VEDTAGET: midl. fratagelse af forælders rettigheder / krisecenter

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående midlertidig fratagelse af forældres rettigheder, når barnet opholder sig på et krisecenter.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger lovforslaget.

Tredjebehandling i Folketinget (12. december 2024):

I dag blev lovforslaget vedtaget af Folketinget:

For stemte 101 (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Kristeligt Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og folketingsmedlemmer uden for grupperne).

Imod stemte 10 (Danmarksdemokraterne og Lars Boje Mathiesen / UFG).

Hverken for eller imod stemte 0.

Det vedtagne lovforslag omfatter:

I Lov om Folkeskolen indsættes i § 54 som stk. 3:

”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109, stk. 1, i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregistreret, hvis den finder det påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som eleven opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere elevens opholdssted, må ikke gives til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt., under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse”.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024):

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, foretages flere ændringer – herunder en ny § 54, stk. 3:

”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt.

Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted, må ikke oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse”.

Desuden fremgår det, at ”Loven træder i kraft den 1. januar 2025”.

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Børn, der vokser op i hjem med vold, har øget risiko for at mistrives og for at klare sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Når børn flytter med en voldsudsat forælder på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgørende. At kunne komme i skole er en vigtig del af den stabilitet”.

”Folkeskoleforligskredsen har derfor indgået aftale om at ændre folkeskolelovens regler, så en kommune får mulighed for efter anmodning at fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse om at fratage en forældremyndighedshavers rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn, efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden folkeskole”.

”Ændringen skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet under opholdet på krisecenteret, således at den anden forælder ikke får kendskab til deres opholdssted”.

”Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv.”.

”Det bemærkes, at en afgørelse der træffes i medfør af det foreslåede stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsindehaver, hvis rettigheder frataget, vil have en række partsbeføjelser, herunder ret til partsaktindsigt og partshøring, og at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder om begrundelse”.

Om lovforslaget

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet).

Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.

Nyt tilbud fra Familieretshuset: rådgivning før ansøgning

Familieretshuset tilbyder nu telefonisk rådgivning fra én af deres rådgivere, før man ansøger om fastsættelse eller ændring af forældremyndighed, samvær eller bopæl.

Familieretshuset har udsendt en pressemeddelelse om en ny håndtering for forældre, der overvejer at søge om fastsættelse eller ændring af forældremyndigheden, samværet eller bopælen – nemlig at man kan få telefonisk rådgivning FØR man sender sin ansøgning.

Heidi Astrup, der er funktionsleder i Familieretshuset, udtaler:

”Vi ønsker at give forældrene den bedst mulige hjælp, når de står i en situation, hvor de overvejer at ansøge om en ændring, der kan have store konsekvenser for deres barn. Det kan være relevant at tale om, hvilke andre muligheder der også er, hvordan processen vil forløbe, og ellers helt lavpraktisk at hjælpe forælderen med at vælge den rigtige ansøgning til den aktuelle situation”.

Den tidlige telefoniske rådgivning er kun relevant for forældre, der søger om fastsættelse eller ændring af enten forældremyndighed, bopæl og samvær – og hvor forældrene er uenige om ændringerne.

Hvordan?

Opfylder man disse kriterier og ønsker den tidlige telefoniske rådgivning, skal man udfylde en kontaktformular på f.eks. denne side.

Herefter kan man vente et opkald inden for tre hverdage. Opkaldet vil placeres inden for tidsrummet mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16.

Få mere viden om møder i Familieretshuset

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder, når man f.eks. er i tvivl om møder i Familieretshuset.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Familieretshusets samværsguide

Familieretshuset har en samværsguide, der støtter forældrene i at afklare den bedst mulige samværsordning for barnet.

Efter et samlivsbrud skal forældre træffe en række beslutninger, der omfatter deres barn – især bopælen og samværsordningen. Det stiller store krav til forældrene, for det er kendskabet til barnet, der danner udgangspunkt for vurderingerne.

Familieretshusets har derfor udarbejdet en samværsguide (som du kommer til via dette link), som skal understøtte deres samarbejde til at få lavet den bedst mulige samværsaftale for deres barn.

Det skal understreges, at man ikke blot kan overføre beskrivelserne og tilgangene på det enkelte konkrete barn. Børns individualitet og deres forskellige behov kan således medføre, at man skal justere ordningen efter det pågældende barn.

Guiden, som udkom den 8. marts 2023, er inddelt i følgende områder (hvor de citerede henvisninger er fra samværsguiden):

Et: sikkerhed

Dette område handler om, at barnet er i sikre rammer hos begge forældre. Barnet ”har brug for omsorg og tryghed for at udvikle sig og for at trives”.

I forhold til samværet bliver det derfor afgørende, at ”barnet får mødt sit behov for sikkerhed/tryghed og omsorg”.

Dette betyder eksempelvis, at forælderen skal have tilstrækkelig forældreevne til at dække barnets behov. Det kan også handle om, at boligen i sig selv giver den fornødne sikkerhed.

