Webinar: løs konflikter med barnet

Få viden om de konflikter, man kan have med sit barn, og redskaber til at håndtere konflikten.

Tirsdag den 8. november 2022 kl. 14 afvikler familierådgiver og cand.scient.soc. Sophia C. C. Rasmussen et gratis 30-minutters webinar om konflikter mellem forælder og barn.

Webinarets titel er ”Sig farvel til de opslidende konflikter med dit barn”.

”Solide, gennemprøvede og konkrete teknikker”.

Det er Zevio, der afvikler webinaret, som Sophia C. C. Rasmussen beskriver således:

”Find ud af, hvordan du får sat din grænse uden at du kommer til at tromle dit barn. Du får solide, gennemprøvede og konkrete teknikker. Så du kan opleve hvordan en konflikt, der før var opslidende, rent faktisk kan få dig tættere på dit barn frem for at skabe afstand. Og det vil jeg smaddergerne lære dig.

Webinaret er til dig med børn på 4-10 år men alle er velkomne”.

Sophia C. C. Rasmussen vil komme ind på, hvad der rent faktisk sker i barnet under en konflikt og hvordan man når ind til barnet.

Efter webinaret kan man downloade familierådgiverens SOS-plan for, hvordan man håndterer konflikter med sit barn.

Om Sophia C. C. Rasmussen

Sophia C. C. Rasmussen er uddannet familierådgiver fra ”Blackbird Institute” og kandidat i sociologi og pædagogik (cand.scient.soc). Hun har hjulpet mennesker med terapeutiske redskaber siden 2007 og hjælper forældre, som gang på gang bliver suget ind i konflikter med deres barn.

Tilmelding

Webinaret foregår online, kræver tilmelding og er gratis. Når man tilmelder sig, modtager man efterfølgende et link, som man skal benytte, når webinaret starter.

Ved at følge dette link kommer du til det pågældendee webinar hos Zevio, hvorfra du kan tilmelde dig.

Valgresultatet for medlemmer af Social- og Ældreudvalget

Folketingsvalget 2022 er afgjort. Vi ser nærmere på resultatet for de tidligere medlemmer af Folketingets Social- og Ældreudvalg.

Bemærk: alle tal er som udgangspunkt hentet fra Danmarks Radio pr. 3. november 2022.

Så er Folketingsvalget 2022 overstået, og det blev en gyser af de helt store.

Både på partiniveau, hvor Moderaterne med 9,3 % og Danmarksdemokraterne med 8,1 % af stemmerne bragede ind i Folketinget, hvilket især gik hårdt ud over Venstre (der mistede 20 mandater), Radikale Venstre (der mistede 9 mandater) og Dansk Folkeparti (der mistede 11 mandater).

Og også på det personlige plan, hvor Sofie Carsten Nielsen gik af som politisk leder for Radikale Venstre, og hvor blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod og Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen ikke opnåede genvalg.

Og så skal det også bemærkes, at den kønsmæssige fordeling i Folketinget er mere ligelig end nogensinde: 79 af de 179 medlemmer, svarende til 44,13 %, er således kvinder.

Social- og ældreministeren genvalgt

Og lad os lægge ud med Astrid Krag (Socialdemokratiet, Sjællands Storkreds), der som bekendt var social- og ældreminister i den seneste regeringsperiode og dermed havde det politiske hovedansvar på skilsmisse-området. Ved dette valg mistede hun næsten 10.000 personlige stemmer i forhold til valget i 2019, men er med 7.872 personlige stemmer fortsat medlem af Folketinget.

Nu forestår arbejdet med at sammensætte en ny regering, og vi afventer selvfølgelig, hvad der kommer til at ske i dén sammenhæng – og herunder, om Astrid Krag fortsætter på posten som social- og ældreminister.

Herunder følger en oversigt over alle de folketingsmedlemmer, der var medlem af Social- og Ældreudvalget forud for valget – med fokus på deres situation efter valget. Det skal bemærkes, at vi tager afsæt i antallet af personlige stemmer.

Det måske mest opsigtsvækkende resultat finder vi i, at Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre, Fyns Storkreds), der har været ganske aktiv på skilsmisse-området, ikke opnåede genvalg. Dette skyldes, at Venstre fik en tilbagegang på 11,6 % på Fyn og også Marlene Ambo-Rasmussen oplevede stor tilbagegang.

