Delebarn kan ikke få skolekørsel

En dreng har brug for skolekørsel, når han er hos begge skilsmisseforældre. Han kan også få den bevilget – men kun, når han er hos den ene forælder hver anden uge.

Modelfoto

Aaron Steen Bjørn Jensen er en frisk 10-årig dreng. Han bor sammen med sin mor i det nordlige Aarhus, mens hans far bor cirka 12 kilometer længere nordpå.

Det er hos moderen, Aaron har sin folkeregisteradresse. Dermed er hun bopælsforælder og faderen samværsforælder. Samværsordningen hedder 7/7.

Efter sommerferien skal Aaron have Aarhus Kommunes hjælp til at komme i skole i Tilst (Aarhus Vest), både når han er hos moderen og faderen. Men skolekørsel kan kun bevilges fra barnets folkeregisteradresse, altså moderen. Aaron kan derfor ikke få kørsel til og fra faderens adresse.

Har konsekvenser

I artiklen fra TV2 Østjylland beskrives det, hvordan det har konsekvenser for skilsmissefamilien, at kørslen kan bevilges fra moderens adresse og ikke faderens – og at det heller ikke er en løsning at flytte bopælen til faderen.

For eksempel vil moderen miste sin ret til ekstra SU, mens faderen ikke selv kan transportere Aaron på grund af hans to halv-lillesøstre.

Folkeregister-adressen afgørende

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), forklarer til TV2 Østjylland, hvad baggrunden for tilgangen er:

”Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle familier, som kan opleve udfordringer i hverdagen. Når det er sagt, så gælder det for mange velfærdsydelser i Danmark, at det er folkeregisteradressen, der tages udgangspunkt i, når der for eksempel bevilges kørsel. Sådan er det også i folkeskoleloven, og det er den lov, vi følger”.

Og videre:

”De nuværende regler for kørsel er vedtaget af et bredt flertal i byrådet som led i en besparelse, og fordi der var brug for at ensarte regler og praksis på området. Det betyder også, at det er byrådet, som skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i reglerne”.

Skolekørsel på den politiske dagsorden

Spørgsmålet om skolekørslen er flere gange blevet debatteret i byrådet.

I sin artikel har TV2 Østjylland flere kommentarer fra byrådsmedlem fra Moderaterne, Polly Bak Dutschke. Hun mener, at ordningen skal være langt mere smidig, så den kan tilpasse aarhusianernes hverdagsliv.

Krisecenter for mænd fylder 30 år

Det er krisecentret i Fredericia, der i dag fylder rundt og i dén anledning holder åbent hus.

Der er ikke mange krisecentre for mænd i Danmark, men der er ét i Fredericia. Og i dag kan det fejre 30-års fødselsdag.

Der er åbent hus og reception i dag i centrets lokaler på Prinsessegade 81A i Fredericia. Her vil man have mulighed for at se faciliteterne og tale med ansatte og bestyrelsesmedlemmer.

Krisecentret åbnede den 1. juni 1995 under beskedne forhold. I dag er der 5 værelser, der alle er udstyret med TV og køleskab.

Den 1. januar i år overgik krisecentret til at være et botilbud efter Servicelovens §110, som også kaldes “herbergs-paragraffen”. Det betyder, at beboerens hjemkommune betaler en dagstakst for opholdet. Centret modtager desuden fortsat økonomisk støtte eller naturalier fra forskellige fonde og lokale virksomheder.

Flere former for hjælp og støtte

Centrets hjælp er stilet mod mænd i krise og inkluderer midlertidigt tag over hovedet i op til tre måneder med mulighed for samvær med beboerens børn. Desuden kan beboeren få rådgivning og vejledning, ligesom der er hjælp til kontakt med offentlige myndigheder.

Hjælpen omfatter også ansøgninger om diverse ydelser som kontanthjælp, indskudslån, boligstøtte samt hjælp til tandlæge- og psykologbesøg. Desuden kan man få hjælp af en bisidder ved møder med f.eks. jobcenter, Familieretshuset og lokalpsykiatrien.

Og så er der den direkte hjælp til at styrke den almene trivsel ved simpelthen at være tæt på andre. Der er således sociale og netværksskabende aktiviteter som udflugter og fællesspisninger, ligesom beboerne kan hygge og samtale over en kop kaffe eller spille guitar, spil eller lignende.

Se dokumentarfilmen om ”Krisecenter for mænd” i Fredericia

I september 2023 udsendte ”DanmarkC TV” en dokumentarfilm om krisecentret for mænd i Fredericia. Du kan se den herunder.

Liste over forældre-fremmedgørende adfærd

Hvilke konkrete former for adfærd ser man typisk fra forældre, der udøver forældre-fremmedgørelse af barnet eller den anden forælder? ”Skilsmissefamilien” har samlet en liste.

Modelfoto

I de seneste år har forældre-fremmedgørelse (herefter FFG) været i fokus herhjemme. Det vil sige processen, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Fænomenet har været omdiskuteret i faglige kredse og også inden for internationale retssystemer. Det har blandt andet fået enkelte interessenter til at hævde, at påstande om FFG blot er et forsøg (typisk fra fædre) på at dreje fokus fra dén vold, som de selv udøver mod barnet eller den anden forælder – og samtidig stillet spørgsmålstegn ved, om FFG overhovedet kan finde sted.

Denne debat har fjernet fokus fra, at mange ramte forældre har observeret konkrete former for adfærd fra udøvende forældre, rettet mod barnet eller den anden forælder; og at barnet som et resultat af denne adfærd påvirkes og eventuelt også vender sig mod den ramte forælder.

I praksis er der således stor underbygning af, at den forældre-fremmedgørende adfærd er faktuel.

”Skilsmissefamilien” har samlet en række eksempler på denne forældre-fremmedgørende adfærd, som internationale organisationer har peget på er typiske i sagerne. Listens 70 punkter er inddelt i en række temaer, hvor der for hvert af dem er nævnt en stribe konkrete former for forældre-fremmedgørende adfærd.

Nogle eksempler kan komme til udtryk på anden vis end som beskrevet, ligesom nogle eksempler optræder under forskellige temaer herunder, fordi de har forskellige forståelser og virkning. Og så er det ikke en udtømmende liste…

Det skal naturligvis understreges på det kraftigste, at listen ikke skal betragtes som hjælp til en forælder, der faktisk ønsker at bruge den imod den anden forælder eller barnet.

Der er udelukkende tale om, at personer kan vurdere, om de selv eller barnet er udsat for forældre-fremmedgørende adfærd.

Forælderens tilgang til den ramte forælder

• Forælderen kommer med nedværdigende kommentarer om den anden forælder

• Forælderen er modvillig mod positive udtalelser fra andre om den anden forælder

• Forælderen nægter at bruge navnet på den anden forælder

• Forælderen henviser til den anden forælder med nedsættende betegnelser

• Forælderen er modvillig i.f.t. at anerkende, at den anden forælder er i stand til at tage sig af barnet 

Bagvaskelse af den ramte forælder

• Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed, misbrug af barnet osv. uden tilstrækkelig eller nogen dokumentation

• Forælderen henviser til muligheden for, at forælderen er farlig osv., uden faktisk at fremsætte påstanden

• Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed osv. tæt på eller i forbindelse med juridiske begivenheder som et retsmøde, samværsændringer osv.

• Forælderen betragter uskyldige situationer som farlige, f.eks. hvis barnet sidder på faderens skød

• Barnets modvilje mod at se den ramte forælder bruges som ”bevis” på den anden forælders forseelser

Involvering i barnets tid med den ramte forælder

• Forælderen hindrer, at barnet kan bruge tid sammen med den anden forælder

• Forælderen lægger alternative, foretrukne aktiviteter på tidspunkter, hvor barnet skulle være hos den målrettede forælder

• Forælderen kontakter (uden reel grund) barnet, mens barnet er hos den anden forælder

• Forælderen udleverer ikke barnet til samvær eller anden kontakt

• Forælderen henter barnet fra skolen, selv om barnet skulle være hos den anden forælder

• Forælderen lægger barnets aftaler med læge, tandlæge og lignende på tidspunkter, hvor barnet skulle have været hos den anden forælder

Udelukkelse af den ramte forælder fra barnets liv

• Forælderen undlader at videregive gaver, kort eller breve til barnet fra den anden forælder

• Forælderen gør det vanskeligt eller umuligt for den anden forælder at opretholde kontakten til barnet via telefon eller lignende

• Forælderen undlader bevidst at nævne den anden forælder, når vedkommende taler med barnet eller omkring barnet

• Forælderen insisterer på, at barnet kalder vedkommendes nye partner ”far” eller ”mor”, selv når forholdet er meget nyt

• Forælderen opfordrer barnet til at kalde den anden forælder ved sidstnævntes fornavn i stedet for ”far” eller ”mor” (eller andre titler, barnet normalvis bruger)

• Forælderen forhindrer barnet i at tilbringe tid sammen med den anden forælders udvidede familie

Informations-portvagt

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om vigtige begivenheder for barnet, som den anden forælder kunne deltage i (f.eks. aktiviteter i skolen, i forbindelse med fritidsaktivitet eller lignende)

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets lægebesøg eller om forhold vedrørende barnets helbred

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets samtaler med f.eks. psykolog

• Forælderen begrænser den information, der gives til professionelle, der arbejder med barnet, f.eks. psykolog

• Forælderen undlader at give den anden forælder oplysninger om barnets præstationer i skolen

• Forælderen tilbageholder information fra den anden forælder om, at barnet når udviklingsmæssige milepæle

Afhøring af det fremmedgjorte barn

• Når barnet vender tilbage fra samvær / kontakt med den anden forælder, vil den første forælder gerne vide detaljeret, hvad der skete hos den anden forælder

