Tænketanken ”Justitia” har i dag udsendt en rapport om forskellige håndteringer i Familieretshuset. Den rejser interessante pointer, selv om grundlaget for rapporten er forholdsvis skrøbeligt.
Her til morgen har den juridiske og uafhængige tænketank ”Justitia” udsendt en rapport om Familieretshuset med titlen ”Retssikkerhed når forældrene går fra hinanden”.
Den forholder sig til flere sammenhænge, hvor Familieretshusets håndteringer ifølge ”Justitia” giver forskellige udfordringer for borgernes retssikkerhed.
Du kan læse rapporten i sin helhed ved at følge dette eksterne link.
Sætter fokus på flere sammenhænge
”Justitia” sætter med rapporten fokus på flere sammenhænge, som efter deres vurdering rejser forskellige spørgsmål om Familieretshusets håndtering af skilsmissesagerne. Til hvert emne følger en beskrivelse af det pågældende emne, en vurdering samt anbefalinger. Herunder følger en kort opsummering af de forskellige sammenhænge.
Visitation af sager
Rapporten fremhæver Familieretshusets visitation af sager, som sker i tre spor: de enkle §5-sager, de mindre enkle §6-sager samt de komplekse §7-sager. Her er visitationen af stor betydning for processen – men det fremgår af rapporten, at ansøgningsskemaet ikke har klare definitioner (f.eks. af ”psykisk vold”), samt at skemaet kan skabe et højt konfliktniveau og i sig selv være konfliktoptrappende.
”Justitia” anbefaler derfor, at Familieretshuset gør det tydeligt for forældrene, ”hvad psykisk vold er, når der spørges til det i ansøgningsskemaet” – samt at lovgivningen ændres, så ”Familieretshuset forpligtes til at omvisitere en sag, når forudsætningerne for den oprindelige visitation viser sig ikke at være til stede”.
Afholdelse af særskilte møder ved påstande om voldelig adfærd
Rapporten fremhæver, at Familieretshuset kan indkalde parterne til et fælles møde – og at parterne kan indkaldes til separate møder, hvis der eksempelvis er fremsat påstande om vold. Men det kan ifølge rapporten medføre udfordringer, hvis samme sagsbehandlere ikke er med til begge møder, samt andre udfordringer i form af eksempelvis forlænget sagsbehandlingstid, skabelse af konflikt og udfordringer ved at oplyse sagen.
”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset udarbejder retningslinjer, der sikrer, at det altid skal være de samme sagsbehandlere, som holder møde med begge forældre”.
Desuden anbefales det, at en forælder ”skal have ret til at være repræsenteret ved en professionel bisidder / partsrepræsentant ved Familieretshusets møder med den anden” – og at ”forældre, der opfylder indkomstgrænsen for at opnå fri proces, skal tilbydes gratis advokatbistand, når der afholdes særskilte møder i sager med påstand om voldelig adfærd, inden sagen sendes til afgørelse i familieretten”.
Børnesagkyndige undersøgelser
Rapporten fremhæver, at Familieretshuset kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer i forældreansvarssagerne. Her angiver rapporten, at den børnesagkyndige undersøgelse ”er ét af de redskaber, der kan bruges til at afklare, om der foreligger samarbejdschikane og afdække konfliktens kerne” – men at forældrene mangler indflydelse på undersøgelsen og vejledningen ikke altid følges.
”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset i de mindre enkle sager (§ 6-sager) og de komplekse sager (§ 7-sagerne) skal være forpligtet til at få udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse med henblik på at undersøge påstande om samarbejdschikane” – samt at ”forældre skal have flere rettigheder i forbindelse med udarbejdelsen af den børnesagkyndige undersøgelse, f.eks. mulighed for at fremsætte ønsker vedrørende valg af psykolog”.
Midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær
Rapporten fremhæver, at ”Familieretshuset har mulighed for at træffe forskellige former for midlertidige afgørelser under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven”, hvor én af disse omhandler det kontaktbevarende samvær. Her kan der fastsættes korte svarfrister i forbindelse med partshøringen. Og her angives ”meget korte svarfrister”, som ifølge rapporten simpelthen er for kort tid for borgeren.
”Justitia” anbefaler derfor, at Familieretshuset ”kun skal tælle hverdage med i fristen, så parten har mulighed for at få en professionel sagkyndig til at hjælpe med svaret”.
Videndeling
Rapporten fremhæver, at ”en myndigheds praksis kan være med til at hjælpe borgere med at forstå, hvad reglerne er på et bestemt område”. Her er borgerne afhængige af, at myndighederne selv offentliggør deres afgørelser – og dét sker ikke i overvejende grad for nuværende.
”Justitia” anbefaler derfor, at ”Familieretshuset skal offentliggøre anonymiserede afgørelser, praksisoversiger m.v. med henblik på vidensdeling, som er målrettet både forældre og professionelle bisiddere / partsrepræsentanter”.
Skrøbeligt grundlag
Der er dog al mulig grund til at fremhæve rapportens metodiske design, fordi der ikke er tale om en egentlig undersøgelse, men underbygning af egne påstande og anbefalinger.
Rapporten tager udgangspunkt i ”lovgivningen og dennes forarbejder samt vejledninger, administrativ praksis, retspraksis, juridisk litteratur samt information på myndighedernes hjemmesider m.v.”.
De kvantitative data er fundet ”gennem svar på folketingsspørgsmål, i offentligt tilgængelige rapporter fra Familieretshuset og gennem aktindsigt”, og der er tale om ”deskriptive fremstillinger".
Desuden har ”Justitia” gennemført interviews af 30 til 90 minutters varighed af seks advokater og jurister, to tidligere juridiske medarbejdere samt to forældre, der har haft en sag i Familieretshuset.
”Justitia” skriver:
”Interviewpersonerne udgør ikke en repræsentativ mængde, men formålet har heller ikke været af afdække omfanget af eventuelle problemer, men i stedet at få et indblik i, hvordan systemet fungerer i praksis. De forskellige interviews bliver anvendt til dels at påpege, hvor der i praksis kan opstå problemer, og dels til at understøtte og nuancere de juridiske analyser og vurderinger”.
Da ”Justitia”´s rapport blandt andet fremhæver de udsagn fra de interviewede, der understøtter rapportens påstande, rejser det flere åbenlyse begrænsninger i brugen af rapporten. Men der kan givetvis rejses grundlag for større og mere undersøgende afdækninger af de sammenhænge, som rejses.
Ministeren: ”Rapporten vil blive læst med interesse”
DR har her til morgen udsendt en artikel om ”Justitia”´s rapport og skriver i denne sammenhæng, at de har kontaktet social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun havde ikke mulighed for at stille op til interview, men har svaret DR skriftligt:
”Børnene kommer i klemme og til skade i de sager, og i værste fald mister de kontakten til en forælder. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at dæmpe konflikten og få familierne bedst muligt videre i disse sager. Justitia´s overvejelser er derfor også meget velkomne indspark i drøftelserne om, hvordan vi kan lykkes med det, og rapporten vil blive læst med interesse”.
コメント