Samtalebog til børn: "Skilsmisse i børnehøjde"

Børn kan have være svært ved at forstå forældrenes skilsmisse, men en fin ny samtalebog kan hjælpe barnet.

For et par måneder siden skrev ”Skilsmissefamilien” om børnebogen ”Løves forældre skal skilles” – dén kan du læse mere om i denne artikel.

Den udmærkede bog var skrevet af Maja Nór Salómon Nielsen, og det er faktisk ikke den eneste skilsmissebog, hun har skrevet.

Op til sommerferien udkom nemlig en ny bog til børn fra 5 år og opefter.

Den hedder ”Skilsmisse i børnehøjde” og er på 38 sider.

Afsæt til en samtale om barnets følelser

Forlaget ”Books on Demand” beskriver bogen således:

”Skilsmisse er hårdt for børn i alle aldre, men for de yngste kan det være svært at forstå hvad det er, der sker. Det kan være svært at sætte ord på de følelser, der følger i kølvandet af en skilsmisse.

'Skilsmisse i børnehøjde' er en samtalebog til børn fra 5 år. Bogen er et redskab, designet til at tage hul på de svære samtaler, og hjælpe barnet med at sætte ord på de svære eller ubehagelige følelser.

Bogen hjælper også forældrene med at få et indblik i, hvad der er på spil for barnet. Dermed klædes forældrene bedre på til at hjælpe barnet, og sætte ind der hvor tingene er svære.

Hvert kapitel har illustrationer, som også kan bruges som afsæt til en samtale om barnets følelser, og forståelse af den givne situation.

Uanset om der er tale om en problematisk skilsmisse, eller ej, er bogen et effektivt redskab”.

Forskellige temaer

”Skilsmisse i børnehøjde” indeholder en vejledning til forældrene om at læse bogen sammen med barnet og dermed få en dialog om de tanker og følelser, som barnet har.

Bogen er inddelt i temaer om f.eks. hvad en skilsmisse er, at det er ok at være ked af det, om at føle sig klemt mellem forældrene og om at savne. Hvert tema indeholder en udtryksfuld illustration og konkrete spørgsmål, man kan stille barnet.

Du kan læse mere om ”Skilsmisse i børnehøjde” på forlagets hjemmeside.

Om forfatteren

Forlaget ”Books on Demand” beskriver forfatteren således:

”Maja Nór Salómon Nielsen (f. 1983) er uddannet socialrådgiver, og selv fraskilt mor til to.

Bogen er skrevet med afsæt i hendes egne erfaringer, idet hun har gennemgået en problematisk skilsmisse, hvor børnene kom i klemme. Hun har selv oplevet hvordan det er at fejle, og hvad det gør ved børnene at føle skyld og skam i forbindelse med deres forældres brud.

Mange års øvelse har givet inspiration til denne bog, som forhåbentlig kan hjælpe andre forældre til at åbne for de svære samtaler, og hjælpe deres børn godt igennem skilsmissen.

Hun har tidligere udgivet bøgerne ”Løves forældre skal skilles”, ”Øen” og ”Drømmefanger”.

”Books on demand”

Konceptet bag ”Books on demand” er, at forlaget guider forfatteren gennem en proces. Dermed kan forfatteren uploade sit manuskript og tilpasse dette med formater, indbindinger, omslag osv.

Det skal bemærkes, at ”Skilsmissefamilien” har modtaget et anmeldereksemplar af ”Skilsmisse i børnehøjde" fra forlaget ”Books on Demand”.

Minister: sådan håndteres forældre-fremmedgørelse

Socialministeren har i et skriftligt svar forklaret, hvordan sager om forældre-fremmedgørelse skal håndteres af Familieretshuset, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Én af de sager, der har optaget Folketinget i den senere tid, handler om forældre-fremmedgørelse: altså de situationer, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Dialogen i Folketinget har blandt andet handlet om selve definitionen på begrebet, som der bestemt ikke er enighed om. Og så har det også været uklart, præcis hvordan tiltagene mod forældre-fremmedgørelse overhovedet skal være.

Men nu har to folketingsmedlemmer spurgt ind til netop dette forhold. Den 19. november 2024 stillede Katrine Daugaard (Liberal Alliance) og Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) således dette skriftlige spørgsmål til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det forventes, at Familieretshusets sagsbehandling af en § 7-sag med påstande om komplekse faktorer og om forældrefremmedgørelse vil se ud efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget med dets nuværende ordlyd, sammenholdt med den nuværende sagsbehandling?”

