Barn i udlandet: 3 x børnebidrag

Ministeren finder det ”urimeligt”, at forældre med børn i et andet land kan opleve at skulle betale et højere børnebidrag.

Kort før sommerferien stillede Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) et skriftligt spørgsmål til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).

Baggrunden var artiklen ”Forældre bliver opkrævet høje børnebidrag til børn i udlandet” i Jyllands-Posten den 18. januar 2017, altså for syv år siden.

3 x børnebidrag

Artiklen, som er bag betalingsmur, handlede om faderen Kenneth Leth. Han var blevet dømt til at betale børnebidrag til sin søn, der boede hos moderen i Polen. Far og søn havde aldrig mødt hinanden.

Børnebidraget i Danmark lå dengang på cirka kr. 1.200 om måneden (børnebidraget er i 2024 på kr. 1.548 om måneden). Men da drengen opholdt sig i Polen med polsk nationalitet, skulle Kenneth Leth ikke betale den danske takst, men derimod den polske. Dét følger af de internationale regler, som gælder på området.

Dette betød, at Kenneth Leth hver måned skulle betale kr. 3.616 om måneden – svarende til 3 gange den danske takst.

I sit svar kommer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet ind på, at hun finder det ”urimeligt, at det kan forekomme, at en forælder skal betale et højere børnebidrag, fordi barnet bor i et land, hvor børnebidrag fastsættes højere end i Danmark”.

Ministeren finder det ”urimeligt”

Så lad os vende tilbage til det skriftlige spørgsmål fra Morten Messerschmidt, der blev stillet midt i juni måned.

Det lyder:

”Vil ministeren oplyse, om ministeren stadigvæk finder det urimeligt, at en dansker, der har et barn, der bor i Polen, skal betale et børnebidrag, som er 3 gange så højt, som hvis barnet bor i Danmark? Der henvises til artiklen ”Forældre bliver opkrævet høje børnebidrag til børn i udlandet” i Jyllands-Posten den 18. januar 2017, hvor ministeren udtalte sig som socialordfører”.

Herunder kommer hele svaret fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sin helhed:

”Den artikel, der henvises til i spørgsmålet, beskriver en situation, hvor en far med bopæl i Danmark i 2012 ved en polsk afgørelse blev dømt til at betale 3.616 kr. om måneden i børnebidrag. Barnet boede i Polen.

Jeg finder det fortsat urimeligt, at det kan forekomme, at en forælder skal betale et højere børnebidrag, fordi barnet bor i et land, hvor børnebidrag fastsættes højere end i Danmark.

Danmark har imidlertid tiltrådt underholdspligtsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt).

Det følger af forordningen, at afgørelser om børnebidrag som udgangspunkt træffes af myndighederne i den EU-medlemsstat, hvor barnet bor, og efter lovgivningen i den stat. Det betyder også, at størrelsen af børnebidraget følger af det pågældende lands lovgivning. Er en bidragsbetaler uenig i en bidragsafgørelse, må bidragsbetaleren søge afgørelsen anket i det pågældende land.

Forordningen har også til formål at fjerne hindringer for fuldbyrdelse af bidragskrav mellem EU-medlemsstaterne, og det følger af forordningen, at bidragsafgørelser truffet i en EU-medlemsstat umiddelbart skal anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater. Den regulerer således også fuldbyrdelse af afgørelser om børnebidrag mellem Polen og Danmark.

Forordningen giver ikke Danmark mulighed for at fastsætte regler, der strider mod forordningen, ligesom Danmark ikke ensidigt kan ændre forordningen.

Det vil derfor ikke være muligt for Danmark at bestemme, at et udenlandsk bidrag kun kan fuldbyrdes med et mindre beløb end det, der er fastsat i en anden medlemsstat”.

Lov om forældre-fremmedgørelse i høring

Et ventet lovforslag om forældrefremmedgørelse er sendt i høring. Det er dog endnu uklart, hvordan den konkret skal udmøntes i praksis.

Allerede forrige år gjorde socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) det klart, at hun ville arbejde på at føje begrebet ”forældrefremmedgørelse” til lovgivningen: dén proces, hvor den ene forælder forsøger at påvirke barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Nu er lovforslaget sendt i høring, men selv om, processen er på et tidsligt stadie, er det endnu uklart, hvordan den skal udmøntes i praksis.

”… herunder forældrefremmedgørelse”

Begrebet forældrefremmedgørelse er som nævnt føjet til logvingen. Det sker med en tilføjelse til Forældreansvarslovens §4, hvor denne del foreslås som det nye stk. 2:

”Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse betydningen af eventuel samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse”.

Det foreslås samtidig, at den nye lov træder i kraft den 1. januar 2025.

Den nye lov sætter fokus på princippet om ”hensynet til barnets ret til begge forældre” og dels nævnelse af forældrefremmedgørelse.

Det bliver derfor centralt, hvordan ministeriet beskriver disse to hensyn – og her fremgår flere bemærkninger til lovforslaget, som nedenfor bringes i uddrag.

