top of page

Nyheder

Efter flere henvendelser fra borgere om lang sagsbehandlingstid i sager om børnebidrag, har Ombudsmanden nu sat Familieretshuset i gang med en redegørelse.


ree


Familieretshuset bruger angiveligt lang tid på at behandle sager om børnebidrag.

 

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Ombudsmanden netop har udsendt. De har modtaget flere henvendelser fra forældre, der har klaget over den tid, som Familieretshuset bruger på at behandle ansøgninger om fastsættelse af bl.a. børnebidrag.

 

Nogle forældre har ventet i op til et år på at få deres sag afgjort. Flere af dem har fortalt Ombudsmanden, at dét har bragt dem i en svær økonomisk situation, mens sagen blev behandlet.

 

 

Får otte uger til redegørelse


Ombudsmanden har nu givet Familieretshuset 8 uger til at oplyse om udviklingen i antallet af sager og sagsbehandlingstiden for disse sagskategorier:

  • Almindelige sager om børnebidrag

  • Komplicerede sager om børnebidrag

  • Sager om konfirmations-, beklædnings- og uddannelsesbidrag

 

Samtidig har Ombudsmanden bedt om en redegørelse for eventuelle initiativer, som Familieretshuset har iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

 


Manglende inddrivelse


Det er ikke første gang, at Ombudsmanden reagerer i forhold til børnebidraget og de mange forældre, der blev ramt af de manglende betalinger.

 

I december 2022 gjaldt det manglende betalinger fra skyldnere af børnebidrag. Dét beløb var i 2018 på 238 millioner, men var i 2022 steget til 517 millioner kroner.

 

Derfor lagde Ombudsmanden heller ikke fingre imellem og skrev blandt andet:


”Det går ud over de berørte familier og børn, når skyldige børnebidrag ikke inddrives. Derfor er det i mine øjne meget utilfredsstillende, at gælden på dette område vokser. Jeg anerkender, at Gældsstyrelsen har haft fokus på problemet i nogle år, men jeg må samtidig konstatere, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen”.


Gældsstyrelsen pegede her på, at de med et nyt system ville kunne inddrive gælden ved at tilbageholde skyldnerens løn. 

 
 
 

Danmarks Statistik har udsendt sin statistik over vielser og skilsmisser i 2024.


ree


Hvert år udsender Danmarks Statistik en række data for skilsmisseområdet – og den nyeste udgave, der omhandler 2024, er netop udkommet.


Her er flere interessante tal og sammenhænge:

 

  • I 2024 blev 32.861 par gift. Det er en pæn stigning i forhold til sidste år, hvor 31.582 par blev gift.


  • Ser man på vielser blandt danskere over 60 år, er der sket en stor stigning sammenlignet med for 10 år siden. I 2014 blev 2.818 personer over 60 år gift, som i 2024 er vokset hele 76 % til 4.963 personer. Det samlede antal vielser i samme periode er steget 16 %.


  • Ser man på skilsmisser, har tallene været på samme niveau siden 2021. I 2024 blev 12.856 par skilt. Statistikkerne viser også, at andelen af personer, der bliver skilt, falder med alderen: blandt de 20-29-årige var det 27 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2024 – og dét er på baggrund af, at 12 ud af 1.000 gifte par på tværs af aldersgrupperne blev skilt samme år.



  • Statistikkerne viser også, at lørdag den 24. august var dén dag, hvor flest par blev gift – hele 1.602 par, svarende til 5% af alle vielser i 2024. Og august er samtidig dén måned, hvor flest par blev gift (6.192 par), efterfulgt af juni måned (4.329 par) – med januar som dén måned, hvor færrest blev gift (1.999 par).



  • Og endelig har Danmarks Statistik fundet tallene for de kirkelige vielser. Her viser det sig, at vielser foretaget af kirken er faldet fra 34 % i 2012 til 24 % i 2024. I Lolland Kommune blev 43 % af alle deres vielser foretaget i folkekirken, mens de kirkelige vielser i både Ishøj Kommune og Glostrup Kommune var på et omfang af blot 13 %.

 


Du kommer direkte til artiklen hos Danmarks Statistik ved at følge dette eksterne link.

 
 
 

Familieretshuset har netop udsendt sin resultatplan 2025.


ree

​Hvert år udsender Familieretshuset en resultatplan, der indeholder resultaterne fra foregående år samt de fremadrettede målsætninger.


Den indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Familieretshuset.


