ”Hverken enig eller uenig”, ”Enig” eller ”Meget enig”.
Det konkrete emne i testen udspringer af fem faktor-modellen, men hvor? Ja, dette emne passer fint ind under faktoren ”Udadvendthed” og trækket ”Selskabelighed”.
Det næste emne lyder ”Jeg bekymrer mig ikke så meget for andre” og igen med de fem svarmuligheder. Hvor passer dette emne ind i modellen? Her kunne det være knyttet til faktoren ”Robusthed” og trækket ”Bekymring”, men det kunne også være under faktoren ”Venlighed” og trækket ”Empatisk”.
Men dét behøver testpersonen ikke at forholde sig til. Vedkommende skal blot forholde sig til de 50 emner, og så sørger programmet selv for at koble de enkelte svar til en endelig profil.
”Den sunde personlighed”
Modeller som ”Fem faktor-modellen” er med til at give et samlet billede af, i hvilket omfang man kan siges at have en ”sund personlighed”. Modellen handler om at afklare personens fem overordnede faktorer (robusthed, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed) samt de underliggende og mere konkrete træk.
Samtidig vil modsatte resultater også sige noget om tilstedeværelsen af en personlighedsforstyrrelse eller psykisk lidelse hos personen. For eksempel har forskere påvist, at negative udfald under ”Robusthed” kan kobles til angst.
Denne artikel har fokuseret på ”den sunde personlighed” for at give et grundlag for forståelsen af personligheden. I kommende artikler ser vi nærmere på dét, der kan kaldes ”usunde” personligheder – med fokus på narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Hvis du vil læse mere om ”personligheden”
Du kan f.eks. læse videre om personligheden på disse sider: