top of page

Nyheder

  • 17. okt. 2021
  • 3 min læsning

TV-serien "Maid" sætter fokus på kampen for at komme gennem et samlivsbrud og at skabe en ny fremtid.


ree

Bemærk: i artiklen beskrives handlingen i "Maid" kun helt overordnet.


”Netflix” meldte i april ud, at de alene i 2021 vil bruge 17 milliarder dollars (svarende til over 100 milliarder kroner) på egne produktioner. Det er altså rasende mange penge. Kritikere har da også tidligere rejst tvivl, om det reelt handler mere om kvantitet end kvalitet, men der er bestemt kommet produktioner af stor kvalitet fra Netflix gennem årene.


Tænk bare på film og serier som ”Ma Rainey´s Black Bottom”,”The Irishman” og Oscar-vinderen “Roma” samt ”The Crown”, ”The Queen´s Gambit”, ”Kastanjemanden” og naturligvis ”Stranger Things”.


Nu er der så kommet en fantastisk dramaserie, som passer godt til ”Skilsmissefamilien” og det fokus, vi normalt har: dels på skilsmisser, men dels også dét at gennemleve en krise, mens man kæmper mod konstante problemer som dårlig økonomi, sin dysfunktionelle familie med egne problemer samt truslen om at miste det dyrebareste, man har.



”Maid”


Over 10 afsnit (knap 9 timer) følger vi den unge pige Alex (Margaret Qualley), som forlader sin kæreste Sean (Nick Robinson). Hun forsøger at bygge en ny tilværelse op for sig selv og den 2-årige datter Maddy (drøncharmerende Rylea Nevaeh Whittet), men møder en konstant strøm af udfordringer: både på grund af sin situation og det vanskelige forhold til Sean, men også på grund af et tvivlsomt netværk, blandt andet bestående af en noget flagrende mor, Paula (Andie MacDowell, som faktisk også er Margaret Qualley´s mor i virkeligheden).


I sine forsøg på at stable en ny tilværelse på benene forsøger hun derfor at gribe de muligheder, der byder sig, på godt og ondt.


Selv om mange socialrealistiske film og serier har det med at male alle pointerne frem, så man ikke kan undgå at se dem, så er ”Maid” ofte underspillet med pointer, man indser efterhånden, som serien skrider frem. Og deri ligger også styrken i de helt store spørgsmål, som ”Maid” rejser, herunder omkring den sociale arv.


Hovedrollen Alex spilles som nævnt af 26-årige Margaret Qualley, og dét gør hun blændende. Hun har allerede en stor mængde film bag sig, men ”Maid” er givetvis et stort gennembrud for hende.



Underholdning og inspiration


Der skal derfor lyde en klar anbefaling til at se ”Maid”. Ikke kun fordi serien er underholdende med godt skuespil, men fordi Alex´s kamp på flere måder symboliserer de kampe, som personer ramt af skilsmisse / samlivsbrud (med eventuelle økonomiske problemer og lignende) selv kan finde sig i.


At man skal bevare håbet og det rigtige fokus, og at man skal gøre dét, der skal til, for at overvinde problemerne på den rigtige måde og med det rette resultat. Og selv om vedholdenheden kan bringe én langt, så skal man også gribe ud efter dem, der reelt kan og vil hjælpe én videre – og trække sig fra dem, der ikke kan eller vil.


Og så formår serien også hele tiden at minde om, at det nok er svært at være voksen i en svær situation – men at det altså er vores børn, der må og skal være omdrejningspunktet. Dét sker eksempelvis gennem scener, hvor Alex og Maddy laver forskellige mor-datter-ting, men som sker i lyset af den aktuelle situation. Eksempelvis scenen, hvor Alex leger med Maddy med noget legetøj, de har fået af en ung kvinde med kvælningsplamager på halsen på et kvindekrisecenter.


Det er på samme tid smukt og tragisk.



Virkelighedens ”Maid”


Det fascinerende ved ”Maid” er også, at den er baseret på en virkelig historie. Kvinden bag hedder Stephanie Land, og hendes bog ”Maid: hard work, low pay and a mother´s will to survive” fra 2019 blev godt modtaget og strøg direkte ind på New York Times´ liste over bedst sælgende bøger.


Hun fortalte for nylig sin historie til Inews i forbindelse med seriens udgivelse på Netflix. Du kommer til denne historie ved at følge linket herover, men bør dog være opmærksom på, at der gives informationer, som nok vil afsløre for meget af historien for dem, der senere skal se ”Maid”.


Her kom hun blandt andet ind på, hvor vanskeligt det var for hende at bryde ud af dén fattigdom, hun som ung enlig mor og udbryder af et voldeligt forhold var for hende – selv om (og på grund af), at hun på et tidspunkt var på hele syv forskellige former for offentlig hjælp.


Desuden blev de omstændigheder afgørende for hende i det juridiske system. Dels fordi hun ikke havde juridisk indsigt, men også fordi hendes indsats for at få familien til fortsat at hænge sammen og fungere indebar valg, som det juridiske system ikke anerkendte. Desuden fokuserede det juridiske system entydigt på den fysiske og ikke den psykiske vold.


