Kritik af det familieretlige system

Rigsrevisionen har undersøgt sagsforløbet i det familieretlige system og offentliggjort en beretning til Statsrevisorerne – og udtaler sin kritik.

I april 2019 blev det nye familieretlige system indført, som blandt andet medførte en overgang fra Statsforvaltningen til Familieretshuset.

Nu har Rigsrevisionen undersøgt sagsbehandlingen i dette system og derunder både Familieretshuset og familieretterne.

Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2023, og det har været af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som Familieretshuset er en styrelse under, og Danmarks Domstole. Undersøgelsen bygger bl.a. på løndata og data fra sagsbehandlings- og mødebookingsystemer fra Familieretshuset og Danmarks Domstole (Domstolsstyrelsen).

Andreas Berggreen, der er vicedirektør i Familieretshuset, forklarer til Familieretshusets hjemmeside om undersøgelsen:

”Det er helt naturligt, at Rigsrevisionen har valgt at se nærmere på det familieretlige system, når der er etableret en helt ny stor reform og tilført knap en milliard kroner i perioden 2021-2024”.

Han udtaler videre: ”Vi har haft et godt samarbejde med Rigsrevisionen om rapporten, og Rigsrevisionens perspektiver og analytiske indsigter har gjort os klogere på, hvordan vi kan forbedre vores sagsproduktion. Vi er således enige i mange af Rigsrevisionens konklusioner og har allerede iværksat en række initiativer for at udmønte Rigsrevisionens anbefalinger”.

Rigsrevisionens beretning

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at ”Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Med effektiv sagsbehandling mener vi overordnet, at den samlede sagsbehandlingstid står i rimeligt forhold til den tid, som de nødvendige sagsskridt i et forløb kræver”.

Og dykker man ned i beretningen, møder man kritik fra Statsrevisorerne, der udtaler:

”Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Den lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl.

Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået”.

Rigsrevisionen fremsætter flere punkter, som bør undersøges af Familieretshuset:

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet indtil familiernes første møde (i 2023 ventede en familie i gennemsnit 7 uger på at komme til det første møde, hvoraf familiens ansøgning lå stille (uden aktivitet) i 4-5 uger)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i mødefasen (i 2023 gik der i mødefasen i gennemsnit 7 uger mellem familiernes første møde og familiernes andet møde i et forløb)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i den afsluttende fase med skriftlig sagsbehandling (Rigsrevisionen skriver: ”Vi kan ikke identificere aktivitet, der kan forklare, hvorfor der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste møde, til forløbet afsluttes”)

Statsrevisorerne anbefaler gennem beretningen, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ana­ly­se­rer sine arbejdsprocesser med henblik på at reducere tiden uden aktivitet og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for familierne.

Grundlæggende enige, men…

Andreas Berggreen nævner i artiklen til Familieretshusets hjemmeside:

”Selvom vi grundlæggende er enige med Rigsrevisionen, er der enkelte konklusioner, der med fordel kan tilføres nogle nuancer i forhold til det, der fremgår af beretningen”.

Artiklen fremhæver her følgende pointer (her gengivet i sin helhed fra Familieretshusets artikel):

• Rigsrevisionen forstår sagsbehandlingstid uden registeret aktivitet i Familieretshuset som ren ventetid. Imidlertid vil en sag i en række tilfælde ’ligge stille’ undervejs, så forældrene for eksempel kan afprøve forskellige samværsformer. Der er dermed ikke tale om spildtid for familierne

• Rigsrevisionen anfører, at sagsbehandlingstiden på tværs af det familieretlige system er for lang. Nuancen er her, at det er de uafhængige domstole, der tilrettelægger forløbet i familieretten, og at den samlede sagsbehandlingstid ikke er noget, Familieretshuset har indflydelse på

• Rigsrevisionen måler Familieretshusets produktivitet som forhold mellem den anvendte tid og antallet af afgørelser. Hermed inddrages ikke, at Familieretshuset i langt højere grad end tidligere skal møde familierne med mægling og forskellige familie- og børnefaglige tiltag og netop forlade den tidligere tilgang, hvor der mest var fokus på at løse tvister ved at træffe afgørelser

Pas på aftaler om børnebidrag

Man kan indgå aftale med den anden forælder, men det er ikke sikkert, man kan komme ud af den igen.

Bemærk: artiklen er skrevet den 8. december 2019 og opdateret den 19. februar 2024.

Når et par går fra hinanden, er der flere ting, man skal lave aftaler om - enten parterne imellem eller via Familieretshuset: afklaringer om hvor barnet skal bo og således hvem af forældrene, der bliver bopæls- og samværsforælder, samt spørgsmålet om institution / skole, samvær, børnebidrag samt eventuelt ægtefællebidrag.

Det kan meget vel være en opslidende tid på grund af bruddet, og det kan være svært at overskue de enkelte afklaringer og ikke mindst konsekvenserne på længere sigt.

Men det er særdeles vigtigt, at du er klar over konsekvenserne, inden du indgår bindende aftaler - ellers kan det komme til at koste dig dyrt.

Aftaler om børnebidrag.

I denne tekst ser vi nærmere på børnebidraget, som Familieretshuset opfordrer forældre til selv at indgå aftaler om. Det fremgår af "Vejledningen om aftaler om børnebidrag", hvoraf det fremgår, at "Børnebidragsaftaler kan være en fordel, fordi forældrene kan skræddersy en aftale om børnebidrag til lige præcis deres situation".

De betoner dog, at man skal være opmærksom på, at der gælder meget forskellige regler alt efter, hvordan aftalen er indgået. Er et bidrag fastsat af Familieretshuset (eller det tidligere Statsforvaltningen), kan det til enhver tid ændres efter ansøgning. Dette sker dog normalt kun fremadrettet og hvis der efter de almindelige retningslinier er grundlag for det.

Men har forældrene selv indgået en aftale, gælder der helt andre regler, der ofte kommer bag på dem.

I vejledningen står der, at "Mange forældre indgår børnebidragsaftaler i den tro, at bidraget uden videre kan nedsættes i takt med, at deres økonomiske forhold ændres, herunder at de indgår nye parforhold, får flere børn el. lign. Praksis viser dog, at der skal ganske meget til for at tilsidesætte en aftale om et højere børnebidrag efter § 17, hvis ikke andet er aftalt, og det er derfor meget vigtigt, at aftalen udformes, så den passer til forældrenes forudsætninger og behov".

En samværsforælder kan således indgå en aftale, som passer i situationen, men som vedkommende efterfølgende ikke kan komme ud af igen. Det er derfor særdeles vigtigt at sikre sig, at aftalen kan ændres eller bortfalde på et senere tidspunkt.

Hvad bør aftalen indeholde?

Vejledningen giver flere konkrete og vigtige pointer / råd:

• Aftalen bør være skriftlig.

• Aftalen bør være konkret og specifik.

• Aftalen bør tage højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer, eksempelvis hvis den bidragspligtige bliver forælder igen eller når børnene bliver 18 år.

• Aftalen bør præcisere hvornår bidraget forfalder til betaling (eksempelvis forskudsvist hver den 1. i måneden eller halvårsvis forud på bestemte datoer).

Formuleringer til børnebidragsaftalen.

I vejledningen angives 4 konkrete formuleringer, som vil passe i forskellige situationer, og som sikrer parterne (og især forælderen, der betaler børnebidraget) i fremtiden. Det er situationer 1) hvor det aftalte bidrag kan ændres, hvis der er grundlag for det efter reglerne, 2) hvor bidragets størrelse kan ændres, 3) hvor bidraget kan ændres efter en nærmere angivet periode og 4) hvor andre og specifikke kriterier (eksempelvis vedrørende udgifter til privatskole) kan indgå.

Det er dog vigtigt at tilføje, at Familieretshuset altid kan tage stilling til aftalens gyldighed.

Familieretshusets resultatplan 2024

Familieretshuset har netop udsendt sin resultatplan 2024.

​Hvert år udsender Familieretshuset en resultatplan, der indeholder resultaterne fra foregående år samt de fremadrettede målsætninger.

Den indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Familieretshuset.

Resultatplanen giver både viden om driften og dermed også mulighed for at justere indsatsen, så målsætningerne nås – eksempelvis i forhold til sagsbehandlings- og ventetider samt borgertilfredshed.