Desuden skal det bemærkes, at Karina Adsbøl og Mette Thiesen (som også har været særligt aktive på skilsmisse-området) fik genvalg: Karina Adsbøl oplevede stor fremgang, mens Mette Thiesen også ved dette valg fik en fin vælgeropbakning.

De kom ind

Disse tidligere medlemmer af Social- og Ældreudvalget er at finde i det nye Folketing (opstillet efter antallet af personlige stemmer):

• Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet, Fyns Storkreds) fik et flot valg: han fik hele 11.167 personlige stemmer, hvilket var en fremgang på 4.330 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Anni Matthiesen (Venstre, Sydjyllands Storkreds) mistede 1.768 stemmer i forhold til valget i 2019, men fik alligevel et flot valg med 9.540 personlige stemmer.

• Den fungerende formand for Social- og Ældreudvalget, Kirsten Normann Andersen (Socialistisk Folkeparti, Østjyllands Storkreds) fik 8.693 personlige stemmer, hvilket var en fremgang på 808 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet, Sydjyllands Storkreds) gik 1.324 stemmer frem i forhold til valget i 2019 og fik i alt 7.643 personlige stemmer.

• Birgitte Vind (Socialdemokratiet, Sydjyllands Storkreds) gik 104 stemmer frem i forhold til valget i 2019 og fik 7.116 personlige stemmer.

• Mette Abildgaard (Det Konservative Folkeparti, Nordsjællands Storkreds) fik 6.376 personlige stemmer, hvilket var en tilbagegang på 2.725 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Malte Larsen (Socialdemokratiet, Østjyllands Storkreds) gik 605 stemmer frem i forhold til valget i 2019 og fik 6.313 personlige stemmer.

• Ole Birk Olesen (Liberal Alliance, Københavns Storkreds) fik 5.488 personlige stemmer, hvilket var en flot fremgang på 3.468 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Rasmus Stoklund (Socialdemokratiet, Nordsjællands Storkreds) fik 4.647 personlige stemmer, hvilket var en fremgang på 106 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Camilla Fabricius (Socialdemokratiet, Østjyllands Storkreds) mistede næsten 2.000 stemmer i forhold til valget i 2019, men er fortsat medlem af Folketinget med 4.510 personlige stemmer.

• Mette Thiesen (Nye Borgerlige, Nordsjællands Storkreds) fik 4.357 personlige stemmer, som var en fremgang på 3 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Hans Andersen (Venstre, Nordsjællands Storkreds) mistede 3.413 stemmer i forhold til valget i 2019 og fik 4.031 personlige stemmer.

• Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne, Sydjyllands Storkreds) fik 3.567 personlige stemmer. Ved valget i 2019, hvor hun stillede op for Dansk Folkeparti, fik hun 1.526 personlige stemmer.

• Torsten Gejl (Alternativet, Østjyllands Storkreds) fik 3.444 personlige stemmer efter en flot fremgang på 2.061 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Charlotte Broman Mølbæk (Socialistisk Folkeparti, Østjyllands Storkreds) gik 341 stemmer frem i forhold til valget i 2019 og fik 2.982 personlige stemmer.

• Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti, Sjællands Storkreds) fik 1.965 personlige stemmer, hvilket var en tilbagegang på 1.520 stemmer i forhold til valget i 2019.

De kom ikke ind

Disse tidligere medlemmer af Social- og Ældreudvalget er ikke at finde i det nye Folketing (opstillet efter antallet af personlige stemmer):

• Stén Knuth (Venstre, Sjællands Storkreds) fik 4.130 personlige stemmer, hvilket var en tilbagegang på 739 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Marlene Ambo-Rasmussen (Venstre, Fyns Storkreds) fik 3.833 personlige stemmer efter en tilbagegang på 2.479 stemmer i forhold til valget i 2019.

• Daniel Toft Jakobsen (Socialdemokratiet, Østjyllands Storkreds) fik 3.661 personlige stemmer, som er 954 stemmer færre end ved valget i 2019.

• Christina Thorholm (Radikale Venstre, Nordsjællands Storkreds) gik 447 stemmer tilbage i forhold til valget i 2019 og fik 1.077 personlige stemmer.

