Personligheden

Denne artikel giver en grundlæggende indføring i personligheden og herunder hvordan man kan afdække, om personen har en ”sund” personlighed.

Dette er den første artikel i en serie om personlighedsforstyrrelser – og hvad det kan betyde for et samlivsbrud eller en skilsmisse, hvis den ene part har en personlighedsforstyrrelse som eksempelvis narcissisme.

Men vi starter med at forholde os til personligheden i almindelighed, dvs. hos den raske eller sunde person.

Persontype-tests

Vi starter med en jobsamtale.

Ansøgeren vil meget gerne have jobbet og forsøger at vise sine gode sider, for det er selvfølgelig dem, der skal overbevise virksomheden om at ansætte ham. Udover at have de formelle ansøgningskriterier på plads sørger han derfor for den rette påklædning, fremtoning, kommunikation og væremåde i det hele taget.

For mange virksomheder vil de ting nok være vigtige, men deres fokus ligger et helt andet sted – nemlig om ansøgeren har den rette personlighed og de personlige egenskaber, som jobbet kræver.

Det gør sig især gældende ved jobs, der er særligt krævende, og hvor der derfor kræves særlige kompetencer.

Vil man f.eks. være flyveleder, der skal overvåge og dirigere lufttrafikken i en lufthavn, vil man blive mødt med enorme krav.

Naviair, der netop står for uddannelse af flyveledere, skriver eksempelvis: ”Det er et specielt job med et vigtigt ansvar, derfor leder vi efter særlige personlige kompetencer når vi rekrutterer. Det kan f.eks. være overblik, forudseenhed, samarbejde, multitasking, handlekraft og stresstolerance”.

Men hvordan afklarer man overhovedet, at man kan ”multitaske” og har høj ”stresstolerance”?

Måske har ansøgeren tidligere arbejdet med ting, hvor netop de kompetencer var relevante? Måske har ansøgeren ikke tidligere arbejdet med netop disse kompetencer, men har som soldat lavet noget, der minder om det? Eller hvad med moderen, der har planlagt og afviklet utallige børnefødselsdage, hvor samme kompetencer har været afgørende forudsætninger?

Det kan være en kompleks opgave at afdække en ansøgers kompetencer, og derfor vælger mange virksomheder også at benytte et konsulentfirma.

De lader ofte ansøgerne gennemgå en persontype-test, hvor ansøgeren skal besvare spørgsmål eller forholde sig til modsatrettede udfald. Det giver samlet en profil af ansøgerens personlighed.

For eksempel har Jobindex deres egen persontypetest på denne side, som du selv kan prøve. Her møder man en stribe emner, hvor man har to svarmuligheder: f.eks. ”Jeg kommer som regel altid til tiden og helst lidt før” kontra ”Jeg kommer som regel lige til tiden eller lidt senere end det aftalte tidspunkt”.

Bagefter får man en angivelse af, i hvilket omfang (dvs. målt i procent) man er ekstrovert (udadvendt) eller introvert (indadvendt), om man er ”tænkende” eller ”følende” og så videre. Og derefter følger en forklaring af dén personlighed, man har – og endda også en henvisning til kendte, der har samme type-profil som dig.

Personligheden er kompleks

Disse tests er ikke usædvanlige, og de er skabt på baggrund af stor forskning på området.

De nyere forskningsmæssige tilgange er IKKE, at vi kan reduceres til ”en type”, f.eks. at man er indadvendt eller udadvendt. Dét er personligheden simpelthen for kompleks til.

I stedet er det udgangspunktet, at vi indeholder mange typer i mindre eller større grad – og at vores personlighed derfor bliver en kombination af de forskellige træk.

Der findes flere tilgange til og modeller af, hvordan man så når frem til, hvad éns personlighed kan defineres som. Men ofte henvises til arbejdet af psykologerne Paul T. Costa Jr. og Robert R. McCrae, som har udviklet en model, der er bred anerkendelse af – men det skal understreges, at der er mange andre modeller.

Modellen af Costa og McCrae kaldes ”fem-faktor-modellen”.

Fem-faktor-modellen

Modellen består som nævnt af fem overordnede dimensioner. Og inden for hver af dem er der så flere mere konkrete personligheds-træk:

Det skal understreges, at de forskellige træk rummer såvel positive som negative sider – i vores illustration herover er det kun den positive version, der er taget med. For eksempel er trækket ”ærlig” under faktoren ”Venlighed” den positive version; den negative version er så, at personen er uærlig.

Firkantet sagt: jo mere positivt personens resultater er, jo mere sund er personen også.

Fem faktor-modellen i praksis

Nu vi har den konkrete ”Fem faktor model” i spil, så lad os se nærmere på endnu en konkret måde at bruge den på i praksis. Her er det ”Psykologerne Johansen og Kristoffersen”, der bruger en personligheds-test. Den består af 50 emner, hvor testpersonen skal svare, om vedkommende er enig eller uenig.

Det første emne lyder ”Jeg er festens midtpunkt”, hvor testpersonen så skal erklære sig enten ”Meget uenig”, ”Uenig”, ”Hverken enig eller uenig”, ”Enig” eller ”Meget enig”.

