Nyheder

Søg

Satser for 2024

18. dec. 2023
5 min læsning

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2024, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.

Mod slutningen af året frigives satserne for en række bidrag (herunder børnebidraget), som ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.

Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:

Børnebidrag
Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag
Forhøjet børnebidrag
Børne- og ungeydelsen
Børnetilskud
Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
Gebyr for behandling af anmodning om separation
Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse
Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse
Uddannelsesbidrag
Konfirmations- og beklædningsbidrag
Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag
Ægtefællebidrag
Gebyr for ansøgning om navneændring

De angivne tal er satserne for 2024. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2023.

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).

Normalbidrag: kr. 1.548 pr. måned (2023: kr. 1.500).
Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.370 pr. måned (2023: kr. 1.328).
Tillæg til normalbidraget: kr. 178 pr. måned (2023: kr. 172).

"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.

Gebyr: kr. 3.000 (2023: kr. 2.800).

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).

100 procent: 1 barn ca. kr. 570.000 (2023: ca. kr. 560.000), 2 børn ca. kr. 640.000 (2023: ca. kr. 620.000), 3 børn ca. kr. 730.000 (2023: ca. kr. 700.000), 4 børn ca. kr. 840.000 (2023: ca. kr. 810.000) og 5 børn ca. kr. 990.000 (2023: ca. kr. 960.000).
200 procent: 1 barn ca. kr. 800.000 (2023: ca. kr. 800.000), 2 børn ca. kr. 1.000.000 (2023: ca. kr. 900.000), 3 børn ca. kr. 1.100.000 (2023: ca. kr. 1.100.000), 4 børn ca. kr. 1.300.000 (2023 ca. kr. 1.200.000) og 5 børn ca. kr. 1.400.000 (2023: ca. kr. 1.300.000).
300 procent: 1 barn ca. kr. 1.400.000 (2023: ca. kr. 1.400.000), 2 børn ca. kr. 1.800.000 (2023: ca. kr. 1.700.000), 3 børn ca. kr. 2.100.000 (2023: ca. kr. 2.000.000), 4 børn ca. kr. 2.300.000 (2023: ca. kr. 2.200.000) og 5 børn ca. kr. 2.500.000 (2023: ca. kr. 2.400.000).

”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen

Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.124 (2023: pr. kvartal kr. 4.746) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.562.
Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.056 (2023: pr. kvartal kr. 3.756) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.028.
Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.192 (2023: pr. kvartal kr. 2.955) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.596.
Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.064 (2023: pr. måned kr. 985) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 532.

"Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.

Ordinært børnetilskud: kr. 6.432 pr. år (2023: kr. 6.232).
Ekstra børnetilskud: kr. 6.556 pr. år (2023: kr. 6.352).
Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 16.440 pr. år (2023: kr. 15.936).
Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.136 pr. år (2023: kr. 2.064).
Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 32.880 pr. år (2023: kr. 31.872).
Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.272 pr. år (2023: kr. 4.128).
Flerbørnstilskud: kr. 10.616 pr. år (2023: kr. 10.288).
Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 61.085 (2023: kr. 59.191).
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 8.452 pr. år (2023: kr. 8.188).
Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 169.100 pr. år (2023: kr. 163.900).
Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 253.600 pr. år (2023: kr. 245.700).

"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".

Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 1.900 (2023: kr. 1.650).
Gebyr for behandling af anmodning om separation: kr. 825 (2023: kr. 650).
Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse: kr. 825 (2023: kr. 650).
Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2023: kr. 1.630).

”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget er på kr. 1.370 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.

Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt og kan evt. forhøjes:

Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 430.000, 2 børn: ca. kr. 500.000, 3 børn: ca. kr. 570.000, 4 børn: ca. kr. 670.000 og 5 børn: ca. kr. 800.000.
50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 900.000, 4 børn ca. kr. 1.000.000 og 5 børn ca. kr. 1.200.000.
100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.200.000, 3 børn ca. kr. 1.400.000, 4 børn ca. kr. 1.600.000 og 5 børn ca. kr. 1.900.000.

Er barnets indkomst i 2024 ca. kr. 7.000 om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.
Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. kr. 6.000 om måneden.
Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 om måneden

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.

Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.110 (2022: kr. 3.984), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.

Fødselsbidrag: kr. 942 (2023: kr. 913).
Barselsbidrag: kr. 1.640 (2023: kr. 1.589).
Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.370 (2023: kr. 1.328).

Ægtefællebidrag:

Fastsættelsen af ægtefællebidrag sker efter de regler, der er beskrevet af ”Skilsmissefamilien” (se under ”Emner”).

I forlængelse heraf gælder følgende:

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2024 ikke ca. kr. 320.000, bør der ikke fastsættes bidrag.
Er bidragsbetalerens indkomst i 2024 mellem ca. kr. 320.000 og ca. kr. 340.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.
Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 320.000 om året.

