Skilsmisser: minister vil stramme op

Et anerkendt trossamfund tillader ikke sine medlemmer at blive gift igen efter skilsmisse. ”Det lyder helt skørt”, udtaler kirkeministeren, der nu vil stramme op.

DR bragte forleden denne historie om Jehovas Vidner, der er et anerkendt trossamfund i Danmark – men som nu er kommet i kirkeministerens søgelys, fordi de ikke tillader sine medlemmer at blive gift efter skilsmisse.

Kirkeminister Morten Dahlin (Venstre) blev nemlig for nylig i DR1-radioprogrammet ”Ring til Regeringen” præsenteret for en historie fra et tidligere medlem af Jehovas Vidner.

Han hedder Simon Nielsen Ørregaard og var blevet juridisk skilt fra sin hustru. Men ifølge Jehovas Vidner er man stadig gift i bibelsk forstand, og derfor ville de ikke kunne gifte sig igen med en fremtidig ny partner.

Morten Dahlin udbryder i radioprogrammet, at det ”lyder helt skørt”.

Han siger videre:

”Jeg har den grundlæggende indstilling, at et ægteskab indgås af to mennesker, og det kan opløses af et menneske”.

Og videre: ”Jeg har også den helt grundlæggende indstilling, at hvis man ikke kan forstå det, så har jeg meget svært ved at se, at man skal kunne fungere som trossamfund med den danske stat i ryggen og opnå den række fordele, man kan som anerkendt trossamfund”.

Jehovas Vidner modtager ikke direkte statsstøtte herhjemme, men opnår forskellige fordele – og herunder også bemyndigelse til at vie folk. På deres hjemmeside skriver de, at menighedens ældste ikke skal godkende en skilsmisse, men: "… én, der vælger at lade sig skille uden bibelsk grund, er dog ikke bibelsk fri til at kunne gifte sig igen".

Morten Dahlin udtaler videre, at han ”kommer til at fremlægge et lovforslag om opstramning af loven om andre trossamfund, der skal slå ned på det, jeg opfatter som religiøs ekstremisme. For eksempel ikke at anerkende kvinder eller mænds ret til at blive skilt”.

Ny skilsmisseroman om et barns udfordringer

Forældres skilsmisse kan være svær for børn at håndtere, og det gælder også 10-årige Sofie i Lotte Kirkebys nye roman.

Den unge pige Sofie har været i Tivoli med sin far, Jens. Da de kommer hjem, fortæller moren, Gry, at hun og Jens skal skilles. Det ryster op i hele 10-årige Sofies tilværelse, og bogen følger hendes forsøg på at få sit liv til at hænge sammen igen.

Bogen udkom den 30. januar 2024 og kan købes flere steder.

Om ”Resten af sommeren”

Det er forlaget Gutkind, der udgiver bogen, og de beskriver den således på deres hjemmeside:

”Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie.

De skal besøge deres mors veninde, som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

”Resten af sommeren” undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv”.

Gode anmeldelser

Forlaget har samlet flere anmeldelser, der sender store roser efter ”Resten af sommeren” – her et par eksempler:

Klaus Rothstein fra Weekendavisen skriver: ”En eksemplarisk roman om en familieopløsning ... Lotte Kirkeby har med sin kun fjerde bog (en novellesamling og tre romaner) etableret et lavmælt, uhyre fint og skarpsindigt forfatterskab om det moderne menneskelivs smertepunkter ... Om Resten af sommeren har jeg noteret: talentfuld, tydelig, tankevækkende, tænksom, trist, trøstesløs, tapper - og tilfredsstillende”.

Og Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten skriver: ”Lotte Kirkeby skildrer med stor effekt, hvordan de voksnes forsøg på at berolige børnene under en skilsmisse bliver et forvrænget spejlkabinet af følelser og ord, der ikke passer til virkeligheden ... Har i sit relativt lille forfatterskab markeret sig med sin uforlignelige evne til at skildre det store i det små. ”Resten af sommeren” er ingen undtagelse”.

Om forfatteren

Lotte Kirkeby blev født i Skive i 1970. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og fransk fra Aarhus Universitet, og hun har arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter.

Hendes første skønlitterære bog var novellesamlingen ”Jubilæum” i 2016 om tab og at miste, og siden kom bøgerne ”De nærmeste” (2019) og ”Hvis man ikke vidste bedre” (2022).

