En børnebortførsel nytårsaften er kulminationen på en bemærkelsesværdig skilsmissesag, der udstiller både det danske og det internationale familieretlige system.
Som beskrevet i en artikel fra ”Skilsmissefamilien” i går var en far nytårsaften sammen med sin 10-årige søn og 13-årige datter på en café i Gråsten. Pludselig blev faderen overfaldet af flere personer og udsat for vold og skubbet omkuld.
Samtidig blev de to børn tvunget ind i en bil og bortført.
Sagen kort
På et tidligt tidspunkt rettede politiet sin mistanke mod en verserende sag, der har tråde til Tyskland.
Den handler om det celebre tyske par bestående af Christina Block, der er arving til én af Tysklands store restaurant- og hotel-koncerner, og Stephan Hensel, der er medieperson. De har sammen 4 børn: en dreng på 10 år samt tre døtre på 13, 15 og 17 år.
Forældrene var gift i flere år, men brød for nogle år siden med hinanden – og skulle derfor afklare børnenes fremtid.
Her gav det tyske retssystem (ifølge Christina Block) hende retten til at bestemme, hvor børnene skulle bo, samt at sagen skulle vurderes af en tysk børnepsykolog og ved tyske domstol.
Men i oktober 2021, hvor to af børnene var hos Stephan Hensel i hans hjem i Gråsten, valgte han ikke at returnere dem. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om faderen faktisk havde legitim grund til at tilbageholde børnene. Sagen gik i hårdknude, og tiden gik. Dét førte efterfølgende til, at det danske familieretlige system vurderede, at det ikke længere ville være godt for børnene (og imod deres vilje) at vende tilbage til deres mor i Tyskland.
I november 2022 mødte seks udenlandske mænd, der angiveligt var hyret af Christina Block gennem et tysk sikkerhedsfirma, op foran faderens bopæl i Gråsten. Det fik politiet til at møde talstærkt frem, og de seks mænd blev anholdt under mistanke for at ville bortføre børnene. Der blev dog ikke en straffesag mod dem, da det blev vurderet, at det ikke ville være muligt at løfte bevisbyrden.
Det skal også med, Christina Blocks 82-årige far i januar 2023 blev anmeldt for at skrive et brev med dødstrusler mod sin tidligere svigersøn.
Bortførslen nytårsnat er seneste udvikling i sagen, og politiet arbejder i øjeblikket på at finde den 10-årige dreng og 13-årige pige.
Christina Block og Stephan Hensel har forskellige tilgange til sagen, eftersom de begge mener at have retten på sin side. Lad os derfor se nærmere på de internationale regler på området.
International kompetence mellem to lande
Da der er tale om to lande (Danmark og Tyskland), er det afgørende at præcisere, hvornår og hvordan det enkelte land har kompetencen til at handle i sagen. Her anvendes den såkaldte ”Haager-børne-beskyttelses-konvention”, som Danmark tiltrådte i 1999 og Tyskland i 2002.
Det er tunge juridiske sammenhænge, men ”Vejledning om international kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.” fra 2019 giver en glimrende forklaring. Det er denne, som nedenstående tekst er baseret på.
Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af, hvordan de involverede lande skal forholde sig ved internationale børnebortførsler. Udgangspunktet er, at barnet er bortført TIL Danmark fra en stat, der er tiltrådt konventionen – hvilket Tyskland er.
Her fastslår vejledningen, at ”myndighederne i barnets hidtidige bopælsstat bevarer kompetencen til at behandle sager om forældremyndighed m.v. over barnet, selvom barnet opholder sig i Danmark, når barnet er bortført hertil eller tilbageholdes her”.
Det var netop situationen i oktober 2021, hvor børnene blev tilbageholdt hos Stephan Hensel i Gråsten – og således havde de tyske myndigheder handlekompetencen.
”Sædvanligt opholdssted”
Men det fremgår videre af vejledningen, at der etableres ”international kompetence i Danmark til at behandle sager om forældremyndighed m.v. over barnet, når barnet har fået ”sædvanligt opholdssted” her i landet”.
Forudsætningen er her enten, at ”alle forældremyndigheds-indehavere har affundet sig med, at barnet bor i Danmark” – eller at ”barnet har boet i Danmark i mindst ét år, efter at forældremyndigheds-indehaveren har fået eller burde have fået kendskab til barnets opholdssted, og der er ikke fremsat anmodning om tilbagegivelse af barnet inden for et års fristen, eller der er fremsat en sådan anmodning, men den er blevet afvist, tilbagekaldt el.lign. ved en endelig afgørelse, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser i Danmark”.
Og netop denne del er afgørende i sagen mellem Christina Block og Stephan Hensel. For børnene har opholdt sig i en længere periode i Danmark og har således fået ”sædvanligt opholdssted” hos faderen.
Desuden har det danske familieretlige system efterfølgende foretaget en vurdering af børnenes situation og truffet en afgørelse, som er overensstemmende med vejledningen – og således, at det (som nævnt ovenfor) ”ikke ville være godt for børnene (og imod deres vilje) at vende tilbage til deres mor i Tyskland”.
Udstiller det familieretlige system
Og dét er sagens kerne: at selv om det i forhold til den juridiske proces er en farlig manøvre at bortføre sine børn, så kan man ved at trække tiden længe nok faktisk få myndighederne til at blåstemple bortførslen.
Om dette er tilfældet i den konkrete sag, er på nuværende tidspunkt uklart – det afhænger især af, hvorvidt det var legitimt af faderen at tilbageholde børnene.
Men sådanne regler udstiller det familieretlige system generelt. Dels er det bekymrende, at myndighederne reelt kan ignorere bortførslen, der er gået forud – men ved at gøre det giver de samtidig desperate forældre en handlemulighed, der tilsidesætter dét hensyn til ”barnets bedste”, som myndighederne ellers er sat i verden for at beskytte
Faderen tilbageholdt børnene i 2021, mens de var i Danmark. Og selv om ”Skilsmissefamilien” af især juridiske grunde selvfølgelig ikke kan konkludere, at den dobbelte bortførsel nytårsaften faktisk var Christina Blocks direkte eller indirekte gerning, så er det en forholdsvis oplagt tanke. Og i så fald… kan man bebrejde en forælder at udnytte systemet tvivlsomme logik, hvis den anden forælder gør det samme?
I dét perspektiv vil ”Skilsmissefamilien” rette sin sympati i retning af Christina Block. Men sagen er kompleks med mange udløbere, og derfor er det ikke som sådan en konklusion.
Men der må og skal tages handling på en sag, der er fuldstændig ude af kontrol. Og dét ser det familieretlige system ikke ud til at formå.
I mellemtiden skal en 10-årig dreng og en 13-årig pige betale prisen for forældrenes indbyrdes kamp. Og dét kan ingen være bekendt…
Comments