• skilsmissefamilien

Norge: foreslår udgangspunkt i "delt bopæl"

Tre medlemmer af det norske parlament ”Stortinget” fra landets næststørste parti ”Høyre” foreslår i en kronik, at sager om samlivsbrud som udgangspunkt skal være med "delt bopæl" for barnet.



​Kronikken er skrevet af leder i ”Familie- og kulturkomiteen”, Kristin Ørmen Johnsen, samt to medlemmer af samme komite Tage Pettersen og Marianne Haukland. Den udkom tidligere i dag (tirsdag den 13. april) på det store medie NRK.no.


Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den delte bopæl i norsk forstand (”delt bosted”) ikke som sådan handler om fordelingen af dage, men mere om de forpligtelser over for beslutningerne om barnet, der i Danmark følger af forældremyndigheden.


Det er således muligt i Norge at have fast bopæl hos den ene forælder eller delt bopæl hos begge forældre – og i begge tilfælde på en sådan måde, at forældrene selv afklarer fordelingen af dage. Og videre, at forælderen med fast bopæl har ansvaret for eksempelvis indenlands flytninger, børnehave, SFO og fritidsaktiviteter (et ansvar, som deles mellem forældrene ved delt bopæl).


Samtidig er der visse økonomiske fordele, som ser ud til at have en central betydning.



Uddrag fra kronikken


Som lovgivningen er nu, kan de norske myndigheder kun vanskeligt fastsætte delt bopæl, hvis én af (eller begge) forældrene er imod. Og det er dét, at Stortings-politikerne således peger på skal være udgangspunktet i skilsmisse-sagerne.


​Det fremgår af kronikken (her i egen oversat version):


”I dag kan moderen eller faren have økonomiske fordele ud af at kæmpe for, at barnet kun bor med én af ​​dem. Flere økonomiske ordninger er arrangeret på en måde, der kan give den ene forælder incitamenter til blandt andet at sige nej til delt bopæl”.


Og videre:


”Desværre er der alt for mange børn, der oplever forhindring af kontakt fra en af ​​forældrene i tilfælde af brud. Det betyder, at børnene bliver skadet”.


Kronikken peger på, at ”Barnelovs-udvalget” i sit forslag til en ny lov netop ikke foreslår delt bopæl – og dét, fastslår kronikørerne, er ”en svaghed”:


”For at give alle børn en god barndom og en god opdragelse er begge forældres sikre tilstedeværelse det bedste udgangspunkt. Derfor skal den nye børnelov som udgangspunkt have delt bopæl i tilfælde af et sammenbrud”.


Og videre: ”Vi mener, at relationen til begge forældre skal fortsættes i størst mulig grad”.



Forudsætninger nødvendige


Kronikørerne peger dog samtidig på, at visse forudsætninger er nødvendige: ”Der kan være grunde til, at barnet skal bo hos én af ​​forældrene, og at én af ​​forældrene skal have hovedansvaret” – for eksempel i sager med misbrug og voldsproblematikker.


Derfor er udgangspunktet for den delte bopæl, at der ikke foreligger nogen ”domme eller indvendinger fra børnevernet (red.: som er myndighed på området) eller andre agenturer, der indikerer, at det er skadeligt for børn at opretholde kontakten med én eller begge forældre”.



Børn med lige tid hos mor og far klarer sig tilsyneladende bedst


Desuden refererer kronikørerne til et studie fra forskningscentret NORC i Bergen, der har set på, hvordan forandringer i familien kan påvirke unges helbred. Hovedresultatet af undersøgelsen var, at børn og unge med delt bopæl rapporterer om færre helbredsproblemer end dem, der bor i en anden ordning efter en skilsmisse.


En lignende konklusion nåede en svensk undersøgelse frem til i 2017, under ledelse af ph.d. og forsker Emma Fransson fra ”Center for Health Equity Studies” ved Stockholm Universitet og ”Karolinska Instituttet” i Sverige – her omtalt i artiklen ”Skilsmissebørn med lige tid hos mor og far klarer sig bedst” fra Videnskab.dk.


Her var fokus dog mere på tiden, som barnet tilbringer hos forældrene, end den ”delte bosted” som i denne artikel.


Det fremgår af artiklen, at ”Studiet viser, at forældre, som kan finde ud af at dele børnenes tid ligeligt imellem sig og give børnene to hjem i livet, får sundere, mere sociale og psykisk stærkere børn”.


Og videre: ”Ifølge en af forskerne bag det nye studie ser det dermed ud til, at en hverdag med begge forældre klart opvejer den negative effekt af at flytte mellem to hjem”.


En sociologiske forsker, Lisbeth Trille Loft, betoner dog ligesom dagens kronik, at der er visse forudsætninger:


”Artiklen viser groft sagt, at børn i deleordninger mellem skilsmisseforældre ligner børn, som lever sammen med begge deres forældre. Det er dog ikke overraskende, da deleordninger kræver, at forældre kan kommunikere, og det er derfor ofte forældre med bedre indbyrdes relation, som ender med at få en deleordning”.


Samtidig mener Emma Fransson fra den svenske undersøgelse ”ikke, at det er grundlag nok til at lave deciderede anbefalinger” – som hun forklarer: ”Vores studie indikerer, at et delt hjem ikke nødvendigvis gør barnets liv mere besværligt, men det viser ikke, hvorfor de her børn klarer sig bedre i forhold til børn, som lever med kun én forælder. Det er ikke nok til at komme med deciderede anbefalinger. Det kan jo også være, at ressourcestærke forældre oftere kommunikerer bedre efter en skilsmisse og vælger at dele tiden med deres børn, og at det er det, vi ser”.


Børn klarer sig derfor ikke nødvendigvis godt, fordi de lever i en deleordning, men fordi forudsætningerne er tilpas til stede – og derfor kan deleordningen fungere i én familie, men ikke en anden, hvorfor generelle anbefalinger forekommer uhensigtsmæssige.



Debat til Danmark?


Nu er kronikken som nævnt kommet ud i Norge i dag, og der lader til at være en vis debat i relation til måden, som skilsmisseforældre indretter sig på – en debat, der muligvis også kan finde vej til Danmark.


Og selv om, der er visse forskelle mellem Norge og Danmark på skilsmisseområdet, så bliver det interessant at følge debatterne i begge lande fremover, især vedrørende ”delt bosted” / delt bopæl.


”Skilsmissefamilien” følger sagen fremover.



57 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle