Familieretshusets resultatplan 2025

Familieretshuset har netop udsendt sin resultatplan 2025.

​Hvert år udsender Familieretshuset en resultatplan, der indeholder resultaterne fra foregående år samt de fremadrettede målsætninger.

Den indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Familieretshuset.

Resultatplanen giver både viden om driften og dermed også mulighed for at justere indsatsen, så målsætningerne nås – eksempelvis i forhold til sagsbehandlings- og ventetider samt borgertilfredshed.

Værdigrundlag

Resultatplanen præciserer først Familieretshusets værdigrundlag:

• Familieretshuset hjælper med at skabe ro, retning og tryghed i overgange og ændrede livssituationer

• Med dialog og faglighed finder vi løsninger for den enkelte familie

• Vi sætter den faglige barre højt og er med til at udvikle viden og værktøjer

• Vi møder familierne med åbenhed og ordentlighed, og vi arbejder for at give en oplevelse af mening og sammenhæng

• Vores ambition er, at Familieretshuset møder alle familier kompetent og respektfuldt

Strategiske pejlemærker

Desuden er der en række pejlemærker, som ”handler om den strategiske udvikling af Familieretshuset som samlet organisation”:

• Borgeren i fokus: vi skaber sammenhængende borgeroplevelser med udgangspunkt i borgerens behov og forventninger

• Medarbejdere og udvikling: Familieretshuset er et sted, hvor medarbejdere trives og udvikles – understøttet af nærværende ledelse

• Struktur og overblik: vi har overblik over data og processer, således at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag

• Retning og forventning: vi kender alle den fælles retning og vores individuelle succes-kriterier

• I trit med omverdenen: vi efterlever vores omgivelsers forventning til vedvarende at være lovformelige, effektive og levere til rette serviceniveau

Resultatplan 2025

Nedenstående data er udvalgt fra "Familieretshusets resultatplan 2025":

Emne	Resultat 2023	Resultat 2024	Mål for 2025
Vedr. internationale ægteskaber: Prøvelsesenheden skal inden for fem dage enten give svar til borgeren eller bede om yderligere oplysninger i sagen	94	90	90
Vedr. børn og forældreansvar: Familieretlige sager skal visiteres senest fem hverdage efter modtagelse	98	92	85
Vedr. mødeindkaldelse: I § 6- og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal Familieretshuset senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen sende en mødeindkaldelse til parterne	74	84	85
Vedr. udpegning af kontaktperson: I sager omfattet af § 6 i forældreansvarsloven og i § 7-sager skal Børneenheden senest 7 hverdage efter visitationen af sagen udpege eller tilbyde en kontaktperson til barnet	93,5	87,6	85
Vedr. fremsendelse af handlingsplan: I § 7-sager skal der senest 7 hverdage eftervisitering være fremsendt en handlingsplan til forældrene	90,3	85,1	85
Vedr. kontakt til kommunerne: I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde efter §§ 29-31	97	97	85
Vedr. sager til familieretten: Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en af-gørelse for familieretten skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage genoptage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten	85,5	88,8	85
Vedr. oversendelse af § 6-sager til familie-retten: Ønsket om at forbedre forældrenes samarbejde gennem rådgivning, mægling og tilbud om samarbejdskurser bør afspejles i antallet af familiemæglingssager (§ 6-sager), som forliges i Familieretshuset og dermed hvor mange sager, som oversendes til familieretten	10,9	20	20

Andre udvalgte mål fra Familieretshusets resultatplan 2025:

• Møder: Familieretshuset skal for møder holde sig under eller på servicemålet på 40 dage fra ansøgning til mødedato som gennemsnit i 2025

  
  

• Forbedring af borgernes ventetid i telefonerne: Den gennemsnitlige ventetid på indkomne opkald til Borgerinformation er ved udgangen af 2025 på maksimalt 8 minutter som gennemsnit over året (opgøres ekskl. de borgere, der gør brug af call-back-funktionen). Det skal her bemærkes, at ventetiden i 2023 var på 5 minutter og 29 sekunder og i de tre første kvartaler af 2024 på 4 minutter og 49 sekunder.

  
  

• Telefonisk kommunikation: i 2025 er i gennemsnit 80 pct. af dem, der ringer – og efterfølgende svarer på målingen i Borgerinformation – enten tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen

  
  

• Mål om sygefravær: i 2025 skal Familieretshuset nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 4 pct. i forhold til Familieretshusets gennemsnit for den tilsvarende periode i året før (som var 13,9 dage)

Læs mere

Du finder Familieretshusets resultatplan ved at følge dette link, hvor du også finder tilhørende resultatplaner for alle år i perioden 2019-2025.

Aktuel sag: skærpet straf for vold i nære relationer

Folketinget behandler et beslutningsforslag om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karina Lorentzen Dehnhardt og Theresa Berg Andersen (begge fra Socialistisk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Retsudvalget og justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (28. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Retsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet):

”Det bringer mig jo så til det her beslutningsforslag, som jeg synes er et godt beslutningsforslag, som regeringen hilser meget, meget velkommen. Og jeg vil gerne sige allerede nu, at regeringen er enige i, hvad det er, forslagsstillerne skriver, for vi mener også, at der er behov for at skærpe straffen for bl.a. vold i nære relationer, partnerdrab osv. Vi har allerede gjort en lang række forskellige tiltag både under den her regering og i den sidste S-ledede regering, og vi agter at gøre meget, meget mere”.

”Når vi alligevel ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det jo selvfølgelig, fordi det koster penge og det koster fængselspladser. Vi mener, der er nødt til at blive set på det i en sammenhæng”.

Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet):

”Vi deler forslagsstillernes grundlæggende synspunkter omkring partnervold, for man skal selvfølgelig kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Og med de statistikker, vi har set i forhold til partnervold, er det klart, at det ikke alene er personlige problemer, som de enkelte selv må kæmpe med. Der er tale om et samfundsproblem, som vi må tage et fælles ansvar for”.

”Med den meget omfattende reform på vej, en reform, som kommer til at se bredt på straffe, forebyggelse, fængselspladser og mere, synes vi, at et spørgsmål som det, forslagsstillerne sætter på dagsordenen i dag, bedst hører til i den forbindelse. Så selv om vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, mener vi, at det er et vigtigt emne, som vi bør fortsætte drøftelserne omkring”.

Jan E. Jørgensen (Venstre):

”Jeg vil godt sige tak for beslutningsforslaget, og jeg vil også sige, at jeg nok er enig med forslagsstillerne i, at vi som samfund tidligere desværre har haft for vane at vende det blinde øje til vold i hjemmet og nogle gange omtale det som husspektakler. Jeg tror også, at vold i hjemmet, og det kan så være mod ens partner eller mod ens barn, desværre nok er langt mere udbredt, end de fleste af os i dagligdagen sådan går rundt og forestiller os og måske også ville bryde os om at vide”.

”Så det er et sympatisk forslag, som forslagsstillerne kommer med her, om, at vold i hjemmet skal straffes hårdere, men når vi i Venstre, som tingene ser ud nu, ikke kommer til at stemme for, er det bl.a., fordi vi ønsker hårdere straffe for en række voldsforbrydelser over en bred kam. Men i de politiske drøftelser, der kommer i forbindelse med strafreformen, kunne det da give rigtig god mening at se på, hvordan vold i hjemmet straffes, så vi får en samlet drøftelse af, hvordan vi sikrer en mere retfærdig og konsekvent strafudmåling for vold, inklusive vold i nære relationer”.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne):

”I Danmarksdemokraterne mener vi, at straffene for personfarlig kriminalitet generelt er alt for lave, og vi finder det nødvendigt at øge dem markant”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Gentagen vold i nære relationer er altså allerede en skærpende omstændighed, og vi går ind for, at det er en skærpende omstændighed. Ligeledes var vi også imod den gamle såkaldte ægtefællerabat på drab, som jo også med stor fornuft blev afskaffet af Højesteret i 2009. Og jeg kan ikke se, hvordan et krav om at lave endnu en paragraf, der siger det samme som to andre paragraffer, egentlig ændrer noget. Det er allerede en skærpende omstændighed, så hvordan skal en tredje paragraf, der siger det samme, gøre det endnu tydeligere?”

Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne):

”Det er en virkelig vigtig diskussion og også en diskussion, som er virkelig svær og kompleks og, spørger man mig, ikke altid lige oplyst og vidensbaseret. Virker straf? Altså, inden man svarer på det spørgsmål, skal man finde ud af, hvad straffen skal virke på. Hvad er det, man vil opnå, og hvordan ser evidensen ud? Og nej, evidensen er ikke ret meget med tanken om, at straf virker”.

Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti):

”Hjemmet bør være det tryggeste sted for ethvert menneske. Det er her, vi vokser op, og det er her, vi skal være trygge. Derfor er vi også helt enige med SF i præmissen om, at straffen faktisk skal være hårdere, når det er i hjemmet, at volden eller drabet udøves. Derfor er vi også positive over for, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden eller drabet begås inden for hjemmets fire vægge, og med de ord kan Konservative støtte beslutningsforslaget”.

Rosa Lund (Enhedslisten):

”Der er en opfattelse i samfundet af, at partnervold ikke er det største problem i Danmark. Men Danmark er faktisk et af de lande i hele EU, der har den allerhøjeste forekomst af partnervold, og vi har mere end dobbelt så mange tilfælde, som de eksempelvis har i Portugal og Spanien. Vi har ikke brug for at sende et signal om, at vi er imod, det her sker – vi har brug for at forhindre, at det sker”.

”Vi tror simpelt hen ikke på, at en strafskærpelse tjener noget formål i den her situation, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra SF, selv om vi sådan set deler intentionen om at gøre noget ved det her problem”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Det her er et rigtig godt forslag fra SF, synes jeg. Gudskelov, vil jeg så sige, har vi fået afskaffet det her med, at det gav strafrabat, hvis man slog en partner ihjel, eksempelvis sin kone. Det har altid undret mig enormt meget, at det skulle være en formildende omstændighed. Jeg synes nærmest tværtimod, at det skulle være skærpende, hvis man slår en, man holder så meget af, ihjel”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”Men når jeg har lidt svært ved alligevel at sige i dag, om vi stemmer for eller ender med at stemme gult, er det, fordi jeg selv er ved at miste overblikket over, og det tror jeg vi alle sammen er, hvad strafniveauerne egentlig er. Vi bruger jo netop det her med skærpende omstændigheder flere og flere steder, og så har vi også alle de der steder, hvor vi straffer dobbelt, hvis det er i et bestemt område, hvis det er bandekriminalitet, osv. Så jeg har efterhånden faktisk svært ved at se, om niveauerne er rimelige, ikke bare enkeltvis, men også på tværs. Altså, jeg vil nødig ende i en situation, hvor vi pludselig ender med – og partnervold er alvorligt – at stå i en situation, hvor partnervold bliver straffet hårdere, end hvis man slår en ung kvinde, man slet ikke kender, ned i byen. Det synes jeg jo sådan set er lige så alvorligt, også kvindevold. Så jeg kan bare ikke gennemskue, hvad det vil betyde, at det bliver en skærpende omstændighed”.

Torsten Gejl (Alternativet):

”I forhold til den reform tror jeg, at det er rigtig godt, at vi har den her debat. Det er tit sådan, at når man kommer til noget lovgivning og der har været nogle gode debatter omkring beslutningsforslag i salen op til noget lovgivning, så er der sådan en lille lampe, der blinker, når man kommer ind og diskuterer det i den lovgivende forsamling, og det tror jeg er meget godt at det her gør med hensyn til, hvis man bliver udsat for vold af ens nærmeste eller partnerdrab eller partnervold”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”Tak for en egentlig fin, synes jeg, og også på mange måder nuanceret debat omkring det her forslag. Når vi fremsatte det her i november, er det jo, fordi vi på en eller anden måde synes, at det ligesom er mere strafværdigt, når vold bliver begået i de relationer, hvor man skulle være tryggest. Vi har ikke fremsat forslaget, fordi vi sådan tror på, at det har den helt store forebyggende virkning. For os er det vigtigt at vise, at nu tager vi faktisk det endelige opgør med konerabatten. Vi tog jo et opgør på den måde, at partnerdrab blev ligestillet med andre drab i 2009, men jeg synes faktisk, tiden er til at gå den anden vej”.

Skriftlig fremsættelse (15. november 2024):

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Samfundet har gennem al for mange år vendt det blinde øje til vold i hjemmet, som man mest af alt opfattede som et anliggende, der hørte til privatlivets fred”.

”Forslagsstillerne mener, at både børn og voksne som en helt rimelig og naturlig forventning skal kunne føle sig trygge og fri i deres eget hjem. Hvis denne forventning brydes, er det efter forslagsstillernes opfattelse ikke tilstrækkeligt at sidestille vold udøvet inden for hjemmet med vold begået uden for hjemmet”.

”Forslagsstillerne mener, at det bør fremgå helt eksplicit, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden udøves af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, på samme måde som hjemmerøverier også straffes hårdere end røveri på åben gade”.

”Forslagsstillerne medgiver, at regeringen har iværksat initiativer mod partnervold og -drab, men forslagsstillerne mener, at der er behov for at styrke indsatsen yderligere”.

”Forslagsstillerne ønsker derfor med dette forslag at tage skridtet videre og signalere, at samfundet ser med stor alvor på vold i eget hjem. Derfor foreslås det, at det ved strafudmålingen er en skærpende omstændighed, hvis vold, vold med døden til følge eller drab er udøvet af en nær relation i hjemmet, hvor man ellers burde være tryg, og at denne skærpelse kommer til at fremgå helt eksplicit”.

Aktuel sag: ikke anerkende ægteskaber med mindreårige

Folketinget behandler et beslutningsforslag om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mikkel Bjørn, Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Morten Messerschmidt, Mette Thiesen og Nick Zimmermann (alle fra Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (29. januar 2025):

 

Afventer…

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Beslutningsforslaget blev udarbejdet på baggrund af instrukssagen, hvor forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afsonede med fodlænke i eget hjem for at overtræde ministeransvarsloven, fordi hun havde givet myndighederne instruks om automatisk at adskille gifte asylpar, hvis den ene var mindreårig”.

”Af eksempler på par, der ikke blev adskilt ved ankomsten til Danmark, kan fremhæves et par, der kom til Danmark, da hun var 17 og han var 29 år. Parret havde et barn på 4 år og 2 måneder, hvilket vil sige, at hun var var ca. 12 år og han var ca. 24 år, da hun blev gravid med parrets første barn”.

”Forslagsstillerne mener, at sådanne par slet ikke bør anerkendes som ægtefolk i Danmark, da det ikke er rimeligt at anse børn gift med voksne som ægtefolk uanset hvad”.

”Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark skal stoppe med at anerkende ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvis den ene eller begge parter er mindreårige, uanset om et par er borgerligt eller religiøst viet. Det indebærer bl.a., at par, som har indgået ægteskabet i udlandet, ikke skal opnå samme juridiske forhold og fordele, som ægteskaber der er indgået af to myndige personer”.

”Helt grundlæggende hører ægteskabet til mellem myndige personer og ikke mellem personer, hvor den ene eller begge er mindreårige. Hertil kommer, at praksis er, at det altid er manden, der er den myndige, og kvinden eller pigen, der er den umyndige, og i mange tilfælde er aldersforskellen voldsomt høj. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt uforeneligt med danske værdier”.