Minister forholder sig til truede kvinder på krisecentre

Familieretshuset har i flere tilfælde delt personfølsomme data om kvinder på krisecentre med deres potentielt voldelige ekspartnere. Socialministeren beskriver her de initiativer, som siden er igangsat.

I slutningen af juni måned bragte DR artiklen ”Kvinder på krisecentre har fået afsløret deres ophold til ekspartnere: 'De sættes i potentiel livsfare'”.

Udgangspunktet var en sikkerhedsbrist i Familieretshuset, hvor personfølsomme oplysninger om kvinder på krisecentre ved en fejl var blevet delt med deres potentielt voldelige ekspartnere.

I én sag blev en kvindes nye adresse efter ophold på et krisecenterafsløret, og en kvindes telefonnummer i en anden sag blev også delt. I en tredje sag blev en kvinde først kontaktet seks dage efter, at hendes opholdssted var blevet afsløret.

Året forinden havde Familieretshuset i mere end 30 tilfælde videregivet beskyttede oplysning. Datatilsynet udtalte dengang alvorlig kritik, men DR påviste gennem aktindsigt fra Datatilsynet, at fejlene stadig skete.

Lektor i databeskyttelsesret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet, Ayo Næsborg-Andersen, udtalte til DR: ”Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at der er nogen, der har fået tilsendt en uønsket reklame-mail. Det er jo rent faktisk et spørgsmål om liv og død”.

”Har igangsat en række initiativer”

Den 27. juni stillede Folketingets Socialudvalg et skriftligt spørgsmål efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti) til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).

Spørgsmålet lød:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil rette op på problemet med den fare, kvinder på krisecentre udsættes for i forbindelse med offentliggørelse af deres oplysninger - og om Familieretshuset ikke bør have voldsfaglig viden og en kategori for kvindekrisecentre? Der henvises til artiklen “Kvinder på krisecentre har fået afsløret deres ophold til ekspartnere: De sættes i potentiel livsfare” bragt på dr.dk den 27. juni 2023”.

I går, den 30. august, kom svaret fra ministeren. Det gengives herunder i sin helhed:

”Jeg kan indledningsvist oplyse, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement på baggrund af tidligere databrud i Familieretshuset og kritik fra Datatilsynet aktivt følger Familieretshusets arbejde med at styrke deres samlede it-område, herunder datasikkerheden. Det betyder blandt andet, at Familieretshuset systematisk afrapporterer om status for området til departementet. Jeg har til brug for besvarelse af udvalgets spørgsmål indhentet bidrag fra Familieretshuset.

Familieretshuset har igangsat en række initiativer og har løbende fokus på at styrke arbejdsgangene for at minimere antallet af databrud, herunder når der ved en fejl videregives oplysninger om kvinder på krisecentre. Det har det seneste år ført til mere end en halvering af antallet af anmeldte databrud.

Familieretshuset oplyser, at de har samlet den relevante, voldsfaglige viden i deres faglige guideline for voldsramte, så det sikres, at den baggrundsviden, der er nødvendig for at kunne udrede og behandle sager med risikofaktorer, er til stede hos medarbejderne. Den faglige guideline indgår som obligatorisk læsning ved oplæring af nye medarbejdere.

I udarbejdelsen af den faglige guideline har der været knyttet en følgegruppe til arbejdet med deltagelse af eksterne eksperter på området: Børnehus Hovedstaden, Lev Uden Vold, VIVE og Social- og Boligstyrelsen. Den faglige guideline opdateres løbende.

Formålet med den faglige guideline er at give medarbejderne i Familieretshuset viden om vold i familier samt at præsentere metoder og samtaleredskaber, der kan understøtte dem i mødet med forældre og børn, når vold eller bekymring for vold udgør en risikofaktor.

Familieretshuset oplyser videre, at de i de tilfælde, hvor der grundet menneskelige fejl sker databrud, og hvor oplysninger om en kvindes ophold på et krisecenter potentielt bliver delt med uberettigede, hurtigst muligt underretter den berørte kvinde samt vejleder og guider hende i den konkrete situation.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt Familieretshuset ikke bør have en kategori for kvindekrisecentre, oplyser Familieretshuset, at de ikke arbejder ud fra en særlig kategori for kvindekrisecentre, da de i forvejen opererer ud fra særlige risikofaktorer, der systematisk skal sikre sikkerheden og tværfaglig behandling i sådanne sager. Familieretshuset visiterer sagerne efter reglerne i Familieretshusloven. Det vil sige, at sager med risikofaktorer visiteres til behandling efter § 7.

Familieretshuset oplyser derudover, at de har en række faste arbejdsprocedurer og retningslinjer, der skal sikre, at kvinder og børns opholdssted på krisecentre ikke uretmæssigt videregives. I Familieretshusets interne sagsbehandlingssystem registreres det i sagstitlen på sagen, hvis en af sagens parter opholder sig på krisecenter. På den måde sikrer Familieretshuset, at den relevante sagsbehandler – også i en sag med mange sagsakter – tydeligt kan se, om en af sagens parter har eller har haft ophold på et krisecenter.

