Denne tekst handler om børne- og ungeydelsen, der (som udgangspunkt) deles mellem forældrene.
Børne- og ungeydelsen er faktisk to ydelser, baseret på barnets alder: børneydelsen er for børn fra 0-14 år, mens ungeydelsen er for unge mellem 15 og 17 år (dvs. indtil den unge fylder 18 år).
Børne- og ungeydelsen: generelt
Børne- og ungeydelsen udbetales automatisk til den ene eller begge forældre (se om delingen herunder), hvis en række betingelser er opfyldt:
Forælderen har forældremyndighed over barnet
Barnet er under 18 år
Barnet opholder sig i Danmark
Forælderen bor i Danmark
Forælderen er fuldt skattepligtig i Danmark
Barnet er ikke forsørget af det offentlige
Forælderen har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år – eller i mindst 2 år, hvis forælderen har fået børne- og ungeydelse før 1. januar 2018
Bortfald af børne- og ungeydelsen
Børne- og ungeydelsen kan eventuelt bortfalde i en periode (dette vil Udbetaling Danmark orientere om skriftligt, hvis dét sker). Det kan eksempelvis ske, hvis:
et forældrepålæg ikke er overholdt, efter kommunen har udstedt dette, når der eksempelvis er risiko for, at barnets udvikling er i fare
barnet ikke har deltaget i læringstilbud om sprogstimulering for 1-årige
pligten til sprogvurdering eller sprogstimulering for 2-3-årige ikke er overholdt
pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige ikke er overholdt
barnet har haft ulovligt fravær fra undervisning på 15 % eller derover i en periode
Deling af børne- og ungeydelsen
Den 10. december 2020 vedtog Folketinget (med 96 stemmer for og ingen imod) lovforslaget med ikrafttræden den 1. januar 2022. Dermed blev det indført, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt deles mellem forældrene.
Udgangspunktet
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en generel forudsætning, at begge forældre har del i forældremyndigheden.
Desuden er der forskel på, om forældrene bor sammen eller ej (dvs. om forældrene har samme folkeregisteradresse eller ej).
Forældrene bor sammen
Siden den 1. januar 2022 er ydelsen som udgangspunkt blevet delt, så hver forælder får halvdelen af ydelsen.
Desuden gælder, at:
Ydelsen vil blive indbetalt på respektive forælders NemKonto. Har de samme NemKonto, bliver begge halvdele sat ind på denne
Det er ikke muligt at ændre på, at begge forældre får udbetalt en halvdel hver
Tidligere kunne ydelsen blive sat ned, hvis éns egen eller ægtefællens indkomst var for høj. Nu (dvs. efter 1. januar 2022) kan kun modtagerens egen indkomst medføre, at ydelsen sættes ned – den anden forælders indkomst har således ingen relevans i denne sammenhæng
Forældrene bor ikke sammen
I forbindelse med indførslen af delingen af børne- og ungeydelsen den 1. januar 2022, var der en vis ”uro” omkring, at den nye deling kun gjaldt nogle og ikke alle par.
Nu er indkørings-perioden for længst overstået, og fremadrettet gælder det for alle par, der går fra hinanden, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt vil blive delt mellem forældrene, så de begge får en halvdel af ydelsen udbetalt.
Der er dog en række forbehold og mulige scenarier, man skal være opmærksom på, herunder at har en forælder den fulde forældremyndighed, så får den pågældende forælder hele ydelsen. Og der er flere situationer:
Bor ikke sammen: kan ændre udbetalingen mellem sig
Forældrene kan ved enighed aftale, hvordan ydelsen bliver udbetalt: enten ved, at hver forælder får halvdelen af ydelsen – eller at én af forældrene får den fulde ydelse. Det er ikke muligt at dele ydelsen på anden vis, f.eks. 70/30.
Ønsker begge forældre denne aftale, skal dén forælder, der hidtil har modtaget ydelsen, informere myndighederne om aftalen og således, hvordan ydelsen ønskes delt fremadrettet.
Er forældrene imidlertid ikke enige om at ændre udbetalingen, bliver det lidt mere kompliceret:
Her vil ydelsen som udgangspunkt blive delt, hvis forældrene har en 7/7- eller 8/6-ordning. Ved 9/5-ordninger eller derover kan dén forælder, der har barnet boende hos sig, få udbetalt den fulde ydelse.
Dette kræver:
En aftaleblanket om samvær underskrevet af Familieretshuset (blanketten skal være underskrevet på et møde i Familieretshuset)
Et forlig indgået i Familieretshuset, som fremgår af et mødereferat eller et dokument, der særskilt gengiver samværsaftalen
Et forlig indgået i retten, som er tilført retsbogen
En samværsafgørelse om endeligt fastsat samvær fra Familieretshuset eller Ankestyrelsen (afgørelsen kan ikke bruges, hvis samværet er fastsat for en midlertidig periode)
En dom om endeligt fastsat samvær fra domstolene eller Familieretten (dommen kan ikke bruges, hvis samværet er fastsat for en midlertidig periode)
Andre vigtige informationer
Desuden nævnes flere informationer, som det kan være hensigtsmæssigt at kende:
Hvis barnet flytter til den anden forælder (og bopælen dermed skifter), kan ydelsen blive delt mellem forældrene. Den nye bopælsforælder skal give Udbetaling Danmark besked om dette.
Børnebidrag og børnetilskud bliver ikke ændret som følge af delingen af børne- og ungeydelsen.
Få mere viden om ”børne- og ungeydelsen”
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.
Der er dog mange ting i spil, og reglerne omkring børne- og ungeydelsen (især omkring delingen) kan godt være en kringlet størrelse.
Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.
Comments