Lotte Kirkeby blev blandt andet nomineret til ”DR Romanprisen” for ”De nærmeste” og blev i 2023 tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat i 2023.

Privat bor Lotte Kirkeby og hendes man på Østerbro i København. De har sammen tre voksne børn.

Kritik af det familieretlige system

Rigsrevisionen har undersøgt sagsforløbet i det familieretlige system og offentliggjort en beretning til Statsrevisorerne – og udtaler sin kritik.

I april 2019 blev det nye familieretlige system indført, som blandt andet medførte en overgang fra Statsforvaltningen til Familieretshuset.

Nu har Rigsrevisionen undersøgt sagsbehandlingen i dette system og derunder både Familieretshuset og familieretterne.

Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2023, og det har været af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som Familieretshuset er en styrelse under, og Danmarks Domstole. Undersøgelsen bygger bl.a. på løndata og data fra sagsbehandlings- og mødebookingsystemer fra Familieretshuset og Danmarks Domstole (Domstolsstyrelsen).

Andreas Berggreen, der er vicedirektør i Familieretshuset, forklarer til Familieretshusets hjemmeside om undersøgelsen:

”Det er helt naturligt, at Rigsrevisionen har valgt at se nærmere på det familieretlige system, når der er etableret en helt ny stor reform og tilført knap en milliard kroner i perioden 2021-2024”.

Han udtaler videre: ”Vi har haft et godt samarbejde med Rigsrevisionen om rapporten, og Rigsrevisionens perspektiver og analytiske indsigter har gjort os klogere på, hvordan vi kan forbedre vores sagsproduktion. Vi er således enige i mange af Rigsrevisionens konklusioner og har allerede iværksat en række initiativer for at udmønte Rigsrevisionens anbefalinger”.

Rigsrevisionens beretning

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at ”Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Med effektiv sagsbehandling mener vi overordnet, at den samlede sagsbehandlingstid står i rimeligt forhold til den tid, som de nødvendige sagsskridt i et forløb kræver”.

Og dykker man ned i beretningen, møder man kritik fra Statsrevisorerne, der udtaler:

”Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Den lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl.

Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået”.

Rigsrevisionen fremsætter flere punkter, som bør undersøges af Familieretshuset:

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet indtil familiernes første møde (i 2023 ventede en familie i gennemsnit 7 uger på at komme til det første møde, hvoraf familiens ansøgning lå stille (uden aktivitet) i 4-5 uger)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i mødefasen (i 2023 gik der i mødefasen i gennemsnit 7 uger mellem familiernes første møde og familiernes andet møde i et forløb)

• Familieretshuset bør undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden aktivitet i den afsluttende fase med skriftlig sagsbehandling (Rigsrevisionen skriver: ”Vi kan ikke identificere aktivitet, der kan forklare, hvorfor der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste møde, til forløbet afsluttes”)

Statsrevisorerne anbefaler gennem beretningen, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ana­ly­se­rer sine arbejdsprocesser med henblik på at reducere tiden uden aktivitet og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for familierne.

Grundlæggende enige, men…

Andreas Berggreen nævner i artiklen til Familieretshusets hjemmeside:

”Selvom vi grundlæggende er enige med Rigsrevisionen, er der enkelte konklusioner, der med fordel kan tilføres nogle nuancer i forhold til det, der fremgår af beretningen”.

Artiklen fremhæver her følgende pointer (her gengivet i sin helhed fra Familieretshusets artikel):

• Rigsrevisionen forstår sagsbehandlingstid uden registeret aktivitet i Familieretshuset som ren ventetid. Imidlertid vil en sag i en række tilfælde ’ligge stille’ undervejs, så forældrene for eksempel kan afprøve forskellige samværsformer. Der er dermed ikke tale om spildtid for familierne

• Rigsrevisionen anfører, at sagsbehandlingstiden på tværs af det familieretlige system er for lang. Nuancen er her, at det er de uafhængige domstole, der tilrettelægger forløbet i familieretten, og at den samlede sagsbehandlingstid ikke er noget, Familieretshuset har indflydelse på

• Rigsrevisionen måler Familieretshusets produktivitet som forhold mellem den anvendte tid og antallet af afgørelser. Hermed inddrages ikke, at Familieretshuset i langt højere grad end tidligere skal møde familierne med mægling og forskellige familie- og børnefaglige tiltag og netop forlade den tidligere tilgang, hvor der mest var fokus på at løse tvister ved at træffe afgørelser