I dag er Stephanie Land gift med Tim Faust, og de har sammen fire børn.



”Maid” kan lige nu ses på Netflix.


Det skal bemærkes, at denne artikel ikke skal betragtes som reklame for Netflix, men udelukkende som inspiration til at se ”Maid”.

 
 
 
  • 13. okt. 2021
  • 2 min læsning

En norsk mand er dømt til at betale formue for et barn, der var bortført af sin mor.


ree

Den 57-årige diplomat Alf Friisø er i en opsigtsvækkende sag blevet dømt til at betale et meget højt børnebidrag – og for en periode, hvor moderen (mod Alf Friisø´s vilje) havde taget barnet med til mellemamerika, hvilket senere blev vurderet til at være ulovligt.


Det fortæller ”Dagbladet”.



For nogle år siden tog hans tidligere hustru deres fælles søn med til hendes hjemland Nicaragua imod Alf Friisø´s vilje. Her holdt hun ham i en periode på 6 måneder, hvilket retssystemet siden betragtede som en egentlig bortførsel. I fjor blev hun således dømt til 15 måneders fængsel for barnebortførsel.


Men efterfølgende fandt de norske myndigheder, at Alf Friisø var forpligtet til at betale børnebidrag. Og det var for dén periode, hvor ekshustruen opholdt sig i udlandet med sønnen og i øvrigt var efterlyst af Interpol.


Såvel Nicaragua som Norge har tilsluttet sig Haag-konventionen, og derfor mener de norske myndigheder, at de er forpligtet til at følge en tidligere dom fra Nicaragua. Og dermed med et krav om børnebidrag på kr. 23.600 om måneden og i alt kr. 141.000.


Beløb, som Alf Friisø mener er vilkårlige og fastsat af dommeren.


I en norsk sag vil børnebidraget ellers kun kunne fastsættes til maksimalt kr. 9.040 om måneden.


En talsperson fra norske ”MannsForum” siger ifølge Dagbladet:


”Hvis en afgørelse strider mod den almene retfærdighedssans, kan Nav (red.: myndighederne) nægte at anerkende denne dom. Det er klart, at kr. 23.600 ikke kun dækker pligten til at forsørge barnet, men meget, meget mere”.


Alf Friisø og hans advokat har klaget over dommen, blandt andet fordi Haag-konventionens krav om bopæl i Nicaragua tilsyneladende ikke er opfyldt. De mener, at myndighederne blot burde have afvist sagen.


Sønnen er i dag myndig. I 2019 vendte han og moderen retur til Norge.


Sagen fortsætter, og ”Skilsmissefamilien” følger den fremover.

 
 
 

Sidst på måneden afvikles en åben høring om det familieretlige system og særligt situationer, hvor kontakten mellem forælder og barn bliver brudt.


ree

Torsdag den 28. oktober 2021 afvikler Folketingets Social- og Ældreudvalg en åben høring om det familieretlige system.


Høringen finder sted i Landstingssalen på Christiansborg fra kl. 9.30 til kl. 12.00.



Høringen handler om, hvordan det familieretlige system fungerer, og herunder hvad den brudte kontakt mellem forælder og barn kan have af konsekvenser for forælderens retssikkerhed.


Folketinget beskriver den åbne høring således:


”Formålet med høringen er at belyse problemerne i det familieretlige system, så politikerne får et kvalificeret indblik i, hvordan systemet fungerer, samt viden om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, det kan have for en forælder, når denne mister kontakten til sine børn. Det er vurderingen, at der er alt for mange enkeltsager, hvor samværsforældre mister kontakten til deres børn, og høringens fokus vil derfor være at få afdækket problemernes omfang og identificere årsagerne til den forringede retssikkerhed på området for samværsforældre. Oplæg fra eksperter og fagpersoner skal bidrage til at skabe et bedre grundlag for de politiske drøftelser om det familieretlige system, og som kan understøtte det videre arbejde med at styrke retssikkerheden”.



Oplægsholdere


En række prominente personer fra det familieretlige system og enkelte privatpersoner med erfaringer fra systemet er indbudt til at holde et oplæg.


Blandt disse er:

  • Martin Olsen (personlig beretning)

  • Tanja Graabæk (advokat fra ”Strauss & Garlich”)

  • Anni Højmark (retspræsident, Retten i Svendborg)

  • Ingrid Hartelius Dall (juridisk seniorrådgiver for ”Børns Vilkår”)

  • Karen Wung-Sung (advokat, Advokatsamfundet)

  • Jacob Bruun (vicedirektør i Familieretshuset)


Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men udgives senere.



Tilmelding til fremmøde nødvendig


Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig.


Folketinget angiver, at der er et begrænset antal pladser til høringen, og at disse vil blive fordelt efter først til mølle-princippet via tilmelding.


Desuden bør man beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at være i god tid, dvs. ca. en halv time, inden høringen starter.


Tilmeldingen kan ske via denne side.



TV-transmission


Desuden bliver høringen sendt via Folketinget TV.


Høringen kan følges via dette link.

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page