Orienterings-retten

Har man ikke del i forældremyndigheden over sit barn, er man umiddelbart afskåret fra viden om barnet. Man vil dog fortsat have mulighed for at blive orienteret om forskellige forhold i sagen.

Når et par får et barn, er det udgangspunktet, at begge forældre får del i forældremyndigheden over barnet. Dét indebærer, at de begge skal varetage barnets behov og tarv, hvor de særligt skal træffe beslutninger for barnet.

Det sker imidlertid nogle gange, at den ene forælder mister sin del af forældremyndigheden, og at den anden forælder dermed får den fulde forældremyndighed over barnet. Det kan for eksempel skyldes uenighed om forhold vedrørende barnet, hvor Familieretten har fundet grundlag for at tildele den ene forælder den fulde myndighed over barnet.

Dét vil betyde, at dén forælder, der ikke længere har del i forældremyndigheden, også har mistet den grundlæggende ret til viden om barnet. På mange måder er den pågældende forælder at betragte som en udenforstående i barnets liv. Der vil f.eks. ikke være mulighed for at få aktindsigt i barnets sag.

Orienterings-retten

Men der er stadig mulighed for at blive orientereret om vigtige sider af barnets liv gennem den såkaldte ”orienterings-ret”. Der er tale om en lovgivningsbestemt ret.

En forælder vil således have ret til at blive orienteret om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.

Anmodningen skal være konkret og individuel, og den skal rettes direkte mod det pågældende sted. Herfra vil man ikke være forpligtet til at give orientering om barnets forhold løbende.

Det skal understreges, at det ikke har nogen betydning for orienterings-retten, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet eller ej.

Forælderen uden del i forældremyndigheden har ret til at få kopi af f.eks. barnets karakterudskrifter, elevhandleplaner, sprogvurderinger eller andre skriftlige dokumenter vedrørende barnet.

Desuden har forælderen ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.

Samtidig skal det sikres, at den pågældende forælder ikke får fortrolige oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden.

Det pågældende sted, der er nævnt her, kan dog nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Samtidig kan de nævnte steder samt indehaveren af forældremyndigheden i særlige tilfælde og efter anmodning træffe afgørelse om at fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret.

Hvordan finder orienteringen sted?

Det er op til den pågældende institution m.v. at beslutte, på hvilken måde orienteringen om barnets forhold foregår. Det kan f.eks. ske mundtligt eller skriftligt.

Det skal bemærkes, at retten til at få udleveret dokumenter fra skoler og børneinstitutioner alene er en ret til at få udleveret eksisterende dokumenter. Bestemmelsen medfører således ikke, at den pågældende forælder har krav på at modtage en særlig redegørelse el.lign. om barnets forhold i øvrigt.

Få mere viden om ”orienterings-retten”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der kan imidlertid være behov for at dykke mere ned i sagens omstændigheder. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Samvær

Denne tekst handler om samvær – og dermed tiden, hvor barnet er hos henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når forældrene er gået fra hinanden, bør de afklare, i hvilket omfang barnet fremover skal opholde sig hos respektive forælder. Det kan ske enten gennem en indbyrdes aftale – eller gennem den formelle resolution hos Familieretshuset.

Grundlæggende om samvær skal det nævnes, at barnets tid med forældrene gerne bliver betragtet hen over en 14-dages periode. Har samværsforælderen eksempelvis barnet hver anden weekend fra fredag til søndag, så kaldes det en 12/2-ordning. Man tæller nemlig antallet af overnatninger, som barnet har hos forælderen.

Den indbyrdes aftale

En indbyrdes aftale om samvær (altså i enighed) tager typisk udgangspunkt i et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde mellem forældrene. Her er skilsmissefamilien på mange måder stadig en familie, selv om de nu har separate hjem, og de bestræber sig på at sætte barnet i centrum og dække dets behov.

Forældrene kan grundlæggende aftale dét, der passer bedst til dem. Men de bør grundlæggende indtænke barnets behov og familiens karakteristika.