Svaret fra ministeren kom den 2. december 2024 – her bragt i sin helhed:

”Jeg kan oplyse, at ved modtagelsen af en sag efter forældreansvarsloven, hvor forældrene ikke er enige, foretager Familieretshuset en visitation af sagen. Når der er tale om en kompleks sag efter forældreansvarsloven, der f.eks. indeholder spørgsmål om vold, misbrugsproblemer og psykiske problemer, visiteres sagen til behandling som en § 7-sag og ellers som en § 6-sager.

Den foreslåede bestemmelse om forældrefremmedgørelse vil i forbindelse med visitationen skærpe Familieretshusets opmærksomhed på sager, hvori der indgår problematikker om forældrefremmedgørelse.

Dette vil blive understøttet af den faglige guideline om forældrefremmedgørelse, der følger af aftalen om et forbedret familieretligt system. Formålet med guidelinen er således at højne fagligheden med henblik på hurtigere identifikation af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Samtidig vil guidelinen understøtte afdækningen af, hvorfor der er modstand mod samvær for på den måde at kunne arbejde med familien, inden situationen bliver mere kompleks og fastlåst og således sikre, at barnet ikke mister kontakten med den anden forælder.

Det bemærkes i den forbindelse, at det også fremgår af aftalen, at det gennem efteruddannelse skal sikres, at Familieretshuset har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne identificere psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i at håndtere de udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og for barnet.

Dette vil også kunne bidrage til Familieretshusets arbejde med hurtigt at genetablere kontakten mellem barnet og den anden forælder, når kontakten er blevet afbrudt, eventuelt gennem overvåget samvær. Også i disse situationer forudsætter fastsættelse af overvåget samvær dog, at samværet er til barnets bedste. Familieretshusets afgørelser om overvåget samvær kan indbringes for familieretten til prøvelse.

Familieretshusets afdækning af sagen, herunder af barnets perspektiv, vil ske som i andre sager efter forældreansvarsloven, herunder bl.a. gennem indhentelse af oplysninger fra sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og politiet, hvor det er relevant. Endvidere vil barnet skulle inddrages i sagen. Denne faglige guideline vil understøtte denne sagsafdækning i relation til spørgsmål om forældrefremmedgørelse.

Hvor der er behov for det, vil der kunne foretages en børnesagkyndig undersøgelse m.v. Det bemærkes hertil, at det også følger af aftalen, at brugen af sagkyndige erklæringer skal øges, sådan at en forælders eller forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder i forhold til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder, afdækkes ved mistanke om forældrefremmedgørelse.

Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset den for familieretten til afgørelse. Ved afgørelsen vil familieretten skulle tage stilling til, om der foreligger forældrefremmedgørelse som defineret i lovforslaget, eller om der er reelle grunde til, at den ene forælder har afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, eksempelvis for at beskytte barnet mod vold, psykiske problemer og misbrugsproblemer m.v.

Har en forælder uberettiget afbrudt barnets kontakt med den anden forælder, følger det af lovforslaget, at familieretten vil skulle overveje konsekvenserne af denne forældrefremmedgørelse, navnlig i form af at forældremyndigheden tillægges den anden forælder alene, eller at barnets bopæl flyttes til den anden

forælder. En sådan afgørelse om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl vil dog kun kunne træffes, når afgørelsen konkret vurderes at være bedst for barnet.

Endelig kan jeg oplyse, at lovforslaget vil medføre behov for at opdatere den gældende vejledning nr. 10090 af 11. december 2023 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, navnlig i relation til de juridiske processer ved Familieretshusets behandling af sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse. Denne vejledning vil således supplere den faglige guideline”.

Litteraturliste til forældre-fremmedgørelse

Socialministeriet har netop udsendt en litteraturliste over materiale, der er blevet anvendt til Familieretshusets faglige guidelines vedrørende forældre-fremmedgørelse.

Den 16. oktober 2024 bad Folketingets Socialudvalg om at få oversendt ”internationale vidensopsamlinger vedrørende forældrefremmedgørelse”.

