• skilsmissefamilien

Kvindekrisecentre i fokus

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har besvaret en række spørgsmål om kvindekrisecentre, herunder grundlag, behov for pladser og fremadrettede behov.



Den 15. februar 2022 stillede Folketingets Social- og Ældreudvalg en række skriftlige spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) om kvindekrisecentre. Dermed er der mulighed for både at få grundlæggende informationer om kvindekrisecentrene, men også regeringens tilgang til dem.


I denne artikel fremgår både spørgsmålene samt ministerens svar til hvert af dem. Det skal bemærkes, at spørgsmålene har specifikke numre i forhold til Folketingets system, og at denne systematik fastholdes i denne artikel.


Det drejer sig om følgende emner:


  • Spørgsmål 237: om antallet af pladser samt ”udtagelse af profit”

  • Spørgsmål 238: om antallet af kvindekrisecentre i Danmark

  • Spørgsmål 239: hvem der har modtaget midler til at oprettet krisecenterpladser

  • Spørgsmål 240: om den fornødne faglighed på kvindekrisecentre og herberg

  • Spørgsmål 241: om fremadrettede behov samt eventuelle mangler



Spørgsmål 237: om antallet af pladser samt ”udtagelse af profit”


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, der findes i Danmark, hvor mange pladser disse tilbyder, og hvor mange af disse, der udtager profit og hvor mange der arbejder nonprofit?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 16. marts 2022:

”Pr. 31. december 2021 er der på Tilbudsportalen 70 tilbud, der er godkendt som kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Tilbuddene har i alt 805 pladser, der er godkendt efter servicelovens § 109.

Kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 kan være kommunale, regionale eller ejet af private virksomheder, herunder både kommercielle private virksomheder (ApS, A/S m.fl.) og ikke-kommercielle private virksomheder (selvejende institutioner, fonde m.v.). For selvejende institutioner og andre ikke-kommercielle private tilbud skal eventuelle overskud anvendes til det formål, som fremgår af vedtægterne, herunder for eksempel blive i tilbuddet, mens det for de kommercielle private tilbud er muligt at udbetale overskud som udbytte til ejerkredsen.

Af de i alt 70 tilbud, der pr. 31. december 2021 er godkendt som kvindekrisecenter, er 20 af tilbuddene kommercielle private tilbud, som har mulighed for at udbetale eventuelle overskud som udbytte til ejerkredsen, jf. tabel 1.


  • Ikke-kommercielle private tilbad: 40 tilbud

  • Kommercielle private tilbud: 20 tilbud

  • Kommunale tilbud: 10 tilbud

  • Regionale tilbud: 0 tilbud


På nuværende tidspunkt er det kun muligt at belyse udlodning af udbytte og forslag til udbetaling af udbytte for virksomheder, der ejer tilbud, hvis virksomhedens regnskaber er offentligt tilgængelige på CVR.dk. Det er som udgangspunkt kun aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, der skal offentliggøre årsrapporter på CVR.dk.

Af en opgørelse, Social- og Ældreministeriet har lavet for kvindekrisecentre, der var godkendt på Tilbudsportalen pr. 30. juni 2021, fremgår det, at der var 20 kommercielle private kvindekrisecentre, som var ejet af 18 forskellige kommercielle private virksomheder. Heraf var det muligt at fremsøge årsregnskaber for seneste regnskabsår for 10 af virksomhederne. Af disse havde én virksomhed udbetalt eller foreslået udbetaling af udbytte i seneste regnskabsår. Tallet skal tages med forbehold, da det ikke er alle kommercielle virksomheder, der indgår i opgørelsen. Samtidig er der taget udgangspunkt i udbetalinger og forslag til udbetalinger for det seneste regnskabsår, og der må forventes at være tale om flere virksomheder, hvis der ses over en årrække. Det bemærkes desuden, at der i de senere år er sket en betydelig stigning i antallet af kommercielle private tilbud, hvilket alt andet lige må forventes at betyde, at der bliver udbetalt mere i udbytte fremadrettet.

Aftalen om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud fra april 2021 indebærer bl.a., at der fremadrettet kommer øget gennemsigtighed i sociale tilbuds økonomi. Aftalen er bl.a. udmøntet som ændringer af socialtilsynsbekendtgørelsen, som medfører, at tilbuddene på Tilbudsportalen fra og med regnskabsåret 2022 skal oplyse,

  • Hvor stor en del af årets overskud, der er udbetalt som udbytte til ejerkredsen, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud.

  • Hvor stor en andel af årets overskud, der er overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion, hvis der er tale om et selvejende tilbud, en fond e.l.

  • Hvor stor en andel af årets overskud, der er hensat til senere brug, hvis der er tale om et offentligt tilbud.

Kommercielle private tilbud forpligtes også til at oplyse, hvor meget udbytte der samlet set er udbetalt de seneste 5 år. Dette vil skabe mere gennemsigtighed og gøre det lettere at følge tilbuddenes økonomi og eventuelle udbytteudbetalinger over tid”.



