• skilsmissefamilien

Transport

Denne artikel rejser nogle overvejelser om transporten af barnet, når det skifter mellem forældrenes bopæle.



Barnet skifter løbende opholdssted mellem bopælsforælderen og samværsforælderen, når samværet starter og slutter. Og transporten kan være særligt udfordrende: den kan tage meget tid, koste mange penge og være ret besværlig, når en masse tøj og andre ejendele skal transporteres mellem hjemmene.


Men også i forbindelse med eksempelvis netværk og fritidsaktiviteter kan transporten blive en faktor, der bør afklares.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt for både forældrene og barnet at lave nogle gode aftaler omkring transporten til og fra samvær, fritidsaktiviteter og lignende.


Overvejelser om transport


Og lad os starte med barnet, som kan have særlige ønsker og behov knyttet til transporten:


  • Afstand: børn kan reagere forskelligt på afstanden, der er mellem forældrenes respektive hjem samt til og fra aktiviteter (nogle samværsforældre bor langt fra barnet). Det bør derfor overvejes både hvordan barnet transporteres rundt, og om afstandene er en udfordring for barnet. Ved længere afstande kan det være hensigtsmæssigt og måske også nødvendigt at indtænke aktiviteter eller underholdning på turen, mad og drikke og lignende. Meget lang transport kan få betydning ved fastsættelsen af samvær.

  • Barnets dagligdag: hvis barnet er i skolealderen, har det formodentlig et netværk af klassekammerater, venner, fritidsaktiviteter, sportsaktiviteter og så videre – og dén ”ugerytme” kan barnet meget vel ønske sig at opretholde, uanset om det er hos bopæls- eller samværsforælderen. Det er derfor vigtigt og måske afgørende, at forælderen kan sikre transporten, så barnet kan pleje disse ting.

  • Tøj: nogle børn har det fint med en samlet garderobe, der er hos den ene forælder, og som delvist tages med til den anden forælder. Andre børn bryder sig ikke om at ”leve i en kuffert” og har det derfor bedst med en garderobe hos hver forælder. Det bliver derfor meget forskelligartede konsekvenser for transporten: skal tøjet frem og tilbage, har barnet måske behov for hjælp til transporten af tøjet og /eller sig selv – mens det er mere frit, når der er begrænset bagage.

Også forældrene kan med fordel lave aftaler, så de løfter transport-opgaven i fællesskab. Faktisk er det en helt grundlæggende tilgang, at forældre skal løfte ansvaret for transporten i fællesskab og kan indgå de aftaler, der passer dem.


Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at gøre, hvis kun den ene forælder har bil og således kan stå for kørslen, evt. mod betaling. Og tilsvarende kan de økonomiske muligheder og begrænsninger medføre, at dén med størst økonomisk råderum klarer udgifterne til transport helt eller delvis.


Man kan også lave en helt overordnet tilgang om, at dén forælder, som skal have barnet hos sig, henter barnet – uanset om det er direkte fra institution, skole eller fra den anden forælder. Det skaber et fast udgangspunkt, som (måske) kan bremse begyndende uenigheder.

Transport ved uenighed mellem forældrene


Det fremgår af Forældreansvarslovens § 19, stk. 2, at ”Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær”.


Det er således ansvaret, som forældrene skal være fælles om – og ikke eksempelvis udgifterne eller at forældrene skal klare transporten hver sin vej. Det er således (som det beskrives i den tilhørende vejledning) op til forældrene at ”aftale den transportordning, som de mener, er bedst for deres barn og mest hensigtsmæssig i forhold til deres situation”.


Samtidig fremgår det, at ”Familieretshuset og familieretten skal som udgangspunkt ikke løse tvister mellem forældrene om transporten” – men dog videre (i "Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær", § 12, stk. 2), at ”Der kan efter anmodning i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten”. Men at Familieretshuset og Familieretten alligevel kan ophæve det fælles ansvar skal dog (som det beskrives i vejledningen) ”administreres meget restriktivt”. Det betyder, at det så vidt muligt skal undgås.


Men det kan som nævnt ske, og dét beskriver vejledningen således: ”Fravigelse af udgangspunktet vil eksempelvis kunne komme på tale i situationer, hvor helt særlige geografiske eller transportmæssige forhold gør sig gældende. Det skal således på baggrund af en flerhed af forhold vurderes som åbenbart urimeligt, at en forælder skal løfte en del af transporten, før det kan overvejes at fravige den fordeling af transporten, der følger af forældreansvarsloven”.


Hvis en forælder eksempelvis rejser meget langt væk fra den anden forælder, vil det således godt kunne betragtes som ”åbenbart urimeligt”, hvis den anden forælder skal tage del i denne udgift til transporten.


Andre pointer

  • Forælderen (og dét vil sige såvel bopælsforælder som samværsforælder) kan ansøge kommunen om at få dækket udgifter i forbindelse med transporten af barnet. Dette sker efter § 83 i "Lov om aktiv socialpolitik".

  • DSB har såkaldte ”børnebilletter” og ”børneguidebilletter”, hvor børn kan rejse alene, men under opsyn af en voksen. Det kan du læse mere om på denne side hos DSB. Det skal dog overvejes kraftigt, om muligheden passer til det konkrete barn.


22 visninger

Få vores nyhedsbrev !