Familieretshuset udsender sagsbehandlings-tider

Familieretshuset har oplyst sagsbehandlingstiderne for deres sager, herunder de aktuelle tal.

Modelfoto

Det var i forbindelse med et spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg, at socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) fik oplysningerne fra Familieretshuset.

Spørgsmålet kom i to dele og handlede om de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Familieretshuset i perioden 2019-25, dels fordelt på sagstyper og dels for §5-, §6- og §7-sager.

Gennemsnitlige sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Familieretshuset har udleveret en oversigt over de gennemsnitlige sagsbehandlingstider målt i uger opdelt efter sagstype for perioden 1. april 2019 til 30. juni 2025.

Gennemsnitlige sagsbehandlingstider for §5-, §6- og §7-sager

Familieretshuset har udleveret sagsbehandlingstiderne fra 2019 til 1. halvår af 2025 for §5-, §6- og §7-sager.

De består hver især af følgende sager:

• §5-sager er enkle sager, hvor forældrene er enige og kun har brug for at få en aftale eller bevilling registreret

  
  

• Ved §6-sager er der uenighed mellem forældrene, men hvor Familieretshuset vurderer, at der er mulighed for at hjælpe parterne med at finde en løsning gennem rådgivning og konflikthåndtering

• §7-sager er komplekse med højt konfliktniveau, manglende tillid mellem forældrene, eller hvor der er bekymringer om vold, misbrug eller andre problemer, der påvirker barnets trivsel

I forbindelse med den udgivne data skriver Familieretshuset:

”Sagsbehandlingstiden er opgjort som antallet af uger fra modtagelsesdatoen for ansøgningen til datoen for afgørelse. Opgørelsen omfatter alene afsluttede sager”.

Og videre:

”Det bemærkes, at Familieretshusets løbende kvalitetskontrol af data kan føre til efterregistreringer samt rettelser af identificerede fejl i dataregistreringer og -udsøgninger. Datasammenstillinger kan derfor ændre sig over tid”.

Nedsætter samvær: "Det er det rigtige"

En TV-personlighed giver en ærlig forklaring på sine udfordringer og hvorfor han ser sig nødsaget til at skrue ned for samværet med sine børn.

Modelfoto

Én af de vigtigste sammenhænge på skilsmisseområdet handler om, at barnet får dén samværsordning, der passer bedst til det pågældende barn.

Men selv om man som forælder egentlig godt kan pege på en ordning, bør man indtænke alle forhold, der kan øve indflydelse på beslutningen – også selv om de mere har med forældrenes forhold at gøre end barnets.

Dét ses i dette eksempel, hvor forhold hos en far betyder, at han ser sig nødsaget til at skrue ned for samværet.

Også selv om det på mange måder er en vanskelig beslutning.

Gør ondt, men er det rigtige

”Jeg har truffet én af de sværeste beslutninger i mit liv”, lyder det i et ærligt opslag på Instagram fra TV-personligheden Benjamin Lassen, der tidligere har deltaget i ”Kærligheden hvor kragerne vender” på TV2.

Han skriver i opslaget:

”I mange år har jeg haft mine børn i en 7/7-ordning, men min PTSD gør, at jeg ikke længere kan give dem alt det, de fortjener – den ro, kærlighed og stabilitet, som små hjerter har brug for. Fremover vil jeg være sammen med mine børn 5 dage hver anden uge – og selvom det gør ondt at give lidt slip, så ved jeg, det er det rigtige. For dem. Og for mig”.

Benjamin Lassen forklarer, hvordan PTSD har givet ham udfordringer i dagligdagen:

”Børn og PTSD er en svær kombination. Mit sind har brug for struktur, forudsigelighed og ro – det er det modsatte af småbørns spontanitet og kaos. Når de er hos mig, kører mit indre alarmberedskab i højeste gear. Jeg bliver hurtigt drænet, og det slider”.

Han slutter opslaget af med at understrege, at hans valg ikke handler om at give op, men derimod at tage ansvar – og at elske sine børn så højt, at han tør gøre det svære for deres skyld.

Samtidig ønsker han at bryde tabuet om psykiske lidelser.

”Skilsmissefamilien” ønsker Benjamin Lassen held og lykke med sine udfordringer og vil gerne udtrykke respekt for hans beslutning.

Hele Benjamin Lassens opslag kan læses på Instagram via dette eksterne link.

Ny bog: dramatisk dansk-tysk skilsmissesag

En spektakulær sag om et dansk-tysk kendis-par og deres skilsmisse har flere gange gennem halvandet år ramt forsiderne. I dag udkom en bog om den bemærkelsesværdige sag.

Bogens forside

”Skilsmissefamilien” har dækket sagen siden de første timer af 2024. Her var to børn nytårsaften blevet bortført på åben gade, hvor faderen samtidig var blevet slået ned.

Siden blev sagen, der blandt andet omfattede beskyldninger om forældre-fremmedgørelse, ført ved domstolene. Dén førte til dom i sidste måned, der ifølge tyske medier betød, at moderen mistede forældremyndigheden, ligesom der ikke blev fastsat samvær mellem hende og børnene.

 Sagen har været særdeles dramatisk – og i dag har Gyldendal udgivet en ny bog om den.

”De bortførte millionær-arvinger”

Den hedder ”De bortførte millionær-arvinger” med undertitlen ”Når børn bliver et våben i forældrenes krig”.

I deres pressebrev, som ”Skilsmissefamilien har modtaget, og på deres hjemmeside beskriver Gyldendal bogen således:

”I den sønderjyske by Gråsten nytårsnat 2024 kl. 00:17 bliver en far og hans to børn på 13 og 10 år overfaldet af maskerede mænd, som kører væk med børnene i to tyskindregistrerede biler.

Manden, der netop har set sine børn blive kidnappet, hedder Stephan Hensel. Han er tysk statsborger, men har siden 2020 boet hos sin danske samlever, Astrid Have, i hendes hus i Gråsten. Bortførelsen er den foreløbige kulmination på en næsten ti år lang familiestrid mellem ham og hans ekskone, Christina Block. En strid, hvor beskyldninger om vold, kidnapningsforsøg og hjernevask af børnene er føget hen over den dansk/tyske grænse. Christina Block er bosat i Hamborg, hvor hun er arving til et hotel- og restaurantimperium med en årlig milliardomsætning og del af hansestadens eksklusive elite.

Historien om bortførelsen går verden rundt – og den involverer et persongalleri af bl.a. privatdetektiver og bodyguards, en tidligere Mossad-agent, påvirkelige toppolitikere, en pensioneret efterretningschef og personer fra den kriminelle underverden.

Med omfattende research og dokumentation fra Danmark og Tyskland tager den danske undersøgende journalist og forfatter Jens Høvsgaard læserne med ind i et drama, som kun de færreste kan forestille sig andre steder end i fiktionens verden.

Denne dokumentariske fortælling sætter også fokus på fænomenet børnebortførelser og konsekvenserne af den danske lovgivning, hvor børn tages som gidsler af systemet i langvarige forløb”.

Bogen er på 304 sider med en vejledende pris på kr. 279,95.

Du kan læse mere om ”De bortførte millionær-arvinger” på Gyldendals hjemmeside.

Om forfatteren

Det er en kompetent forfatter, der har skrevet ”De bortførte millionær-arvinger”.

Han hedder Jens Høvsgaard, er født i 1956 og er både forfatter, journalist og dokumentarist.

Jens Høvsgaard (foto: Morten Holtum, 2017)

Han står bag TV2-dokumentararen ”Ghetto” tidligere i år og blev for TV-dokumentaren ”Solgt til sex” fra 2007 nomineret til Cavlingprisen, TV-prisen og Bordingprisen.

I 2017 udgav han ”Spionerne, der kom ind med varmen” om gasledningen Nord Stream. Den fik stor international opmærksomhed, fordi den på et tidligt tidspunkt advarede om Putins mulighed for at bruge gasledningen som et strategisk våben mod EU og Ukraine.