Lov om forældre-fremmedgørelse i høring

Et ventet lovforslag om forældrefremmedgørelse er sendt i høring. Det er dog endnu uklart, hvordan den konkret skal udmøntes i praksis.

Allerede forrige år gjorde socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) det klart, at hun ville arbejde på at føje begrebet ”forældrefremmedgørelse” til lovgivningen: dén proces, hvor den ene forælder forsøger at påvirke barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Nu er lovforslaget sendt i høring, men selv om, processen er på et tidsligt stadie, er det endnu uklart, hvordan den skal udmøntes i praksis.

”… herunder forældrefremmedgørelse”

Begrebet forældrefremmedgørelse er som nævnt føjet til logvingen. Det sker med en tilføjelse til Forældreansvarslovens §4, hvor denne del foreslås som det nye stk. 2:

”Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse betydningen af eventuel samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse”.

Det foreslås samtidig, at den nye lov træder i kraft den 1. januar 2025.

Den nye lov sætter fokus på princippet om ”hensynet til barnets ret til begge forældre” og dels nævnelse af forældrefremmedgørelse.

Det bliver derfor centralt, hvordan ministeriet beskriver disse to hensyn – og her fremgår flere bemærkninger til lovforslaget, som nedenfor bringes i uddrag.

Her er det først to dele fra den overordnede beskrivelse:

”Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem. Derfor skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag stoppes. Det er afgørende, at der så tidligt som muligt sættes ind over for samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, og med aftalen iværksættes der derfor en række forebyggende initiativer, herunder udarbejdelse af en faglig guideline om håndteringen af disse sager. Samtidig skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i de mest udtalte tilfælde have en konsekvens for den forælder, der med vedvarende grundløs chikane forhindrer barnets kontakt med den anden forælder”.

”På den baggrund fremgår det af aftalen, at samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal have en helt fremtrædende plads i forældreansvarsloven, bl.a. ved at begrebet forældrefremmedgørelse introduceres i loven. Dette må dog ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal således fortsat træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”.

I den uddybende del fremgår det blandt andet:

”Forældreansvarsloven bygger således på en generel formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag, og der kan således f.eks. træffes afgørelse om at afslå eller ophæve samvær, herunder ved en midlertidig afgørelse, hvis der er omstændigheder, som gør, at det er bedst for barnet ikke at have kontakt med den ene forælder”.

”Afgørelser efter forældreansvarsloven skal efter lovens § 4 træffes ud fra hvad, der er bedst for barnet. Efter bestemmelsen skal Familieretshuset og familieretten have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Det fremgår endvidere af lovens § 1, at i alle forhold, som er omfattet af loven, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række”.

”Ved vurderingen af barnets bedste foretages altid en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle relevante forhold. Kriteriet ”bedst for barnet” skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og vurderingen af barnets bedste skal altid foretages ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold. Vurderingen bygger på oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra eventuelle børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer, og på barnets perspektiv og egne synspunkter, alt efter barnets alder og modenhed”.

”Familieretshuset skal i sager, hvor der foreligger samarbejdschikane, gribe hurtigt ind over for denne chikane m.v., da det kan være en stor belastning for barnet, hvis den ene forælder konstant hindrer barnets kontakt med den anden forælder eller vanskeliggør et samarbejde om barnet. Det er endvidere afgørende, at Familieretshuset under behandlingen af en sag, hvor der er samarbejdschikane m.v., har fokus på barnet og dets trivsel”.

”Der bør således efter ministeriets opfattelse ikke være tvivl om, at samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, vil kunne få konsekvenser for den forælder, som udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse, eksempelvis ved at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, at barnets bopæl flyttes til den anden forælder, eller at samværet begrænses eller ophæves.

Det bør dog være en forudsætning for at drage sådanne konsekvenser af samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, at afgørelsen konkret vurderes at være bedst for barnet. Barnets bedste er forældreansvarslovens bærende princip, og afgørelser efter loven vil fortsat altid skulle træffes ud fra dette princip, også selvom en forælder udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse”.

Kan det omsættes til praksis?

Når det nye lovforslag senere bliver behandlet politisk, bliver det derfor afgørende, hvorvidt forældrefremmedgørelse bliver defineret – og endnu vigtigere, at det faktisk bliver muligt for sagsbehandlerne i Familieretshuset og Familieretten at bruge det i praksis.

For det det er ikke entydigt at afklare, hvorvidt der faktisk er tale om forældrefremmedgørelse.

Dels er det fortsat hensynet til barnet, der står forrest, og derfor kan tilgangen om at ansvarliggøre en forælder for at udøve fremmedgørelse blive tilsidesat, netop på grund af hensynet til barnet. Og dels kan dét, der kan ligne fremmedgørelse, forholdsvis nemt forklares, herunder at barnets venden sig mod en forælder ikke skyldes den anden forælder, men derimod det indbyrdes forhold mellem barnet og den fremmedgjorte forælder.

Derfor er der en risiko for, at også denne side af den psykiske vold ikke anvendes i praksis i det forventede omfang – præcis som det i øvrigt skete med indførelse af psykisk vold i 2019.

Derfor vil det givetvis være en væsentlig side af indførelse af forældrefremmedgørelse i lovgivningen, at det vil komme i fokus i forbindelse med den forestående politiske proces.

Sendt i høring

Lovforslaget er nu sendt i høring hos en række interessenter:

• Advokatsamfundet

• Amnesty International

• Byretterne

• Børnerådet

• Børnesagens Fællesråd

• Børns Vilkår

• Danner

• Dansk Kvindesamfund

• Dansk Psykolog Foreningen

• Danske Advokater

• Danske Familieadvokater

• Den Danske Dommerforening

• Departement for Børn, Unge og Familier (Grønland)

• Dommerfuldmægtigforeningen

• Domstolenes Tjenestemandsforening

• Domstolsstyrelsen

• Familieretshuset

• Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige

• Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

• HK Landsklubben Danmarks Domstole

• HOME-START

• Institut for Menneskerettigheder

• Justitsministeriet (Færøerne)

• Kvinderådet

• Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

• Landsforeningen Børn og Samvær

• Lev uden Vold

• LOKK

• Mandecenteret

• Manderådets Udvalg for Familieret

• Mødrehjælpen

• Rigsombudsmanden i Grønland

• Retspolitisk forening

• Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

• Vestre Landsret

• Østre Landsret

• Aalborg Universitet (Juridisk Institut)

• Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

De kan nu indsende deres eventuelle bemærkning til Social-, Bolig- og Ældreministeriet senest den 22. august 2024.

”Skilsmissefamilien” følger naturligvis sagen.