Advokat: "Debatten om samvær er kørt af sporet i medierne"

”Barnets trivsel skal vælges først – frem for en forælders behov”, skriver advokat Vivian Jørgensen.

Advokat Vivian Jørgensen, der har mange års erfaring fra skilsmisse-området, skriver i dag i et debatindlæg i Information om samværssager – og fastslår, at ”debatten om samvær er kørt af sporet i medierne”.

Hun henviser til en kronik i Information den 12. oktober (”Fædre skal ikke behandles som andenrangsforældre af systemet – det må høre fortiden til”), som ifølge Vivian Jørgensen har et fokus, der er ”så forfejlet, at det er på tide at få sandheden frem”.

​Vivian Jørgensen peger på, at ”lovens tidligere fokus var på fædres eller mødres rettigheder eller ligestilling” og således ikke i første omgang barnets tarv. Dette medførte ifølge Vivian Jørgensen, at ”børn, som havde mest brug for beskyttelse, ikke fik den beskyttelse, de havde brug for”.

Det var derfor, at lovgivningen blev ændret pr. 1. april 2019, hvorved barnets tarv i højere grad kom i fokus. Her peger Vivian Jørgensen på, at barnet ikke skal ”hives og flås i fra hver side af uenige forældre”, men at barnet kun kan få ro, ”hvis myndighederne bruger det rigtige fokus og sikrer, at barnet får sine basale behov opfyldt”.

Og dermed, skriver Vivian Jørgensen: ”Barnets trivsel skal vælges først – frem for en forælders behov”.

Det anbefales at læse debatindlægget i sin helhed, da der ovenfor er tale om enkelte uddrag.

”Skilsmissefamilien” er enig, men…

”Skilsmissefamilien” er grundlæggende enig i advokat Vivian Jørgensens betragtninger i debatindlægget – herunder, at barnet må og skal være udgangspunktet og dermed stå foran forældrenes rettigheder.

I forlængelse heraf er det dog vigtigt at påpege, at der i en række sammenhænge er al mulig grund til at være opmærksom på de konsekvenser, som det kan have at sætte hensynet til barnet forrest.

”Skilsmissefamilien” har således fulgt (og følger fortsat) en række sager, hvor bopælsforælderen rejste en bekymring om barnets trivsel, f.eks. på grund af samværsforælderens påståede misbrug og manglende forældreevne. Netop med henvisning til beskyttelsen af barnet og sikring af barnets trivsel førte bekymringerne til, at samværet mellem barn og samværsforælder blev suspenderet.

Men bekymringerne var enten ikke korrekte eller direkte usande – og den brudte kontakt mellem barn og samværsforælder medførte konsekvenser for samværet, som i flere sager slet ikke blev genetableret.

Det er derfor vigtigt, at myndighederne ikke kun ser suspendering af samvær som et værktøj til at skærme barnet – men også som en risiko for at gribe uhensigtsmæssigt ind i kontakten mellem barn og en forælder, der reelt faktisk løfter sin forælderevne og derigennem faktuelt selv er til barnets bedste.

Om advokat Vivian Jørgensen

Vivian Jørgensen er familieretsadvokat med 22 års erfaring (med speciale i forældremyndighed, bopæl og samvær). Desuden har hun været konstitueret dommer gennem 10 år og offentlig anklager i 2 år.

Du kan læse mere om advokat Vivian Jørgensen på denne side.

Rapport: fastlåst i religiøst ægteskab

Kvinder kan blive fastlåst i et religiøst ægteskab, men en ny rapport peger på initiativer, der kan sikre religiøs skilsmisse.

I en ny rapport (links nederst i artiklen) peger ”Institut for Menneskerettigheder” på, hvordan Danmark kan intensivere indsatsen for at løse problemer, der kan opstå i forbindelse med religiøs skilsmisse.

Rapporten kommer efter en periode, hvor flere medier har skrevet om kvinder i Odense, blev fastholdt i et religiøst ægteskab.

Ifølge ”Institut for Menneskerettigheder” kan konsekvensen af, at et ægteskab kun er opløst borgerligt, men ikke religiøst, i nogle tilfælde være alvorlige, særligt for kvinder. Kvinder i et fastlåst religiøst ægteskab kan for eksempel blive presset, når det gælder vilkår i forbindelse med en borgerlig skilsmisse eller i forhold til igen at kunne gifte sig borgerligt.

Det fremgår dog samtidig af rapporten, at staten gennem forskellige tiltag kan ”understøtte, at flere, der måtte ønske en religiøs skilsmisse, opnår én”. Her peger instituttet på, at Familieretshuset og kommunerne kan bidrage til at hjælpe dem, der fastholdes i religiøse ægteskaber.

Samtidig skriver instituttet, at ”En række initiativer er nødvendige for at adressere kompleksiteten af problemet, og der er brug for løsninger, hvor regeringen på tværs af ministerier og myndigheder understøtter de forskellige aktører og indgår i dialog med de relevante trossamfund”.

Her nævner rapporten en række anbefalinger:

• Social- og Indenrigsministeriet sikrer, at det er muligt for myndigheder i visse tilfælde at inddrage spørgsmål om religiøs skilsmisse i vilkårsforhandlinger i forbindelse med borgerlig skilsmisse. Familieretshuset bør være opmærksom på, at den ene part (oftest kvinden) kan blive udsat for et urimeligt pres i en skilsmissesituation, såfremt parterne ikke er enige om også at lade sig skille religiøst.

• Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger, om servicelovens § 12 a (om kommuners rådgivning af ofre i æresrelaterede konflikter) bør udvides til også at omfatte rådgivning i sager, hvor en person i et religiøst ægteskab (oftest kvinden) udsættes for et urimeligt pres som følge af ønsket om en religiøs skilsmisse.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet sørger for, at sikkerhedskonsulenterne og det allerede eksisterende rejsehold om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i regi af SIRI tilføres viden/ressourcer, så konsulenterne og rejseholdet også kan bistå kommunerne i sager om religiøse skilsmisser.

• Anklagemyndigheden overvejer at anvende straffelovens § 243 om psykisk vold i forbindelse med sager om fastholdelse i religiøse ægteskaber.

• Regeringen i tæt dialog med Advokatsamfundet, Advokatrådet, Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen sikrer en mulighed for, at advokater, advokatfuldmægtige og dommere kan tilegne sig viden om krydsfeltet mellem religiøs ret og borgerlig ret i skilsmissespørgsmål, herunder i forbindelse med vilkårsforhandlinger.

• Regeringen går i dialog med de relevante trossamfund forud for udarbejdelsen og indførelsen af eventuelle tiltag og i samspil med trossamfundene understøtter initiativer inden for trossamfundene, der giver både kvinden og manden adgang til religiøs skilsmisse, herunder bidrager til at beskytte religiøse autoriteter, der medvirker ved opløsning af religiøse ægteskaber.

• Udlændingestyrelsen sikrer klar vejledning og rådgivning af ægtefællesammenførte kvinder om en borgerlig skilsmisses eventuelle konsekvenser for kvindens opholdsgrundlag.

• Udlændingestyrelsen er opmærksom på, at kvinder, der ikke har opnået religiøs skilsmisse, når de forlader Danmark, i visse tilfælde kan opleve, at det får alvorlige konsekvenser, når de vender tilbage til deres hjemland, såfremt muslimsk familieret er gældende ret i landet.

​Du kan læse ”Institut for Menneskerettigheder”´s beskrivelse a rapporten ved at følge dette link.

Og du kommer til selve rapporten ved at følge dette link.

Boliger til skilsmisse-familier på vej

Boliger specielt med tanke på skilsmisse-familiers behov skal bygges i Køge.

I Køge skyder en helt ny bydel snart op, som i sig selv ser ganske spændende ud – men som også tilbyder en helt ny mulighed for skilsmisse-familier.

Det fremgår således af denne artikel fra building-supply.dk, at bydelen tilbyder ”deleboliger for familier, enlige eller fraskilte, der har børnene en uge ad gangen, som kan se fordele i at leje en bolig, hvor noget er privat for hver familie, og noget er fælles”.

Den nye bydel rummer forskellige områder med specifikke målgrupper, som det beskrives i denne artikel: område 1 er ejerboliger til især veletablerede familier med større børn; område 2 er en blanding af lejeboliger og bofællesskaber (herunder et boligfællesskab for nystartede familier, der kan have glæde af hinandens støtte og hjælp); område 3 er en blanding af lejeboliger og ”40+ minifamilier”; område 4 er boliger for alle; og område 5 ligger helt ned til vandet og ”appellerer med den unikke beliggenhed til liebhaveri”.

På tværs af områderne bliver der etableret et bykontor, hvor beboerne kan arbejde fra, ved siden af et ”børnekontor” indrettet til lektielæsning, gaming og minibiograf. Desuden bliver der et ”bevægelseshus” med tilhørende fysioterapeut, café, grønne gårdrum samt byplads og promenade ned til vandet med små arbejdende værkstæder til énmands-virksomheder.

Område 3, som ”Mangor og Nagel” er arkitekt på, består af det fleksible delebolig-koncept til skilsmissefamilier. Byggeriet af bydelen er endnu ikke igangsat, da jorden er forurenet efter den tidligere industri i området og derfor først skal ryddes. Men byggeriet forventes igangsat fra foråret 2021 med forventet indflytning fra 2023 – og ”Skilsmissefamilien” følger sagen.

Om projektet

Den nye bydel omfatter 45.000 kvadratmeter fordelt på cirka 40.000 kvadratmeter boliger, 3.000 kvadratmeter fællesfaciliteter og cirka 2.000 kvadratmeter publikumsorienteret erhverv (herunder butikker, caféer med videre). Der opføres i alt cirka 17.000 kvadratmeter kælder med 450 P-pladser.

Der bliver 500 ejer- og lejeboliger ud mod Køge Buge. Boligerne spænder fra kompakte 2-værelses til meget rummelige 6-værelses lejligheder, hvor erhvervet placeres i stueetagerne. Det er også ambitionen at placere en ny integreret daginstitution for områdets børnefamilier.

Det er ”Køge Kyst”, der sammen med PensionDanmark har arbejdet på projektet. Projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen siger til building-supply.dk: ”Byer skal bygges med kærlighed. Vi aftalte fra start at bruge tid på udvikling, for at skabe en ny bydel, som afspejler vores samfunds familiestrukturer og ønsker til kvalitet og bæredygtighed både i byen og i byggeriet. Vi er kun nået hertil, fordi vi sammen med PensionDanmark, vores rådgivere, arkitekter, ingeniører og myndigheden har samarbejdet, og brugt lidt ekstra tid på udvikling, og på at løse udfordringerne up front”.

Du kan læse mere om projektet, som går under navnet ”Køge Kyst – etape SH4, ved at følge dette link.