• Susan Kronborg (Radikale Venstre, Østjyllands Storkreds) fik 953 personlige stemmer, som var en tilbagegang på 569 stemmer i forhold til valget i 2019.

De genopstillede ikke

Og disse tidligere medlemmer af Social- og Ældreudvalget genopstillede ikke:

• Jan Johansen (Socialdemokratiet).

• Trine Torp (Socialistisk Folkeparti).

• Pernille Skipper (Enhedslisten).

• Jakob Sølvhøj (Enhedslisten).

• Fatma Øktem (Venstre).

• Jane Heitmann (Venstre).

• Liselott Blixt (løsgænger).

• Marie Krarup (løsgænger).

Konfliktfyldte skilsmisser bag mange drab på børn

I en ny bog fremhæves omstændighederne bag sager, hvor forældre eller stedforældre dræber deres børn.

Bogen hedder ”Drab i familien – når børn bliver ofre” og er skrevet af seniorforsker hos VIVE, Mai Heide Ottesen, i samarbejde med Louise Høyer Bom, Nell Rasmussen og Bente Boserup. Den er udgivet på Djøf Forlag.

Flest drab bunder i konfliktfyldte skilsmisser

Kortlægningen af en række sager i den nye bog viser, at en stor del af dem bunder i forældrenes samlivsbrud (28 %), og at det i de fleste tilfælde er fædrene, som begår drabene.

I alt bliver omkring 2/3 af drabene begået af barnets far eller stedfar, mens knap 1/3 begås af barnets mor.

Bogen tager afsæt i 126 sager, der har været i perioden 1986 til 2018, og de 167 børneofre.

Mai Heide Ottesen udtaler til VIVE: ”I mange af sagerne har omgivelserne overset faresignaler for drabene – som blandt andet vold og trusler mod børnene eller ægtefællen. Bogen er et bidrag til, at vi bliver bedre til at få alarmklokkerne til at ringe og gribe ind, inden det er for sent”.

Og videre: ”Der er et mønstre i, at drab begået af en psykotisk eller psykisk syg forælder oftest fører tilbage til moderen, mens de fleste andre typer drab begås af faderen eller stedfaren. Desuden ser vi, at mødrene ofte begår drab, mens børnene er små, hvorimod fædrene også begår drab senere i familielivet”.

"... et sjældent fænomen"

Forlaget beskriver bogen således:

”Forældres drab på børn er et sjældent fænomen, men vi bliver rystede, når vi hører om sådanne hændelser i medierne: Hvordan kan forældre, der burde elske og beskytte deres børn, begå en så forfærdelig handling? Og hvad sker der med de overlevende børn, som mister begge forældre, fordi den ene bliver fængslet efter at have dræbt den anden forælder?

I Danmark er der begrænset viden om, hvorfor forældre slår deres børn ihjel, og der findes ingen viden om, hvilke implikationer partnerdrab har for de overlevende børn. Fravær af systematisk viden og en sproglig fattigdom om fænomenet ’drab i familien’ hæmmer vores mulighed for at forstå, hvad der ligger bag disse drab. Det er dermed også svært at drøfte, hvordan man kan forebygge, at børn bliver direkte eller indirekte ofre for drab.

DRAB I FAMILIEN er den første samlede undersøgelse, der kortlægger, kategoriserer og skaber systematisk viden om disse sager. Den viser, at drab i familien er et differentieret fænomen. Der er dermed også forskelligartede greb at tage fat i, hvis vi fremover skal undgå at sådanne hændelser finder sted. Bogen anlægger en sociologisk tilgang og er baseret på analyser af 171 sager, der blev efterforsket som drab, i perioden 1986-2018".

Dræbte sin søn som hævn

I ét eksempel dræbte en far sin 2-årige søn som hævn mod moderen. Parret havde forud for drabet haft et turbulent forhold, hvor sønnen blev inddraget i konflikten.

Den 21. september 2014 hældte faderen benzin ud i hele huset, dræbte sønnen, skar sine håndled over og antændte benzinen, hvorved faren også omkom. Valdemar blev kun 2 år.

Du kan læse mere om sagen ved at følge dette link.