• Forælderen spørger barnet om den tid, det bruger sammen med den anden forælder, på trods af forbud fra f.eks. myndighederne mod at gøre dette

• Det er din opfattelse, at barnet føler sig presset til at give information til den spørgende forælder

• Barnet har en tendens til at ændre sin historie om en forælder til en mere negativ version, efter pres fra den fremmedgørende forælder

• Barnet undgår eller ønsker at undgå kontakt til den ramte forælder for at undgå at skulle udspørges af den fremmedgørende forælder

Skade på den positive forbindelse mellem barnet og den ramte forælder

Forælderen fortæller barnet 1) negative ting om den anden forælder, 2) at den anden forælder har en ny familie og ikke vil have barnet, 3) at den anden forælder aldrig ville have dem, 4) at den anden forælder har for travlt til dem, 5) at den anden forælder (hvis vedkommende ikke har betalt børnebidrag) er ligeglad med barnet eller 6) at den anden forælder var utilfreds med graviditeten / ønskede at afslutte graviditeten / ikke støttede under graviditeten og lignende

Upassende afsløring om den ramte forælder

• Forælderen informerer barnet om negative begivenheder i forholdet, som ikke havde noget med barnet at gøre, eller som fandt sted før barnet blev født

• Forælderen viser barnet retsdokumenter eller lignende og fortæller om indholdet i dem for at forstærke det negative syn på den anden forælder

• Forælderen balancerer ikke negative kommentarer om den ramte forælder med positive kommentarer (er overvejende negativ)

• Forælderen filtrerer ikke sine udsagn om den ramte forælder, når vedkommende er omkring barnet

• Forælderen videregiver oplysninger om den ramte forælder til barnet som et middel til at styrke alliancen mellem sig selv og barnet

Tilskyndelse til, at barnet vender sig mod den ramte forælder

• Forælderen fortæller barnet, at det ikke behøver at adlyde den anden forælder og evt. dennes nye partner

• Barnet er kompatibelt med andre mennesker, men ikke den ramte forælder

• Forælderen klager over, at den ramte forælder stiller krav til barnet – krav, som ellers er normale fra forælder til børn (f.eks. at lave lektier, rydde op osv.)

• Forælderen får den anden forælders regler for barnet til at virke urimelige for barnet

• Forælderen belønner barnet for manglende overholdelse af den ramte forældres regler

Fremtvinger loyalitet til den fremmedgørende forælder

• Forælderen presser barnet til at tage vedkommendes parti i konflikten mellem forældrene

• Forælderen insisterer på, at barnet fortæller andre, at det støtter denne forælder

• Forælderen gør det klart for barnet, at positive følelser for begge forældre ikke vil blive tolereret

• Forælderen gør det klart, at der vil være negative konsekvenser for ikke at være loyal over for den fremmedgørende forælder

• Forælderen skaber muligheder for, at barnet kan udtrykke sin loyalitet over for denne forælder

• Forælderen har en forventning om, at barnet vil være loyalt mod sig

Opmuntrer til en usund alliance

• Forælderen taler om barnet, som om de er venner i stedet for at have et forældre-barn-forhold

• Forælderen opmuntrer aktivt barnet til at være afhængig af sig

• Forælderen opmuntrer barnet til at tro, at det ikke kan fungere uden dem

• Forælderen planlægger sammen med barnet mod den anden forælder

• Forælderen opfordrer barnet til at lyve for at støtte vedkommendes synspunkt

• Forælderen taler kun om at have brug for barnet for at gøre barnet glad

Følelsesmæssig manipulation

• Forælderen trækker sig eller truer med at trække kærlighed og hengivenhed tilbage, hvis barnet er uenigt i vedkommendes syn på den anden forælder, hvis barnet opfører sig på en måde vedkommende anser for at være illoyalt eller hvis barnet beder om at se den anden forælder

• Forælderen udtrykker utilfredshed eller bliver vred, hvis barnet nævner eller taler om den anden forælder

• Forælderen truer med at forlade barnet, hvis det udtrykker et ønske om at se den anden forælder

Udnyttelse af andre

• Forælderen giver (misvisende) informationer om den anden forælder til f.eks. myndighederne

• Forælderen involverer politi, krisecenter eller lignende under påskud af, at den anden forælder er farlig – på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

• Forælderen bruger retssystemet til at straffe den anden forælder

• Forælderen søger rådgivning til barnet for at understøtte vedkommendes opfattelse af, at barnet ikke skal bruge tid sammen med den anden forælder

• Forælderen informerer barnets skole om den trussel, den anden forælder repræsenterer mod barnet på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

• Forælderen søger støtte til sin påstand om seksuelle overgreb eller familievold rettet mod barnet på trods af, at der ikke er bevis eller indicier for, at den anden forælder har misbrugt barnet seksuelt eller udøvet vold i familien