Her er det først to dele fra den overordnede beskrivelse:

”Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem. Derfor skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag stoppes. Det er afgørende, at der så tidligt som muligt sættes ind over for samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, og med aftalen iværksættes der derfor en række forebyggende initiativer, herunder udarbejdelse af en faglig guideline om håndteringen af disse sager. Samtidig skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i de mest udtalte tilfælde have en konsekvens for den forælder, der med vedvarende grundløs chikane forhindrer barnets kontakt med den anden forælder”.

”På den baggrund fremgår det af aftalen, at samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal have en helt fremtrædende plads i forældreansvarsloven, bl.a. ved at begrebet forældrefremmedgørelse introduceres i loven. Dette må dog ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal således fortsat træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”.

I den uddybende del fremgår det blandt andet:

”Forældreansvarsloven bygger således på en generel formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag, og der kan således f.eks. træffes afgørelse om at afslå eller ophæve samvær, herunder ved en midlertidig afgørelse, hvis der er omstændigheder, som gør, at det er bedst for barnet ikke at have kontakt med den ene forælder”.

”Afgørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4 træffes ud fra hvad, der er bedst for barnet. Efter bestemmelsen skal Familieretshuset og familieretten have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Det fremgår endvidere af lovens § 1, at i alle forhold, som er omfattet af loven, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række”.

”Ved vurderingen af barnets bedste foretages altid en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle relevante forhold. Kriteriet ”bedst for barnet” skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen af barnets bedste skal altid foretages ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra eventuelle børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets perspektiv og egne synspunkter, alt efter barnets alder og modenhed”.

”Familieretshuset skal i sager, hvor der foreligger samarbejdschikane, gribe hurtigt ind over for denne chikane m.v., da det kan være en stor belastning for barnet, hvis den ene forælder konstant hindrer barnets kontakt med den anden forælder eller vanskeliggør et samarbejde om barnet. Det er endvidere afgørende, at Familieretshuset under behandlingen af en sag, hvor der er samarbejdschikane m.v., har fokus på barnet og dets trivsel”.

”Der bør således efter ministeriets opfattelse ikke være tvivl om, at samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, vil kunne få konsekvenser for den forælder, som udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse, eksempelvis ved at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, at barnets bopæl flyttes til den anden forælder, eller at samværet begrænses eller ophæves.

Det bør dog være en forudsætning for at drage sådanne konsekvenser af samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, at afgørelsen konkret vurderes at være bedst for barnet. Barnets bedste er forældreansvarslovens bærende princip, og afgørelser efter loven vil fortsat altid skulle træffes ud fra dette princip, også selvom en forælder udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse”.

Kan det omsættes til praksis?

Når det nye lovforslag senere bliver behandlet politisk, bliver det derfor afgørende, hvorvidt forældrefremmedgørelse bliver defineret – og endnu vigtigere, at det faktisk bliver muligt for sagsbehandlerne i Familieretshuset og Familieretten at bruge det i praksis.

For det det er ikke entydigt at afklare, hvorvidt der faktisk er tale om forældrefremmedgørelse.

Dels er det fortsat hensynet til barnet, der står forrest, og derfor kan tilgangen om at ansvarliggøre en forælder for at udøve fremmedgørelse blive tilsidesat, netop på grund af hensynet til barnet. Og dels kan dét, der kan ligne fremmedgørelse, forholdsvis nemt forklares, herunder at barnets venden sig mod en forælder ikke skyldes den anden forælder, men derimod det indbyrdes forhold mellem barnet og den fremmedgjorte forælder.

Derfor er der en risiko for, at også denne side af den psykiske vold ikke anvendes i praksis i det forventede omfang – præcis som det i øvrigt skete med indførelse af psykisk vold i 2019.

Derfor vil det givetvis være en væsentlig side af indførelse af forældrefremmedgørelse i lovgivningen, at det vil komme i fokus i forbindelse med den forestående politiske proces.

Sendt i høring

Lovforslaget er nu sendt i høring hos en række interessenter:

• Advokatsamfundet

• Amnesty International

• Byretterne

• Børnerådet

• Børnesagens Fællesråd

• Børns Vilkår

• Danner

• Dansk Kvindesamfund

• Dansk Psykolog Foreningen

• Danske Advokater

• Danske Familieadvokater

• Den Danske Dommerforening

• Departement for Børn, Unge og Familier (Grønland)

• Dommerfuldmægtigforeningen

• Domstolenes Tjenestemandsforening

• Domstolsstyrelsen

• Familieretshuset

• Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige

• Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

• HK Landsklubben Danmarks Domstole

• HOME-START

• Institut for Menneskerettigheder

• Justitsministeriet (Færøerne)

• Kvinderådet

• Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

• Landsforeningen Børn og Samvær

• Lev uden Vold

• LOKK

• Mandecenteret

• Manderådets Udvalg for Familieret

• Mødrehjælpen

• Rigsombudsmanden i Grønland

• Retspolitisk forening

• Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

• Vestre Landsret

• Østre Landsret

• Aalborg Universitet (Juridisk Institut)

• Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

De kan nu indsende deres eventuelle bemærkning til Social-, Bolig- og Ældreministeriet senest den 22. august 2024.