Værdigrundlag

Resultatplanen præciserer først Familieretshusets værdigrundlag:

• Familieretshuset hjælper med at skabe ro, retning og tryghed i overgange og ændrede livssituationer

• Med dialog og faglighed finder vi løsninger for den enkelte familie

• Vi sætter den faglige barre højt og er med til at udvikle viden og værktøjer

• Vi møder familierne med åbenhed og ordentlighed, og vi arbejder for at give en oplevelse af mening og sammenhæng

• Vores ambition er, at Familieretshuset møder alle familier kompetent og respektfuldt

Strategiske pejlemærker

Desuden er der en række pejlemærker, som ”handler om den strategiske udvikling af Familieretshuset som samlet organisation”:

• Borgeren i fokus: vi skaber sammenhængende borgeroplevelser med udgangspunkt i borgerens behov og forventninger

• Medarbejdere og udvikling: Familieretshuset er et sted, hvor medarbejdere trives og udvikles – understøttet af nærværende ledelse

• Struktur og overblik: vi har overblik over data og processer, således at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag

• Retning og forventning: vi kender alle den fælles retning og vores individuelle succes-kriterier

• I trit med omverdenen: vi efterlever vores omgivelsers forventning til vedvarende at være lovformelige, effektive og levere til rette serviceniveau

Resultatplan 2024

Nedenstående data er udvalgt fra "Familieretshusets retultatplan 2024":

Emne	Resultat 2022	Resultat 2023	Mål for 2024
Vedr. internationale ægteskaber: Prøvelsesenheden skal inden for fem dage enten give svar til borgeren eller bede om yderligere oplysninger i sagen	93	94	90
Vedr. børn og forældreansvar: Familieretlige sager skal visiteres senest fem hverdage efter modtagelse	99	98	90
Vedr. mødeindkaldelse: I § 6- og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal Familieretshuset senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen sende en mødeindkaldelse til parterne	80	74	85
Vedr. udpegning af kontaktperson: I sager omfattet af § 6 i forældreansvarsloven og i § 7-sager skal Børneenheden senest 7 hverdage efter visitationen af sagen udpege eller tilbyde en kontaktperson til barnet	96	93,5	85
Vedr. fremsendelse af handlingsplan: I § 7-sager skal der senest 7 hverdage eftervisitering være fremsendt en handlingsplan til forældrene	91	90,3	85
Vedr. kontakt til kommunerne: I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde efter §§ 29-31	Indgik ikke	97	85
Vedr. sager til familieretten: Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en af-gørelse for familieretten skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage genoptage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten	Indgik ikke	85,5	85
Vedr. oversendelse af § 6-sager til familie-retten: Ønsket om at forbedre forældrenes samarbejde gennem rådgivning, mægling og tilbud om samarbejdskurser bør afspejles i antallet af familiemæglingssager (§ 6-sager), som forliges i Familieretshuset og dermed hvor mange sager, som oversendes til familieretten	11	10,9	20

Andre udvalgte mål fra Familieretshusets resultatplan 2024:

• Møder: Familieretshuset skal for møder holde sig under eller på servicemålet på 40 dage fra ansøgning til mødedato som gennemsnit i andet halvår i 2024

• Forbedring af borgernes ventetid i telefonerne: Den gennemsnitlige ventetid på indkomne opkald til Borgerinformation er ved udgangen af 2024 på maksimalt 8 minutter som gennemsnit over året (opgøres ekskl. de borgere, der gør brug af call-back-funktionen). Det skal her bemærkes, at ventetiden i 2022 var på 7 minutter og 37 sekunder og i 2023 på 6 minutter og 11 sekunder.

• Telefonisk kommunikation: i 2024 er i gennemsnit 80 pct. af dem, der ringer – og efterfølgende svarer på målingen i Borgerinformation – enten tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen

• Mål om sygefravær: i 2024 skal Familieretshuset nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 4 pct. i forhold til Familieretshusets gennemsnit for den tilsvarende periode i året før (som var 14,2)

Læs mere

Du finder Familieretshusets resultatplan ved at følge dette link, hvor du også finder tilhørende resultatplaner for alle år i perioden 2019-2024.