To: barnets relationer

Forældrene er oftest barnets vigtigste relationer. Derfor lægger både dansk og international lovgivning og konventioner også vægt på, at familien er særdeles vigtig, og at der skal værnes om relationerne. Det er derfor afgørende, at relationerne bidrager aktivt og positivt til barnets udvikling og liv i det hele taget.

Det er derfor også en udfordring, når en skilsmisse på forskellige måder kan påvirke relationerne. Her fremhæver Familieretshuset flere pointer:

• ”Når barnet ikke har en tæt relation til den ene af sine forældre, vil korte, men hyppige samvær understøtte barnets mulighed for at opbygge en relation til denne forælder, og samtidig sikre, at barnet ikke er væk for længe ad gangen fra den forælder, der allerede er tryg omsorgsperson for barnet”

• ”Det kan være en hjælp at tænke samværsordningen som noget, der skal udvikle sig med barnet, og at samværet derfor kan udvides i takt med, at barnet opbygger en tættere relation til den forælder, barnet ikke kender så godt”

• ”Nogle børn vil opleve sig tættere knyttet til én forælder og vil derfor naturligt ønske at være mere hos denne”

Desuden skal man indtænke andre relationer som søskende, bedsteforældre, barnets venner osv. Barnets sociale liv skal således understøttes, så barnet kan pleje sine relationer til netværket.

Tre: barnets alder

Børn udvikler sig gennem især de første leveår, og derfor er det vigtigt, at forældrene løbende omstiller sig til at møde barnets behov. Her laver samværsguiden en almen inddeling i 0-3 år, 3-6 år, 6-12 år og 13-17 år, men det er altid vigtigt at have øje for det enkelte barns faktuelle behov og udvikling.

I alderen 0 til 3 år er der fokus på barnets behov for forudsigelighed, rutiner og kendte rammer.

Desuden er der fokus på barnets tilknytning til respektive forælder, hvor barnet godt kan knytte sig til flere omsorgspersoner. Om dette også gælder i den enkelte sag, skal vurderes nøje.

Her fremhæver guiden, at ”det lille barn kun kan være adskilt fra en omsorgsperson i kort tid ad gangen og stadigvæk opleve omsorgspersonen som stabil og gennemgående. Det betyder, at det lille barn har behov for, at samvær er hyppigt forekommende og af kort varighed, så barnet fortsat vil have oplevelsen af, at barnets omsorgspersoner er stabile og gennemgående i barnets liv”.

I alderen 3 til 6 år taler guiden om, at ”antallet af overnatninger i træk hos den anden forælder kan øges, såfremt det i forhold til andre hensyn og hele barnets hverdagsliv er det bedste for barnet”. Her er der en gammel tommelfingerregel om en overnatning for hvert leveår, men dette skal selvfølgelig vurderes i den enkelte sag.

I alderen 6 til 12 år kan de fleste børn godt være væk fra deres omsorgspersoner i længere tid. Det er også fra denne aldersgruppe, at deleordningerne begynder at passe bedre til flere børn.

I alderen 13 til 17 år (og måske tidligere) er den unges relationer til vennerne blevet stærkere og måske ”konkurrenter” til forældrene. Derfor vil den unge muligvis orientere sig mere mod dem end respektive forælder. Dét stiller visse krav til samværsordningen, hvor tiden til forældrene indskrænkes. Her er det vigtigt at rumme den unges situation, sociale liv psv.

Fire: barnets hverdagsliv

Og udover relationerne fra skolen er der andre ting i barnets hverdagsliv, som skal tages i betragtning. Børn kan f.eks. have fritidsinteresser, kæledyr, (bonus-)søskende, venner, andre vigtige voksne osv., som barnet skal pleje.

Samtidig har logistiske ting også betydning som geografiske afstande, forældrenes arbejdstider og transport.

Her betoner guiden, at ”ingen af disse ting kan på forhånd defineres som noget, der peger på én specifik ordning som den rigtige. Det vil være forskelligt fra barn til barn, hvilken betydning sådanne ting hver især vil have for barnets liv”.

Fem: forældresamarbejdet

Én af de væsentligste forudsætninger for en god samværsordning handler om det gode forældresamarbejde. Dét peger de fleste forskere, undersøgelser osv. på.

Her betoner samværsguiden: ”Uanset valget af samværsordning har det derfor betydning for jeres barn, at I kommunikerer om vigtige ting i jeres barns liv, og at I ikke udsætter jeres barn for de uenigheder, der kan være imellem jer”.

Og videre: ”Børnene har større tendens til at være positivt stemte over for en deleordning, når forældrene kan samarbejde og undgår at have konflikter foran barnet, samt når begge forældre kan deltage ved begivenheder, som er vigtige for barnet”.

Få mere viden om ”Familieretshusets samværsguide”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om Familieretshusets samværsguide.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.