I forbindelse med ekstern videregivelse af oplysninger, for eksempel ved partshøringer og aktindsigter, og hvor en part opholder sig på krisecenter, fremgår det af Familieretshusets interne retningslinjer, der er obligatorisk læsning ved oplæring af nye medarbejdere, at oplysninger om ophold på krisecenter skal anonymiseres, så modparten ikke kan blive bekendt med, hvor den anden part opholder sig”.

Tænketank med rapport om Familieretshuset

Tænketanken ”Justitia” har i dag udsendt en rapport om forskellige håndteringer i Familieretshuset. Den rejser interessante pointer, selv om grundlaget for rapporten er forholdsvis skrøbeligt.

Her til morgen har den juridiske og uafhængige tænketank ”Justitia” udsendt en rapport om Familieretshuset med titlen ”Retssikkerhed når forældrene går fra hinanden”.

Den forholder sig til flere sammenhænge, hvor Familieretshusets håndteringer ifølge ”Justitia” giver forskellige udfordringer for borgernes retssikkerhed.

Du kan læse rapporten i sin helhed ved at følge dette eksterne link.

Sætter fokus på flere sammenhænge

”Justitia” sætter med rapporten fokus på flere sammenhænge, som efter deres vurdering rejser forskellige spørgsmål om Familieretshusets håndtering af skilsmissesagerne. Til hvert emne følger en beskrivelse af det pågældende emne, en vurdering samt anbefalinger. Herunder følger en kort opsummering af de forskellige sammenhænge.

Visitation af sager

Rapporten fremhæver Familieretshusets visitation af sager, som sker i tre spor: de enkle §5-sager, de mindre enkle §6-sager samt de komplekse §7-sager. Her er visitationen af stor betydning for processen – men det fremgår af rapporten, at ansøgningsskemaet ikke har klare definitioner (f.eks. af ”psykisk vold”), samt at skemaet kan skabe et højt konfliktniveau og i sig selv være konfliktoptrappende.

”Justitia” anbefaler derfor, at Familieretshuset gør det tydeligt for forældrene, ”hvad psykisk vold er, når der spørges til det i ansøgningsskemaet” – samt at lovgivningen ændres, så ”Familieretshuset forpligtes til at omvisitere en sag, når forudsætningerne for den oprindelige visitation viser sig ikke at være til stede”.

Afholdelse af særskilte møder ved påstande om voldelig adfærd

Rapporten fremhæver, at Familieretshuset kan indkalde parterne til et fælles møde – og at parterne kan indkaldes til separate møder, hvis der eksempelvis er fremsat påstande om vold. Men det kan ifølge rapporten medføre udfordringer, hvis samme sagsbehandlere ikke er med til begge møder, samt andre udfordringer i form af eksempelvis forlænget sagsbehandlingstid, skabelse af konflikt og udfordringer ved at oplyse sagen.

”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset udarbejder retningslinjer, der sikrer, at det altid skal være de samme sagsbehandlere, som holder møde med begge forældre”.

Desuden anbefales det, at en forælder ”skal have ret til at være repræsenteret ved en professionel bisidder / partsrepræsentant ved Familieretshusets møder med den anden” – og at ”forældre, der opfylder indkomstgrænsen for at opnå fri proces, skal tilbydes gratis advokatbistand, når der afholdes særskilte møder i sager med påstand om voldelig adfærd, inden sagen sendes til afgørelse i familieretten”.

Børnesagkyndige undersøgelser

Rapporten fremhæver, at Familieretshuset kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer i forældreansvarssagerne. Her angiver rapporten, at den børnesagkyndige undersøgelse ”er ét af de redskaber, der kan bruges til at afklare, om der foreligger samarbejdschikane og afdække konfliktens kerne” – men at forældrene mangler indflydelse på undersøgelsen og vejledningen ikke altid følges.

”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset i de mindre enkle sager (§ 6-sager) og de komplekse sager (§ 7-sagerne) skal være forpligtet til at få udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse med henblik på at undersøge påstande om samarbejdschikane” – samt at ”forældre skal have flere rettigheder i forbindelse med udarbejdelsen af den børnesagkyndige undersøgelse, f.eks. mulighed for at fremsætte ønsker vedrørende valg af psykolog”.

Midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær

Rapporten fremhæver, at ”Familieretshuset har mulighed for at træffe forskellige former for midlertidige afgørelser under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven”, hvor én af disse omhandler det kontaktbevarende samvær. Her kan der fastsættes korte svarfrister i forbindelse med partshøringen. Og her angives ”meget korte svarfrister”, som ifølge rapporten simpelthen er for kort tid for borgeren.

”Justitia” anbefaler derfor, at Familieretshuset ”kun skal tælle hverdage med i fristen, så parten har mulighed for at få en professionel sagkyndig til at hjælpe med svaret”.