Det konkrete emne i testen udspringer af fem faktor-modellen, men hvor? Ja, dette emne passer fint ind under faktoren ”Udadvendthed” og trækket ”Selskabelighed”.

Det næste emne lyder ”Jeg bekymrer mig ikke så meget for andre” og igen med de fem svarmuligheder. Hvor passer dette emne ind i modellen? Her kunne det være knyttet til faktoren ”Robusthed” og trækket ”Bekymring”, men det kunne også være under faktoren ”Venlighed” og trækket ”Empatisk”.

Men dét behøver testpersonen ikke at forholde sig til. Vedkommende skal blot forholde sig til de 50 emner, og så sørger programmet selv for at koble de enkelte svar til en endelig profil.

”Den sunde personlighed”

Modeller som ”Fem faktor-modellen” er med til at give et samlet billede af, i hvilket omfang man kan siges at have en ”sund personlighed”. Modellen handler om at afklare personens fem overordnede faktorer (robusthed, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed) samt de underliggende og mere konkrete træk.

Samtidig vil modsatte resultater også sige noget om tilstedeværelsen af en personlighedsforstyrrelse eller psykisk lidelse hos personen. For eksempel har forskere påvist, at negative udfald under ”Robusthed” kan kobles til angst.

Denne artikel har fokuseret på ”den sunde personlighed” for at give et grundlag for forståelsen af personligheden. I kommende artikler ser vi nærmere på dét, der kan kaldes ”usunde” personligheder – med fokus på narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Hvis du vil læse mere om ”personligheden”

Du kan f.eks. læse videre om personligheden på disse sider:

• E-stimate: ”Hvad er Femfaktormodellen?”

• Psychologs: ”The Five-Factor Model of Personality: All You Need To Know”

• Making Business Matter: “The Big 5 Personality Traits”

Ny rapport om børnesamtalen i Familieretshuset

VIVE har i dag udsendt en rapport om børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen i Familieretshuset.

Når Familieretshuset behandler en forældreansvarssag, vil involverede børn ofte deltage gennem en børnesamtale. Det gøres for at sikre, at barnets perspektiv bliver kendt og også indgår i sagsbehandlingen. Denne opgave ligger hos en særlig børneenhed under Familieretshuset.

Nu har VIVE udgivet en rapport med fokus på, om børn, der møder Familieretshusets børneenhed, oplever at blive støttet og inddraget i familieretlige sager – og særligt i forhold til børns oplevelse af at komme til børnesamtale og have en kontaktperson i Familieretshuset.

Det er Karen Margrethe Dahl og Misja Eiberg, der står bag rapporten.

Hvad konkluderer rapporten?

 

Rapporten konkluderer blandt andet:

• Langt de fleste børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, oplever, at børnesamtalen foregår i et trygt og forståeligt rum, hvor de frit kan udtale sig om deres familiesituation uden at skulle tage hensyn til deres forældre

• De fleste har lyst til at komme til børnesamtale og synes, at samtalerne drejer sig om det, der er vigtigt for dem

• De fleste børn forstår, hvordan indholdet af samtalerne videregives til forældrene og finder, at videregivelsen er en fordel for dem selv

• Tre ud af ti børn har dog enten svært ved at forstå, hvad der videregives, og hvordan dette gøres, eller de oplever ikke, at de selv har indflydelse på, hvad der må siges videre

• Omtrent halvdelen af børnene ved, at de har fået tildelt en kontaktperson i Familieretshuset – og heraf ved de fleste også, hvordan de kommer i kontakt med vedkommende

Alderen vigtig

Rapporten viser også, at alder spiller en vigtig rolle for oplevelsen af Familieretshusets børneinddragelse.

De yngste børn ser således i mindre grad end de ældre børn ud til at forstå børneinddragelsen, og de finder det i mindre grad relevant at deltage.

Til gengæld føler de yngre børn sig i højere grad end de ældre børn støttet og hjulpet af både børnesamtalen og kontaktpersonsordningen.

Du kan læse rapporten i sin helhed ved at følge dette eksterne link til VIVE.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 6-17-årige børn, der har været til børnesamtale i Familieretshusets børneenhed.

I 2023 deltog 642 børn i undersøgelsen ud af 1.062 mulige (året før, i 2022, deltog 668 børn ud af 1.131 mulige). 28 % af de børn, som har deltaget i undersøgelsen i 2023, er 6-8 år; 43 % er 9-12 år; og 28 % er 13-17 år.

Aktindsigt

Aktindsigt kan være din mulighed for at se / få udleveret materiale, der er i f.eks. din egen eller dit barns sag.

Som part i en sag kan man få adgang til alle informationer ("akter"), som er i sagen.

Dette betegnes "aktindsigt", som beskrives nærmere herunder: først ser vi nærmere på, hvorfor aktindsigt kan være et vigtigt redskab i en skilsmissesag. Herefter beskrives det, hvordan man anmoder om aktindsigt, aktindsigt i relation til forældremyndighed (herunder "Orienteringsretten") samt hvordan man klager over afslag på aktindsigt.

Generelt om aktindsigt

Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører.