Resultatplanen giver både viden om driften og dermed også mulighed for at justere indsatsen, så målsætningerne nås – eksempelvis i forhold til sagsbehandlings- og ventetider samt borgertilfredshed.

 


Værdigrundlag


Resultatplanen præciserer først Familieretshusets værdigrundlag:


  • Familieretshuset hjælper med at skabe ro, retning og tryghed i overgange og ændrede livssituationer

  • Med dialog og faglighed finder vi løsninger for den enkelte familie

  • Vi sætter den faglige barre højt og er med til at udvikle viden og værktøjer

  • Vi møder familierne med åbenhed og ordentlighed, og vi arbejder for at give en oplevelse af mening og sammenhæng

  • Vores ambition er, at Familieretshuset møder alle familier kompetent og respektfuldt

 


Strategiske pejlemærker


Desuden er der en række pejlemærker, som ”handler om den strategiske udvikling af Familieretshuset som samlet organisation”:


  • Borgeren i fokus: vi skaber sammenhængende borgeroplevelser med udgangspunkt i borgerens behov og forventninger

  • Medarbejdere og udvikling: Familieretshuset er et sted, hvor medarbejdere trives og udvikles – understøttet af nærværende ledelse

  • Struktur og overblik: vi har overblik over data og processer, således at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag

  • Retning og forventning: vi kender alle den fælles retning og vores individuelle succes-kriterier

  • I trit med omverdenen: vi efterlever vores omgivelsers forventning til vedvarende at være lovformelige, effektive og levere til rette serviceniveau

 


Resultatplan 2025


Nedenstående data er udvalgt fra "Familieretshusets resultatplan 2025":


Emne

Resultat 2023

Resultat 2024

Mål for 2025

Vedr. internationale ægteskaber: Prøvelsesenheden skal inden for fem dage enten give svar til borgeren eller bede om yderligere oplysninger i sagen

94

90

90

Vedr. børn og forældreansvar: Familieretlige sager skal visiteres senest fem hverdage efter modtagelse

98

92

85

Vedr. mødeindkaldelse: I § 6- og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal Familieretshuset senest 10 hverdage efter modtagelse af sagen sende en mødeindkaldelse til parterne

74

84

85

Vedr. udpegning af kontaktperson: I sager omfattet af § 6 i forældreansvarsloven og i § 7-sager skal Børneenheden senest 7 hverdage efter visitationen af sagen udpege eller tilbyde en kontaktperson til barnet

93,5

87,6

85

Vedr. fremsendelse af handlingsplan: I § 7-sager skal der senest 7 hverdage eftervisitering være fremsendt en handlingsplan til forældrene

90,3

85,1

85

Vedr. kontakt til kommunerne: I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde efter §§ 29-31

97

97

85

Vedr. sager til familieretten: Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en af-gørelse for familieretten skal Familieretshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage genoptage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten

85,5

88,8

85

Vedr. oversendelse af § 6-sager til familie-retten: Ønsket om at forbedre forældrenes samarbejde gennem rådgivning, mægling og tilbud om samarbejdskurser bør afspejles i antallet af familiemæglingssager (§ 6-sager), som forliges i Familieretshuset og dermed hvor mange sager, som oversendes til familieretten

10,9

20

20



Andre udvalgte mål fra Familieretshusets resultatplan 2025:

 

  • Møder: Familieretshuset skal for møder holde sig under eller på servicemålet på 40 dage fra ansøgning til mødedato som gennemsnit i 2025


  • Forbedring af borgernes ventetid i telefonerne: Den gennemsnitlige ventetid på indkomne opkald til Borgerinformation er ved udgangen af 2025 på maksimalt 8 minutter som gennemsnit over året (opgøres ekskl. de borgere, der gør brug af call-back-funktionen). Det skal her bemærkes, at ventetiden i 2023 var på 5 minutter og 29 sekunder og i de tre første kvartaler af 2024 på 4 minutter og 49 sekunder.


  • Telefonisk kommunikation: i 2025 er i gennemsnit 80 pct. af dem, der ringer – og efterfølgende svarer på målingen i Borgerinformation – enten tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen


  • Mål om sygefravær: i 2025 skal Familieretshuset nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 4 pct. i forhold til Familieretshusets gennemsnit for den tilsvarende periode i året før (som var 13,9 dage)

 


Læs mere

 

Du finder Familieretshusets resultatplan ved at følge dette link, hvor du også finder tilhørende resultatplaner for alle år i perioden 2019-2025.



 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page