Videndeling

Rapporten fremhæver, at ”en myndigheds praksis kan være med til at hjælpe borgere med at forstå, hvad reglerne er på et bestemt område”. Her er borgerne afhængige af, at myndighederne selv offentliggør deres afgørelser – og dét sker ikke i overvejende grad for nuværende.

”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset skal offentliggøre anonymiserede afgørelser, praksisoversiger m.v. med henblik på vidensdeling, som er målrettet både forældre og professionelle bisiddere / partsrepræsentanter”.

Skrøbeligt grundlag

Der er dog al mulig grund til at fremhæve rapportens metodiske design, fordi der ikke er tale om en egentlig undersøgelse, men underbygning af egne påstande og anbefalinger.

Rapporten tager udgangspunkt i ”lovgivningen og dennes forarbejder samt vejledninger, administrativ praksis, retspraksis, juridisk litteratur samt information på myndighedernes hjemmesider m.v.”.

De kvantitative data er fundet ”gennem svar på folketingsspørgsmål, i offentligt tilgængelige rapporter fra Familieretshuset og gennem aktindsigt”, og der er tale om ”deskriptive fremstillinger".

Desuden har ”Justitia” gennemført interviews af 30 til 90 minutters varighed af seks advokater og jurister, to tidligere juridiske medarbejdere samt to forældre, der har haft en sag i Familieretshuset.

”Justitia” skriver:

”Interviewpersonerne udgør ikke en repræsentativ mængde, men formålet har heller ikke været af afdække omfanget af eventuelle problemer, men i stedet at få et indblik i, hvordan systemet fungerer i praksis. De forskellige interviews bliver anvendt til dels at påpege, hvor der i praksis kan opstå problemer, og dels til at understøtte og nuancere de juridiske analyser og vurderinger”.

Da ”Justitia”´s rapport blandt andet fremhæver de udsagn fra de interviewede, der understøtter rapportens påstande, rejser det flere åbenlyse begrænsninger i brugen af rapporten. Men der kan givetvis rejses grundlag for større og mere undersøgende afdækninger af de sammenhænge, som rejses.

Ministeren: ”Rapporten vil blive læst med interesse”

DR har her til morgen udsendt en artikel om ”Justitia”´s rapport og skriver i denne sammenhæng, at de har kontaktet social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun havde ikke mulighed for at stille op til interview, men har svaret DR skriftligt:

”Børnene kommer i klemme og til skade i de sager, og i værste fald mister de kontakten til en forælder. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at dæmpe konflikten og få familierne bedst muligt videre i disse sager. Justitia´s overvejelser er derfor også meget velkomne indspark i drøftelserne om, hvordan vi kan lykkes med det, og rapporten vil blive læst med interesse”.

Familieretshuset i afskedigelses-runde

Direktør Anette Hummelshøj udtaler, at op mod 100 årsværk skal spares væk. Medarbejderne er i dag blevet orienteret om den forstående afskedigelses-runde.

Familieretshuset vil i næste uge gennemføre en afskedigelses-runde, der vil omfatte op mod 100 årsværk.

I en pressemeddelelse angiver Familieretshuset flere grunde til, at besparelsen skønnes nødvendig.

Det nævnes således, at Familieretshusets bevillinger for perioden 2021 til 2025 er nedsat med cirka 100 millioner kroner, blandt andet fordi afviklingen af sagspukler er gennemført. Desuden har det ikke været muligt at realisere forventede effektiviseringer og besparelser via nye IT-systemer – og i forlængelse heraf er Familieretshuset nødsaget til at foretage en række IT-investeringer de kommende år. Og endelig er Familieretshusets økonomi presset af stigende omkostninger til kommunernes børn- og ungekonsulenter.

Familieretshuset har derfor planlagt en afskedigelses-runde i næste uge.

”Ingen vej uden om”

Familieretshusets direktør, Anette Hummelshøj, udtaler: ”Det er ikke let at skulle sige farvel til så mange gode medarbejdere i Familieretshuset, som har været med til at skabe flotte resultater. Efter vedtagelsen af Finansloven for 2023 i maj 2023 er der dog ingen vej uden om, at vi nu varsler afskedigelser, der vil sikre, at Familieretshusets udgifter i 2024 passer til den forventede bevilling i 2024”.

Det nævnes videre, at ”børn, forældre og andre borgere, der har brug for hjælp fra Familieretshuset”, fortsat kan forvente ”hjælp af høj kvalitet, når de er i kontakt med Familieretshuset”.

Anette Hummelshøj fortsætter:

”Det har været og er også fremadrettet helt afgørende, at vi fortsat kan levere den rette høje kvalitet i den hjælp, som borgerne har brug for. Helt at undgå, at en medarbejderreduktion på op mod 100 årsværk kan mærkes, kommer vi nok ikke uden om på den korte bane. Vi har et meget klart fokus på, at effektiviseringer, og digitale løsninger kan bidrage til at opretholde den nødvendige kvalitet i vores opgaveløsning”.

Afskedigelserne gennemføres den 31. august, hvor Familieretshuset derfor vil holde lukket, både mht. møder og telefonisk betjening.