Den 13. november 2024 svarede social- og boligminister (Socialdemokratiet) tilbage, at hun havde ”indhentet bidrag fra Familieretshuset, som har udarbejdet en liste over litteratur og forskning anvendt til udarbejdelsen af Familieretshusets faglige guideline vedrørende forældrefremmedgørelse”.

Den forholdsvis lange liste er gengivet i sin helhed herunder.

Listen er også føjet til ”Skilsmissefamilien”´s hjemmeside, hvor du kan finde masser af anden viden inden for andre emner (f.eks. samværsordninger) bestående af artikler, forskning og meget andet.

Amato, P. (2000). The Consequences of Divorce for Adults and Children: An Update. Journal of Marriage and Family. 62. 1269 - 1287. 10.1111/j.1741-3737.2000.01269.x.

Amato, P., & James, S. (2010). Divorce in Europe and the United States: Commonalities and differences across nations. Family Science. 1, 2-13.10.1080/19424620903381583.

Amato, P. R., & Keith, B. (1991). Parental divorce and the well-being of children: A meta-analysis. Psychological Bulletin, 110(1), 26– 46.

https://doi.org/10.1037/0033-2909.110.1.26

Asen, E. & Morris, E. (2020). High-conflict parenting post separation. The Making and Breaking of Family Ties. Routledge

Baker, A. J. L., & Ben-Ami, N. (2011). To turn a child against a parent is to turn a child against himself: The direct and indirect effects of exposure to parental alienation strategies on self-esteem and well-being. Journal of Divorce & Remarriage, 52(7), 472–489.

https://doi.org/10.1080/10502556.2011.609424

Berman, R. & Daneback, K. (2020). Children in dual residence arrangements: A literature review. Journal of Family Studies, DOI: 10.1080/13229400.2020.1838317,

https://doi.org/10.1080/13229400.2020.1838317

Bernet, W. (2020). The Five-Factor Model for the diagnosis of parental alienation Feedback. Journal of the Family Therapy Association of Ireland. 2020; 6:3-1

Bufdir, (2022). Utredning av saker etter barneloven hvor det er stans i samvær mellom barn og en forelder. Bufdir: BARNE- UNGDOMS- OG FAMILIEDIREKTORATET ISBN:978-82-8286-392-6

Dabkowska, M. & Araszkiewicz, A., Dabkowska-Mika, A. & Wiłkość-Dębczyńska, M. (2011). Separation Anxiety in Children and Adolescents. I Different views of Anxiety disorders. 10.5772/22672.

Dahl, M. D. & Ottosen, M. H. (2018). Notat. Kortlægning af viden om opdragelse. Delnotat 1-3. VIVE

DeJong, M. & Davies, H. (2013). Contact refusal by children following acrimonious separation: Theraputic approaches with children and parents. Clinical Child psychology and psychiatry 18 (185)

Drozd, L. M. & Olesen, N., W. (2004). Is it abuse, alienation and/ or estrangement? Journal of Child Custody 1(3), DOI: 10.1300/J190v01n03_05

Frafjord, J. F. (2024). Feilslått validering i samværskonflikter. Tidsskrift for norsk psykologforening. 2. april 2024

Frafjord, J. F., Nygaard, A. B., Norbye, H., Moldestad, L., Sylvarnes, K. L. & Elvevoll, V. (2020). Samværsvegring Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser en forelder etter samlivsbrudd. Familievernet – Bufetat

Fidler, B. J., & Bala, N. (2010). Children resisting postseparation contact with a parent: Concepts, controversies, and conundrums. Family Court Review, 48(1), 10–47.

https://doi.org/10.1111/j.1744-1617.2009.01287.x

Garber, B. D. (2020). Sherlock Holmes and the case of resist/refuse dynamics: Confirmatory bias and abductive inference in child custody evaluations. Family Court Review, 58(2), 386– 402.

https://doi.org/10.1111/fcre.12478

Garber, B. D. (2024). A structured rubric for evaluating the many systemic variables that can contribute to parent–child contact problems (PCCP). Family Court Review. Advance online publication. https://doi.org/10.1111/fcre.12785

Garber, B. D., Prescott, D. & Mulchay, C. (2022). The family law professional’s field guide to High-conflict litigation – dynamics, not diagnosis.

ABA

Gardner, R. A. (2002). Parental alienation syndrome vs. parental alienation: Which diagnosis should evaluators use in child-custody disputes? American Journal of Family Therapy, 30(2), 93– 115.

https://doi.org/10.1080/019261802753573821

Jaffe, P., Crooks, C., & Bala, N. (2009). A Framework for Addressing Allegations of Domestic Violence in Child Custody Disputes. Journal of Child Custody. 6. 169-188. 10.1080/15379410903084517.

Jevne, K. & Andenæs, A. (2017). Parents in high-conflict custodial cases: Negotiating shared care across households. Child & Family Social Work. 22. 10.1111/cfs.12240.

Johnston, J. R. (2005). Children of Divorce Who Reject a Parent and Refuse Visitation: Recent Research and Social Policy Implications for the Alienated Child. In Family Law Quarterly, 38(4), s.757-775

Johnston, J. R. & Sullivan, M. J. (2020). Parental alienation: In search of common ground for a more differentiated theory. Family court review 58(2)

Johnston, J. R., Walters, M. G., & Olesen, N. W. (2005). Is it alienating parenting, role reversal or child abuse? A study of children's rejection of a parent in child custody disputes. Journal of Emotional Abuse, 5(4), 191–218. https://doi.org/10.1300/J135v05n04_02

Kelly, J. B. & Johnston, J. R. (2001). The alienated child: A reformulation of a parental alienation syndrome. Family Court Review 39(3), s. 249-266

Lee, S. M. & Olesen, N. W. (2001). Assesing for alienation in child custody and acces evaluations. Family Court Review. 39(3) s. 282-298

Meier, J. S. (2010). Getting Real About Abuse and Alienation: A Critique of Drozd and Olesen's Decision Tree. Journal of Child Custody. 7. 10.1080/15379418.2010.521032.

Meier, J. S. (2020). U.S. child custody outcomes in cases involving parental alienation and abuse allegations: what do the data show? Journal of Social Welfare and Family Law. 42. 1-14. 10.1080/09649069.2020.1701941.

Polak, S., & Moran, J. A. (2017). The current status of outpatient approaches to parent-child contact problems. In A. M. Judge & R. M. Deutsch (Eds.), Overcoming parent-child contact problems: Family-based interventions for resistance, rejection, and alienation (pp. 63–90). Oxford University Press.

Pruett, M. K., Williams, T. Y., Insabella, G. & Little, T. D. (2003). Family and Legal Indicators of Child Adjustment to Divorce Among Families With Young Children. Journal of Family Psychology, 17(2), 169-180

Reiter, S., Hjörleifsson, S., Breidablik, H. J. & Meland, E. (2013). Impact of divorce and loss of parental contact on health complaints among adolescents. Journal of public health (Oxford, England). 35. 10.1093/pubmed/fds101.

Reuven‐Krispin, H., Lassri, D., Luyten, P., & Shahar, G. (2020). Consequences of divorce‐based father absence during childhood for young adult well‐being and romantic relationships. Family Relations: An Interdisciplinary Journal of Applied Family Studies, 70(2), 452–466.

https://doi.org/10.111/fare.12516

Rowen, J., & Emery, R. (2018). Parental denigration: A form of conflict that typically backfires. Family Court Review, 56(2), 258–268.

https://doi.org/10.1111/fcre.12339

Rygaard, N. P. & Rasmussen, P. D. (2021). Kort og godt om tilknytning. Dansk Psykologisk Forlag.

Sandberg K. (2023). Shared parenting and father involvement after divorce in Denmark. Frontier Psychology. 7(14).

Social- Bolig- og ældreministeriet (2023). Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om et forbedret familieretligt system. Udgivet af Social- bolig- og ældreministeriet d. 30.11.2023

Steinbach, A. (2019). Children’s and parents’ well-being in joint physical custody: A literature review. Family Process, 58(2), 353–369.

https://doi.org/10.1111/famp.12372

Steinsvåg, P. Ø., Stokkebekk, J. & Frafjord, J. S. (2022). Begrepsbruk når det er langvarige vansker med eller stans i samvær. Bufdir

Van Dijk, R., van der Valk, I. E., Deković, M., & Branje, S. (2020). A meta-analysis on interparental conflict, parenting, and child adjustment in divorced families: Examining mediation using meta-analytic structural equation models. Clinical Psychology Review, 79, Article 101861.

https://doi.org/10.1016/j.cpr.2020.10186