Gennem aktindsigt får man mulighed for at se alt materiale og dermed det få fulde vidensmæssige overblik over sagen. Det skaber også en mulighed for at vurdere, om både belysning af og afgørelse i sagen er faktuelt korrekt. Og efterfølgende aktindsigter giver mulighed for at følge med i, om der skulle være kommet yderligere informationer til sagen. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da myndigheden ikke er forpligtet til at partshøre borgeren i alle tilfælde - og disse informationer vil således som udgangspunkt kunne fås via aktindsigt.

Aktindsigt er en rettighed, man har som borger via Forvaltningsloven. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være undtagelser knyttet til din indsigt. For eksempel kan nogle informationer, som er undtaget af aktindsigten (f.eks. fordi det er personfølsomme informationer om andre personer) være streget over, så de ikke kan læses.

Anmodning om aktindsigt

En anmodning om aktindsigt bør rettes til den pågældende myndighed, der har sagen. Det kan ske skriftligt, mundtligt, telefonisk eller pr. mail, og det er ikke et krav, at man begrunder sin anmodning. Man kan evt. via fuldmagt få en anden til at anmode om aktindsigten, f.eks. en partsrepræsentant.

Anmodningen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde materialet i dén sag, som anmodningen omhandler. Aktindsigten kan omfatte alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles af den pågældende myndighed inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. I så fald skal myndigheden underrette parten om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Orienteringsretten

Har man del i forældremyndigheden, har man ret til fuld aktindsigt i egne samt barnets forhold ved læge, hospitaler, kommune, skole, institution og lignende (når barnet er fyldt 15 år kan vedkommende dog modsætte sig, at forældrene får aktindsigt i dets sag).

Har man ikke del i forældremyndigheden, har man ikke ret til aktindsigt. Man har imidlertid ret til at blive orienteret om barnets forhold ("Orienteringsretten") hos læge m.v. Dette skal man anmode om direkte hos den pågældende aktør.

Man har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis skolen eller institutionen opbevarer dem. 

Vær dog opmærksom på, at læge m.v. kan nægte dig oplysninger om barnets forhold, hvis det skønnes at være til skade for barnet. Desuden kan du i særlige tilfælde miste adgangen til orienteringer og at få dokumenter udleveret, hvis forælderen med del i forældremyndigheden eller en aktør, der har kontakt med barnet, anmoder om dette og kriterierne herfor er opfyldt.

Klage

Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold i aktindsigten.

Får man afslag på en anmodning om aktindsigt, kan man klage til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.

Få mere viden om ”aktindsigt”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Aktindsigt indeholder imidlertid ofte en del komplicerede sammenhænge, tidsfrister og lignende. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

LOVGRUNDLAG - FORVALTNINGSLOVEN

Reglerne om aktindsigt findes i Forvaltningsloven og nærmere bestemt §§ 9-18. Der kan også opnås aktindsigt på baggrund af offentlighedsloven for personer, der ikke er part i sagen og i mere generelle sammenhænge hos myndighederne - men disse sammenhænge berøres ikke i denne tekst.

Herunder er udvalgte paragraffer i forkortet form:

Retten til aktindsigt (§ 9).

Er man part i en sag kan man "forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter" (§ 9), hvilket omfatter "alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter" (§ 9, stk. 2).

Identifikations-kravet (§ 9 a).

En anmodning om aktindsigt skal angive den sag, man ønsker at blive gjort bekendt med (§ 9 a).

Udsættelse af sagen (§ 9 b).

Hvis parten under sagens behandling fremsætter en anmodning om aktindsigt og denne anmodning skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Meroffentlighedsprincippet (§ 10).

"Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger".

Undtagelse af sager (§ 11).

Bestemmelserne i det pågældende kapitel "gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser".

Undtagelse af dokumenter (§ 12).

"Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter".

Som interne arbejdsdokumenter anses "dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående" (§ 12).

Dog er det efter § 13 gældende, at retten til aktindsigt uanset bestemmelserne i § 12 "omfatter interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form", når 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder".

Retten til aktindsigt omfatter ifølge § 14 "ikke 1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder, 2) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed og 3) myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres".

Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger (§ 14 a).

"Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 12 og § 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse".

Meddelelse af interne faglige vurderinger (§ 14 b).

"I sager, hvor det er almindelig praksis at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål til brug for afgørelsen af den pågældende type sager, omfatter retten til aktindsigt oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, som måtte være foretaget af de pågældende spørgsmål".

Undtagelse af oplysninger (§ 15).

"Retten til aktindsigt kan begrænses på grund af afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, medmindre partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod".

Det fremgår videre (§ 15 b), at "retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn" (til bl.a. forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det fremgår videre (§ 15 c), at såfremt "de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold".

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang (§ 16 og 17).

"Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 2), at den pågældende myndighed snarest afgør, "om partens anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 3), at "dokumenterne skal udleveres i den form, som parten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn". Og videre (§ 16, stk. 4), at "afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører".

Det fremgår videre (§ 17), at "hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage".

Aktindsigt i straffesager (§ 18).

"En part i en straffesag kan, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende".