Forskning: anden etnisk baggrund

Her finder du links til rapporter osv. om skilsmisser og personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Senest opdateret: 20. november 2021.

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund

"SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd", 2014, 252 sider - Mai Heide Ottesen, Anika Liversage, Rikke Fuglsang Olsen.

Litteraturgennemgang, metoder, demografi, familieformer og ægteskabsprofiler, børns oplevelser af familiebruddet, tiden efter samlivsbruddet, børns hverdag med mor, samvær med far, børnenes situation samt konklusioner og perspektiver.

Yderligere info om rapporten: læs mere her.

Forskning: deleordninger

Her finder du links til rapporter osv. om deleordninger, hvor barnets tid med forældrene deles, typisk i form af 7/7- og 8/6-ordninger.

Senest opdateret: 20. november 2021.

Børn i deleordninger - en kvalitativ undersøgelse

"SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd", 2011, 207 sider - Mai Heide Ottesen, Sofie Stage og Hanne Søndergaard Jensen

Indeholder bl.a. hidtidig forskning om børn i deleordninger, om undersøgelsen, karakteristik af familier med deleordning, motiver til deleordning, 3 måder at udforme deleordninger på, betragtninger om deleorninger samt konklusion.

Yderligere info om rapporten: læs mere her.

Delebørn i tal - en analyse af skilsmissebørns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse

"SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd", 2012, 111 sider - Mai Heide Ottesen og Sofie Stage

Hvordan skilsmissebørn fungerer i deleordninger, når de har rundet 15 år. Omkring halvdelen af 15-årige, der tidligere boede i deleordning, bor ikke længere lige meget hos begge forældre. Den mest almindelige årsag er, at barnet selv ikke længere ønsker at bo på den måde.

Yderligere info om rapporten: læs mere her.

ARTIKLER

Deleordning og skilsmissebørn - hvad I som forældre skal være opmærksomme på, før I beslutter jer for den populære 7/7 deleordning

Skilsmissekonsulenten, 13. september 2016.

Flere børn flytter mellem to hjem

Berlingske, 28. december 2010.

Hvilken deleordning er bedst?

Njord Lawfirm, dato ukendt.

Psykolog: børnenes ro er vigtigere end forældrenes ret.

Kristeligt Dagblad, 30. december 2016.

Skilsmissebørn med lige tid hos mor og far klarer sig bedst

Illustreret videnskab, 28. februar 2017.

To nye rapporter om partnervold mod mænd

To nye rapporter giver viden om partnervold, hvor mænd udsættes for vold af deres partner.

I sidste uge udgav ”Lev uden vold” to nye rapporter på et område, der ofte ikke får den store opmærksomhed: nemlig mænd, der udsættes for vold af deres partner.

De to rapporter er henholdsvis et litteraturstudie, der undersøger nordisk viden, og en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med både praktikere og forskere med viden på området.

Opfattelsen af maskulinitet har betydning

Ifølge ”Lev uden vold” anslås det, at fysisk partnervold rammer 19.000 mænd i Danmark hvert år – og at tallet er mindst dobbelt så højt, hvis man tæller psykisk partnervold med.

Og tilsyneladende spiller den almindelige opfattelse af maskulinitet ind i forhold til, om mændene opsøger hjælp.

Direktør i ”Lev uden vold”, Sine Gregersen, udtaler:

”Vores undersøgelser peger på, at traditionelle opfattelser af manderollen og kønsstereotype idealer om maskulinitet udgør en udfordring i forhold til at sikre voldsudsatte mænd den bedste hjælp. Det kan f.eks. være idealer om, at man som mand skal kunne klare og forsvare sig selv, og at man ikke må vise sårbarhed. Den type af idealer er direkte modstrid med det at være et offer for partnervold, som udgør en sårbar og mindre klassisk maskulin position. Det kan gøre kategorien ”voldsudsat” mindre tilgængelig for mænd, end den er for kvinder”.

Hun udtaler videre:

”Samtidig præges mændenes omgivelser også af disse opfattelser og kan derfor have svært ved at anerkende mændene som ofre. Det kan både gøre sig gældende for mændenes familie og venner og for det offentlige system, der skulle hjælpe dem. I begge tilfælde vil det betyde, at de voldsudsatte mænd ikke bliver mødt med den nødvendige anerkendelse og støtte, når de prøver at bryde fri af volden”.

Ulighed for loven forstærker problemet

Men der er også en kønsmæssig forskel på dén hjælp, man kan få i relation til partnervold, og den er ifølge "Lev uden vold" med til at forstærke problemet.

Ifølge artiklen har voldsudsatte mænd således ikke adgang til psykologhjælp, hvis de tager ophold på et herberg eller lignende botilbud efter at have været udsat for vold. Dét har kvinder derimod og også børnene, men kun, hvis de indskrives sammen med moderen – ikke med faderen.

Sine Gregersen udtaler:

”Lovgivningen på det her område stiller i dag mænd og kvinder forskelligt alene på baggrund af deres køn. Det betyder, at mænd, der har samme behov for beskyttelse og psykologhjælp som kvinder, ikke har den samme ret til hjælp. De diskrimineres alene på grund af deres køn. Det er uhensigtsmæssigt. Både fordi det direkte betyder, at mange mænd ikke får den hjælp, de har brug for, og fordi det indirekte medvirker til at holde live i den forældede opfattelse af, at mænd ikke kan have brug for hjælp”.

Læs rapporterne

Som nævnt består de to rapporter af henholdsvis et litteraturstudie, der undersøger nordisk viden, og en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med både praktikere og forskere med viden på området.

Du kommer til litteraturstudiet ved at følge dette link.

Du kommer til den kvalitative undersøgelse ved at følge dette link.