Barnets behov kan eksempelvis omfatte dets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder, behovet for kontakt (til forælder og søskende) samt barnets eget ønske.

Og familiens karakteristika kan eksempelvis omfatte fastsættelse af bopælsretten, afstanden mellem hjemmene, afstanden til skole og at barnet kan pleje sit netværk, forældrenes økonomi samt mulighederne for fleksibilitet.

Når samværsordningen er valgt og kører, bør forældrene løbende forholde sig til, hvordan barnet trives med ordningen. Nogle børn vil trives allerede fra starten, mens andre skal bruge lidt tid til at tilvænne sig – og andre vil måske aldrig trives med ordningen.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tage ordningen op til revision og justere efter behov.

Den formelle resolution

Kan forældrene ikke indgå en indbyrdes aftale, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at involvere Familieretshuset. Med en resolution får forældrene en formel aftale, de kan falde tilbage på ved uenighed.

Den formelle samværsaftale hviler på en række forståelser:

• Samvær er ikke en grundlæggende rettighed, som forælderen har (dén ligger hos barnet).

• Barnet har grundlæggende ret til samvær med dén forælder, som det ikke har bopæl hos, dvs. samværsforælderen.

• Begge forældre har et fælles ansvar for samværet og for afklaringen af transport.

• En tommelfinger-regel hedder, at der fastsættes én overnatning for hvert år barnet er - og således 2 nætter for en 2-årig. Der foretages dog altid en konkret og individuel vurdering.

Få mere viden om ”samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når forældrene for eksempel skal afklare tiden, som barnet skal være hos respektive forælder.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Bopæls- og samværsforælder

Når et forældre-par går fra hinanden, skal de etablere sig som skilsmissefamilie med to separate hjem. Derfor bliver forældrene typisk henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier.

Mange skilte par etablerer sig uden større problemer og samarbejder også fint fremadrettet, hvor de løser udfordringerne efterhånden, som de opstår. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.

I denne sammenhæng er det vigtigt at kende begreberne ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”.

"Bopælsforælder" og "samværsforælder"

Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest.

Forælderen, der deler adresse med barnet, er barnets bopælsforælder – og den anden forælder er samværsforælder.

Her skal man særligt være opmærksom på følgende:

• Barnet bor formelt hos bopælsforælderen.

• Barnet skal som minimum bo 7 dage hos bopælsforælderen og maksimum være 7 dage hos samværsforælderen.

• Det er som udgangspunkt bopælsforælderen, der modtager de sociale ydelser (f.eks. børne- og ungeydelsen – dog er der kommet nye regler for nyskilte efter 1. januar 2022).

Bopæls- og samværsforælderens opgaver

Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet, når barnet er hos den enkelte forælder. Det vil sige, at vedkommende skal passe på barnet, sørge for mad, at det kommer i institution / skole osv. – altså de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Det omfatter også legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, sengetider og lignende.

Dette medfører også, at dét, der sker hos samværsforælderen, er dennes ansvar og derfor som udgangspunkt ikke vedkommer bopælsforælderen – og omvendt.

Der er dog en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. Bopælsforælderen har således beslutningskompetencen i en række sammenhænge, herunder flytning indenlands, daginstitution, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.

Samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden.

Dog har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene.

​Økonomien mellem forældrene

Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Samværsforælderen kan typisk opfylde forsørgelsespligten ved at påtage sig ansvaret for at betale specifikke regninger eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.

Delt bopæl

Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft om, at barnet ved enighed mellem forældrene kan have delt bopæl.

Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem. Herefter er begge forældre bopælsforældre, der i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv.

Det skal bemærkes, at det stadig er forælderen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der er barnets bopælsforælder.

Få mere viden om ”bopæls- og samværsforælder”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når for eksempel forældrene skal afklare hvem af dem, der skal være henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder – og også, hvordan forældrene skal få samarbejdet til at fungere fremadrettet.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.