Regeringen har foreslået, at forældre med deleordninger skal dele børne- og ungeydelsen ("børnechecken"). Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Seneste opdatering (9. august 2020 - lovforslag i høring):
Det kommende lovforslag er aktuelt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Du kan se hørings-materialet på denne side.
Det skal særligt bemærkes i lovforslaget, at udgangspunktet er, at ydelsen deles mellem forældrene. Er forældrene ikke samboende (og der er delt forældremyndighed), kan hele ydelsen udbetales til den ene part, hvis begge er enige, eller hvis barnet er hos den ene forælder mindst 9 ud af 14 dage.
Det skal særligt bemærkes, at loven ifølge lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022.
Der vil desuden gælde en overgangsordning, der "har til formål at tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne-og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver" - og at "hele børne-og/eller ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til dén forældremyndigheds-indehaver, der den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 får udbetalt børneydelsen hhv. seneste hverdag forud for den 21. december 2021 får udbetalt ungeydelsen".
Udbetaling af børne-ydelsen (dvs. intil barnet fylder 15 år) skal ske med virkning fra næstkommende kvartal efter afgørelsen om udbetaling, mens udbetaling af unge-ydelsen (dvs. når barnet er mellem 15 og 17 år) skal ske med virkning fra næstkommende måned efter afgørelsen om udbetaling.
Eventuelle restancer til betaling for dag- og klubtilbud vil kunne modregnes i "hele dén ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt".
Hertil kommer et forslag om at forhøje den årlige skattefrie kompensation (efter "Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter") - og til forælderen, der modtager børne- og ungeydelsen.
Høringen afsluttes den 21. august 2020.
Tidligere opdatering (15. april 2020 - sagen udskudt):
Regeringen har udskudt sagen til næste folketingsår. Der vil komme opdateringer på "Skilsmissefamilien"-hjemmesiden samt den tilhørende Facebook-side, når der kommer nyt i sagen.
Tidligere opdatering (13. januar 2020: "En historisk oversigt")
Skatteministeriet har udgivet "en historisk oversigt" over børne- og ungeydelsen. Oversigten går tilbage til 1987, hvor ydelsen kom, og de forskellige ændringer, der siden er foretaget.
Du kommer til oversigten ved at følge dette link (åbner i nyt vindue).
Tidligere opdatering (1. oktober 2019 - regeringens lovforslag)
I regeringens lovkatalog betegnes sagen "Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne‐ og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v." og beskrives således:
"Formålet med lovforslaget er at ændre udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen, så ydelsen som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af forældrene med fælles forældremyndighed over barnet. Det foreslås samtidig, at indkomstaftrapningen individualiseres, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold. Den supplerende grønne check ligedeles som udgangspunkt også, da reglerne følger udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelse. Lovforslaget udmønter den sidste del af aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018.
Lovforslaget forventes at være en genfremsættelse af L 224 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019".
Det forventes, at lovforslaget fremsættes i februar 2020.
Baggrund:
Børnechecken har siden indførelsen i 1983 været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse modtager bopælsforælderen ydelsen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men gives som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.
I starten af 2016 igangsatte Skatteministeriet en undersøgelse af de ligestillingsmæssige muligheder for at håndtere børnechecken på andre måder, herunder med inddragelse af erfaringerne fra Sverige. Dette førte til "Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse", som beskrives nærmere i denne rapport.
Her foreslås det, at børne- og ungeydelsen deles med halvdelen til hver af forældrene, hvor barnet er i en 7/7- eller 8/6-ordning. Forældre med eneforældremyndighed vil modtage hele ydelsen.
Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen (V) fremsatte på denne baggrund et lovforslag om at dele børnechecken, men det blev ikke færdigbehandlet på grund af valgudskrivelse og bortfaldt derfor.
Det har tidligere været nævnt, at den nye håndtering får betydning for ca. 650.000 par, der fremover får delt deres børne- og ungeydelse. Derudover er der i dag ca. 38.000 modtagere, som fortsat modtager ydelsen alene, fordi de har forældremyndigheden over barnet alene.
Børne- og ungeydelsen udbetales hvert kvartal og beløber sig hvert kvartal (2019-tal) til kr. 4.557 for 0-2-årige børn, kr. 3.609 for 3-6-årige børn og kr. 2.838 for 7-14-årige børn - samt unge-ydelse til 15-17-årige på kr. 946 pr. måned.
Sådan behandles lovforslaget i Folketinget
Sagen hører under skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet).
Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i Folketingets Skatteudvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.
Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (skatteminister Morten Bødskov), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.