Denne tekst handler om børnebidraget, som er én af måderne, hvorpå samværsforælderen kan løfte sin forpligtelse til at sørge for barnet.
Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.
Forældre har naturligvis en grundlæggende forpligtelse til at tage vare på deres barn. Dette betegnes ”forsørgelsespligten”. Og forældrene skulle sørge for barnet, mens familien var samlet, og det skal de også, når forældrene er gået fra hinanden. Det vil sige, at begge forældre skal sørge for barnet i relation til eksempelvis mad, husly, beskyttelse osv. – og det handler også om, at der kan være en række udgifter knyttet til barnet, eksempelvis i form af SFO, fritidsaktiviteter, lejrskole, efterskole, lommepenge osv.
Men forsørgelsespligten og børnebidraget kan være vigtige begreber, særligt hvis forældrene ikke kan blive enige.
Forsørgelsespligten ved enighed
Mange forældrepar, der er gået fra hinanden, samarbejder omkring barnet og deles om udgifterne knyttet til barnet på måder, som de nu kan blive enige om. Nogle forældre deler udgifterne ligeligt mellem sig, mens andre forældre deler udgifterne skævt, f.eks. ved at lade forælderen med det største økonomiske råderum dække en større del af udgifterne.
Når man på denne måde er enige, behøver man ikke kontakte Familieretshuset.
Forsørgelsespligten ved uenighed
Kan forældrene ikke blive enige om fordelingen af udgifterne knyttet til barnet og / eller om samværsforælderen løfter sin forsørgelsespligt over for barnet, kan det være hensigtsmæssigt at anmode Familieretshuset om at fastsætte børnebidrag. Det er en månedlig betaling fra samværsforælderen til bopælsforælderen, typisk indtil barnet fylder 18 år.
De fleste fastsættelser består af normalbidraget, som er minimum-beløbet, som samværsforælderen skal betale til bopælsforælderen. I 2025 beløber det sig til kr. 1.603 hver måned. Er samværsforælderens indtægt høj, kan der fastsættes forhøjet børnebidrag. Dette beskrives nærmere på Familieretshuset hjemmeside og på Borger.dk.
Det skal i denne sammenhæng understreges, at børnebidraget nok betales til den anden forælder, men at beløbet ikke er tiltænkt vedkommende. Det er derimod et beløb, som bopælsforælderen grundlæggende skal lade indgå i forsørgelsen af barnet.
Opfyldelse af forsørgelsespligten med undtagelser
Når samværsforælderen betaler børnebidrag, opfylder vedkommende som udgangspunkt sin forsørgelsespligt og kan ikke pålægges andre udgifter. Der er dog flere vigtige pointer i denne sammenhæng:
Samværsforælderen kan udover børnebidraget blive pålagt forskellige bidrag som fødselsbidrag, konfirmationsbidrag og flere andre efter anmodning fra bopælsforælderen
Det er ikke givet, at bopælsforælderen er forpligtet til at afholde den pågældende udgift
Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, der udspringer direkte af samværet, herunder mad, arrangementer og lignende. Bemærk, at bleer, baby-mad og ikke-receptpligtig medicin også er omfattet
Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, som vedkommende selv pålægger barnet, herunder tilmelding til et arrangement, sport og lignende
Særligt om deleordninger
Én af de hyppigste misforståelser omkring børnebidraget er, at det bortfalder, hvis man har en 7/7-ordning eller endda en 8/6-ordning.
Det er ganske vist udgangspunktet, at en ligelig fordeling af tid umiddelbart medfører, at der ikke fastsættes børnebidrag. Men det er ikke givet, at samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis det gennem en konkret vurdering bliver fastslået, at det netop ikke er tilfældet, kan der godt fastsættes børnebidrag alligevel.
Vurderingen omfatter flere ting:
Hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er
Om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet (f.eks. hvem, der betaler de større faste udgifter såsom daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende samt hvem, der køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende)
De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter
Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov
Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet
Det er uden betydning for vurderingen, om barnet har delt bopæl
Betydningen af ene-forældremyndighed
Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, kan indehaveren af den fulde forældremyndighed anmode Familieretshuset om at pålægge forælderen uden del i forældremyndigheden at betale bidrag til barnets forsørgelse. Førstnævnte har nemlig ret til at få sidstnævntes forsørgelsespligt omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.
Dermed kan der selv i tilfælde med deleordninger, og hvor forælderen uden del i forældremyndigheden faktisk løfter forsørgelsespligten, alligevel blive fastsat børnebidrag.
Andre pointer
Det skal bemærkes, at børnebidraget er fradragsberettiget, og at samværsforælderen dermed kan trække bidraget fra i skat.
Bemærk også, at forældrene selv (og dermed uden at inddrage myndighederne) kan lave et krydsende børnebidrag ved flere børn, hvor mindst ét barn bor hos bopælsforælderen og mindst ét barn bor hos samværsforælderen. Dét betyder, at forældrene ikke behøver at overføre børnebidraget til hinanden i praksis, men alligevel kan trække det fra i skat.
Forældrene kan desuden selv fastsætte børnebidrag. Dog tillader SKAT ikke nødvendigvis fradrag for børnebidrag, som er højere end dét, som Familieretshuset ville fastsætte.
Få mere viden om ”børnebidraget”
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.
Der er dog mange sammenhænge omkring børnebidraget, som kan give udfordringer, herunder hvilke udgifter, der er indbefattet i børnebidraget, og hvilke, der ikke er. Og derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.