”Skilsmissefamilien” følger naturligvis sagen.

Krisecentre og "godtgørelse af vold"

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besvaret en række spørgsmål om de erklæringer, som krisecentrene skal udfylde for at godtgøre, at vold har fundet sted.

Nogle skilsmisser udvikler sig til en situation, hvor den ene part tager ophold på et krisecenter. Her bliver der som udgangspunkt lavet en erklæring fra krisecentrets side, som får afgørende betydning i den pågældende sag.

Dét sætter visse krav til indholdet, og det er netop dette, der danner udgangspunkt i en aktuel politisk behandling.

Den 29. maj 2024 stillede Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) således flere skriftlige spørgsmål til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).

Disse omfattede lidt forskellige sider af krisecentrene og erklæringerne:

• Spørgsmål nr. 513 handler om retssikkerheden for den modsatte part i en krisecentererklæring

• Spørgsmål nr. 514 handler om den eventuelle fastsættelse af kontaktbevarende samvær med børnene i en situation, hvor de er på et krisecenter

• Spørgsmål nr. 515 handler om rettighederne hos den ene part i en skilsmissesag, hvor den anden part tager ophold på et krisecenter

• Spørgsmål nr. 516 handler om indholdet af en krisecenter-erklæring

Herunder fremgår spørgsmål og uddrag af ministerens svar.

Retssikkerhed for den anden part

Spørgsmål nr. 513 fra Karina Adsbøl lyder: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan retssikkerheden sikres for den modsatte part i en krisecentererklæring?”

I sit svar skriver Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet, at ”den vold, som skal være årsagen til ophold på eksempelvis et krisecenter, efter en konkret vurdering kan godtgøres ved en krisecentererklæring”.

I denne situation skal krisecentret partshøre den anden forælder efter de gældende regler i Forvaltningsloven.

Her skal Familieretshuset eller familieretten nøje påse, at ”krisecentererklæringen indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet på krisecenter skyldes vold fra den anden forælder og dermed en belysning af barnets bedste. Kan det ikke på baggrund af krisecentererklæringen lægges til grund, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, skal volden godtgøres på anden måde for at § 29 b kan bruges. Det kan f.eks. ske ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.

Kontaktbevarende samvær

Spørgsmål nr. 514 lyder: ”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, ikke at sikre, at der sker kontaktbevarende samvær med børnene? Og er ministeren enig i, at man ved tvivlstilfælde kan sætte overvåget kontaktbevarende samvær op, så børnene ikke mister relationen til forælderen?”

Socialministeren henviser her til førnævnte erklæring fra krisecentret og skriver videre:

”Jeg kan dertil oplyse, at det er det klare udgangspunkt i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Hvis forbindelsen er afbrudt uden grund, bør det derfor sikres, at den hurtigst muligt genoprettes, så barnet igen får kontakt med samværsforælderen for eksempel ved en afgørelse om kontaktbevarende samvær. Dette gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet”.

Pernille Rosenkrantz-Theil uddyber derefter behovet for at beskytte barnet:

”Det er i min optik vigtigt, at der som udgangspunktet fastsættes kontaktbevarende samvær, når et samvær afbrydes uden grund. Omvendt er det også vigtigt at beskytte barnet, når der er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse kommer altid i første række”.

Desuden forklarer hun, at såfremt der fastsættes kontaktbevarende samvær, er dette standardiseret ”for at sikre en hurtig genoprettelse af kontakten mellem barn og forælder”.

Rettigheder under anklage om vold

Spørgsmål nr. 515 fra Karina Adsbøl lyder: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder man har som forældre, såfremt den anden forældre i en skilsmissesag møder op på et krisecenter og udtrykker, at personen har været udsat for vold – psykisk og/eller fysisk, og at man derfor uberettiget beskyldes for voldsudøvelse?”

Her svarer ministeren kort, at ”Familieretshuset er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring”.

Desuden skriver hun, at det er vigtigt for hende at slå fast, at ”såfremt en krisecentererklæring ikke indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, finder forældreansvarslovens § 29 b kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis, fx ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.”.

Indholdet af en krisecenter-erklæring

Spørgsmål nr. 516 lyder kort: ”Vil ministeren redegøre præcist for, hvad en krisecentererklæring skal indeholde?”

Her svarer socialministeren, at ”suspension af samvær er muligt, såfremt det er godtgjort, at et barns ophold med en forælder i en boform efter §§ 109 og 110 i serviceloven skyldes vold fra den anden forælder”.

Dette vil ”normalt kunne godtgøres ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som kvindekrisecenteret har udfyldt, og ved ophold på et § 110-tilbud vil dette normalt kunne godtgøres ved, at tilbuddet bidrager med lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.”.

Her svarer ministeren videre, at ”myndighederne nøje skal påse, at erklæringen indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.”.

Afslutningsvis understreger hun, at ”enhver tvivl om barnets trivsel og beskyttelse skal komme barnet til gode, så der ikke fastsættes eller fastholdes et samvær, hvor der er risiko for, at barnet udsættes for vold eller for at være vidne til vold”.