Spørgsmål 238: om antallet af kvindekrisecentre i Danmark


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange specialiserede kvindekrisecentre og hvor mange ordinære kvindekrisecentre, der er i Danmark?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 16. marts 2022:

”Kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 henvender sig til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Inden for disse rammer er der kvindekrisecentre, der henvender sig til eller har mulighed for at tilbyde ophold til kvinder med særlige behov, fx kvinder på flugt fra æresrelaterede konflikter eller kvinder med misbrug eller psykisk sygdom.

Det fremgår af data fra Tilbudsportalen, at der pr. 31. december 2021 er 70 kvindekrisecentre godkendt efter servicelovens § 109. Det er på baggrund af data fra Tilbudsportalen ikke muligt at opdele kvindekrisecentrene i, hvad spørgeren refererer til som ordinære og specialiserede kvindekrisecentre.

Det bemærkes, at man på Tilbudsportalen kan læse nærmere om hvert enkelt kvindekrisecenters målgruppe, ligesom man på LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentres hjemmeside kan se og opdele krisecentrene ud fra særlige forhold, der gør sig gældende på de enkelte krisecentre”.



Spørgsmål 239: hvem der har modtaget midler til at oprettet krisecenterpladser


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren redegøre for, hvem der har modtaget penge fra FL20 til at oprette krisecenterpladser, og til hvad?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 16. marts 2022:

”Socialstyrelsen har den 22. december 2020 udmøntet ansøgningspuljen til etablering af flere pladser på kvindekrisecentre. Socialstyrelsen traf afgørelse om at tildele støtte til 19 projekter til etablering af 96 ekstra pladser på kvindekrisecentre.

Det har med midlerne i ansøgningspuljen været muligt at etablere helt nye kvindekrisecentre såvel som nye pladser på eksisterende kvindekrisecentre.

For en oversigt over tilskudsmodtagere og støttede projekter henvises til bilag 1, der også er at finde på Socialstyrelsens hjemmeside”.


(Bilag 1 kan ses via dette link).



Spørgsmål 240: om den fornødne faglighed på kvindekrisecentre og herberg


Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren redegøre for, om socialtilsynene har de rette værktøjer til at vurdere, om den fornødne faglighed er til stede på kvindekrisecentrene og herbergerne?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 16. marts 2022:

”Indledningsvist vil jeg gerne nævne, at det er afgørende for kvaliteten i de enkelte tilbud, at medarbejderne, herunder ikke-fastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til det enkelte tilbuds målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov.

Derudover er det vigtigt, at det enkelte tilbud har fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes.

Dette fremgår også af den indledende tekst til temaet om ”kompetencer” i socialtilsynets kvalitetsmodel, som sammen med den løbende dialog mellem socialtilsynet og det enkelte tilbud, herunder borgerne i tilbuddet, danner rammen for driftsorienterede og risikobaserede tilsyn med tilbuddenes generelle kvalitet. Jeg kan hertil i det hele henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 246”.


(svaret til SOU alm. del spørgsmål 246 kan ses via dette link).



Spørgsmål 241: om fremadrettede behov samt eventuelle mangler


Spørgsmålet lød:

”Hvilken type kvindekrisecentre mener ministeren, at der fremadrettet er behov for, og er der typer af kvindekrisecentre, som ministeren mener mangler på nuværende tidspunkt?”


Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 16. marts 2022:

”Udbuddet af kvindekrisecentre, herunder typer af kvindekrisecentre, er ikke styret fra centralt hold. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven, hvilket den kan opfylde ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Gennem den løbende dialog med interessenter på voldsområdet er jeg blevet bekendt med, at der blandt visse aktører er en bekymring for mangel på pladser på kvindekrisecentre til kvinder med særlige behov, fx grundet psykiske lidelser, fysisk handicap eller misbrug.

Alle voldsudsatte kvinder – uanset øvrige behov – skal naturligvis have mulighed for at tage ophold på et kvindekrisecenter.

Der er pr. 1. juli 2021 indført en henvendelsesstatistik for kvindekrisecentre. Der vil i den forbindelse fremover bl.a. blive indsamlet viden om, hvad årsagen er i de tilfælde, hvor en kvinde afvises på et krisecentre, selvom der er ledig kapacitet, herunder om det eksempelvis skyldes misbrug eller psykisk sygdom. Henvendelsesstatistikken kan dermed være med til at give indikationer på, om der er særlige målgrupper, der har vanskeligt ved at få adgang til de eksisterende kvindekrisecentre.

Forhåbentlig kan denne viden også være brugbar for aktører på området, der som bekendt frit har mulighed for at etablere nye pladser eller kvindekrisecentre til kvinder med særlige behov, hvis de oplever, at der er et behov herfor, der ikke bliver mødt i det eksisterende tilbudslandskab".

39 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle