Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af sagsbehandlings-tider i Familieretshuset, og med den følger en vis kritik.
Ombudsmanden Niels Fenger udsendte i går sin undersøgelse af Familieretshusets sagsbehandlings-tider – og de er, skriver han, ”alt for lange i en betydelig del” af sagerne.
Undersøgelsen omfattede udmøntningen af domme om overvåget samvær og ved ansøgninger om midlertidigt samvær. Sager, hvor tid godt kan være en faktor – med en vis sårbarhed over ventetid.
Niels Fenger udtaler: ”Efter min opfattelse er sagsbehandlingstiderne alt for lange i en betydelig del af de sager om udmøntning af domme om overvåget samvær, som Familieretshuset har afsluttet i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Det samme gælder for de sager om midlertidigt samvær efter for-ældreansvarslovens § 29, som Familieretshuset har afsluttet i 2020”.
Faldende ventetider har ”en lang tidshorisont”
Han noterer sig samtidig, at der ”gennem længere tid har været fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset, og at der i den forbindelse er iværksat en række tiltag”.
Samtidig henviser han til, at ”Familieretshuset har udtrykt forventning om, at ventetiderne begynder at falde, når de nye medarbejdere, som Familieretshuset skal ansætte som led i udmøntningen af den seneste bevilling, er i fuld produktion i efteråret 2021, og at sagsbunken forventes at være afviklet medio 2022”.
Han tilføjer dog, at ”Set fra de berørte borgeres side er det efter min opfattelse en lang tidshorisont”.
Ikke ”acceptabel sagsbehandlingstid”
Ombudsmanden modtog i midten af 2020 flere klager over Familieretshusets sagsbehandlingstid i konkrete verserende sager.
Som del af undersøgelsen modtog Niels Fenger en udtalelse fra Familieretshuset. Her fremgik det blandt andet, at det ”kort tid efter etableringen stod klart, at den nye reform var underfinansieret, og at ressourcerne i Familieretshuset ikke var tilstrækkelige til at løfte alle opgaverne i det nye familieretlige system. Det har haft dén konsekvens, at sagsbehandlingstiderne er steget”.
Hertil kommenterer han: ”At myndigheden har utilstrækkelige ressourcer, eller at der på et sagsområde kommer flere sager end forventet, er nok subjektivt undskyldende momenter, men kan i almindelighed ikke bevirke en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almindelighed acceptabel sagsbehandlingstid”.
5 tiltag
Ombudsmanden afslutter sin skrivelse med at pege på 5 tiltag, som er tiltænkt at nedbringe sagsbehandlings-tiden (hvoraf flere allerede er iværksat):
Familieretshuset blev i 2020 sikret en merbevilling på 104 millioner kroner. På denne baggrund er der blevet rekrutteret over 100 årsværk til bl.a. mødekontorerne og Børneenheden.
Desuden er der foretaget en budgetanalyse af Familieretshuset, som blandt andet havde til hensigt ”at kvalificere Familieretshusets fremadrettede bevillingsniveau i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i slutningen af 2020”.
For det tredje er der fremsat ”tilbud om merarbejde til medarbejderne med særlig fokus på at nedbringe antallet af afventende sager om overvåget samvær i Børneenheden og en generel prioritering af afvikling af flere forløb i forhold til andre opgavetyper” – herunder at der er tilført cirka 12 årsværk til et team, der skal behandle ansøgninger om midlertidige afgørelser.
For det fjerde er der i forbindelse med de afsluttede finanslovsforhandlinger indgået en politisk aftale med henblik på at rette op på de lange ventetider i Familieretshuset, som således tilføres ekstra midler til sagsbehandlingen i de kommende 4 år. Dette omfatter 238 millioner kroner i 2021.
Og endelig har Familieretshuset for i år et mål om procesoptimering. Her fremgår det af notatet: ”Familieretshuset har i forbindelse med sagen blandt andre tiltag desuden nævnt overvejelser om at købe ekstern bistand til afvikling af de overvågede samvær, mulighed for en centralisering i forhold til behandling af sager om iværksættelse af overvåget samvær på baggrund af en dom fra familieretten (eller et indenretligt forlig), så der kommer en større ensretning af behandlingen af disse sager, samt udligning af regionale forskelle i behandlingstiden i disse sager”.
Niels Fenger nævner sidst i notatet: ”Jeg vil i starten af 2022 bede Familieretshuset om at underrette mig om Familieretshusets sagsbehandlingstid i 2021 i de to nævnte typer af sager med henblik på at følge op på, om de iværksatte tiltag har haft den effekt, som Familieretshuset forventer”.
Comentários