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:

Hvis bidragsmodtageren i 2024 har en årlig indkomst på ca. kr. 330.000 kr. til ca. kr. 370.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Omkring bidragsbetalerens indkomst:

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2024 er under ca. kr. 900.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 330.000 til ca. kr. 350.000 om året.
Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 900.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 350.000 til ca. kr. 370.000 om året.
Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 370.000 om året.
Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1,5 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 370.000 kr. til ca. kr. 390.000 om året.
Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 390.000 om året.

"Navneloven".

Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 585,66 (2023: kr. 518).

Bisidder til børn

29. sep. 2023
3 min læsning

Voksne har ret til at medbringe en bisidder til et møde i f.eks. Familieretshuset – og dét har børn også.

I denne tekst beskrives bisidder-funktionen generelt og derefter mere specifikt vedrørende børn.

Lovgrundlaget for bisidder-funktionen

Den generelle funktion som bisidder er beskrevet i Forvaltningsloven, og ”Skilsmissefamilien” har beskrevet dette udførligt på denne side.

Det fremgår således af Forvaltningslovens § 8, at: ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre” (afkortet).

Lader man sig som voksen "bistå af andre", som det fremgår af § 8, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil, man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede.

Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden. En beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.

Barnet i Familieretshuset

Skal et barn til en samtale i Familieretshuset om f.eks. bopæl eller samvær, er det præciseret i lovgivningen, at barnet har en ret til en bisidder – og at Børneenheden yder støtte til, at barnet får en bisidder, hvis barnet har behov for det. Fokus vil grundlæggende handle om tryghed, trøst samt sikre forståelsen af spørgsmålene – både før, under og efter samtalen med myndigheden.

Det skal dog understreges, at ”barnets interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov” – og at Børneenheden endvidere kan ”træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets”.

Beskrivelse lavet til børn

Familieretshuset giver på sin egen hjemmeside www.migimidten.dk (under overskriften ”Få en anden voksen med”) denne beskrivelse af bisidder-funktionen direkte til barnet:

”Du kan mødes med din bisidder, inden du skal til samtale. Bisidderen kan forberede dig på, hvordan samtalen kommer til at foregå. Bisidderen kommer med ind til samtalen sammen med dig. Bisidderen støtter dig og kan hjælpe dig med at huske det, der er vigtigt for dig.

En bisidder taler med dig og ikke med dine forældre. En bisidder kan også tale med dig efter I har været til samtale i Familieretshuset. Her kan I tale om, hvordan du synes det gik, og hvad der så skal ske”.

Vigtige pointer

Det skal bemærkes, at barnets forældre ikke skal give lov til, at barnet får en bisidder. Det er barnets ret at have en bisidder med.

Desuden kan forældrene ikke være bisiddere, men derimod en anden nærtstående person, som barnet vil være tryg ved.

Har barnet en kontaktperson i Familieretshuset, kan vedkommende hjælpe barnet med at få en bisidder. Desuden henviser Familieretshuset direkte til Børnetelefonen, der kan hjælpe med en bisidder.

Få mere viden om ”bisidder til børn”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden. For yderligere information kan man med fordel kontakte ”Skilsmissefamilien” med spørgsmål af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Kontaktbevarende samvær

23. aug. 2023
2 min læsning

Denne tekst handler om kontaktbevarende samvær, hvormed man kan sikre kontakten mellem barn og forælder.

Umiddelbart efter samlivsbruddet er kontakten mellem barn og samværsforælder særligt udsat. På dette tidlige tidspunkt er samværet ofte ikke formelt fastsat, og nægter bopælsforælderen at indgå aftale om samvær, har samværsforælderen ingen ret til samvær. Dermed risikeres det, at kontakten mellem barn og samværsforælder bliver brudt.

Det ”kontaktbevarende samvær” (eller ”midlertidigt kontaktbevarende samvær”) kan derfor være en nødvendig hjælp til at genskabe og sikre kontakten mellem barn og forælder.

Standardiseret minimumssamvær

Det kontaktbevarende samvær er standardiseret og er således angivet konkret i lovgivningen. Dét betyder, at såfremt Familieretshuset anerkender en anmodning om kontaktbevarende samvær, bliver dette fastsat ud fra barnets alder:

Er barnet ikke fyldt 1 år, er der samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
Er barnet 1-3 år, er der samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.
Er barnet 4-6 år, er der samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.
Er barnet fyldt 7 år, er der samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

Det fremgår i øvrigt af lovgivningen, at Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær skal træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der foretages en vurdering af, om det kontaktbevarende samvær overhovedet kan eller bør fastsættes. Er der eksempelvis tale om vold eller manglende forældreevne hos den pågældende forælder, kan dette være grundlag for ikke at fastsætte kontaktbevarende samvær.

Få mere viden om ”kontaktbevarende samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange vigtige forhold i spil, når når det gælder det kontaktbevarende samvær.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.